- Livet vender ikke tilbage til Sydfynske Øhav og Lillebælt.
Sådan lyder den dyster forudsigelse fra forpersonen i teknik- og miljøudvalget i Svendborg Kommune, Jesper Kiel (Ø), såfremt der ikke gøres noget ved iltsvindet i øhavet.
En tredjedel af havbunden er ifølge Jesper Kiel død i Svendborg-området.
Og det er noget, som miljøorganisationen Greenpeace gerne vil have op til overfladen.
- Vi ser en ørkenbund, hvor der ikke er noget liv, og hvor der bare ligger et tykt lag af mudrede algesnask, siger landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace Arendse Marie Gulløv.
- Det er et skjult problem for de fleste danskere, hvor død havbunden er, siger hun.
Derfor indsamlede organisationen lørdag jordbundsprøver, som skal udstille problemet.
Intet liv
- Desværre intet liv - som vi forventede, konstaterede den frivillige dykker Jacob Pedersen, da han kom op fra havbunden.
- Jeg dykker, fordi jeg gerne vil opleve den der fantastiske verden, der er under vand, og når man så ser sådan noget her, så er det jo det helt modsatte. Det er død, for at sige det lige ud.
Jacob Pedersen peger selv på Miljøstyrelsens nyeste iltsvindsrapport fra august.
Udover at rapporten konstaterede, at iltsvindet i Sydfynske Øhav startede to uger tidligere i år end i 2021, så tegner der sig også et ildrødt hav syd for Fyn i rapporten. Farven indikerer kraftigt iltsvind.
- Det er et af de hårdest ramte områder, konstaterer Arendse Marie Gulløv fra Greenpeace.
Men ifølge hende, så eksisterer denne slags ørkner langs hele den danske kyst.
- Livet i havet er afhængigt af ilt, ligesom det er oppe på land, og når ilten forsvinder, så dør livet. Først planterne og bunddyrene og så fiskene, forklarer hun.
Landbruget får skylden
Årsagen skal findes i den store landbrugs- og dyreproduktion i Danmark ifølge Greenpeace. Noget forpersonen i teknik- og miljøudvalget i Svendborg Kommune, Jesper Kiel, bakker op om.
- Landbrugets udledning af kvælstof er det helt store problem i det her område, siger Jesper Kiel.
Og ifølge lokalpolitikeren er de statslige vandplaner ikke nok til at rette op på problemet.
- Jeg tror bare, at staten må erkende, at de penge ikke rækker til de løsninger, der skal til, siger lokalpolitikeren.
Han fremhæver selv genbeplantning af ålegræs og stenrev som nogle af de lokale løsninger, som Svendborg satser på.
Landbruget peger mod nabolande
Samme løsninger er nogle som Landbrug og Fødevarer peger på.
Og selvom organisationen siger, at iltsvindssituationen er alvorlig, så understreger Landbrug og Fødevarer, at de ikke er enig i, at det danske landbrug er årsag til iltsvindet i øhavet.
Landbrug og Fødevarer peger på en rapport, som den uafhængige forskningsorganisation DHI udgav i 2015.
- Når vi snakker iltsvind i Det Sydfynske Øhav, så ved vi fra DHI-rapporten, at 5,3 procent af algevæksten skyldes danske udledninger, siger Marie Østergaard, der er seniorkonsulent i Landbrug og Fødevarer.
- Så det ville altså sige, at selvom vi nedlagde det danske landbrug, så ville det ikke gøre nogen forskel for Det Sydfynske Øhav, tilføjer Marie Østergaard.
Hun forklarer videre, at de danske udledninger betyder meget lidt i de åbne farvande.
- Det allervigtigste, hvis vi skal gøre noget ved iltsvidnet i de åbne danske farvande, det er faktisk, at vi skal lægge pres på vores nabolande. Vi kan ikke løse problemet alene, lyder det fra Marie Østergaard.
Problemet er dog langtfra nyt. I 2020 var iltsvindet i det fynske farvand tæt på de højeste niveauer i 20 år.
