10.000 år gammel fynbo får sit eget museum - men hvem var han?

Koelbjergmanden fra Vissenbjerg-området er Nordens ældste velbevarede fund af et menneske.

Han er ikke blot Danmarks - men også hele Nordens ældste bevarede forfader, og så er han endda fynbo.

Der er nemlig tale om den 10.500 år gamle Koelbjergmanden fra Koelbjerg ved Vissenbjerg.

Mandag blev der sat det allerførste spadestik af lokale ildsjæle til Koelbjergmandens helt eget museum på hjemstavnen, der efter planen skal stå klar 1. juli.

- Vi vil gerne have Vissenbjerg på landkortet, og når vi så har noget, som vi kan fortælle den øvrige befolkning, så synes jeg, at det er meget relevant at sætte ham (Koelbjergmanden red.) på landkortet og fortælle om ham, siger Jørgen Bladt, der er formand for Koelbjerggruppen, som står bag projektet. 

Nyt formidlingscenter om Koelbjergmanden

Den ældste fynbo og dansker

Men hvem er denne Koelbjergmand egentlig?

Koelbjergmanden fik sit navn, efter at han blev fundet i 1941, da en mand var ude for at grave tørv i en mose i netop Koelbjerg. 

Og netop den manglende iltning fra mosen, samtidig med at han har ligget i tørvelag, har gjort hans knoglerester velbevaret.

Siden han blev fundet, har der dog hersket tvivl om kønnet. Han har derfor ikke altid været kendt som en mand - men derimod som “Koelbjergkvinden”

I lang tid troede historikere og fagfolk nemlig, at der var tale om en kvinde. I 2017 viste forskere fra Odense Bys Museum, Center for Geotgenetik på KU og SDU, at der  ifølge ny dna-forskning af skelettet i virkeligheden var tale om en spinkel herre.

Skovjæger med mystisk død

Koelbjergmanden stammer fra år 8.000 før vores tidsregning, og det betyder, at han derfor er over 10.000 år gammel.

Blå bog: Koelbjergmanden


Han levede under Maglemosekulturen, som er en del af jægerstenalderen efter sidste istid. Her levede mennesket som skovjægere, hvilket kan ses ud fra deres redskaber og våben.

Jægerne nedlagde store dyr såsom urokser for at kunne mætte hele familien. Fra denne tid er der fundet bopladser i Danmark med knoglerester fra kronhjort, vildsvin, urokser og forskellige fugle. De fiskede også ved de nærliggende søer og åer. 

Mosen, hvor Koelbjergmanden blev fundet, ligger i dag i en lille privat skov på Grøftebjergvej i et bakket terræn midt mellem landsbyen Andebølle og Vissenbjerg på Fyn.
Mosen, hvor Koelbjergmanden blev fundet, ligger i dag i en lille privat skov på Grøftebjergvej i et bakket terræn midt mellem landsbyen Andebølle og Vissenbjerg på Fyn.
Foto: Anders Høgh
Indtil 2017 troede fagfolk, at Koelbjergmanden var en kvinde på baggrund af knoglerne. Men nyere dna-forskning viste, at han derimod var en spinkel herre.
Indtil 2017 troede fagfolk, at Koelbjergmanden var en kvinde på baggrund af knoglerne. Men nyere dna-forskning viste, at han derimod var en spinkel herre.
Foto: Anders Høgh

Man ved dog ikke meget om lige præcist ham. Antropologiske studier af skelettet anslår dog, at han var mellem 22-32 år gammel, da han døde. Han var da heller ikke højere end 160 centimeter.

Ifølge lokale arkiver vides det endnu ikke, hvordan han afgik ved døden. De foreslår, at mosen formentlig kan have have fungeret som form for begravelsesplads. Mens han lige såvel kan have været udsat for en drukneulykke, myrdet eller sågar ofret. 

Oversigt

    Oversigt