Kvindelig bilist fik epileptisk anfald: Påkørte 15-årig cyklist

Et epileptisk anfald var onsdag morgen skyld i, at en kvindeligt bilist kørte galt i Svendborg og påkørte en 15-årig cyklist.

Onsdag morgen fik en kvinde et epileptisk anfald, da hun kørte på Mølmarksvej i Svendborg. Anfaldet var ifølge Fyns Politi formentligt skyld i, at kvinden endte med at køre galt og påkøre en cyklist.

Klokken 7.40 påkørte kvinden, der havde børn med i bilen, en 15-årig cyklist. Dette skete ved Mølmarksvej 110.

350 meter længere henne, ved Mølmarksvej 159, rammer hun nogle parkerede biler, og slutteligt rammer hun en hæk.

- Kvinden nåede at køre et langt stykke, efter hun ramte den 15-årige cyklist. Vi går stærkt ud fra, at det var fordi, kvinden fik et epileptisk anfald, at hun kørte galt, siger vagtchef for Fyns Politi, Lars Thede.

Den 15-årige cyklist blev efterfølgende kørt på sygehuset med hofteskader, og den kvindelige bilist er også kommet på sygehuset for at blive tjekket i forhold til det epileptiske anfald.  

Kan du ikke se kortet, så klik her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt