En lokal ildsjæl fik Fynsk Erhvervs Optimistpris

Her til aften blev Carl Aage Jensen, som er bestyrelsesformand i Svendborgvirksomheden C. C. Jensen hyldet med Fynsk Erhvervs Optimistpris.

Udover posten i C. C. Jensen, som laver oliefiltre, er vinderen af Fynsk Erhvervs Optimistpris Carl Aage Jensen også inde over visionerne om et  nyt SIMAC på havnen i Svendborg, Hospice Sydfyn, og han har ligeledes bidraget til at få DGI's landstævne til Svendborg.  

Hvert år uddeler Fynsk Erhverv Optimistprisen, som gives for ukuelig optimisme og et aldrig svigtende humør. 

- Han nyder stor respekt hos medarbejderne i virksomheden, fordi hans stærke værdier og omsorg for kollegerne bidrager til en stærk arbejdspladskultur, hedder det blandt andet i begrundelsen.

Prisen er et kunstværk, Hoptimisten, formet som en bog i oxyderet kobber af den fynske kunstner Jens Galschiøt samt et års premium medlemsskab i Fynsk Erhverv for virksomheden C. C. Jensen.

Oversigt

    Oversigt