100 hårde dage i borgmesterstolen

Det er 100 dage siden, de nye fynske borgmestre satte sig til rette på borgmesterkontorerne. Men hvis de havde forventet, at de skulle bruge tiden på at pudse borgmesterkæder og løfte på den høje hat, når de gik tur gennem bylivet, så var de mere naive end tilladt.

Borgmestrene har haft mere brug for forskærerknivene, når der skal spares, end for borgmesterkæder.

Haleluja-økonomi

I Svendborg står det også grelt til.
I dag gjorde det røde flertal status efter de første 100 dage med borgmesterposten. Og her varsler man skattestigninger for at få økonomien til at hænge sammen.

- Det er en hård prøve. Vi har overtaget efter fire års haleluja-økonomi, hvor kassen er tom, og man har lavet et budget, hvor der mangler 40 millioner kroner, siger byrådsmedlem Jesper Kiel fra Enhedslisten.

Grundskylden i spil

- Vi er i et udligningsforhold, hvor vi mangler 125 millioner, og der forventer vi minimum at få 70 millioner i 2012, men får vi ikke det, så kan det blive nødvendigt med en skattestigning, siger Socialdemokraternes gruppeformand Hanne Klit til TV2/Fyn.

- Vi bliver nødt til at få nogle flere indtægter, og jeg synes vi bliver nødt til at kigge på grundskylden, på dækningsafgiften for at få indtægter, siger Enhedslistens Jesper Kiel.

Eks-borgmester fniser af venstrefløjen

Den forhenværende Venstre-borgmester Lars Erik Hornemann griner af sine efterfølgere - det røde flertal.

- Ja, det er jo sjovt at se, at den økonomiske ansvarlighed begynder at brede sig på venstrefløjen. Det er jo fuldstændig diamentralt modsat det vi har oplevet de foregående tre år, hvor de ikke ville være med til noget som helst.

Oversigt

    Oversigt