Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det har taget 14 år at skabe en så nøjagtig kopi af toget "Odin" som muligt. Tirsdag kommer landets første tog til Odense, hvor det skal gøres helt færdigt.
Tiden var 1846 og heste og hestevogne sørgede for al transport på landjorden. Men netop det år slog fremtiden til med uimodståelig kraft.
Danmarks første jernbane åbnede mellem Roskilde og København, og toget "Odin" kørte ud på skinnerne. I første omgang med betalende gæster, der ville prøve at suse afsted på den 32 kilometer lange strækning, som nu kunne gøres på blot 53 minutter mod tidligere flere timer.
Historiske jernbanetog skal skrottes: - Det er synd
Danmarks Jernbanemuseums planer om at skrotte historiske jernbanetog møder kritik. Der er ikke råd, lyder forklaringen.
Danmarks Jernbanemuseum har sat gang i en større bevaringsplan, der betyder, at flere af museets lokomotiver og vogne skal skrottes.
Det møder massiv kritik blandt jernbaneentusiaster, der mener, at museet er i gang med at kassere en del af danskernes kulturarv.
- Der er nogle historiske klenodier, som vil gå tabt. Det er en skam og synd. Det er ikke noget, der kan genskabes, siger Peer Ryager-Jakobsen fra Faaborg.
Museet har cirka 300 enheder, og der er planer om at skrotte cirka halvdelen. Museet vil fortsat have 26 damplokomotiver.
- Vi kan ikke bevare alting, simpelthen fordi der ikke er råd til at bevare mere, men også, fordi det ikke er nødvendigt at bevare alting for at fortælle en historie, siger museumsdirektør Steen Ousager.
- Historien, vi gerne vil fortælle, kan - ikke for at provokere - altså rigeligt fortælles med 26 damplokomotiver, forklarer han.
“Det er ikke noget, der kan genskabes”
Et af de lokomotiver, der står til at blive skrottet, er maskinen R946, som du kan se i tv-indslaget herunder:
- Det var en transportrevolution. Intet mindre. Toget fik en afgørende indflydelse, der spredte sig de følgende årtier, fortæller Anna Back Larsen, der er formidlingschef på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Tog bygget af frivillige
Det er frivillige, der under ledelse af museets værkstedsansvarlige, har arbejdet på at genskabe en fuldt funktionsdygtig kopi af "Odin".
Arbejdet startede i 2004. På det tidspunkt havde engelske eksperter regnet og tegnet sig frem til byggeplaner, der kunne sætte gang i arbejdet.
De originale tegninger af "Odin" var for længst forsvundet. Lige som det originale tog, der blev hugget op i 1876.
- Lokomotivet er jo et damplokomotiv. Men det er alligevel helt anderledes. Vi har ikke nogen andre tog at vise, for der er ikke bevaret nogen i Danmark fra den tid, oplyser Anna Back Larsen.
At lokomotivet kommer til Odense betyder dog ikke, at det er færdigt og klar til at køre ud på skinnerne. Hen over sommeren skal de dele, der er bygget i træ males i lindolie af en specialist. Og så skal toget igennem en række testkørsler.
Røg ud af motor: Veteranfly måtte returnere til Beldringe
Et 74 år gammelt DC-3-fly måtte fredag middag vende om og lave en sikkerhedslanding i Hans Christian Andersen Airport efter en olielæk i en af flyets motorer.
Der var ved 12.30-tiden fredag optræk til en nødlanding af de problematiske, da et veteranfly med 19 passagerer og tre besætningsmedlemmer måtte vende om og flyve tilbage til Hans Christian Andersen Airport.
Flyet var netop lettet fra lufthavnen i Beldringe, da kaptajnen meldte til tårnet om olielæk fra den ene motor.
Det fortæller brandchef i Hans Christian Andersen Airport, Kim Laustsen, til TV 2/Fyn.
- Der kom lidt røg fra motoren, men det kom sikkert ned, fortæller Kim Laustsen.
Det blev således i teknisk forstand ikke en nødlanding, men en sikkerhedslanding.
To køretøjer rykkede ud
Så snart alarmen lød rykkede Beredskab Fyn ud med to køretøjer. Fra Bolbro, som er nærmest station i forhold til lufthavnen, blev der sendt en sprøjtevogn af sted. Samtidig blev der sendt en tankvogn fra Aasumvej til Beldringe.
- Men der gik kun få minutter, så fik vi at vide, at flyet var landet uden problemer, fortæller indsatsleder Anders Højhus, Beredskab Fyn.
Han forklarer, at det er ren procedure, at beredskabet tog af sted - også selv om meldingen lå på laveste niveau, hvor der kan være tale om, at en lampe i cockpittet melder om fejl.
- Det kan være et mindre fly der har et problem der melder ind til tårnet, som så ringer 112. Så kører vi af sted med det samme. Der tages ingen chancer, siger Anders Højhus.
Anders Højhus fortæller desuden, at det er sjældent, der rykkes ud til Hans Christian Andersen Airport på den måde. I de fem år han har været indsatsleder hos Beredskab Fyn er det sket fire-fem gange.
74 år gammelt fly
Flyet er Danmarks eneste flyvende DC-3 fly. Det er et tomotorers propelfly fra 1944 og tilhører foreningen DC-3 Vennerne. Flyet er hjemmehørende i Roskilde Lufthavn og var fløjet til Odense for at samle 19 passagerer op til en rundtur over Odense og Lindø.
- Den første testkørsel finder sted allerede onsdag. Det sker på vores egen strækning lige ved museet. Egentlig vil vi ikke afsløre for meget om toget, da det officielt først skal vises frem den 15. september. Men, æh, hvis man stiller sig op på Byens Bro i morgen, så vil man kunne se "Odin", uden den færdige maling og med lidt forklædning hist og her, køre testkørsel, afslører formidlingschefen.
"Odin" er ikke kun for tog-nørder
Hvis det lyder som noget for tog-nørder, der igennem de 14 år med stor interesse har fulgt bygningen af den historiske kopi, så er det også fuldstændig korrekt. Men Danmarks Jernbanemuseum vil også gerne andet.
- Vi vil gerne brede historien om "Odin" ud til alle. Der er virkelig tale om et stykke jernbanehistorie, vi ikke har kunnet formidle tidligere, siger Anna Back Larsen.
Hvad den endelige pris for "Odin" løber op i, har Danmarks Jernbanemuseum ikke oplyst. Men at det har været dyrt, er der ingen tvivl om. Derfor har det også været nødvendigt at få støtte fra Knud Højgaards Fond, Thomas B. Thriges Fong og Augustinus Fonden.
"Odin" forventes at nå Odense tirsdag formiddag kort før middag. Og allerede dagen efter finder den første af mange testkørsler sted.
Trusler mod museum: - Det har været overvældende
Ansatte på Danmarks Jernbanemuseum har fået trusler på grund af museets planer om at skrotte historiske tog.
Danmarks Jernbanemuseum i Odense har været i strid modvind efter planer om at skrotte historiske tog og udstyr.
Ledende medarbejdere har ligefrem været udsat for trusler fra unavngivne jernbaneentusiaster. I en e-mail bliver enhedsleder Filip Gram-Jensen truet med at “blive stillet op ad en mur”.
- Det har været overvældende på den negative måde. Det havde vi ikke forestillet os - for det første at det ville blive så personligt, siger Filip Gram-Jensen.
Holder fast i skrotplaner
De ansatte var klar over, at det kunne vække harme i miljøet, at de havde planer om at skrotte museumsenheder, men ikke at det ligefrem resulterede i trusler mod personalet.
- Vi havde en forventning om, at det selvfølgelig ville give nogle dønninger i miljøet, fordi det er meget traditionelt bundet, at man gemmer (tog og udstyr, red.), forklarer Filip Gram-Jensen, der står for veterantog og restaurering.
Museet holder dog fast i planerne, for Filip Gram-Jensen mener fortsat, det er det rigtige at gøre.
- Vi har desværre set i rigtig mange år, at mange projekter står og venter og falder sammen. Ved at fokusere på nogle færre kan man have fået mere ud at køre, fortæller han.
Museumdirektør: Så meget bliver skrottet
Ifølge museumsdirektør Steen Ousager bevarer Danmarks Jernbanemuseum lidt over 200 enheder - dels som museumsgenstande, dels som såkaldte rekvisitter. Museet har overdraget 49 enheder til klubber og foreninger, hvor de dermed får et efterliv.
Resten udgør 64 enheder, der er udskilt og skrottet i en proces, der begyndte i 2013. I denne omgang er der tale om en skrotning af 31 enheder, og det er det, der har sat gang i debatten blandt fagfolk og jernbaneentusiaster.
Flere jernbaneentusiaster har tidligere kritiseret museet for at kassere en del af danskernes kulturarv.
Se hele TV 2/Fyns liveudsendelse fra Danmarks Jernbanemuseum herunder:
Jernbanemuseum: Vi er klar til ny tv-kanal
En ny tv-kanal kan blive museernes mulighed for at komme langt bredere ud med viden og formidling. Men tv-producent er skeptisk overfor idéen.
Forestil dig en ny tv-kanal, der finder vej til din fjernbetjening.
Dansksproget og danskproduceret med udsendelser i genren kultur og folkeoplysning.
Umiddelbart lyder beskrivelsen lidt som DR K, men denne kanal kan i princippet produceres af alle andre end DR. Det er i hvert fald oplægget i regeringens medieudspil, der for øjeblikket bliver forhandlet blandt Christiansborgs medieordførere.
Hvis det står til regeringen, skal denne nye tv-kanal sendes i udbud på samme måde, som man gjorde med Radio24syv.
“Vi kan godt levere indhold til sådan en kanal.”
Selvom intet er vedtaget endnu, begynder de interesserede at røre på sig. Også på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
- Vi kan altså byde ind med en lang række ting, og vi kan godt levere indhold til sådan en kanal, siger Steen Ousager, der er direktør på museet.
Sammen med de øvrige 16 museer i Foreningen for Specialmuseer i Danmark har han udtrykt stor interesse for den mulige tv-kanal - måske endda for at drive den.
Museumsformidling på tv
Her vil den skeptiske læser måske undre sig over, hvad museumsdrift og en tv-kanal har med hinanden at gøre, men i museernes øjne kan de to ting være meget tæt forbundet, når det handler om formidling.
- Vi åbner senere på året en udstilling om Danmarks første damplokomotiv fra 1847. Så var det jo oplagt at lave et undervisningsprogram eller oplysningsprogram; Danmarks jernbaner gennem 170 år. Hvad betød det for Danmark, at vi åbnede den første jernbane i Danmark? Jeg kunne godt se en programrække på to-tre udsendelser for mig, siger Steen Ousager.
Specialmuseerne arbejder i forvejen med kultur og folkeoplysning, der er nøgleordene for det mulige udbud af tv-kanalen, og da mange af dem er erfarne i videoproduktion, kan en del af formidlingen omsættes til tv.
Kulturminister Mette Bock (LA) hilser specialmuseernes interesse velkommen.
- Det er dejligt at høre nogen, som man ikke lige havde forestillet sig byde ind på en tv-kanal, sige "det kan vi da også gøre". Det er rigtig spændende og nytænkende. Og det vil jeg selvfølgelig følge meget nøje, siger ministeren.
For lidt til landsdækkende kanal
Regeringen har lagt op til at give 50 millioner kroner i årlig støtte til at drive tv-kanalen, og det får den erfarne tv-producent René Szczyrbak til at rynke brynene.
- Det er et helt ufatteligt lille beløb til at drive en landsdækkende tv-kanal, siger han
René Szczyrbak er direktør for produktionsselskabet STV Production og har gennem tredive år været med til at levere programmer til både DR og TV2.
- Jeg er bekymret for overlevelseschancerne alene vurderet på økonomien, siger han.
Til sammenligning får Radio24syv i år 93 millioner kroner fra licensmidlerne, og ifølge DRs årsrapport koster det 111 millioner kroner årligt at drive kulturkanalen DR K.
Selvom regeringens oplæg er, at tv-kanalen kan supplere støttebeløbet på 50 millioner kroner med reklameindtægter, er der altså stadig langt op til finansieringen af sammenlignelige mediekanaler.
Men det bekymrer ikke museumsdirektøren, der har en forventning om, at museumsindholdet kan overføres til tv.
- Vi vil gerne bruge de platforme, hvor nutidens brugere er. Det er de digitale platforme og filmmediet, der er utrolig stærkt. Vi vil gerne bruge film meget mere, siger Steen Ousager.
Selvom museerne allerede arbejder med indhold på film, er René Szczyrbak skeptisk ved tanken om museer som drivkraft for en tv-kanal.
- Én ting er at frembringe filmmateriale inden for rammen af et museum, noget andet er at gøre det landsdækkende interessant og at pakketere det, så det passer sammen med andre programmer. Det kræver en profil og struktur på en sådan kanal. At der bliver produceret en masse indhold er fint, men det er ikke dét, der laver festen, siger tv-producenten.
René Szczyrbak opfordrer museerne til at finde sammen med partnere i eksisterende mediehuse, der har erfaring med at drive medieplatforme.
Afventer medieordførerne
Foreningen af Specialmuseer har endnu ikke lagt konkrete planer. I første omgang afventer man resultatet af medieforhandlingerne.
- Planen er et overveje en egentlig arbejdsgruppe i foreningen. Og så se, hvad vi kan byde ind på. Og om vi overhovedet kan byde ind på det.
Medieforhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.
Herunder kan du se tv-indslag om museernes interesse i den mulige tv-kanal:
Korte videoer
