I det fynske folks tjeneste

Virksomheder bør gøre mere for sikker trafik

80% af fynboerne mener, at virksomhederne bør gøre mere for at de ansatte kører sikkert i trafikken. Det viser en undersøgelse af stemningen i samtlige danske politikredse.

Undersøgelsen lavet af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension viser, at størstedelen af danskerne mener, at virksomhederne bør medvirke mere til at de ansatte bevæger sig sikkert i trafikken.

Tallene ser således ud:

Bornholm Politikreds: 86 %

Fyns Politikreds: 80 %

Københavns Politikreds: 80 %

Københavns Vestegns Politikreds: 82 %

Midt- og Vestjyllands Politikreds: 79 %

Midt- og Vestsjællands Politikreds: 74 %

Nordjyllands Politikreds: 77 %

Nordsjællands Politikreds: 80 %

Syd- og Sønderjyllands Politikreds: 81 %

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds: 87 %

Sydøstjyllands Politikreds: 82 %

Østjyllands Politikreds: 83 %

I betragtning af, at Arbejstilsynet vurderer, at 30% af arbejdsrelaterede dødsfald sker i trafikken, er der god grund til at tro, at der kan hentes meget på en målrettet indsats.

Trafikulykker på arbejde undersøges

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension er parat til at hjælpe virksomheder med at undersøge, hvorfor der sker trafikulykker blandt medarbejderne, og hvad der kan gøres for at nedbringe antallet.

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har allerede indledt samarbejde med busselskabet Arriva.

De forestiller sig at følgende punkter kan indgå i en virksomheds trafikpolitik:

  • Spritkørsel er bandlyst
  • Ansatte skal altid overholde hastighedsgrænsen
  • Sikkerhedssele er et must
  • Ikke noget med SMS eller andre distraherende aktiviteter under kørsel
  • Er man træt, tager man en pause
  • Man fortæller, hvis der er fejl eller mangler på køretøjerne

Se mere hos Rådet for Sikker Trafik

Ved du noget? Så send os et tip