kl.
Claus Fisker/Scanpix
Claus Fisker/Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Falck står for ambulancedriften i de fleste danske regioner. Men det kan snart være fortid, siger formænd.

Afsløringen af Falcks ulovlige metoder over for den hollandske konkurrent Bios får nu flere regionsrådsformand til at overveje, hvorvidt man skal hjemtage ambulancedriften. Det skriver DR Nyheder.

Gå tilbage Del
kl.

Direktør for Bios kræver millioner fra tidligere ledelse i Falck:
  • De bør straffes

Claus Fisker/Scanpix
Claus Fisker/Scanpix

Den tidligere direktør for Falck har siden Konkurrencerådets afgørelse trukket sig fra flere bestyrelser.


Det var med fuldt overlæg, da Falck i 2014 og 2015 forsøgte at begrænse det hollandske ambulancefirma Bios’ indtog i Region Syddanmark.

Det slog Konkurrencerådet fast 30. januar.

Efterfølgende valgte Falck at acceptere dommen, da den nuværende ledelse ifølge administrerende direktør Jakob Riis tager afstand fra handlingerne og ønsker at genopbygge tilliden i befolkningen.

Men det er ikke nok, lyder det fra Bios’ administrerende direktør, hollandske Stef Hesselink, i et interview med TV 2.

- Det er virkelig hårdt at læse om det. Det er ikke tilfældigt. Alt er en del af en masterplan for at påvirke politikerne, embedsværket og deres egne ansatte, der ville skifte til Bios.

- Når man kigger på det, spørger man sig selv, hvorfor var Falck villig til at sætte liv på spil for egen vindings skyld? Det er jo forfærdeligt, siger Stef Hesselink.

Ifølge Stef Hesselink gik chikanen ud over driften - og i sidste ende muligheden for at redde liv.

Sagsøges for trecifret millionbeløb

Mandag oplyste konkursboet efter Bios’ danske selskab, at der med Falcks droppede anke var grundlag for at rejse en erstatningssag mod Falck.

Ifølge Stef Hesselink er det dog ikke nok, at det er Falck som organisation, der straffes med et erstatningskrav. Der har siddet en tidligere ledelse på toppen, der har dirigeret spillet, siger han:

- De bør straffes personligt. For det var dem, der traf beslutningen, ikke personalet i ambulancerne. Topledelsen traf beslutningen, og nogle omkring ham (tidligere administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, red.) støttede ham i det. Det er dem, der er skyldige.

Stef Hesselink freder heller ikke kommunikationsbureauet Advice, der var en af virksomhederne, som udførte strategien og som senere hen har undskyldt.

- Hvis de vidste, hvad hans mål var, så støttede de ham i noget ulovligt. Så hvis man arbejder på en ulovlig sag, bør man selv gå til politiet og sige: ”Jeg vil anmelde det, jeg ser her”.

Direktøren fra Advice oplyser, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".

Bios oplyste tilbage i 2016, at man ville søge et erstatningskrav i nærheden af 90 millioner kroner. Det tal er vokset siden, siger Stef Hesselink.

- Jeg vil ikke sige noget om, hvad vores regnskabsfolk regner på. Men det bliver et trecifret millionbeløb, ja, siger han.

Overvejer at komme tilbage til Danmark

Hos Falck ønsker man ikke at kommentere på direktørens meldinger onsdag. Her afventer de erstatningssagerne og oplyser derudover, at det må være de involverede selv, der skal svare på personsagerne.

Mandag sagde Falcks administrerende direktør Jakob Riis imidlertid, at man droppede anken for at se fremad:

- Vi har så meget foran os, som afhænger af, at folk har fuld tillid til Falck, og det vi står for. Vi har valgt, at det ikke skal kompromitteres af, at vi prøver at køre en sag af juridiske, tekniske årsager.

- Det er en sag, som ligger mere end fire år tilbage, som involverer aktiviteter, som vi moralsk og etisk kun kan tage afstand fra.

Bios’ direktør er også klar til at komme videre. Når der ligger penge på bordet:

- Jeg vil være tilfreds, hvis alle parter kan afslutte det. Hvis vi får en erstatning. Vi er stadig i gang med at beregne vores tab. Vi har bedt vores regnskabsafdeling se på det.

Og det er da heller ikke udelukket, at man kan komme tilbage til Danmark, lyder det fra Stef Hesselink.

- Nu har vi erfaringen, og vi ved, hvordan markedet er. Men vi venter på at se, hvordan denne her sag ender. For hvis du ser på, hvordan ambulance-markedet er i Danmark, så er det meget lig Holland og dermed muligt, siger Stef Hesselink.

En mulighed er Region Midtjylland, hvis ambulancedrift kommer i udbud i 2020. Her oplyser regionsrådformand Anders Kühnau til TV 2, at man i næste måned skal drøfte strategien for udbuddet og mulighederne for, at andre end Falck og regionen selv byder på driften.

Sådan gjorde Falck

Sagen startede i 2014, da Bios vandt et offentligt udbud i Region Syddanmark og dermed skulle stå for ambulancedriften i regionen.

Efterfølgende formidlede Falck ifølge Konkurrencerådet negative historier om Bios for at presse virksomheden i dens drift og for at påvirke ambulancereddere, så de ikke skiftede fra Falck til Bios.

Det gjorde de dels i pressen, men også i en gruppe på et socialt medie, der fremstod uafhængigt af Falck, men som ifølge Konkurrencerådet ikke var det. Administratoren af siden, Finn Andersen, skriver i et facebook-opslag onsdag, at han fik hjælp af Advice og Falck til at oprette siden, men at han ikke kan genkende "at jeg skulle være spændt for en vogn" i forhold til, hvad han skrev.

Men ifølge rådet var formålet simpelt: at begrænse konkurrencen på området for ambulancetjenester og presse konkurrenterne væk. Og da Falck på daværende tidspunkt havde en ”dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester”, var der tale om et brud på konkurrencereglerne, vurderer Konkurrencerådet.

Generelt benyttede Falck sig flere gange af aktiviteter udført i ”armslængde”, skriver Konkurrencerådet, hvilket betyder, at de konkrete aktiviteter ikke kunne spores tilbage til Falck med det formål, at de skulle fremstå ”objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden”.

27. juli 2016 erklærede Skifteretten Bios konkurs i Danmark. Siden har Region Syddanmark selv stået for ambulancetjenesten i de områder, Bios tidligere havde.

Konkurrencerådet besluttede ligeledes, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – SØIK (Bagmandspolitiet) - med henblik på en at få placeret et ansvar. Det skete 4. februar.

Sagen fik mandag Falcks tidligere direktør, Allan Søgaard Larsen, til at forlade en række bestyrelser. Heriblandt medicoselskabet Ambu og LøkkeFonden. Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016. I den rolle stod han ifølge Konkurrencerådet i spidsen for den målrettede kampagne mod Bios.

- Jeg er rystet over, hvad Falck har gjort i den her sag, siger formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

- Det giver en masse tanker, fordi Falck er en enormt vigtig samarbejdspartner for os.

Han overvejer på den baggrund at følge i fodsporene på Region Syddanmark. Det er den eneste region i landet, der ikke bruger Falck.

Ud over Region Sjælland overvejer også Region Midtjylland og Region Nordjylland at gøre det samme, skriver DR Nyheder.

I Region Sjælland løber kontrakten med Falck frem til 2024. Men allerede om et år er der mulighed for at stoppe samarbejdet, siger Heino Knudsen.

I en intern rapport skønner Danske Regioner, at man samlet set betaler op mod ti procent for meget for ambulancedriften på grund af manglende konkurrence.

Onsdag i sidste uge afgjorde Konkurrencerådet, at Falck handlede ulovligt i forsøget på at holde hollandske Bios ude af det danske marked. Det har ført til en politianmeldelse af Falck.

Falck stod blandt andet bag spin, negativ omtale i pressen og en kampagne på sociale medier mod Bios, der aldrig fik fodfæste på markedet.

Til Ritzau forklarer kommunikationschef i Falck Kasper Bach Habersaat, at virksomhedens ageren i Bios-sagen i 2014-2015 var uacceptabel, men at der siden er kommet ny kultur og ledelse.

- Jeg forstår, hvis regionerne i øjeblikket holder os ude i strakt arm for at vurdere, om Falcks nye ledelse tænker og handler anderledes end den tidligere. Som ny ledelse har vi en stor opgave i at genvinde tilliden til Falck. Det er vores hovedopgave, siger han til Ritzau.

Bios gik konkurs i 2016. Innovationsminister Sophie Løhde (V) har efter Falck-skandalen udtalt, at hun vil have strammet lovgivningen, så det offentlige kan ophæve en kontrakt med en virksomhed, der er dømt for lovbrud.

For
Tophistorie
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

For
Tophistorie
Anton Kranf

Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.


Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.


Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.


Nu er der dog nyt i sagen.


Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.

Gå tilbage Del
I går kl.

Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion

Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.

Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.

De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.

For
Tophistorie
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
For
Peter Salomon
Peter Salomon

Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.

Det oplyser mediet selv.

Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.

I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.

- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.

For
Daniel Glad

Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.


Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.


En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.


- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad

Hvad er "drag"?

Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.

Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.

Kan kvinder være drag queens?

Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.

- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.

Daniel Glad
Daniel Glad
For
Instagram/viktoraxelsen
Instagram/viktoraxelsen

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.


Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.


Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.


Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:

- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.

Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.

Frit fald på ranglisten

Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.

Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.

Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.

Hvad betyder 'protected ranking'?

Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.

I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.

I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).

På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.

TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.

- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her