kl.
Morten Stricker, Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix
Morten Stricker, Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Telemedicin breder sig hastigt og skal nu også bruges til at løse problemet med stigende lægemangel. En fynsk læge skal fremover hjælpe nordjyder.

Landets første videotransitlæge ser snart dagens lys, når Mors i Nordvestjylland skal dækkes af en praktiserende læge, der til daglig bor og arbejder på Fyn.

I et forsøg på at løse det stigende problem med at tiltrække læger især til tyndt befolkede områder har Region Nordjylland kastet sig over en helt ny udgave af telemedicin.

Det gør det muligt for den fynske læge Katja Munch at dele sit arbejde mellem Odense og Mors. Her vil hun tilse patienterne noget af tiden via videokonsultation og så kun tilbringe nogle dage hver uge på klinikken i Øster Jølby på Mors.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Lægemangel truer: 21 fynske læger er over 65 år

En ny undersøgelse fra praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. 66-årige Ole Holm-Thomsen fortsætter som praktiserende læge, så længe der ikke er "for meget bøvl".


En ny opgørelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. De 21 læger løser et problem her og nu, fordi der er mangel på læger, men formanden for PLO i Syddanmark, Jørgen Skadborg, frygter, at der fremover vil være flere byer, hvor det bliver meget svært at få en læge.

Der er i alt 319 praktiserende læger på Fyn. De 21 "gamle" læger løser et problem her og nu, men allerede nu er der områder på Fyn, der er lægedækningstruede - herunder blandt andet Faaborg og Assens by.

En af de 21 læger er 66-årige Ole Holm-Thomsen. Han er glad for sit arbejde, men han er bekymret for fremtiden:

- Så længe jeg trives godt med arbejde og så længe, jeg gør mit arbejde godt nok, så vil jeg gerne blive ved med at arbejde. Men det er jo et problem for fremtiden, fordi, hvor længe bliver man ved?, siger Ole Holm-Thomsen, og tilføjer, at også han har en slutdato:

- Jeg tror ikke, at os, der er oppe i den aldersklasse bliver ved længere end vi synes det er sjovt og vi har en god tilfredsstillelse i vores arbejde. Så hvis ikke det er tilfældet, og der bliver alt for meget bøvl, så kunne det jo godt være, at man tænker, at nu vil jeg noget andet i stedet for, siger han.

Risiko for ærgerlig tendens

Det er særligt udkandtsområderne, som risikerer at blive ramt. Faaborg og Assens er truet af lægedækningen - her banker dækningsproblemerne allerede på døren.

- Jeg synes da, at det er rigtig trist for hele vores fag. Vi har jo gennem mange år opbygget almen praksis til det, det er i dag, og hvis der er store områder, hvor der ikke er læger, der kan overtage, så falder det jo lidt til jorden. Og det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, siger Ole Holm-Thomsen.

PLO ser problemet gennem samme briller som Ole Holm-Thomsen. Dertil kommer at der er et misforhold mellem afgang og tilgang:

- Samfundsmæssigt er det et enormt problem, at vi uddanner halvt så mange, som der må forventes at gå på pension, siger Jørgen Skadborg.

Således øges behovet for praktiserende læger år for år. Det betyder, at risikoen for at lokale praksisser vil lukke og dermed forværre lægedækningen.

- Når vi forventer, at der er i indeværende år er 90 læger, der går på pension, og vi uddanner 25-50 stykker her i regionen, så går det jo simpelthen ikke op, siger Jørgen Skadborg.

Stadig voksende problem

De nuværende problemer med mangel på praktiserende læger, risikerer altså at blive værre de kommende år. Særligt hvis de "gamle" læger stopper eller ikke gider deres arbejde mere.

- Jeg er bange for, at der i flere byer - og ikke kun i såkaldt udkantsområder, men også i de større købstæder, som vi allerede har fået forsmag på rundt omkring - kommer til at ske det, at patienterne ikke har mulighed for at vælge en læge, og at regionen bliver nødt til at lave en form for alternativt lægetilbud til patienterne, siger Jørgen Skadborg.

Men indtil da er han taknemlig for arbejdskraften fra alle lægerne på 65 år og derover:

- Vi har talt om det her emne i 15 år og måske begynder man at lytte nu, hvor der er lukket for tilgang af patienter ved alle læger på Frederiksberg og i København Kommune, men på sigt vil det her give et hul.

- Man kan håbe, at hvis man træffer nogle nationale beslutninger, som peger i den rigtige retning, at det så får nogen af de gode seniorkolleger til at blive hængende, fordi de kan se, at der er lys for enden af tunnelen. Så løser vi måske noget af det. Så vi er meget taknemmelig for de læger, der bliver hængende godt oppe i pensionsalderen, fortæller Jørgen Skadborg.

- Vi ser store perspektiver i det, siger Ulla Astman (S). Hun er formand for Region Nordjylland og for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, som torsdag holder generalforsamling i Aarhus.

- Det sikrer patienterne god lægehjælp og samtidig læger til de områder af landet, hvor det kniber, fordi de her får mere fleksible arbejdsmuligheder. Her betyder det en praktiserende læge på Mors, som vi ellers ikke ville have fået.

Flere ældre læger

Manglen på praktiserende læger er generelt voksende især på grund af alder.

En ny opgørelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. De 21 læger løser et problem her og nu, fordi der er mangel på læger, men man kan frygte, at der fremover vil være flere byer, hvor det bliver meget svært at få en læge. Allerede nu er der områder på Fyn, der er lægedækningstruede - herunder blandt andet Faaborg og Assens by.

Gå tilbage Del
kl.

Lægemangel: SDU vil uddanne flere læger

Syddansk Universitet vil uddanne flere læger for at afhjælpe manglen på læger. En del af uddannelsen skal foregå i Esbjerg.


Region Syddanmark har de seneste år forsøgt sig med en række forskellige initiativer for at få flere læger til især den vestlige del af regionen, uden at det for alvor har løst udfordringerne.

Derfor vil Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus nu oprette en kandidatuddannelse i medicin, hvor dele af uddannelsen kommer til at foregå i Esbjerg.

Det skal få flere læger til at bosætte sig i området efter endt uddannelse og dermed afhjælpe lægemanglen.

Brev til ministre

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fra Region Syddanmark har sammen med rektor ved Syddansk Universitet, Henrik Dam, sendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelsesminister Søren Pind (V), hvor de opfordrer ministrene til at bakke op om forslaget.

Tanken bag forslaget er, at de lægestuderende skal slå sig ned i området, når de er i begyndelsen af 20'erne og endnu ikke er så fast etablerede.

Så er der ifølge parternes vurdering større sandsynlighed for, at de bliver boende efter endt uddannelse.

Læger bliver boende

Regionen skønner, at antallet af nye læger, der slår sig ned i Esbjerg-området hvert år, vil stige med 18-30 læger, hvis den nye uddannelse bliver en realitet.

- Vi vil gerne have politikernes opbakning til at øge antallet at lægestuderende i Syddanmark. Og vi vil gerne gøre det på en måde, hvor vi etablerer en kandidatuddannelse i Esbjerg. Formålet er at få en bedre balance i lægedækningen i Danmark, siger lægelig direktør Alan Kimper-Karl fra Sydvestysk Sygehus i Esbjerg.

En reel problemstilling

- Det er en helt reel problemstilling, at der er lægemangel, og vi skal tænke nye tanker. Det er positivt at ville opgradere lægeuddannelsen på SDU, siger medlem af sundhedsudvalget Jane Heitmann, Venstre.

Man kan i dag læse medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Aalborg fik uddannelsen i 2010, og erfaringerne er ifølge Region Syddanmark gode.

Det har nemlig vist sig, at 15 ud af 21 medicinske kandidater er blevet i landsdelen efter endt uddannelse.

Men endnu værre står det til i Region Nordjylland. Det er suverænt det sted i landet med størst mangel på klassiske familielæger.

Derfor vil regionen rulle videre med samme brug af telemedicin på de øvrige regionsklinikker. Næste skridt bliver Læsø.

Ikke løsningen på problemet

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener ikke, det er et godt tilbud, men en ren nødløsning.

- Det er jo kun en snæver type lægekontakter, man kan have på forsvarlig vis via telemedicin. Det kan aldrig erstatte det personlige møde mellem læge og patient. Der er jo også tidligere set telemedicinske projekter med øget dødelighed.

Han mener, at lægemanglen skal løses på en anden måde.

- Men jeg afviser slet ikke telemedicin. Som når Nordjylland har lavet et andet stort, velundersøgt telemedicinprojekt til en udvalgt gruppe svære KOL-patienter. Telemedicin til kroniske syge i stabile forløb kan sagtens være en god løsning, siger lægernes formand.

For
Tophistorie
Fyn
Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.


Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.


Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.


- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.

Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.

Gå tilbage Del
kl.

Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.


Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.


Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.


S har ikke sat navne på

I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.

Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.

Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.

Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.

Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.

Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.

Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.

Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.

Intet svar

Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.

Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.

Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.

Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.

Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.

Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.

Kritik af “dobbeltjob”

Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældreudvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.

I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.

For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.

- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.

Arkivfoto
Arkivfoto
Carsten Kringelum Duus.
Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang

Morten Albek
Morten Albek

Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.


Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.


Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.


Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.


Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.


Ville ikke have tunge poster

Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.

Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.

- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.

Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.

Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.

Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.

Om FH Fyn

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.

FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.

- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Pegede på Venstre-borgmester

Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.

I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.

I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.

Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.

Ved hvad det kræver

Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.

- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.

Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen
Lone Smidt er stolt over konstitueringen. Foto: Kasper Alfredo Knudsen.

- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.

Går ned i udvalgsposter

Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.

- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.

Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.

FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.

Ser frem til drøftelser

Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.

- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:

- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her