kl.
Alex Syrik
Alex Syrik

Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening er helt uenige i spørgsmålet om en havmøllepark ved Helnæs.

Danmarks Natufredningsforening har et særligt forhold til Helnæs Made, som om få år formentlig bliver nabo til en stor havvindmøllepark i Lillebælt. Havmøllerne bekymrer Sven Rask, som er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Assens.

Gå tilbage Del
kl.

Er denne udsigt ødelagt af møllerne i horisonten? Ja, mener kritikere

Sønderborg Forsyning har offentliggjort nye visualiseringer af, hvordan Lillebælt kommer til at se ud, hvis der opføres en vindmøllepark. Og billederne beroliger ikke kritikerne.


Fem nye visualiseringer af, hvordan en eventuel vindmøllepark i Lillebælt Syd vil påvirke udsigten fra forskellige steder, er netop offentliggjort på hjemmesiden lillebaeltsyd.dk. Dermed er der i alt udarbejdet 11 visualiseringer fra steder på Nordals, Sydvestfyn og Sydøstjylland.

- De nye visualiseringer er udarbejdet på baggrund af de forespørgsler, vi har fået i dialogen med borgere og myndigheder, siger direktør Lars Blædel Riemann for Sønderborg Forsyning i en pressemeddelelse.

- Vi har efterkommet de fleste ønsker, og så alle kan se, hvordan vindmølleparken kommer til at se ud fra land, siger Lars Blædel Riemann.

Modstand fra naboer

Vindmølleparken mellem Helnæs og Als har mødt modstand, fordi naboer frygter, at møllerne kan få stor indflydelse på udsigten, ejendomsværdi og turisme.

Sønderborg Forsyning har derfor fået fremstillet  flere visualiseringer, der viser, hvordan vindmølleparken ser ud fra forskellige punkter.

Fire af de fem nye visualiseringer er fra Sydvestfyn, to fra Helnæs, en fra lige nord for og en fra Horne Land, mens den sidste er fra Gammelbro Camping ved Årøsund.

Beroliger ikke kritikere

Anders Lindskov, der er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt og formand for arbejdsgruppen under Helnæs Lokalråd, så de nye visualiseringer torsdag, og han er ikke blevet mindre kritisk af den grund.

- Jeg så dem for første gang i aftes, og jeg var chokeret og forfærdet. Man får virkeligt indtryk af, hvor voldsomt et anlæg det er. Og også hvor synligt det er fra alle mulige steder. Også oppe fra vores kirkegård står møller klart og tydeligt. Så det er ikke kun, når man står i vandkanten, det er sandelig også langt inde fra land, siger Anders Lindskov.

- Hvis man har en smule forestillingsevne, så kan man se, at det her har en dramatisk indflydelse. Det er nu engang møller, der er omtrent så store som Storebæltsbroen, siger Anders Lindskov.

Red Lillebælt
Red Lillebælt
Møllerne set fra Horne Land

Miljøkonsekvensrapport

Miljøkonsekvensrapporten, som den hedder officielt, er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på vegne af Sønderborg Forsyning, og den bliver indsendt til Energistyrelsen på mandag.

 

Det er Energistyrelsen, der sender rapporten ud i en 2. høringsrunde, og det forventes at ske i begyndelsen af 2019.

 

Miljøkonsekvensrapporten har undersøgt de påvirkninger, som anlæg, drift og nedtagning af en vindmøllepark vil have på natur, miljø og mennesker.

 

Miljøkonsekvensrapporten går i dybden med alt fra fugleliv og stenrev over sundhed og arkæologi til støj, sundhed og sikkerhed.

 

Møderne afholdes som følger:
•    Nordals Idrætscenter – mandag den 26. november, kl. 19.00-21.00
•    Helnæs Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 17.00-18.30
•    Thorøhuse Forsamlingshus – tirsdag den 27. november, kl. 19.30-21.00

- Helnæs Made er et af de største naturområder, vi har på Fyn, hvor man kan opleve stilheden, roen og fuglenes sang. Her har man det frie udsyn. Det er nærmest som at se til evigheden, siger Sven Rask og kigger ud over det 300 hektar store område.

Sven Rask er på opfordring fra TV 2/Fyn taget til Helnæs for at mødes med Alternativets fynske spidskandidat til Folketinget, Stine Helles. Her har han fået til opgave at vise hende, hvad det er for et område, som efter hans opfattelse vil blive påvirket af Sønderborg Kommunes planer om en havvindmøllepark i Lillebælt.

Stine Helles er stærk tilhænger af havvindmølleprojektet og kalder det et vigtigt led i bestræbelserne på at løse fremtidens klimaudfordringer. Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at projektet skal stoppes, fordi en gruppe sommerhusejere risikerer at miste deres havudsigt.

- Kan det være rigtigt, at vi skal lade udsigten spærre for den grønne omstilling? Hvis man bare svarer ja til det spørgsmål, har man ikke fattet alvoren i klimakrisen. Vi er nødt til at handle nu, og alle grønne initiativer skal hilses velkommen, siger Stine Helles.

Særlige naturinteresser

Danmarks Naturfredningsforening er generelt stærk tilhænger af vindmøller og grøn omstilling. Men lige netop på Helnæs Made er der ifølge Sven Rask en speciel historie og særlige naturinteresser på spil.

- Assens er faktisk en lille sommerhuskommune, så man kan ikke sige, at modstanden er drevet af nogle få velhavere fra Odense. Der er mange, som kommer herud på Helnæs Made, alene fordi de sætter stor pris på det fantastiske område.

- Møllerne vil også kunne ses om natten, fordi der er rødt og hvidt lys på dem. Helnæs Made er ellers et meget mørkt område, fordi her ikke er beboelse. Støjen fra møllerne på 20-25 decibel vil ligesom give en underliggende tone i hele lydbilledet, hvor vi lige nu kun hører lærken og svag summen fra insekterne, siger Sven Rask.

Stine Helles svarer tilbage med en lille indrømmelse:

- Ja, naturen er enestående, og jeg har stor forståelse for, at møllerne vil påvirke naturoplevelsen i negativ retning, siger hun. Men så kommer tilføjelsen:

- På den anden side må jeg bare sige, at vi allesammen kommer til at mærke den grønne omstilling. Vi kommer til at udbygge vores bestand af vindmøller massivt de kommende år på både vand og land. Så jeg støtter de ekspertvurderinger, som siger, at Lillebælt er det rigtige sted at placere møllerne.

- Konklusionen er jo, at for dyrelivet vil møllerne ikke få "kolo-enormt-store" omkostninger. Det er naturelskerne, som kommer herude, som må betale prisen. Men hvis vi fortsat ønsker at fastholde vores livstil, så vil en af omkostningerne være, at vi kommer til at se vores energiproduktion i landskabet på en anden måde i fremtiden, siger Stine Helles.

Helnæs Made ejes af staten

Helnæs Made overgik til staten for over 20 år siden. Siden inddæmningen af området i 1700-tallet har her været landbrugsdrift, men området blev i 1990'erne omlagt til strandenge, vådområder og græsarealer.  Forud var gået mange års diskussioner med landmændene, men via et samarbejde med Fyns Amt og staten lykkedes det at finde løsninger i fællesskab.

- Derved får vi genskabt store, vidunderlige naturområder og vådområder, som giver plads til et rigt fugleliv og en rigere botanik herhjemme. Og som også giver os mennesker nogle fantastiske naturoplevelser, sagde Svend Auken, da han indviede Helnæs Made den 21. august 1997 sammen med daværende amtsborgmester Karen Nøhr og Assens daværende borgmester Hans Ole Hansen.

Sven Rask, som også er tidligere museumsleder i Assens Kommune, kender den historie bedre end de fleste.

- Indtil slutningen af 1700-tallet kunne man sejle helt op til Helnæs Kirke. Men efter inddæmningen i 1786 var det slut, og efter statens overtagelse i 1990'erne står vi nu i et område, som blev præmieret i 2015 af EU som et af de bedste naturprojekter i Europa.

- Vi har så få steder på Fyn, som er fri fra menneskelig indblanding, som tilfældet er med området her. Det skal vi passe på. Fra min egen ejendom (inde på fastlandet, red.) kan jeg se over 20 vindmøller, og det lever jeg med dér. Men jeg vil gerne have, at vi stadig har steder som Helnæs Made, hvor man kan tage hen og slippe for dem, siger Sven Rask.

Mødet er slut

Efter en lille halv times tid er mødet slut, og inden Stine Helnæs gør klar til at sætte kurs tilbage til fastlandet, kommer der endnu en lille indrømmelse. Hun erkender, at hun fik formuleret sig lidt for firkantet, at hun beskyldte vindmøllemodstanderne for at være mere optaget af deres egen udsigt end hensynet til den grønne omstilling.

- Det kan jeg godt se efter at have mødt Danmarks Naturfredningsforening herude i dag. Derfor er det nu for mig ikke længere så meget et spørgsmål om valget mellem sommerhusejernes udsigt og den grønne omstilling, men i højere grad et spørgsmål om valget mellem mellem den frie natur og grønne omstilling. Den frie, vilde natur bliver jo hårdt ramt, hvis ikke vi gør noget.

Stine Helles sætter sig ind i sin lille grønne, miljøvenlige bil og sætter kurs mod Odense. Vi andre følger efter og efterlader Helnæs Made i bakspejlet.

Se tv-indslaget om havmølleparken ved Helnæs.
Video: Alex Syrik

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Tophistorie
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

To udenlandske statsborgere er anholdt og sigtet for at begå røveri mod en guldsmed omkring Nørregade i Odense.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.

Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring røveriet, da der endnu ikke har været afholdt grundlovsforhør. Det sker klokken 11 i Retten i Odense.

Vagtchefen kan dog oplyse, at de fik anmeldelsen klokken 15.45, og at de to personer, hvis nationalitet vagtchefen heller ikke ønsker at oplyse på nuværende tispunkt, blev anholdt et andet sted.

Han kan dog fortælle, at der har været vidner til røveriet, og at politiet har talt med vidnerne.

For
Anton Kranf
Anton Kranf

Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.

Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.

Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.

- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.

For
Francis Chung/EPA/Ritzau Scanpix
Francis Chung/EPA/Ritzau Scanpix

Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.

Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.

For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her