Tændte bål under bro - og lagde sig til at sove

En 46-årig mand satte lørdag aften ild til affald under en bro - og lagde sig derefter til at sove lige ved siden af.

Det var under broen ved Albani Torv i Odense, at manden havde samlet paller og affald sammen til et bål. 

- Han lagde sig til at sove faretruende tæt på, fortæller vagtchefen. 

Manden blev opdaget af en forbipasserende, der alarmerede Fyns Politi.

Den 46-årige kom ikke til skade, men der skete skader på brovæggen og flere kabler blev blotlagt, da isoleringen smeltede.

Hvorfor manden havde tændt bål, ved vagtchefen ikke. Men det kostede ham en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven. 

 

Oversigt

    Oversigt