I det fynske folks tjeneste

Skæbnemøde om Langelands asyldrift

Langeland Kommunes økonomiudvalg mødes mandag med ét punkt på dagsorden: Kommunens fremtidige drift af asylcenter. TV 2/Fyn er med.

Skal sidste uges lukning af Børnecenter Tullebølle og afsløringerne om mulige seksuelle krænkelser begået af ansatte mod asyldrenge have konsekvenser for asylledelsen? Og skal Langeland overhovedet fortsætte med at drive asylcentre? Det er nogle af de spørgsmål, som kommunens økonomiudvalg mandag formiddag diskuterer. 

Udvalget blev indkaldt til det ekstraordinære møde, da Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen i onsdags øjeblikkeligt valgte at lukke Børnecenter Tullebølle. I løbet af et døgn blev drengene på Tullebølle fordelt på en række af landets andre centre, og 25 medarbejdere på Børnecenter Tullebølle og ni lærere på Longelse Skole ser nu ud til at miste jobbet.

Læs også Børnecenter Tullebølle lukker: Problemer og seksuelt misbrug

 

Baggrunden for den drastiske og pludselige lukning af børnecentret var ifølge Bjarne Nielsen en stribe alvorlige hændelser med de drenge, der har boet på stedet. Og så er to kvindelige medarbejdere blevet meldt til politiet for seksuelle krænkelser mod nogle af drengene på centret. Selvom en af anmeldelserne skete for måneder tilbage, var den oplysning aldrig nået frem til Udlændingestyrelsen.

Til at starte med valgte Udlændingestyrelsen sætte de tre andre børnecentre, som Langeland Kommune driver, under skærpet tilsyn, men i torsdags blev det skærpet tilsyn udvidet til at dække over alle 16 centre, som kommunen driver.

Du kan læse meget mere om sagen hér.

Mødet starter kl. 8.30 og TV 2/Fyn føler sagen tæt hele dagen.

Læs også Tullebølle: To kvindelige medarbejdere politianmeldt for seksuelle krænkelser

 

 

Ved du noget? Så send os et tip