Flere fynske kommuner vil have biler og lastbiler til at køre langsommere tværs over øen.
Som TV 2 Fyn fortalte mandag, gælder blandt andet Middelfart Kommune, hvor byrådet har set sig varm på den statsejede motorvej, fordi der skal findes CO₂-besparelser i kommunens klimaregnskab.
Ved at sænke hastighedsbegrænsningen fra 130 til 110 kilometer i timen på en strækning på 13,8 kilometer inden for kommunegrænsen kan der nemlig findes en CO₂-besparelse på 12.660 tons CO₂ om året. Det fortæller Jacob Nielsen (S), der er formand for Klima-, Natur og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune.
- Til sammenligning går der 2,4 kilo CO₂ på 1 liter benzin. Så det er forholdsvist mange liter brændstof, der kan spares, forklarer han.
Med klimaloven fra 2020 er det vedtaget, at Danmark skal mindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Hvis det mål skal nås ude i kommunerne, er der brug for hjælp fra Christiansborg, lyder det fra byrådet i Middelfart, som mandag besluttede at sende en indstilling til Transportministeriet om sagen.
- Hvis vi skal nå de her klimamål, er vi nødt til at gøre noget, der også rækker ud over kommunerne. Derfor går vi til Christiansborg for at få nye vilkår, så vi kan komme i mål med vores klimaplan, siger Jacob Nielsen.
Ifølge udvalgsformanden vil det tage bilister ét minut og ni sekunder længere at tilbagelægge motorvejsstrækningen i kommunen, hvis fartgrænsen sænkes som beskrevet.
Støjplaget kommune undersøger også mulige CO₂-besparelser
I Kerteminde Kommune har der længe været et ønske om at sænke fartgrænsen på motorvejsstrækningen i kommunen på grund af støjgener.
- Støjen fra motorvejen er steget meget de seneste år. Vi har haft udstykningsområder nær motorvejen, som vi har været nødt til at tage væk igen, fordi der var så meget støj, at man ikke må bo der, fortæller borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Kommunen har også haft landspolitikere fra Christiansborg på besøg for at bevidne problemerne, men "desværre er der ikke rigtig sket noget", konstaterer borgmesteren.
Men nu har Kasper Ejsing Olesen også sat forvaltningen til at undersøge, hvor store CO₂-besparelser kommunen kan hente, hvis fartgrænsen sænkes fra 130 til 110 kilometer i timen, fortæller han.
Når bilister og tunge lastbiler kører mod vest over Storebæltsbroen, triller de ind i Nyborg, hvor motorvejen skærer sig frem igennem byen. Her har kommunalpolitikerne også haft et stort fokus på at mindske støjgener – blandt andet med ønsket om en fartgrænse på 90 kilometer i timen.
- Vi ønsker at få nedsat hastigheden, men det er på grund af støjen. Det er ikke på grund af CO₂, siger borgmester Kenneth Muhs (V).
- Det med emission (udsendelse af forurenende stoffer, red.) skal i høj grad løses med elbiler og andre tiltag, tilføjer han.
- Man skal gøre det klogt
Interesseorganisationen for bilister FDM er ikke begejstret for kommunernes forslag om at sænke hastigheden på landets motorveje.
- Det er en dårlig idé, siger chefkonsulent Dennis Lange.
Han henviser blandt andet til beregninger fra Vejdirektoratet, der i 2020 viste, at en landsdækkende hastighedsnedsættelse fra 130 til 110 kilometer i timen vil reducere transportsektorens samlede CO₂-udledning med 0,7 procent.
- Det er meget, meget lidt, mener Dennis Lange, der påpeger, at det skal holdes op imod den samfundsøkonomiske omkostning, der er ved, at trafikanter kommer langsommere frem og skal bruge længere tid på vejene.
Skal trafikanter ikke bidrage til at løse klimakrisen ligesom alle andre?
- Selvfølgelig, men man skal gøre det klogt. Her mener vi, at man opnår meget lidt, og at det samtidig har en stor samfundsmæssig omkostning, siger FDM's chefkonsulent.
TV 2 og TV 2 Fyn har uden held forsøgt at få en kommentar fra Transportministeriet, den fungerende transportminister og Socialdemokratiets transportordfører til kommunernes ønske om en lavere fartgrænse.
Venstres Lars Chr. Lilleholt synes dog ikke videre godt om ideen. Han forudser, at det vil skade fremkommeligheden på motorvejen.