Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mange forbrugere oplever fordoblinger af gasregningerne – men staten vil ikke røre ved moms og afgifter.
- Det er det her, der koster kassen, siger dagplejer Gitte Andreasen og banker på sit naturgasfyr.
Gitte Andreasen bor i Harndrup på Fyn sammen med sin mand, der er pensionist. Siden sommer er parrets gasregning steget fra 6228 til 11.817 kroner i kvartalet – næsten en fordobling.
Gaspriser stiger markant: Ivan nåede at få fjernvarme i sit hus - og han er lettet
Gaspriserne er steget 80 procent som et resultat af krigen i Europa. I Glamsbjerg er Ivan Storm Hansen lettet, for han fik skiftet til fjernvarme i sit hus efter at have fyret med naturgas adskillelige år.
Ivan Storm Hansen er gået fra panik til lettelse.
Hjemmet i Glamsbjerg har siden 1985 været opvarmet med naturgas, men sidste år fik husstanden koblet huset på det lokale fjernvarmenet i stedet for.
- Vi havde snakket om fjernvarme i flere år, fordi vi vidste godt, at det lå i kortene på et tidspunkt. Vi har været heldige, at vi fik muligheden for at få det, siger Ivan Storm Hansen, der til daglig er ambulanceredder.
- Jeg sidder med en god fornemmelse.
Halvdelen af husstandene på vejen, hvor Ivan Storm Hansen bor, blev koblet til fjernvarme sidste år.
Ingen billig affære
Men det har ikke været nogen billig affære at få indført fjernvarmen. Et skift fra gas til fjernvarme har kostet Ivan Storm Hansen omkring 80.000 kroner.
Alligevel er ambulanceredderen både glad og lettet over sin beslutning, inden gaspriserne røg i vejret i Europa mandag morgen.
- De høje gaspriser kom helt bag på os, og det har det jo gjort for alle. På den måde har det været godt, at vi gjorde det, siger Ivan Storm Hansen og fortsætter:
- Der var for og imod hele tiden. Men så i en tid, hvor gaspriserne er steget så voldsomt, så sidder man da med et lille smil trods alt.
Ifølge fagekspert inden for energirenovering og huseftersyn bliver fjernvarme også nævnt som "bedste alternativ til naturgas" ovenpå de stigende gaspriser.
Nogle fjernvarmeselskaber bruger dog fortsat gas som en del af deres opvarmningskilder. De vil også være hårdt ramt af stigende gaspriser, og det vil kunne mærkes i den anden ende hos forbrugeren, lyder det.
“Men der er nok ventetid på fem til seks måneder på at få fjernvarme, fordi vi har en enorm kø lige nu”
Gas på Europas dagsorden
Netop spørgsmålet om et skift væk fra gas er ikke kun på fynboernes - men på hele Europas dagsorden.
Tirsdag eftermiddag præsenterede EU-kommissionen nemlig Europas fremtidige plan om at reducere brugen af russisk gas.
Her blev en af hovedlinjerne nemlig at foretage store investeringer i at omlægge til grøn energi. EU har et mål om at reducere behovet for russisk gas med 80 procent inden for et år.
I Danmark er ambitionerne endnu højere. Danmark vil sågar være helt fri af russisk gas, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag.
Til TV 2 fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at EU's planer vil få stor betydning for danskerne fremadrettet.
Danmark kommer nemlig til at stå over for en kæmpe omlægning til mere vedvarende energi, forklarer Dan Jørgensen (S).
Hvad er fjernvarme?
I alt bliver 1.736.668 danske husstande svarende til 3,6 millioner personer i dag forsynet med fjernvarme.
Her er 61 procent af al fjernvarmen baseret på grøn energi. Heraf består over halvdelen af fjernvarmen produceret af vedvarende energi som sol, vind, biomasse og biogas.
Konkret er fjernvarmesystemet et transmissionssystem, der kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion.
Ifølge Dansk Fjernvarme bliver der i dag produceret fjernvarme på baggrund af blandt andet affald, flis, halm, vind, solvarme, naturgas, kul og overskudsvarme fra industrien.
Kilde: Dansk Fjernvarme
10-15 opkald dagligt
Ivan Storm Hansens hus i Glamsbjerg får leveret sin varme fra en lokal producent, nemlig Glambjerg Haarby Varmeværk.
Her oplever man for øjeblikket dagligt mindst 10 til 15 opkald fra husejere, der ønsker at skifte fra naturgas til fjernvarme, fortæller bestyrelsesformanden for varmeværket.
- De ringer, fordi de gerne vil skifte til fjernvarme efter meldingen om de nye gaspriser. Men der er nok ventetid på fem til seks måneder på at få fjernvarme, fordi vi har en enorm kø lige nu, fortæller Niels Jørn Lindeloff.
Her på det lokale varmeværk forsøger man også at gøre sig uafhængig af gas. Derfor fyres der med træflis også kaldet biomasse, som er hentet i lokalområdet, uddyber bestyrelsesformanden.
I hjemmet i Glamsbjerg er den stabile varme fra fjernvarmenettet og ikke mindst ro på prisen, lige hvad Ivan Storm Hansen har brug for i dagligdagen, fortæller han.
- Jeg tænker, at løsningen med fjernvarme er stabilt fremadrettet. Det giver en ro, og vi kan jo allerede se på vores kontoregninger, som vi har fået, at det (varmepriserne, red.) ikke er noget som stiger voldsomt, siger Ivan Storm Hansen.
Fortsætter priserne blot i det nuværende leje, kan de se frem til en samlet regning på mere end 47.000 om året.
- Vi havde nok helt ærligt tænkt: "Nå, bliver det nu så slemt?". Så vi fik et chok, da vi opdagede, hvor slemt det i virkeligheden blev. Det var vi ikke forberedte på, siger Gitte Andreasen.
Hun fortæller, at de store regninger kommer til at betyde en hel del for familien.
- Det rammer os på vores hverdag, men også på ferie og spontanitet. At gå ud og spise, når en af os har fødselsdag, vil være noget af det, vi ikke vil have råd til, siger Gitte Andreasen.
“Det rammer os på vores hverdag”
Men hun har også tandlægebesøg, bilreparationer og - værst af alt - familiebesøg for at se barnebarnet i kikkerten, når hun står med sparekniven.
- Det gør mig gal, og det gør mig ked af det. Men mest ked af det, siger hun.
Evig spekulering
Gitte Andreasen og hendes mand har forsøgt at spare på gassen ved at undlade at bruge så meget varmt vand og ved at skrue lidt ned for temperaturen i huset.
- Men jeg arbejder som dagplejer, så jeg skal opretholde en vis temperatur i huset. Jeg kan ikke bare sige, at nu skruer vi ned på 19 grader, forklarer Gitte Andreasen.
Hun efterlyser mere hjælp fra staten.
- Jeg håber, at vores regering kan gøre noget for at hjælpe os. Vi er jo ikke den eneste familie, der er hårdt ramt. Priserne stiger simpelthen så stærkt, at vi ikke er sikre på, at vi kan blive ved med at holde til det, siger hun.
Lige nu overvejer parret at tage et lån og skifte til varmepumpe. Men de er i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig, når elpriserne også stiger.
- Hver evig eneste dag spekulerer jeg på, hvad vi kan gøre, og hvornår priserne mon stiger igen, siger hun.
Minister afviser hjælp
Hos Skatteministeriet er der dog ingen hjælp at hente for de omkring 400.000 danske husstande med gasfyr. Ministeriet vil hverken røre ved statsafgifterne eller momsen på naturgas.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) henviser til, at regeringen sammen med flere af Folketingets partier allerede har besluttet at give engangsbeløbet på 3750 kroner til familier med en samlet årlig husstandsindkomst på under 550.000 kroner.
EU klar med plan for at blive uafhængig af russisk gas
Danmark står over for en kæmpe omlægning til mere vedvarende energi, som koster både tid og penge, siger klimaministeren.
Krigen i Ukraine har for alvor synliggjort, hvor afhængig Europa er af energi fra Rusland. Og det skal der laves om på.
Tirsdag eftermiddag præsenterer EU-Kommissionen således sin plan for, hvordan Europas behov for russisk gas kan reduceres.
Mandag løftede formand Ursula von der Leyen sløret for hovedlinjerne i udspillet.
Det indbefatter blandt andet, at der skal foretages massive investeringer i at omlægge til grøn energi.
- Vi er nødt til at slippe af med afhængigheden af russisk gas, olie og kul, sagde Ursula von der Leyen ved et pressemøde.
Tre hovedsøjler
Konkret vil EU reducere behovet for russisk gas med 80 procent inden for et år.
Det skal ske gennem særligt tre hovedsøjler, fortalte Ursula von der Leyen.
Andre leverandører: Rusland skal erstattes med andre leverandører, som er "mere pålidelige". Man vil hovedsageligt gå efter flydende naturgas, som skal komme fra blandt andet USA, Qatar og Australien. Derudover rørledningsgas, som skal komme fra Norge og Nordafrika.
Mere grøn energi: Den sorte energi skal omlægges til grøn, og det betyder massive investeringer i vedvarende kilder som sol, vind og brint.
Mere effektiv udnyttelse: Energien skal udnyttes bedre og mere effektivt. Det omfatter eksempelvis renoveringer af bygninger og brug af kunstig intelligens til at optimere energisystemer.
Grundlæggende en positiv ting
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) vil EU-planen få "meget stor betydning" for Danmark.
Det skyldes først og fremmest, at størstedelen af den gas, Danmark får nu, kommer fra Tyskland, som får cirka halvdelen af sin gas fra Rusland.
Derudover er Danmark en del af det europæiske energimarked.
- På den måde er vi selvfølgelig meget påvirket af, hvad der sker i Europa, siger Dan Jørgensen til TV 2.
Konkret står Danmark over for en kæmpe omlægning til mere vedvarende energi, og det kræver både tid, penge og ressourcer.
Dan Jørgensen uddyber dog, at han grundlæggende ser det som en positiv ting, at processen speedes op, fordi det i sidste ende er godt for miljøet.
Danmark vil være helt fri
Politisk er der da også fuld opbakning til EU-ønsket om at reducere afhængigheden af Rusland.
Faktisk ønsker Danmark at gå endnu længere - man vil være helt fri fra russisk gas.
Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag, hvor hun præsenterede en aftale om styrkelse af det danske forsvar.
- Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik. Derfor har vi besluttet, at Danmark skal gøres uafhængig af russisk gas.
Præcis hvornår målet skal nås, vides ikke, men Dan Jørgensen udtalte torsdag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, at forhåbningen er "allerede til næste vinter".
Torsdag og fredag samles EU 27 stats- og regeringschefer til et EU-topmøde i Versailles nær Paris. Her skal energiplanen diskuteres.
- I regeringen følger vi naturligvis fortsat udviklingen i det nordiske og det internationale energimarked tæt, siger skatteminister Jeppe Bruus til TV 2.
Dagplejer Gitte Andreasen fra Harndrup er ikke tilfreds.
- Jeg mener, at vores regering har en pligt til at hjælpe os i denne situation, fordi vores situation ikke er selvforskyldt. De burde gå ind og kigge på skatter, afgifter og moms på gassen, siger Gitte Andreasen.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.
Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.
- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.
Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.
Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.
Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.
Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.
Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.
Her foregår det
Adresse:
Kongensgade 26, 5000 Odense C
Åbningstider:
Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her