Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere direktør for Falck har siden Konkurrencerådets afgørelse trukket sig fra flere bestyrelser.
Det var med fuldt overlæg, da Falck i 2014 og 2015 forsøgte at begrænse det hollandske ambulancefirma Bios’ indtog i Region Syddanmark.
Det slog Konkurrencerådet fast 30. januar.
Efterfølgende valgte Falck at acceptere dommen, da den nuværende ledelse ifølge administrerende direktør Jakob Riis tager afstand fra handlingerne og ønsker at genopbygge tilliden i befolkningen.
Men det er ikke nok, lyder det fra Bios’ administrerende direktør, hollandske Stef Hesselink, i et interview med TV 2.
- Det er virkelig hårdt at læse om det. Det er ikke tilfældigt. Alt er en del af en masterplan for at påvirke politikerne, embedsværket og deres egne ansatte, der ville skifte til Bios.
Bios-konkursbo vil rejse krav mod Falck efter droppet anke
Kurator i Bios-konkursbo ser en droppet anke fra Falck som en erkendelse i sag om kampagne mod Bios.
Konkursboet efter Bios' danske selskab vil rejse et erstatningskrav mod Falck, der mandag har droppet en anke mod en afgørelse fra Konkurrencerådet.
Afgørelsen lød, at Falck har overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med en kampagne iværksat mod Bios sammen med et kommunikationsbureau.
Falck ville anke, og konkursboet besluttede at afvente ankesagen. Men efter Falck mandag har droppet sin anke, er kurator Jan Bruun Jørgensen kommet op af stolen. Han forbereder nu et erstatningskrav.
- Når Falck frafalder anken, ligger der formentligt det, som man kalder et ansvarsgrundlag. Det vil sige, at der er basis for at gøre et erstatningskrav gældende, siger Jan Bruun Jørgensen.
Med Falcks beslutning om at anke kan Konkurrencerådet, der ellers ville afvente resultatet af en ankesag, inden for få dage politianmelde Falck til Bagmandspolitiet.
Det har også den betydning, at Jan Bruun Jørgensen mener, at der kan være penge at hente til det slunkne bo, der står tilbage efter Bios danske selskabs konkurs.
- Det vi skal i gang med er at se på, hvordan økonomien kan se ud, siger han.
- Falck har tidligere tydeligt meldt ud, at de mente, at de havde forbrudt sig mod deres egne moralbegreber, men ikke mod loven. Og at de ville føre det her helt til ende.
- Derfor har vi mentalt lænet os lidt tilbage og ikke gjort os nogle dybere tanker om det. Men det kommer vi jo til nu.
Fordi konkursboet er blevet taget lidt på sengen, har Jan Bruun Jørgensen ikke lagt sig fast på, hvor stort kravet bliver.
- En måde at kigge ind i det her på er at se, hvor mange penge Bios har brændt af i sin levetid. Vi har ikke noget overblik over, hvad det beløb er, og om det er metoden, siger han.
- Men det tab kan man have haft, hvis det i det væsentlige baserer sig på Falcks forhold.
Ifølge kuratoren har det hollandske Bios, der som ejere af det danske selskab er en af de største kreditorer, luftet tanker om beløb på 90 millioner kroner eller et trecifret millionbeløb.
Det er ikke kun Bios, der har et udestående med det nu konkursramte danske Bios-selskab.
- Regionen (Region Syddanmark, red.) har et meget stort krav. Og så er der en del lønmodtagerkrav, men det hviler i stor grad på skuldrene af regionen, som har taget over, siger Jan Bruun Jørgensen.
Der er angiveligt tale om et trecifret millionbeløb.
- Når man kigger på det, spørger man sig selv, hvorfor var Falck villig til at sætte liv på spil for egen vindings skyld? Det er jo forfærdeligt, siger Stef Hesselink.
Ifølge Stef Hesselink gik chikanen ud over driften - og i sidste ende muligheden for at redde liv.
Sagsøges for trecifret millionbeløb
Mandag oplyste konkursboet efter Bios’ danske selskab, at der med Falcks droppede anke var grundlag for at rejse en erstatningssag mod Falck.
Ifølge Stef Hesselink er det dog ikke nok, at det er Falck som organisation, der straffes med et erstatningskrav. Der har siddet en tidligere ledelse på toppen, der har dirigeret spillet, siger han:
- De bør straffes personligt. For det var dem, der traf beslutningen, ikke personalet i ambulancerne. Topledelsen traf beslutningen, og nogle omkring ham (tidligere administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, red.) støttede ham i det. Det er dem, der er skyldige.
Stef Hesselink freder heller ikke kommunikationsbureauet Advice, der var en af virksomhederne, som udførte strategien og som senere hen har undskyldt.
Hollandsk graverjournalist føler sig misbrugt af Falck
Den hollandske journalist Eric Smit vil have en advokat til at undersøge, om Falck kan stilles til ansvar.
- Chokeret, udnyttet, misbrugt.
Sådan lyder reaktionen fra den hollandske journalist Eric Smit, efter han ufrivilligt er blevet draget ind i Falck-skandalen.
Mandag blev Falck politianmeldt af Konkurrencerådet for at bruge skjulte kanaler til at tilsværte den hollandske konkurrent Bios, da selskabet i 2014 vandt et stort udbud om ambulancekørsel i Region Syddanmark.
Eric Smit og gravermediet Follow The Money har været med til at levere smuds til Falcks smædekampagne mod Bios, og det ærgrer dem.
- Jeg har i 20 år arbejdet med at afsløre store virksomheder i snyd og manipulation. Nu står jeg selv midt i en stor sag, hvor jeg er blevet udnyttet til at manipulere. Vi betragter os selv som ofre i den her sag, siger Eric Smit til DR Nyheder.
Han blev i 2014 kontaktet af den danske journalist og kommunikationskonsulent Palle Smed. Smed præsenterede sig ifølge Smit som journalist med interesse for Bios, som netop havde vundet udbuddet i Syddanmark.
- Vi sagde ok, det er fint, men hvem betaler for vores researchrapport? Palle Smed fortalte, at "3F betaler mig, og jeg betaler dig". Det lød plausibelt. Så vi begyndte at grave i Bios Holland, siger Eric Smith.
Han sendte i 2015 researchrapporten til Palle Smed i den tro, at 3F ville bruge researchen til at skrive en historie om Bios i Fagbladet 3F.
Palle Smed har en fortid som chefredaktør på bladet, men hos 3F afviser man, at han arbejdede for fagforbundet på daværende tidspunkt.
I et skriftligt svar til DR Nyheder udtaler kommunikationschef i 3F Thomas Hundsbæk, at hvis DR's oplysninger er korrekte, så tyder alt på, at fagbladets navn og journalistiske troværdighed er blevet misbrugt til at få hollandske journalister til at grave i bestemte sager.
Af Konkurrencerådets afgørelse fremgår det desuden, at det var Falck, som betalte Eric Smit til at grave smuds frem om Bios.
- Det er et chok, at vi ultimativt var ansat af Falck til at grave skidt frem på konkurrenten. Vi arbejder ikke for virksomheder og føler os virkelig snydt, siger Eric Smit til DR Nyheder.
Han vil nu gå sagen igennem med en advokat for at se, om der kan rejses krav mod Palle Smed eller Falck.
Palle Smed afviser at kommentere sagen over for DR Nyheder, mens Falck i et skriftligt svar undskylder.
- Som I fremlægger sagen, forstår jeg, hvis de hollandske journalister føler sig misbrugt. Jeg vil gerne sige "undskyld", hvis det forholder sig, som I fremlægger det, udtaler Kaspar Bach Habersaat, der er vicepræsident i Falck.
- Hvis de vidste, hvad hans mål var, så støttede de ham i noget ulovligt. Så hvis man arbejder på en ulovlig sag, bør man selv gå til politiet og sige: ”Jeg vil anmelde det, jeg ser her”.
Direktøren fra Advice oplyser, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".
Bios oplyste tilbage i 2016, at man ville søge et erstatningskrav i nærheden af 90 millioner kroner. Det tal er vokset siden, siger Stef Hesselink.
- Jeg vil ikke sige noget om, hvad vores regnskabsfolk regner på. Men det bliver et trecifret millionbeløb, ja, siger han.
Overvejer at komme tilbage til Danmark
Hos Falck ønsker man ikke at kommentere på direktørens meldinger onsdag. Her afventer de erstatningssagerne og oplyser derudover, at det må være de involverede selv, der skal svare på personsagerne.
Mandag sagde Falcks administrerende direktør Jakob Riis imidlertid, at man droppede anken for at se fremad:
- Vi har så meget foran os, som afhænger af, at folk har fuld tillid til Falck, og det vi står for. Vi har valgt, at det ikke skal kompromitteres af, at vi prøver at køre en sag af juridiske, tekniske årsager.
- Det er en sag, som ligger mere end fire år tilbage, som involverer aktiviteter, som vi moralsk og etisk kun kan tage afstand fra.
Nye detaljer afsløret: Falck ville forbinde Bios med frygt og død
I samarbejde med Falck udarbejdede et unavngivent kommunikationsbureau en plan, der skulle sætte Bios i dårligt lys blandt borgere og politikere, afslører rapport i detaljer.
I en 203 sider lang rapport udstiller Konkurrencerådet nu i detaljer, hvordan det mere end 100 år gamle redderfirma Falck i samarbejde med et unavngivent kommunikationsbureau forsøgte at presse det hollandske ambulanceselskab Bios ud af markedet.
- Vi skal skabe bekymring!
Sådan lød overskriften for den masterplan, som kommunikationsbureauet udarbejdede i samarbejde med Falck.
Derfor konkluderer Konkurrencerådet i rapporten, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked.
- Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, konkluderer rapporten.
- Folk risikerer at dø
Rapporten afslører, at Falck hyrede et unavngivet kommunikationsbureau til at sætte konkurrenten Bios i et dårligt lys for at undgå at tabe kampen om retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark.
Og sammen lagde de denne plan:
- Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
Overblik
Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.
Ambulanceselskabet Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Falck undskylder ageren.
Bliv her klogere på sagen, hvor Bios gik konkurs efter et år.
2014:
* 25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.
* September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.
* November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.
2015:
* Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.
* 1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.
* Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.
2016:
* Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.
* Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.
* Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på en gang.
* Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.
* August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.
* 15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne.
* 7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.
2017:
* 8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.
2018:
* Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.
Kilder: Ritzau, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.
Fynsk avis nævnt 66 gange
Ved at påvirke en række nyhedsmedier skulle Falck fremstå som "det sikre alternativ".
Fyens Stiftstidende er for eksempel nævnt 66 gange i Konkurrencerådets rapport. Blandt andet hæfter rådet sig ved, at Falck i flere tilfælde lykkedes med at få Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til at bringe negative historier om Bios.
Ifølge Konkurrencerådet har Falck også forsøgt at “vildlede og manipulere Fyens Stiftstidende og dermed læserne, for at historierne skal fremstå objektive og troværdige”.
I et interview med TV 2/Fyn (se hele interviewet underneden) afviser chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, at mediehuset er blevet manipuleret af Falck:
- Vi er ikke blevet manipuleret af Falck, og vi har ikke skrevet historier, som der ikke er hold i. De historier vi har skrevet, de er dokumenteret og funderet i fakta, siger Poul Kjærgaard.
Finanskommentator: Grotesk og pinligt
TV 2/Fyn er nævnt to gange i rapporten. I en e-mail til Falcks ledelse står der:
"Ja, jeg havde besøg af TV 2/Fyn i dag. […] Jeg kunne desværre ikke helt få journalisten til at stille / vinkle hans spørgsmål til mig på en sådan måde, at jeg kunne komme af med alle de budskaber, jeg syntes var vigtige … "
TV 2's finanskommentar, Ole Krohn, kalder afsløringen af detaljerne i rapport pinlig for Falck.
- Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor grotesk jeg synes det er at se sådan en rapport. Det viser, at Falck har været rigtig gode til at udnytte fake news, siger Ole Krohn til TV 2/Fyn.
- Der er tale om metoder, der ikke hører hjemme i et civiliseret, demokratisk samfund, hvor man skal konkurrere fair.
Opdatering
Falck: Der er ikke sket noget ulovligt
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. I 2016 blev ambulanceselskabet erklæret konkurs på grund af mangel på reddere.
Falck fastholder sin uskyld og har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet.
- Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for.
- Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt, sagde administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau forleden.
Bios’ direktør er også klar til at komme videre. Når der ligger penge på bordet:
- Jeg vil være tilfreds, hvis alle parter kan afslutte det. Hvis vi får en erstatning. Vi er stadig i gang med at beregne vores tab. Vi har bedt vores regnskabsafdeling se på det.
Og det er da heller ikke udelukket, at man kan komme tilbage til Danmark, lyder det fra Stef Hesselink.
- Nu har vi erfaringen, og vi ved, hvordan markedet er. Men vi venter på at se, hvordan denne her sag ender. For hvis du ser på, hvordan ambulance-markedet er i Danmark, så er det meget lig Holland og dermed muligt, siger Stef Hesselink.
En mulighed er Region Midtjylland, hvis ambulancedrift kommer i udbud i 2020. Her oplyser regionsrådformand Anders Kühnau til TV 2, at man i næste måned skal drøfte strategien for udbuddet og mulighederne for, at andre end Falck og regionen selv byder på driften.
Sådan gjorde Falck
Sagen startede i 2014, da Bios vandt et offentligt udbud i Region Syddanmark og dermed skulle stå for ambulancedriften i regionen.
Efterfølgende formidlede Falck ifølge Konkurrencerådet negative historier om Bios for at presse virksomheden i dens drift og for at påvirke ambulancereddere, så de ikke skiftede fra Falck til Bios.
Afgørelse fastslår: Falck stod bag anti-Bios-gruppe på sociale medier
Falck stod ifølge Konkurrencerådet bag en gruppe på et socialt medie, der havde til formål at skabe usikkerhed om konkurrenten Bios.
Opdatering
Konkurrencerådet har onsdag afgjort, at Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere Bios fra ambulancemarkedet tilbage i 2014 og 2015.
Rådet vil derfor melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.
Den hårde kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark, og Bios gik efterfølgende konkurs.
Falcks strategi over for Bios bestod ifølge Konkurrencerådets afgørelse blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.
Skabte usikkerhed om Bios på socialt medie
Påvirkningen foregik blandt andet via de sociale medier, og af Konkurrencerådets afgørelse fremgår det, at Falck stod bag etablering og brug af en gruppe på et socialt medie.
Gruppens formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i regionen om Bios som arbejdsgiver samt at mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over Bios som fremtidig ambulanceleverandør.
Målet med gruppen og dens aktiviteter var, at redderne ville afholde sig fra at søge job hos Bios.
Gruppen fremstod dog som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af en ambulanceredder i Region Syddanmark.
Men reelt var gruppen drevet af Falck i såkaldt ”dobbelt armslængde”, det vil sige via et kommunikationsbureau og med en ambulanceredder som administrator af gruppen, så de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender.
Dermed fremstod aktiviteterne på den måde som objektive og troværdige for redderne i Falck og ikke mindst for både offentligheden og pressen.
Falck havde login til redders profil
På baggrund af oplæg fra Falck fulgte kommunikationsbureauet med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som ambulanceredderen kunne lægge op i gruppen.
Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til ambulanceredderens profil på det sociale medie, og Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både at lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen.
- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.
- Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formanden videre.
Det gjorde de dels i pressen, men også i en gruppe på et socialt medie, der fremstod uafhængigt af Falck, men som ifølge Konkurrencerådet ikke var det. Administratoren af siden, Finn Andersen, skriver i et facebook-opslag onsdag, at han fik hjælp af Advice og Falck til at oprette siden, men at han ikke kan genkende "at jeg skulle være spændt for en vogn" i forhold til, hvad han skrev.
Men ifølge rådet var formålet simpelt: at begrænse konkurrencen på området for ambulancetjenester og presse konkurrenterne væk. Og da Falck på daværende tidspunkt havde en ”dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester”, var der tale om et brud på konkurrencereglerne, vurderer Konkurrencerådet.
Generelt benyttede Falck sig flere gange af aktiviteter udført i ”armslængde”, skriver Konkurrencerådet, hvilket betyder, at de konkrete aktiviteter ikke kunne spores tilbage til Falck med det formål, at de skulle fremstå ”objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden”.
27. juli 2016 erklærede Skifteretten Bios konkurs i Danmark. Siden har Region Syddanmark selv stået for ambulancetjenesten i de områder, Bios tidligere havde.
Konkurrencerådet besluttede ligeledes, at sagen skulle anmeldes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – SØIK (Bagmandspolitiet) - med henblik på en at få placeret et ansvar. Det skete 4. februar.
Sagen fik mandag Falcks tidligere direktør, Allan Søgaard Larsen, til at forlade en række bestyrelser. Heriblandt medicoselskabet Ambu og LøkkeFonden. Allan Søgaard Larsen var koncernchef for Falck i perioden 2004 til og med 2016. I den rolle stod han ifølge Konkurrencerådet i spidsen for den målrettede kampagne mod Bios.
Bios-sagen: Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet
Falck misbrugte sin dominerende stilling ved at have lavet en strategi om at ekskludere konkurrenten Bios fra ambulancekørsel i Region Syddanmark, mener Konkurrencerådet.
Konkurrencerådet vil melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios af markedet.
Det fortæller Konkurrencerådet, der onsdag har afgjort sagen.
- Falcks strategi over for Bios bestod blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, skriver formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, i en meddelelse om afgørelsen.
Misbruget af Falcks dominerende stilling er sket i 2014 til 2015 ifølge Konkurrencerådets afgørelse.
I strid med loven
Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark. Selskabet gik efterfølgende konkurs.
- Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven, skriver Christian Schultz.
Konkurrencerådet påbyder i afgørelsen blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd.
Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet, med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.
Aktiviteter på sociale medier
Bios blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015.
Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck ifølge Konkurrencerådets afgørelse en strategi om at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester.
Rådet beskriver, at strategien blev udført via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden.
Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om Bios, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark, beretter Konkurrencerådet.
I juli 2016 gik Bios konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.
Falck anker afgørelse
Kendelsen fra Konkurrencerådet har Falck med det samme valgt at anke til Konkurrencerådet.
- Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven, siger Jakob Riis, der er administrerende direktør for Falck, i en pressemeddelelse.
Korte videoer
En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.
TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.
Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.
NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.
Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.
Vild udvikling efter påkørsel
Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.
Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.
Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.
Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.
Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.
Hemmeligt retsmøde
Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.
Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.
Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.
For andet år i træk er Danmark europamester i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Efter at have sat verdensrekord i semifinalen mandag eftermiddag vandt den danske kvartet bestående af Frederik Rodenberg og fynboerne Lasse Normann Leth, Rasmus Lund og Tobias Aagaard finalen over Schweiz mandag aften.
Denne gang blev der imidlertid ikke tale om verdensrekord.
Danskerne kørte de fire kilometer på cykelbanen i tyrkiske Konya i tiden 3 minutter og 42,330 sekunder. Verdensrekorden, der blev sat tidligere på dagen, lød på 3 minutter og 39,977 sekunder.
Overlegen sejr
Det danske hold var favorit mod Schweiz, og der var da heller ikke tvivl om, hvor guldet skulle havne mandag aften.
Det danske hold skabte sig hurtigt et komfortabelt forspring og vandt finaleræset med næsten fem sekunder ned til Schweiz.
Foruden Lasse Normann Leth, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund og Tobias Aagaard har Robin Skivild også været en del af 4000 meter-holdet i Konya. Han var således blandt de fire, der søndag kørte kvalifikationsheat.
Til semifinalen blev han skiftet ud med Tobias Aagaard, som søndag brugte kræfterne på at vinde guld i udskilningsløbet. Og Aagaard fik altså genvalg i finalen.
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
En beboer i Tranekær på Langeland var ude for lidt af en skræmmende oplevelse natten til søndag.
Tre indbrudstyve var nemlig brudt ind i vedkommendes hjem på Østergade, hvor de havde stjålet stole og forsøgt at stjæle lamper.
Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.
Politikredsen skriver videre, at beboeren overraskede de tre gerningspersoner, der flygtede fra stedet.
Indbrudstyvene var brudt ind i hjemmet via et opbrudt vindue.
Episoden fandt sted klokken klokken 00.55.
Bilister, som skal krydse Svendborgsundbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.
På grund af den kraftige blæst advarer Vejdirektoratet nemlig bilister på strækningen, fremgår det af direktoratets trafikkort.
Advarslen gælder i begge retninger, og direktoratet tilføjer, at blæsten forventes at aftage i løbet af denne uge.
Svendborgsundbroen er ikke den eneste fynske bro, som er påvirket af den kraftige blæst.
Mandag blev der nemlig udstedt forbud mod at krydse Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer.
Kraftig blæst udløser udvidet forbud på Storebæltsbroen
Opdateret klokken 18.42
Forbuddet er blevet nedgraderet, så det nu gælder lette påhængskøretøjer på under 750 kilo.
Bilister, der skal en tur fra Fyn til Sjælland eller omvendt, bør være ekstra opmærksomme.
Den kraftige blæst har nemlig udløst et forbud mod at passere Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer, skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet klokken 17.
kopieret!
I dag er hun en af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere for børn og unge med over 100 bogudgivelser. Men det tog mange år før Josefine Ottesen følte sig som en rigtig forfatter.
- Jeg skulle i hvert fald ikke skrive store bøger og stensikkert ikke serier.
Men hun tog fejl. Også i dén grad.
Da hun fyldte 12 år, fik hun nemlig af sin mor en bog med blanke sider. Først studsede hun, men bogen blev afgørende for hende:
- Jeg kunne vågne om morgenen og være vildt sur på min mor. Kort efter blev jeg så ked af det og ville sidde på skødet. Det var som om, nogen skiftede stemning på mig med en remote, og jeg forstod intet.
- Men hvis jeg fik lavet det til ord og skrevet det ned i bogen, fik jeg det bedre, fortæller Josefine Ottesen i TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Netop den erfaring blev afgørende for Josefine Ottesen, og for den måde hun håndterede sit liv på:
- Når der var noget, som jeg ikke forstod eller var bange for, så skrev jeg det ned og gjorde det til en fortælling. Så kunne jeg se på det udefra, og bedre forstå hvad der foregik i mig selv. Det fik kollossal betydning for mig op gennem puberteten.
At bruge ord og fortællinger som et middel til at få det bedre fortsatte ind i voksenlivet for den knap 70-årige forfatter:
- Det er stadig det, jeg skriver ud fra. Hvis jeg bliver bekymret eller provokeret eller bange, så skriver jeg. At formulere mig sprogligt har været - og er stadig - helt afgørende for at forstå mig selv og forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør.
Læserne har åbenbart også haft brug for for de mange fortællinger fra Josefines hånd. Siden 2011 har hun ligget fast på top-ti listen over modtagere af bibliotekspenge. I flere af årene på en andenplads, kun overgået af Bjarne Reuter.
Kvoten brugt op
Josefine Ottesen voksede op i et hjem, hvor både moderen og søsteren var forfattere. Derfor styrede hun ikke selv den vej:
- Jeg troede, at kvoten for forfattere i min familie var brugt op.
Hun brugte i stedet de første tyve år af sit voksne liv på at arbejde som skuespiller og instruktør med sin anden store passion: teater, især for børn. Det var givende, men også hårde år, hvor der altid skulle søges penge til næste projekt, og hvor alle deltagere var medbestemmende. Det var krævende for en type som Josefine Ottesen, der trives bedst med selv at stå ved roret og bestemme det hele.
Parallelt med teaterarbejdet fortsatte Josefine Ottesen da også med at skrive. I 1983 debuterede hun med "Prinsesse Morgenrøde og Lindormen": En bog, der blev til af omveje, fordi en redaktør tilfældigvis læste historien og ønskede at udgive den, men det blev et nej tak fra Josefine Ottesen.
- Den skulle ikke udgives. Jeg skulle ikke være forfatter. Tænk, hvis det var den eneste historie, jeg havde i mig! Det ville være for fladt.
Hul på ballonen
Men ud kom eventyret, og så var der gået hul på ballonen, der viste sig at være propfyldt af historier. Både de korte, men senere også de lange og ikke mindst serier for børn og unge. Det store gennembrud blev “Eventyret om fjeren og rosen”, som hun i 1987 modtog Kulturministeriets Forfatterpris for.
- Da jeg hørte det, var min reaktion: Hvorfor det, jeg er jo ikke forfatter! Det var ikke det billede, jeg havde af mig selv.
I dag hersker der ingen tvivl om, at Josefine Ottesen er forfatter. Heller ikke for hende selv. Og historierne ruller fortsat ud af hende. Lige nu er hun for eksempel i gang med et omfattende researcharbejde til en ny serie, “Gudernes guld”, der foregår ved Gudme og Lundborg på Fyn hen over adskillige århundreder.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
En skelsættende fødselsdag
Den 4. februar 2026 sker der noget ganske særligt. Josefine Ottesen har fødselsdag, og hun fylder 70 år. Den runde dag er ikke bare en fødselsdag som alle andre.
- Den er skelsættende for mig, og der skal ske nogle store forandringer.
For eksempel har Josefine Ottesen af praktiske grunde solgt sit elskede skrivehus på Nordlangeland, hvor hun har skrevet metervis af bøger. Hun har også solgt hele sit digitale forfatterskab til forlaget Saga efter selv at stået for udgivelserne i alle årene.
Desuden sælger hun det forsamlingshus i Svendborg, som hun købte i 2017 og sammen med en stor flok entusiaster fra det sydfynske har bygget et kulturelt medborgerhus op omkring. Men nu kommer nye tider.
- Jeg mærker, at der er en udløbsdato, og jeg vil have færre bolde i luften. Jeg vil fokusere på det vigtigste: min familie og at skrive. For jeg kan ikke lave noget halvt.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her