Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Millah Kongsbach, der er hypnoseterapeut og clairvoyant, stiller op til kommunalvalget i Assens.
På Fyn er 69 af de personer, der stiller op til kommunalbestyrelserne, til dagligt beskæftiget som undervisere. Det gør underviserjobbet til det mest almindelige blandt kandidaterne.
Millah Kongsbach fra Aarup repræsenterer muligvis den mest sjældne profession blandt de fynske kandidater.
Hun arbejder nemlig til daglig som clairvoyant.
- Jeg er i hvert fald ikke lige stødt på andre clairvoyante, der stiller op, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad Millah Kongsbachs evne helt konkret består i, ønsker hun ikke at uddybe nærmere, men af hendes hjemmeside fremgår det, at det blandt andet handler om at skabe kontakt til guider i universet.
- Det handler om at formidle svar, som ligger uden for en selv, siger hun.
- Jeg har med enormt mange mennesker at gøre, som kommer til mig med mange forskellige problemer. Jeg har en evne, som nogle tror på og andre ikke tror på. Jeg er vant til at snakke med mennesker, og jeg er vant til at løse problemer. Det med jeg har lært at lytte og sætte mig i andres sted med empati. Det synes jeg er en vigtig kvalitet.
"Lille klamme lus"
For nylig kunne Ekstra Bladet fortælle om et tilfælde, hvor empatien dog tilsyneladende var sluppet op for byrådskandidaten. Mediet fortæller, at Millah Kongsbach i en facebook-tråd blandt andet kalder personen bag profilen Kaj Verner for "din lille klamme lus" og "lille svin".
Ifølge kandidaten selv er der tale om en falsk profil, som hun i længere tid har været i konflikt med.
- Jeg er blevet hængt ud af en falsk profil gennem flere måneder, og så laver jeg den fejl at gå på Facebook som det første om morgenen, hvor han så også er begyndt at skrive på min private profil, og så bliver jeg faktisk rigtig vred, siger hun til TV 2 Fyn og fortsætter:
- Jeg fortryder det, og det står også i artiklen fra Ekstra Bladet. Jeg har aldrig skrevet sådan på nettet før, men jeg er heller ikke blevet chikaneret sådan før.
Hun fortæller, at hun er åben for at give en undskyldning, hvis hun selv får en tilbage.
Man kan læse ordudvekslingen herunder
Ny i politik
Den 34-årige kandidat har ikke tidligere været i politik. Hun fortæller, at motivationen til at stille op er kommet under de coronanedlukninger, der har været i Danmark i løbet af de seneste 19 måneder.
Dårligt omdømme hænger ved: Et emne står over alt andet i valgkampen i Assens
Når borgerne i Assens Kommune går til stemmeurnerne 16. november, er det sandsynligvis oven på en valgkamp, hvor velfærden har været det altoverskyggende emne.
Emnet velfærd fylder meget de fleste steder i Danmark - særligt når et valg står for døren. Men alligevel er det, som om det har en lidt mere prominent plads på dagsordenen i Assens Kommune.
Sådan bliver det sandsynligvis også i valgkampen op til kommunalvalget 16. november.
For selvom samtlige partier i byrådet i to år i træk har kunnet nå til enighed om at øge budgettet på ældreområdet, så kaster det lange skygger, at der både tidligere og mere nyligt har været dårlige sager på området.
- Det er helt sikkert det, der har fyldt de seneste år. Det har også fyldt på byrådsmøderne, hvor socialdemokraterne har forsøgt sig med at fremsætte forslag, der handler om, om man dog ikke kan gøre et eller andet for de ældre, siger Daniel Kofoed, der er lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Assens.
- Den store forskel på Venstre og Socialdemokraterne er, at Venstre absolut ikke vil ud i en ny sparerunde. Det er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, men de er mere villige til at gå lige til grænsen.
De to første år af den nuværende borgmesters periode bar præg af en økonomisk trængt kommune, og det er fra den tid, at nogle af de førnævnte lange skygger stammer.
Rengøring hver femte uge
Assens Kommunes serviceniveau var udsat for nedskæringer igennem en årrække, og kommunen skrabede bunden i 2019, hvor et flertal i byrådet besluttede at skære markant ned på den kommunale service på ældreområdet.
Byrådet besluttede blandt andet at spare 4.225.000 kroner på rengøring og pleje til kommunens ældre. Besparelserne medførte, at de ældre kun ville få gjort rent ti gange om året, altså omtrent hver femte uge. De fik ikke længere vasket gulv, tøjvask foregik hver anden uge, og de ældre fik kun få ryddet op og vasket op fire gange om ugen. Toiletbesøg blev skåret ned fra seks-otte gange i døgnet til fem-syv gange i døgnet.
Besparelserne udløste protester blandt kommunens personale. Sådan her lød det fra Gitte Schmidt, social- og sundhedshjælper og fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Assens, i Fagbladet FOA:
”Det her kommer til at gå ud over borgerne. Jeg er nervøs for, om der skal dødsfald til, før politikerne finder ud af, hvor alvorligt det er.”
Også kommunens sygeplejersker slog alarm:
”Vi er allerede enormt pressede og får svært ved at arbejde fagligt forsvarligt. Jeg forudser, at flere borgere kommer til at lide funktionstab og i værste fald dør, sagde Katrin Johannsdottir, sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Assens Kommune.
”Jeg synes hverken, det er værdigt eller i orden,” udtalte borgmester Søren Steen Andersen på det tidspunkt til Jyllands-Posten. Men samtidig hævdede borgmesteren, at det var samfundsstrukturerne og ikke kommunens politikere, der var skyld i kommunens økonomiske situation.
Modsagt fra Christianborg
Fra Christiansborg blev det imidlertid slået fast, at pengene til en værdig ældrepleje rent faktisk var til stede i Assens Kommune. Da der blev rejst en debat om Assens Kommunes serviceniveau ved en såkaldt spørgetime i Folketinget i februar 2019 lød det fra den daværende ældreminister Thyra Frank (LA):
- Jeg anerkender ikke, at man ikke har økonomi til at finde nogle bedre måder at gøre rent på i Assens Kommune, da regeringen har prioriteret ældreområdet. Det er op til det kommunale selvstyre at finde ud af, hvordan de vil prioritere pengene. Men de har fået pengene ud. Så jeg anerkender ikke, at Assens Kommune har valgt den her fremgangsmåde, fordi de ikke har haft andre muligheder, fastslog ældreministeren.
De samfundsstrukturer, borgmesteren henviste til, handlede blandt andet om, hvordan pengene til kommunernes budgetter bliver fordelt rundt i landet. Derfor er han også en af de fynske borgmestre, der i lang til slog til lyd for en ny udligningsreform. Den landede i foråret 2020, og vurderes at give en samlet gevinst på 423 millioner kroner til de fynske kommuner.
Men det var ikke kun i 2019, at ældreområdet i Assens tiltrak opmærksomhed. Tidligere i år har fortalte Tine Jensen fra Assens om, hvordan hun havde fundet sin farmors sengetøj smurt ind i afføring og generelt kunne beskrive en mangelfuld pleje.
Samtidig har kommunen haft problemer med at fastholde sosu-assistenter, og flere har sagt op, fordi de har været utilfreds med arbejdsforholdene.
Kedelige tal
Til trods for at en del af spareplanen i 2019 blev rullet tilbage, så de ældre igen fik rengøring hver tredje uge, så er der en del kedelig læsning for borgerne i Assens Kommune, hvis man kigger på tal for ældreområdet.
Blandt andet er man den kommune på Fyn, der bruger færrest penge per person på 67 år eller ældre. Kun tre kommuner i landet bruger færre, end de 36.701 kroner, man bruger i Assens. Kommunen er også det sted, hvor hjemmehjælpsmodtagere i gennemsnit har mindst tid med deres hjemmehjælpere.
- I forhold til sådan noget som hjemmehjælp skraber vi helt klart bunden. Derfor ligger der en opgave om at øge hjemmehjælpstimer og generelt på ældreområdet. Alle vil jo gerne hjælpe de ældre. Det er en opgave, man står over for, uanset hvem det ender med.
Assens Kommune
Indbyggere: 40.867
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -98
Borgmester: Søren Steen Andersen siden 2014. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 29
Venstre: 13
Socialdemokratiet: 8
SF: 2
Dansk Folkeparti: 2
Konservative: 1
Radikale: 1
Enhedslisten: 1
De LokalNationale: 1
Det kommende byråd vil altså stå over for meget konkrete problemer, ligesom man vil skulle forsøge at rette op på det blakkede ry, at velfærden i den vestfynske kommune har fået.
- Der vil sikkert også blive snakket arbejdspladser og bosætning undervejs i valgkampen. Men man har et dårlig omdømme på ældreområdet, og det hænger ved, så det er det, der fylder, siger Daniel Kofoed.
Gode chancer til Søren Steen
Den siddende borgmester Søren Steen Andersen (V) var den politiker i kommunen, der trak suverænt flest personlige stemmer med 4.223.
Og selvom udfordreren fra Socialdemokratiet, Poul-Erik Svendsen, har stor politisk erfaring efter mere end et årti i regionsrådet, og er kendt i kommunen efter mange år som skoleleder i Aarup, så er det den siddende borgmester, der har de bedste kort på hånden, vurderer lokalredaktøren.
- Søren Steen Andersen står rigtig, rigtig stærkt. Så hvis Poul-Erik Svendsen skal have en chance, så har han en stor opgave foran sig i at komme ud i alle mulige forskellige sammenhænge og gøre sig bemærket. Der kan selvfølgelig ske noget uventet, men det er sådan, det ser ud lige nu.
- Der er rigtig mange, der kender Søren Steen Andersen, fordi han stiller op til et hav af ting. Det handler selvfølgelig også om, at han er borgmester. Den fordel har Poul-Erik Svendsen ikke, så han har en opgave i at blive kendt i Assens, siger Daniel Kofoed.
Borgmestereffekten til trods er det dog ikke givet, at den nuværende borgmester får lov at blive i sædet. Fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem til 2013 sad socialdemokratiske Finn Brunse i borgmesterstolen, og ved sidste valg gik Dansk Folkepartis stemmesluger i Assens, Jens Henrik Thulesen Dahl, efter borgmesterposten.
Det glippede dog for ham, og valgnatten endte med en konstituering bestående af Venstre, Radikale Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet. Men selvom Søren Steen Andersen sandsynligvis kan se frem til et pænt antal personlige stemmer, kan den endelige afgørelse også komme til at ligge i, hvordan partierne konstituerer sig på valgnatten.
50-årige Søren Steen Andersen har været borgmester i Assens Kommune siden 2014, mens den 70-årige Poul-Erik Svendsen har siddet i regionsrådet siden 2005.
Konkret peger hun på, at vold i hjemmet har været stigende under nedlukningerne. Det har blandt andet kunnet ses på landets krisecentre, hvor antallet af henvendelser steg, da landet blev lukket ned.
- Jeg har en ufattelig stor viden om vold i nære relationer, og jeg vil gerne videreformidle det til dem, der har med det at gøre, siger hun.
Hun stiller op for partiet Frihedslisten, der er stiftet af coronaskeptikeren Flemming Blicher. Han var blandt andet var med til at de såkaldte klinke-klonke demonstrationer under nedlukninger, der gik ud på at lave så meget larm som muligt foran blandt andet Christiansborg.
Som navnet på partiet antyder, placerer Millah Kongsbach sig i den liberale ende af den politiske skala.
- Jeg har et liberalt syn på samfundet - jeg går ind for selvbestemmelse for individet, siger hun.
Klarsyn
Clairvoyance er fransk og er en sammentrækning af "klar" og "syn". Det forbindes ofte med at kunne tale med døde. I ordbogen er det defineret som evnen til at opfatte ting uafhængigt af tid, rum og det normale sanseapparat.
Til trods for, at hun mener at kunne se ting ud over det sædvanlige, har hun dog ikke brugt evnerne på sig selv i forbindelse med valgkampen.
- Jeg laver ikke clairvoyance på mig selv. Det er lidt en uskreven regel, at det gør man ikke, og så er det også svært at få et rent svar på sig selv, fordi man har nogle håb og drømme, der blander sig, siger hun og fortsætter:
- Det at jeg er clairvoyant har ikke noget at gøre med mine holdninger som kandidat. Det er min samfundsfaglige viden, der er baggrund for, at jeg stiller op.
Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
- Jeg skilter ikke med det
Peter Hansted fra Socialdemokratiet på Ærø er søn af den tidligere statsminister Jens Otto Krag, men det er ikke noget, han bruger i sin valgkamp.
Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden.
For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn.
“"Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn"”
Vil ikke bruge det aktivt
De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde.
På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg.
- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter.
- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.
Undgik at tale om det som barn
Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn.
- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.
- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.
Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.
- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det.
Et lokalt demokrati betyder meget
Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham.
- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.
Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
Valgfolkefest
Millah Kongsbach er en blandt 83 kandidater til byrådet i Assens. En stor del af dem kan man møde, når der onsdag er valgfolkefest i Arena Assens.
Det er Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn der byder velkomme til kommunens største valgarrangement, som er gratis at deltage i.
Her kan du møde dine kandidater på den politiske markedsplads, overvære og deltage i de politiske debatter, få smagsprøver hos dine lokale fødevareproducenter og synge fællessang med din yndlingspolitiker.
Dato: 3. november
Tidspunkt: Kl. 16-20
Adresse:
Arena Assens- Center for sport og kultur
Rådhus Allé 25, 5610 Assens
Du kan også finde begivenheden her på Facebook.
De fynske unge sætter dagsordenen, når politikerne skal debattere grønne tiltag, bedre offentlig transport og større fokus på mental sundhed.
Vært: Emilie Foxil.
Deltagere: Poul-Erik Svendsen, Socialdemokratiet, Poul Poulsen, Radikale Venstre, Mogens Mulle Johansen, SF, Jørn Strand Nielsen, Socialkonservative, Irene Jeppesen, Vi lokale demokrater, Anders Liljensøe, Folkebevægelsen mod EU, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Søren Steen Andersen, Venstre, Millah Kongsbach, Frihedslisten, Kaj Alstrup, Enhedslisten, Søren Thomsen, Konservative, Ole Dupont Kofod, Alternativet
Borgmesterduel: 17.15-17.45
Kommunens borgmesterkandidater mødes i direkte duel. Her skal kandidaterne debattere emner, som de går til valg på, og tomme løfter, bluff og blålys afsløres her.
Vært: Daniel Kofoed (Jysk Fynske Medier)
Deltagere: Søren Steen Andersen (V), Poul-Erik Svendsen (A).
Borgerdebat: 18.45-20.00
Det er fynboerne, der sætter dagsordenen, når vi udfordrer kommunens spidskandidater på, hvad de kan blive enige om for at løse borgernes problemer. Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Linea Marie Andersen (Jysk Fynske Medier).
Værter: Jakob Risbro (TV2 Fyn) og Daniel Kofoed (Jysk Fynske Medier).
Deltagere: Poul-Erik Svendsen, Socialdemokratiet, Poul Poulsen, Radikale Venstre, Mogens Mulle Johansen, SF, Jørn Strand Nielsen, Socialkonservative, Irene Jeppesen, Vi lokale demokrater, Anders Liljensøe, Folkebevægelsen mod EU, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Søren Steen Andersen, Venstre, Millah Kongsbach, Frihedslisten, Kaj Alstrup, Enhedslisten, Søren Thomsen, Konservative, Ole Dupont Kofod, Alternativet
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Andre Majlund
Deltagere: Dan Gørtz (V), Henrik Hansen (A).
Fællessang: 17-17.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Lærke Bjørn Bang
Musiker: Lars Søgaard
Deltagere: Natasja Bruun Knudsen, Konservative, Kaj Alstrup, Enhedslisten.
Ring om kap: 17.15-17.45
To politikere dyster om, hvem der hurtigst kan finde svarene på en række spørgsmål om kommunen. Internettet er bandlyst, og de må kun tage deres telefonbog i brug.
Fællessang: 18-18.15
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Lærke Bjørn Bang
Musiker: Lars Søgaard
Deltagere: Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Poul Poulsen, Radikale Venstre.
Ét emne på 15 minutter: 18.15-18.30.
Den politiske debat kan til tider være svær at forstå. Vær med, når to politikere og en journalist sammen forklarer, hvorfor de egentlig er uenige om ét aktuelt, lokalt emne.
Vært: Andre Majlund
Deltagere: Berit Schaldemose, Tine Grau.
Fællessang: 18.30-18.45
Kig forbi til fællessang og anekdoter. To politikere vælger hver en sang og sætter ord på, hvad den betyder for dem.
Vært: Lærke Bjørn Bang
Musiker: Lars Søgaard
Deltagere: Charlotte Vincentz Petersen, Socialdemokratiet, Ib Walther Jensen, Venstre.
Den ultrasvære quiz: 19-19.30.
Er du mere til quiz end valgdebat? Test din lokale paratviden mod to politikere, venner og familie.
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
7-9-13: 17.15-18.00
Mød de ukendte kandidater, som står langt nede på listen. Dem du ellers aldrig møder på tv eller i avisen. Hvad står de for? Og er de mon heldige nok til at blive valgt ind? Vær med, når vært Rikke Mathiassen interviewer og tester deres held.
Ølkassen 18.05-18.45
Kig forbi og se, hvem der har noget på hjerte lige nu. Alle kan få fem minutter på ølkassen til at fortælle, hvad de mener. Har du selv noget, du vil sige?
Lav kastanjedyr
Farvelæg en tegning
Valgfolkefesterne er for alle kommunens borgere. Også de små. I børnehjørnet kan børnene give sig i kast med at dekorere og designe kandidaternes valgplakater, tegne og lege.
Deltagere: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialkonservative, Vi Lokale Demokrater, Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Frihedslisten, Alternativet.
Her kan I få en snak om de emner, som ligger dig på sinde, og du kan udfordre dine repræsentanter i byrådet og kommunalbestyrelsen, inden de skal kæmpe for din stemme på valgdagen.
- Fyens Stiftstidende
- Den Fynske Redaktion / TV 2 Fyn
Valgfolkefesten er et festligt politisk arrangement, og derfor skal der også være lidt vådt til ganen. Og når du så alligevel er i baren, har du mulighed for at sludre med kommunens kandidater, som i løbet af valgfolkefesten er gæstebartendere og skænker dine drikkevarer.
De fynske råvarer er helt i top. Smag selv! Kig forbi de lokale fødevareproducenter og smag på de lækre sager, som du selvfølgelig kan købe med hjem.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
kopieret!
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her