kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nu et år siden, at en betonsten kastet ned fra en fynsk motorvejsbro, var årsag til en tysk kvindes død. Carsten Bo Henriksen var første mand på ulykkesstedet.

(Artiklen blev oprindeligt udgivet den 6. marts 2017, da der var gået et halvt år efter ulykken)

Den 21. august 2016 blev en 30 kilo tung betonklods kastet ned fra motorvejsbroen mellem Blommenslyst og Vissenbjerg.

En 33-årig tysk kvinde blev dræbt på stedet. Kvinden var på vej fra Sjælland mod Jylland med sin 5-årige søn og sin mand, der førte bilen.

Manden blev hårdt kvæstet, mens deres fælles søn slap uskadt fra ulykken.

Jeg hørte den lille dreng græde
For Carsten Bo Henriksen fra Vejle blev den 21. august 2016 en nat, han aldrig glemmer. Hver gang han kører under Langesøvej-broen ved Skallebølle, går tankerne tilbage til den skæbnesvangre aften i sensommeren sidste år.

“Så hører jeg den her lille dreng, der græder inde i bilen, og så isner det altså i mig”

— Carsten Bo Henriksen, vidne på ulykkesstedet

Han var på vej hjem til Vejle efter at have været på arbejde på Sjælland, da han så bilen med den tyske familie holde stille midt på motorvejen.

- Jeg tænkte, at det må være en ulykke, der er sket: Du bliver simpelthen nødt til at køre tilbage og tjekke det. Du tilgiver aldrig dig selv, hvis du i morgen læser, at det er en ulykke, og du ikke kørte tilbage. Så jeg kørte af motorvejen og kørte tilbage og på igen, fortæller Carsten Bo Henriksen, der få sekunder efter var første mand på ulykkesstedet den nat i august.

- Jeg holder ind. Og det er bælgragende mørkt, for det er klokken halv fire om morgenen. Bilens forrude er knust, og jeg kan ikke rigtig se ind i bilen. Og jeg tænker, at det da var mærkeligt. Jeg går lidt rundt om bilen og er egentlig på vej tilbage, og så hører jeg den her lille dreng, der græder inde i bilen. Og så isner det altså i mig.

Den tyske kvinde var dræbt på stedet, mens manden var hårdt såret. I dag er han ude af koma og overflyttet til et tysk hospital. Hans tilstand er stadig kritisk.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Motorvejsdrab forbliver uopklaret: Naboer bekymrede

Sagen om betonklodsdrabet på motorvejen den 21. august forbliver uopklaret. Hos naboerne nær ulykkesstedet fylder drabet fortsat meget i bevidstheden.


En fem-årig tysk dreng mistede sin mor, da en 30 kilo tung betonklods blev kastet mod deres bil en morgen i august. Faren, der kørte bilen, ligger fortsat i koma.

Sagen forbliver uopklaret trods dusør på 250.000 kroner og 600 henvendelser. Derfor fylder drabet stadig meget hos naboerne nær motorvejsbroen. Det, der bekymrer allermest, er sagens meningsløshed, mener Anja Thrysøe Emborg.

- Det er det, at det er så tilfældigt. Det er jo ikke noget, der er målrettet nogle bestemte, fortæller hun.

Den tyske familie var på vej hjem fra ferie i Sverige, da den tunge betonklods satte et brat stopper for livet.

- Det kunne lige så godt have været mig. Det virker meningsløst, siger Anja Thryesøe Emborg.

Gerningsmanden er stadig på fri fod, og Fyns Politi er løbet tør for spor i sagen. Derfor lægges sagen på hylden med uopklarede sager. Dog håber vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen ikke, at det betyder, at sagen for altid vil forblive uopklaret.

- Jeg tror stadigvæk på selve sagen, for uanset, hvem man taler med, bliver den bragt i spil, når man som politimand præsenterer sig. så borgerne derude er rigtig meget opmærksom på den her sag, fortæller han.

- Så jeg vender om, og så får jeg hevet fordørene op. Der sidder.. der sidder faren jo. Det er et frygteligt scenarie, siger Carsten Bo Henriksen.

- Så ser jeg den her lille dreng, der sidder på bagsædet i den anden side af bilen, og han virker til at være uskadt. Det får jeg tjekket op på, og så kan jeg godt se, at den er helt gal, den her, siger Carsten Bo Henriksen.

Får hurtigt assistance

Han ringer 112 i en fart, og så går det hurtigt. kort tid efter ankommer en redder, der tilfældigvis er på vej hjem fra arbejde. Han kommer over og hjælper til.

- Vi får brudt bagdøren op, og der finder vi moren, som er død. Vi får hende trukket ud af bilen og kan konstatere, at hun er død, og vi kan ikke gøre noget, siger Carsten Bo Henriksen.

Seks-syv minutter efter begynder ambulancer, politi og redningsmandskab at ankomme til stedet. De tager over fra Carsten Bo Henriksen, der kan trække sig lidt tilbage.

I dag, mere end seks måneder efter ulykken, har Carsten Bo Henriksen stadig svært ved at tale om den aften i august sidste år.

- I mange måneder har det været rigtig, rigtig barsk at snakke om, og jeg bliver da også bevæget over det nu. Tiden går, og man får lidt afstand til det. Men den dag i dag tænker jeg på det hver eneste gang, jeg kører forbi ulykkesstedet, siger Carsten Bo Henriksen.

Hjælp til drengen

Den femårige dreng blev efter ulykken hentet hjem til Tyskland af pårørende. Han er stadig ofte i Carsten Bo Henriksens tanker.

- Selvfølgelig fylder det meget. Den her lille dreng har jo været udsat for en forfærdelig oplevelse. Det vil jo følge ham resten af livet. Jeg håber, at den familie der tager sig af ham nu, bruger pengene på drengen. Og at han får nogle gode oplevelser, der for en stund kan tage ham væk fra de tanker, som han uværgerligt må have, siger Carsten Bo Henriksen, der til daglig bor i Vejle.

Indsamling til familien

De penge, som Carsten Bo Henriksen taler om, kommer fra en dansk indsamling.

Den tyske familie kom fra Dortmund, og i den sammenhæng valgte en dansk fanklub til fodboldklubben Dortmund at starte en indsamling til drengen. I oktober rundede den indsamling så hele 200.000 kroner - og nu er pengene sendt afsted til Tyskland.

Manden bag den indsamling er Allan Mortensen, der er formand for den danske fanklub.

- Det er da en stolt fornemmelse, man står med. Det har da været hårdt arbejde, men det er også en glæde. Vi har gjort det her. Vi har hjulpet, fortæller Allan Mortensen til TV 2/FYN.

Det hele begyndte egentlig som en intern indsamling i klubben. Men da Allan Mortensen gik ud offentlig, væltede donationerne ind.

- Kæmpe tak, lyder det fra Allan Mortensen til alle dem, der har givet penge.

Du kan se et længere interview med Allan Mortensen her. 

Et beløb på hele 200.000 kroner er nu sendt af sted til den tyske familie, der for et halvt år siden blev ramt af en betonklods på den fynske motorvej.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her