I det fynske folks tjeneste

Flere biler kommer hurtigere frem: Danmarks første af sin slags virker

En helt ny trafikløsning og Danmarks første af sin slags har vist sig at virke. Flere trafikanter kommer hurtigere igennem ved til- og afkørsel 52 i Odense SV.

01:44

Det nye ruderanlæg ved til- og afkørsel 52 virker som det skal. Det viser en ny undersøgelse lavet af Vejdirektoratet.

En masse trafik og alt for lang kø har tidligere gjort det besværligt at komme til og fra Fynske Motorvej ved afkørsel 52 i Odense SV. Men et nyt anlæg, hvor man kører i venstreside, har virket og gjort det nemmere for hverdagens billister. 

Danmarks første dynamiske ruderanlæg ved til- og afkørsel 52 har virket. Sådan lyder det fra Vejdirektoratet efter en række analyser. 

Læs også Danmarkspremiere: Snart må du køre i venstre side

Jeg er derfor meget tilfreds med,  at der nu både kommer flere trafikanter gennem anlægget end før, og at de kommer hurtigere frem.

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

I september 2017 åbnede det nye anlæg, hvor trafikken bytter bane henover motorvejen for derved at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til bilisterne i alle retninger. I USA har man haft stor succes med ruderanlæg, men i Danmark var Odense det første. 

Det viser sig nu, at anlægget virker. Der er efter åbningen været meget mere trafik på stedet. Faktisk har der været hele 12 procent mere trafik over de seneste to år. Men selvom trafikmængden er steget drastisk, så betyder det ikke, at rejsetiden er blevet længere - tværtimod. Rejsetiden for trafikanterne, der færdes gennem anlægget, er halveret. 

Ruderanlægget virker

Øget trafik: Den samlede trafik gennem anlægget er på hverdage steget, så det svarer til en samlet stigning på ca. 12 % over 2 år.   

Hurtigere rejsetid: Rejsetiden for trafikanterne, der færdes gennem anlægget, er reduceret markant, selvom trafikmængden er øget. Især er rejsetiden reduceret markant for de trafikanter, der kommer fra nord. I myldretiden har den gennemsnitlige trafikant fået halveret sin rejsetid gennem anlægget.  

Samfundsøkonomisk svarer den sparede rejsetid til en årlig gevinst på godt 10 millioner kroner. Med et anlægsbudget på 29 millioner kroner har det dynamiske ruderanlæg altså tjent sig selv ind på tre år.  

Korrekt anvendelse af anlægget: Langt den overvejende del af trafikanterne (99,6%) forstår at placere sig i det mest hensigtsmæssige kørespor, når de kører ind i anlægget. Ombygningen har ikke resulteret i ulykker. 

 

Kilde: Vejdirektoratet

Se mere

Tilfredshed at spore

Det er ikke kun undersøgelserne, der er meget tilfredse med det nye anlæg i det sydlige Odense. Annette Jørgensen, der er projektleder ved Vejdirektoratet og har haft ansvaret for at køre projektet i mål, er også tilfreds med præstationen af Danmarks præmieren:

- Det har været et anderledes og meget spændende projekt at arbejde med undervejs, og vigtigst er selvfølgelig, at anlægget fungerer efter hensigten. Der er altid en vis usikkerhed forbundet med at etablere en ny type trafikanlæg for første gang, men det dynamiske ruderanlæg gør virkelig en positiv forskel for trafikanterne i området, siger hun i en pressemeddelelse. 

Læs også Fynsk ruderanlæg skal kopieres til resten af landet

Også transportminister, Ole Birk Olesen (LA), der var med til at åbne anlægget er tilfreds efter halvandet år. 

- Jeg havde selv fornøjelsen af at være en af de første, der kørte gennem dette nye og innovative anlæg, og jeg har siden været spændt på, om det kunne afhjælpe det trafikale pres, som trafikanterne i rampekrydset syd for Odense oplevede. Jeg er derfor meget tilfreds med,  at der nu både kommer flere trafikanter gennem anlægget end før, og at de kommer hurtigere frem. Det viser med al tydelighed, at det var den rigtige beslutning at afprøve denne nye trafikale løsning, og jeg håber, vi kan gøre brug af de gode erfaringer andre steder i landet, hvor det må være relevant, siger han. 

00:41 Luk video