I det fynske folks tjeneste

Lisbeth Zornig: Tvivlen skal komme børnene til gode

Kommunen valgte i 2013 at fjerne tre ud af fire søskende fra en politianmeldt plejemor. Havde det været en biologisk familie, ville kommunen nok handlet anderledes, mener Lisbeth Zornig Andersen.

00:22

Video: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

-  Jeg siger ikke, at der skulle være en straffesag. Jeg siger ikke, at plejemoren nødvendigvis skulle dømmes for vold. Det, jeg siger, er, at man ikke kan have en plejefamilie, hvor der er tvivl om, hvad der foregår. Dengang kom tvivlen de voksne til gode, men tvivlen skulle være kommet børnene til gode, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Lisbeth Zornig Andersen er tidligere formand for Børnerådet samt debattør og foredragsholder med fokus på udsatte mennesker. Tilbage i 2013 fulgte Lisbeth Zornig Andersen sagen, hvor den dengang 12-årige dreng blev overfuset af sin plejemor og efterfølgende fjernet.

Læs også Plejebarn står frem: - De skulle have lyttet til os for mange år siden

Bedre sent end aldrig

Dengang blev drengen fjernet fra plejefamilien sammen med to af sine i alt tre søskende. Den fjerde og yngste i flokken valgte kommunen dog at lade blive hos plejefamilien. Kommunen vurderede dengang, at det var det rigtige, at lade drengen blive. 

For mig at se, var der ikke tvivl om, at der var tale om vold, og i hvert fald meget, meget forkert, brutal håndtering af et plejebarn. 

Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet

I januar 2017 valgte kommunen så at fjerne den nu otteårige lillebror, fordi kommunen skulle være kommet i besiddelse af nye oplysninger, der har ført til den tredje politianmeldelse af plejefamilien.  

Lisbeth Zornig Andersen er glad for, at drengen endelig bliver fjernet

- Bedre sent end aldrig. Jeg var meget overrasket over, at sagen fik det forløb for fire år siden. For mig at se, var der ikke tvivl om, at der var tale om vold, og i hvert fald meget, meget forkert, brutal håndtering af et plejebarn. Så jeg er glad for, at der sker noget mere nu, siger hun. 

Læs også Plejefamilie politianmeldt igen: Kommune afviser at have begået fejl

Hos en biologisk familie kommer tvivlen børnene til gode

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er det ikke som sådan reglerne, der er roden til problemet. Det er kulturen omkring plejefamilierne. I sådanne sager opererer man både med straffeloven og serviceloven, men opstår der tvivl om, hvad der foregår i familien, så kommer tvivlen i højere grad forældrene til gode, hvis der er tale om plejefamilier. 

- Hvis det havde været biologiske forældre, hvor man var i tvivl, så ville man formodenligt gå ind og sige: 'Jamen, vi er så meget i tvivl om, hvad der foregår her, at vi vælger at beskytte børnene, for hvis der foregår noget alvorligt, så er vi nødt til at beskytte dem, siger hun. 

Jeg er ret overbevist om, at hvis man spurgte alle fire søskende for fire år siden, så ville de sige nøjagtig det samme som i dag.

Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet

Lisbeth Zornig Andersen efterspørger, at man også lader tvivlen komme børnene i plejefamilier til gode. Så ville drengen formentlig ikke være blevet hos plejeforældrene.

- Jeg tænker, at der ville være handlet helt anderledes, hvis det havde været biologiske forældre. Jeg synes, serviceloven må gælde for både plejeforældre og biologiske forældre på lige fod. 

 Stol på børnene

Når myndighederne bliver bekymrede for, om der foregår noget skidt i en biologisk familie, så er det lovpligtigt med en børnesamtale uden forældrenes tilstedeværelse. Lisbeth Zornig Andersen mener, at man i sådanne sager er meget bedre til at lytte til børnene, end man er, når det kommer til plejefamilier. 

- Vi skal lytte til børnene. Når børnene er utrygge eller føler, at de oplever vold, og det ikke er et rart sted at være, så er det nok ikke et rart sted at være, og så må man finde på noget andet, siger hun.

Læs også Børneeksperter: Odense Kommune skulle have fjernet dreng fra plejefamilie

I sagen med den politianmeldte plejefamilie mener hun, at man  har stolet for meget på plejeforældrene.  

- Sagen viser, at der skal gå ret langt tid, før man begynder at tro på børnene. Jeg er ret overbevist om, at hvis man spurgte alle fire søskende for fire år siden, så ville de sige nøjagtig det samme som i dag. Jeg tror, vi skal lære af det her, at vi skal stole mere på børnene. 

Det er en forfærdelig sag, vi er vidne til, og jeg har brug for en redegørelse for at se, hvad der er op og ned.

Mai Mercado (K), Børne- og socialminister

Minister ønsker ikke nye regler

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har krævet en redegørelsen af sagen fra odense Kommune, men mener ikke, at der fra Christiansborgs side skal laves om på reglerne for plejefamilier.

- Jeg tror, at reglerne er udmærket, og jeg hører heller ikke, at der er interessenter, der siger, at nu skal vi have en masse nye regler. Vi har faktisk fået en masse nye regler i løbet af det seneste år, siger Mai Mercado.

Læs også Dybt rystet minister kræver svar fra Odense Kommune i plejeforældresag

- Jeg har et meget stærkt fokus på, at kommunerne får implementeret reglerne, så de lever op til loven. Det er en forfærdelig sag, vi er vidne til, og jeg har brug for en redegørelse for at se, hvad der er op og ned, så Odense Kommune kommer til at forklare sig i denne sag, fortsætter hun.

Plejeforældrene afviser gennem deres talsperson, at der er hold i politianmeldelsen, og de ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2/FYN.

04:36 Luk video