I det fynske folks tjeneste

Landsbyruiner skal væk

Landsbyforening vil have kommunerne til love byggetilladelser til nyt på forhånd for at få revet flere ruiner ned i landområderne.

Det går for langsomt i kommunerne med at få revet forfaldne huse og ruiner ned, sådan som regeringen har givet 150 millioner kroner i støtte til i landdistrikterne.

Derfor bør kommunerne stå klar med en byggetilladelse, straks når sådan en ejendom handles, siger formanden for Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild.

- Det går så trægt med at få revet de faldefærdige bygninger ned. Det vil sætte skub i handler og nedrivninger, hvis kommunerne lovede en byggetilladelse til noget nyt. For mange af grundene ligger attraktivt ved skov eller strand eller i landsbyer, siger Carsten Abild, som også er medlem af Region Syddanmark for Venstre.

I dag må kommunerne uden videre give tilladelser til at bygge nyt i landsbyer. Men i det åbne land er det ikke uden videre lovligt at bygge nyt, når en ruin er revet ned. Derfor bør Folketinget lempe planloven på det punkt, siger Carsten Abild.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.