Det var med fuldt overlæg, da Falck i 2014 og 2015 forsøgte at begrænse det hollandske ambulancefirma Bios’ indtog i Region Syddanmark.

Det slog Konkurrencerådet fast 30. januar.

Efterfølgende valgte Falck at acceptere dommen, da den nuværende ledelse ifølge administrerende direktør Jakob Riis tager afstand fra handlingerne og ønsker at genopbygge tilliden i befolkningen.

Men det er ikke nok, lyder det fra Bios’ administrerende direktør, hollandske Stef Hesselink, i et interview med TV 2.

- Det er virkelig hårdt at læse om det. Det er ikke tilfældigt. Alt er en del af en masterplan for at påvirke politikerne, embedsværket og deres egne ansatte, der ville skifte til Bios.

- Når man kigger på det, spørger man sig selv, hvorfor var Falck villig til at sætte liv på spil for egen vindings skyld? Det er jo forfærdeligt, siger Stef Hesselink.

Ifølge Stef Hesselink gik chikanen ud over driften - og i sidste ende muligheden for at redde liv.

Sagsøges for trecifret millionbeløb

Mandag oplyste konkursboet efter Bios’ danske selskab, at der med Falcks droppede anke var grundlag for at rejse en erstatningssag mod Falck.

Ifølge Stef Hesselink er det dog ikke nok, at det er Falck som organisation, der straffes med et erstatningskrav. Der har siddet en tidligere ledelse på toppen, der har dirigeret spillet, siger han:

- De bør straffes personligt. For det var dem, der traf beslutningen, ikke personalet i ambulancerne. Topledelsen traf beslutningen, og nogle omkring ham (tidligere administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, red.) støttede ham i det. Det er dem, der er skyldige.

Stef Hesselink freder heller ikke kommunikationsbureauet Advice, der var en af virksomhederne, som udførte strategien og som senere hen har undskyldt.

- Hvis de vidste, hvad hans mål var, så støttede de ham i noget ulovligt. Så hvis man arbejder på en ulovlig sag, bør man selv gå til politiet og sige: ”Jeg vil anmelde det, jeg ser her”.

Direktøren fra Advice oplyser, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".

Bios oplyste tilbage i 2016, at man ville søge et erstatningskrav i nærheden af 90 millioner kroner. Det tal er vokset siden, siger Stef Hesselink.

- Jeg vil ikke sige noget om, hvad vores regnskabsfolk regner på. Men det bliver et trecifret millionbeløb, ja, siger han.

Overvejer at komme tilbage til Danmark

Hos Falck ønsker man ikke at kommentere på direktørens meldinger onsdag. Her afventer de erstatningssagerne og oplyser derudover, at det må være de involverede selv, der skal svare på personsagerne.

Mandag sagde Falcks administrerende direktør Jakob Riis imidlertid, at man droppede anken for at se fremad:

- Vi har så meget foran os, som afhænger af, at folk har fuld tillid til Falck, og det vi står for. Vi har valgt, at det ikke skal kompromitteres af, at vi prøver at køre en sag af juridiske, tekniske årsager.

- Det er en sag, som ligger mere end fire år tilbage, som involverer aktiviteter, som vi moralsk og etisk kun kan tage afstand fra.

Bios’ direktør er også klar til at komme videre. Når der ligger penge på bordet:

- Jeg vil være tilfreds, hvis alle parter kan afslutte det. Hvis vi får en erstatning. Vi er stadig i gang med at beregne vores tab. Vi har bedt vores regnskabsafdeling se på det.

Og det er da heller ikke udelukket, at man kan komme tilbage til Danmark, lyder det fra Stef Hesselink.

- Nu har vi erfaringen, og vi ved, hvordan markedet er. Men vi venter på at se, hvordan denne her sag ender. For hvis du ser på, hvordan ambulance-markedet er i Danmark, så er det meget lig Holland og dermed muligt, siger Stef Hesselink.

En mulighed er Region Midtjylland, hvis ambulancedrift kommer i udbud i 2020. Her oplyser regionsrådformand Anders Kühnau til TV 2, at man i næste måned skal drøfte strategien for udbuddet og mulighederne for, at andre end Falck og regionen selv byder på driften.

Sådan gjorde Falck

Sagen startede i 2014, da Bios vandt et offentligt udbud i Region Syddanmark og dermed skulle stå for ambulancedriften i regionen.

Efterfølgende formidlede Falck ifølge Konkurrencerådet negative historier om Bios for at presse virksomheden i dens drift og for at påvirke ambulancereddere, så de ikke skiftede fra Falck til Bios.

Det gjorde de dels i pressen, men også i en gruppe på et socialt medie, der fremstod uafhængigt af Falck, men som ifølge Konkurrencerådet ikke var det. Administratoren af siden, Finn Andersen, skriver i et facebook-opslag onsdag, at han fik hjælp af Advice og Falck til at oprette siden, men at han ikke kan genkende "at jeg skulle være spændt for en vogn" i forhold til, hvad han skrev.

Men ifølge rådet var formålet simpelt: at begrænse konkurrencen på området for ambulancetjenester og presse konkurrenterne væk. Og da Falck på daværende tidspunkt havde en ”dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester”, var der tale om et brud på konkurrencereglerne, vurderer Konkurrencerådet.

Generelt benyttede Falck sig flere gange af aktiviteter udført i ”armslængde”, skriver Konkurrencerådet, hvilket betyder, at de konkrete aktiviteter ikke kunne spores tilbage til Falck med det formål, at de skulle fremstå ”objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden”.

27. juli 2016 erklærede Skifteretten Bios konkurs i Danmark. Siden har Region Syddanmark selv stået for ambulancetjenesten i de områder, Bios tidligere havde.

Konkurrencerådet besluttede ligeledes, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – SØIK (Bagmandspolitiet) - med henblik på en at få placeret et ansvar. Det skete 4. februar.

Sagen fik mandag Falcks tidligere direktør, Allan Søgaard Larsen, til at forlade en række bestyrelser. Heriblandt medicoselskabet Ambu og LøkkeFonden. Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016. I den rolle stod han ifølge Konkurrencerådet i spidsen for den målrettede kampagne mod Bios.