I det fynske folks tjeneste

Tinderbox-aktuelle Kaleo på stjernekurs: - Det er en vild tur

00:23

Det Tinderbox-aktuelle band Kaleo har haft en kometkarriere i løbet af de seneste fem år. Den sparsomme fritid bruges på at finde ro på Island.

Rå, følelsesladet bluesrock har sendt det islandske band Kaleo rundt i hele verden.

For fem år siden var det gruppen stort set ukendt, men nu bor og arbejder de fire bandmedlemmer i USA og er kendt over hele verden.

Kometkarrieren har været svær at begribe - også for bandet selv. Det fortæller guitarist og forsanger JJ Julius Son.

Læs også Den store Tinderbox-quiz: Ved du mere om musik end dine venner?

- Det er lidt surrealistisk nogle gange. For tre-fire år siden var vi hjemme i Island, og pludselig begyndte det at gå godt der. Nu kommer vi over hele verden. Det har været en virkelig vild tur hertil.

Fredag klokken 13 lagde Kaleo vejen forbi Blå Scene på Tinderbox og var således med til at kickstarte dagens musikprogram.

USA banede vejen

Den fynske festival er blot én af 56 koncerter, bandet skal spille i løbet af de kommende måneder. Turnéen bringer dem blandt andet til Irland, Spanien, Luxemborg og Belgien.

Hvor end de kommer hen, er sangene løbet i forvejen.

- Det er fantastisk, at man kan komme til nye steder, spille for første gang og så have en masse mennesker, der synger med og har det godt, fortæller forsanger og guitarist JJ Julius Son.

Læs også Tinderbox-band varmer op med havregryn med øl på

Han tilskriver en del af successen, at bandet har valgt at flytte til USA.

- Efter vi flyttede derover, er det gået ret hurtigt. USA har de bedste studiemuligheder, og vi arbejder sammen med nogle fantastiske mennesker. Vi er heldige, fortæller JJ Julius Son, der boede i Thorsager i Danmark fra han var 12 til 14 år.

Med det krævende koncertprogram har det fået høj prioritet at vende hjem til Island for at finde ro.

- Jeg forsøger at komme hjem til Island så ofte jeg kan. Det er det, fritiden går med, men den har vi ikke meget af. Det er også i Island, vi kan arbejde på ny musik, mens vi besøger venner og familie. Ellers må det gøres fra tourbussen.

04:30

Se hele interviewet med Kaleo her

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.