Fortsat intet spor af Bjarne

Det er fortsat intet spor af en 68-årig mand, der mandag morgen forlod sit hjem i Middelfart i nedtrykt sindstilstand. Politiet håber, at nogen har set mandens bil.

Den 68-årige Bjarne Veber Finnedal kørte mandag morgen omkring klokken 9 fra sit hjem på Hovkrogvej i Kustrup ved Middelfart. Han kørte i en metalblå Suzuki Wagon R med nummerpladerne AU67564.

- I eftersøgningen af 68 årige Bjarne Veber Finnedal, leder politiet efter Bjarnes bil, som måske står parkeret et eller andet sted, hvorfra Bjarne kan være gået videre ud i skov eller andet området, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derfor har Fyns Politi tirsdag offentligjort et foto af en lignende bil. En model, som er let at kende på grund af dens firkantede udformning.

Hvis nogen har set bilen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

Leder på Vestfyn

Familien og politiet frygter, at den efterlyste mand har brug for hjælp. Han befandt sig i en nedtrykt sindstilstand, da han forlod sin bopæl.

Politiet har mandag forfulgt flere forskellige spor, og der blev der søgt med hunde og helikopter.

Fokus for eftersøgningen er Vestfyn, men da Bjarne Veber Finnedal formodes at være i bil, kan han være nået langt omkring.

Og eftersøgningen fortsætter tirsdag, og især bilen er et vigtigt spor, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt