22 lysmaster udsat for hærværk

Assens Kommune efterlyser vidner til hærværk mod 22 lysmaster ved nyanlagt cykelsti.

Assens Kommune efterlyser vidner efter omfattende hærværk mod et stort antal lysmaster langs en nyanlagt cykelsti.

Den nye cykelsti går mellem Grønnemosen og Aarup, og hærværket er begået ad flere omgange.

Første gang i september og igen her i november.

- Det er rigtig trist, at vi skal til at bruge ressourcer på at finde den eller de gerningsmænd, der har gjort det her, siger Dan Gørtz (V), formand for Miljø-, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune.

Udvalgsformanden ærgrer sig over, at nogen måske er så meget imod anlæggelsen af cykelstien, at man ligefrem griber til hærværk.

- Det er meget trist, at der er nogen, der vil ødelægge de gode indsatser, der er gjort igennem 10 til 20 år for at få den her cykelsti, siger Dan Gørtz.

I alt er der klippet ledninger over inde i 22 lysmaster. Og en enkelt gang er kablerne mellem masterne revet over.

- Der må være vidner

Hærværket er meldt til politiet, og Assens Kommune håber, at tip fra lokale kan stoppe hærværket.

Dan Gørtz mener, at der er gode chancer for, at der har været vidner til hærværket.

- Det må næsten være umuligt ikke at have en forbipasserende, der ser et eller andet.

- Så hvis man kører forbi og ser nogen, der bare går rundt sådan lidt mærkeligt, så skal man lige stoppe op og lige spørge dem, hvad har de gang i, så vi kan få stoppet hærværket, siger Dan Gørtz.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.

Dan Gørtz mener, at der er gode chancer for, at der har været vidner til hærværket.
Dan Gørtz mener, at der er gode chancer for, at der har været vidner til hærværket.
Foto: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt