Brand opstået på et toilet på skole

Der er opstået brand på et toilet på Rantzausminde Skole i Svendborg. Ingen personer er kommet noget til.

Der er opstået en mindre brand på et toilet på Rantzausminde Skole i Svendborg, oplyser Fyns Politi.

- Ingen tilskadekomne eller fare for elever, understreger Fyns Politi på Twitter. 

Brandvæsen og politi er fremme på skolen. Branden opstod onsdag formiddag. 

Et lignende tilfælde opstod i 2016, hvor et odenseansk gymnasium fik besøg af brandvæsnets udrykningskøretøjer, fordi der var nogle elever, der havde brugt ild på et af toiletterne. Dengang var der tale om Htx på Munkebjergvej i Odense.

Onsdagens tilfælde skete på Rantzausminde Skole, der er en folkeskole sydvest for Svendborg, hvor der går 543 elever. 

Skolen blev opført i 1982 og er den yngste skole i Svendborg Kommune.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt