Supermarked slukker for strømmen

Mandag slukkede lyset i Dagli'Brugsen i Ollerup, og kunderne måtte handle i en mørklagt butik.

Strømmen blev afbrudt, og kunderne måtte handle i mørke. 

Det lyder som en dårlig start på ugen, men strømafbrydelsen i Dagli'Brugsen i Otterup mandag klokken 12 var helt planlagt. 

Sammen med 299 andre Dagli'Brugser landet over, trykkede uddeler Peter Bille klokken 12 på kontakten i baglokalet, og så blev der mørkt i butikken. 

-  Det er for at vise, hvilken betydning de stigende energipriser har for dansk detailhandel, siger Peter Bille, uddeler Dagli'Brugsen i Ollerup ved Svendborg.

Strømafbrydelsen varede i 15 minutter og skulle fungere som en symbolik på, at mange af de mindre forretningers levegrundlag er truet grundet de stigende omkostninger.

- Alle vores butikker er hårdt ramt af de meget høje elpriser. Derfor er vi nu nødt til at tage ekstraordinære midler i brug, siger koncerndirektør Allan Kristoffersen.

Kigger på andre initiativer

Coop er i øjeblikket i gang med omfattende besparelser. Mere end 2.000 kølere vil blive slukket og fjernet fra butikkerne, og så vil der blive skruet ned for temperatureren.

Den kommende tid vil Coop også gennemføre test, hvor lyset delvist slukkes, for at finde ud af, om det er et initiativ, der permanent kan indføres i samtlige butikker. 

I brugsen i Ollerup har de stigende energipriser haft stor betydning.

I de første seks måneder af 2021 lød el-regningen på 102.000 kroner. I de samme seks måneder i år lyder regningen på 220.000 kroner.

- Det er virkelig mange penge, vi skal have hentet hjem, siger brugsuddeleren

I værste fald må butikker lukke, hvis de ikke kan betale de store elregninger. 

En 150.000 kroner stor el-regning truer i øjeblikket den lokale købmand i Haastrup, men borgerne nægter at lade butikken lukke. 


Oversigt

    Oversigt