I morgen, tirsdag, står Diabetsforeningen og Sundhedscenter Vollsmose bag et arrangement, hvor der sættes fokus på kost, forebyggelse og motion.
Familierne kan blandt andet besøge et madpakkeværksted, hvor de kan hente inspiration og smage på sunde og nemme madpakker.
Der er foredrag om motion, uddeling af motions-dvd'er, og alle deltagere kan få målt deres blodsukker.
Arrangementet foregår imellem klokken 16 og 18 i Egeparkens beboerhus i Vollsmose.