Team Rynkeby rullede derudad...

Ryttere, mekanikere og hjælpere er klar til endnu en tur på landevejen med Team Rynkeby. For niende gang satte en flok mere eller mindre kendte danskere sig i sadlen for at skrabe penge ind til børnecancerfonden.

Blandt de kendte, der deltager i årets udgave af velgørenhedsløbet, er komikeren Jan Gintberg og ex-ministerne Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs samt statsministerens søn Bergur Løkke Rasmussen, som skal cykle fra Ringe til Paris i Frankrig. Pengene fra løbet går til Børnecancerfonden, og de regner med at indsamle fire millioner kroner.
De 1250 kilometer skal tilbagelægges på bare syv dage. Det er næsten 180 kilometer om dagen - og naturligvis en stor udfordring for mange af de 311 ryttere.

Efter planen skal rytterne ankomme til Paris på fredag - forude venter kilometer af asfalt, bakker og bjerge.

Følg holdet live på team-rynkeby.dk/live


Se mere på TV 2/FYN lørdag klokken 19.30. 

Oversigt

    Oversigt