Død mand fundet i havn: Sidst set i nattelivet

En 19-årige mand fra Svendborg er lørdag fundet død i vandet i Svendborg Havn.

Det var en 19-årig mand fra Svendborg, som lørdag formiddag blev fundet druknet i vandet i Svendborg Havn.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter kort efter klokken 18.00.

Politiet blev alarmeret klokken 10.26 og en læge erklærede på stedet den 19-årige død.

- Han blev sidst set omkring klokken 02.00 i bylivet i Svendborg, oplyser vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi, til TV 2/Fyn.

På Twitter skriver politiet, at "der skønnes at være tale om ulykkelige omstændigheder, som dog nu undersøges nærmere af politiet".

Hans Jørgen Larsen vil ikke komme nærmere ind på, hvad det betyder. Han oplyser dog, at de pårørende er underrettet.

 

 

Oversigt

    Oversigt