Selvom det er en ny strejke, som sygeplejerskerne har varslet, så dækker det over en gammel konflikt. De vil have mere i løn, og det har de villet længe. Ifølge professor Bent Greve, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold, skyldes konflikten, at sygeplejerskerne ikke mener, at deres løn matcher deres kompetencer.
- Det er en gammel konflikt, hvor sygeplejerskerne i mange år har forsøgt at få mere i løn, fordi de mener, at de får en for lav løn sammenlignet med andre grupper, der har uddannelser af tilsvarende længde, siger Bent Greve, der er professor på RUC.
Mandag blev resultatet af en afstemning om et mæglingsforslag om en ny overenskomst offentliggjort, og her viste det sige, at 66,7 procent af sygeplejerskerne havde valgt at stemme nej til mæglingsforslaget.
Dermed kan over 5.000 sygeplejerske se frem til at strejke fra natten til lørdag.
Sygeplejerskerne lå lavt i 1969, og de ligger lavt nu, og man må konkludere, at det offentlige løndannelseshierarki ikke har flyttet sig siden
Ingen enkel løsning på konflikt
Ifølge professor Bent Greve er det svært at se en enkel løsning på konflikten.
For regionerne må ikke bare finde flere penge frem til at hæve sygeplejerskernes løn uden at have fået lov af politikerne på Christiansborg, da lønstigningerne skal holdes indenfor begrænsede rammer.
Det betyder kort fortalt, at andre skal have mindre, hvis sygeplejerskerne skal have mere.
- Det her er ikke kun en konflikt mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, det er også en konflikt mellem arbejdstagerne indbyrdes. Der er ikke tradition for, at Christiansborg griber ind i løndannelsen, for så ved man godt, at andre grupper også vil have højere løn, siger Bent Greve.
RUC-professoren tror, at det vil ende med et lovindgreb. Det er nemlig den løsning, der historisk plejer at komme.
- Hvis man skal følge den historiske tradition, så er løsningen, at Folketinget ophøjer mæglingsskitsen til lov. Jeg har svært ved at se, at regionerne kan give sygeplejerskerne mere. Så jeg tror, at konflikten ender med, at det der lige er stemt ned af sygeplejerskerne bliver til lov, siger Bent Greve.
Har du spørgsmål til konflikten, kan du stille det i formularen herunder og få svar fra Dorthe Boe Danbjørg, som er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Lav løn stammer fra 1969
På Fyn er omkring 500 sygeplejersker omfattet af strejkevarslet, og det gælder både hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på de fynske sygehuse.
Astrid Elkjær Sørensen har en ph.d. i historie, og er nu ansat som postdoc ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i ligestilling og ligeløn, og hun mener at konflikten om løn stammer helt tilbage fra 1969, hvor staten lavede den såkaldte tjenestemandsreform, der indplacerede en række offentlige jobs på forskellige lønniveauer.
- Sygeplejerskerne lå lavt i 1969, og de ligger lavt nu, og man må konkludere, at det offentlige løndannelseshierarki ikke har flyttet sig siden. Til gengæld har opgaveglidningen betydet, at sygeplejerskerne har fået flere og vanskeligere opgaver, og mange af de ting, som læger lavede tidligere, det laver sygeplejersker nu. Men lønnen er altså ikke fulgt med, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Gør som i Norge
Hun mener ligesom Bent Greve, at historien taler for, at det ender med et lovindgreb, hvor Folketinget gør mæglingsskitsen til lov. Ifølge Astrid Elkjær Sørensen kan regeringen dog også gøre to andre ting.
- Regeringen kan sige, at den er nødt til at finde flere penge, så den kan tilbyde sygeplejerskerne mere i løn, men det tror jeg ikke på, er særligt sandsynligt, fordi regeringen vil sige, at det er i modstrid med den danske model, og fordi den er bange for, at andre faggrupper også vil kræve mere i løn, siger Astrid Elkjær Sørensen.
I stedet peger Astrid Elkjær Sørensen på, at regeringen også har en anden mulighed for at komme sygeplejerskerne lidt i møde. Det kan den gøre i forbindelse med den komite, der skal se på lønstrukturer. Komiteen er nedsat som en del af aftalen mellem regionerne og Dansk Sygeplejeråd.
- Regeringen kan vælge at gøre, som den gjorde i Norge. Her sagde man, at hvis komiteen finder ud af, at der er et lønefterslæb, så forpligter den sig til at følge komiteens anbefalinger. Det kunne være en mulighed, at regeringen herhjemme også sagde, at den vil forpligte sig på komiteens anbefalinger, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Hun mener, at regeringen dermed vil kunne løse to presserende problemer.
- Sagen her er vokset i det seneste halve år, blandt andet på grund af pres fra alle de kvindedominerede fagforbund. Det er ved at gå op for regeringen, at man står med rekrutteringsproblemer og vrede i de grupper. Det taler for, at regeringen vil søge en løsning, siger Astrid Elkjær Sørensen.