Emnet velfærd fylder meget de fleste steder i Danmark - særligt når et valg står for døren. Men alligevel er det, som om det har en lidt mere prominent plads på dagsordenen i Assens Kommune.

Sådan bliver det sandsynligvis også i valgkampen op til kommunalvalget 16. november. 

For selvom samtlige partier i byrådet i to år i træk har kunnet nå til enighed om at øge budgettet på ældreområdet, så kaster det lange skygger, at der både tidligere og mere nyligt har været dårlige sager på området.

- Det er helt sikkert det, der har fyldt de seneste år. Det har også fyldt på byrådsmøderne, hvor socialdemokraterne har forsøgt sig med at fremsætte forslag, der handler om, om man dog ikke kan gøre et eller andet for de ældre, siger Daniel Kofoed, der er lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Assens.

- Den store forskel på Venstre og Socialdemokraterne er, at Venstre absolut ikke vil ud i en ny sparerunde. Det er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, men de er mere villige til at gå lige til grænsen.

De to første år af den nuværende borgmesters periode bar præg af en økonomisk trængt kommune, og det er fra den tid, at nogle af de førnævnte lange skygger stammer.

Rengøring hver femte uge 

Assens Kommunes serviceniveau var udsat for nedskæringer igennem en årrække, og kommunen skrabede bunden i 2019, hvor et flertal i byrådet besluttede at skære markant ned på den kommunale service på ældreområdet.

Byrådet besluttede blandt andet at spare 4.225.000 kroner på rengøring og pleje til kommunens ældre. Besparelserne medførte, at de ældre kun ville få gjort rent ti gange om året, altså omtrent hver femte uge. De fik ikke længere vasket gulv, tøjvask foregik hver anden uge, og de ældre fik kun få ryddet op og vasket op fire gange om ugen. Toiletbesøg blev skåret ned fra seks-otte gange i døgnet til fem-syv gange i døgnet.

Besparelserne udløste protester blandt kommunens personale. Sådan her lød det fra Gitte Schmidt, social- og sundhedshjælper og fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Assens, i Fagbladet FOA:

”Det her kommer til at gå ud over borgerne. Jeg er nervøs for, om der skal dødsfald til, før politikerne finder ud af, hvor alvorligt det er.”

Også kommunens sygeplejersker slog alarm:

”Vi er allerede enormt pressede og får svært ved at arbejde fagligt forsvarligt. Jeg forudser, at flere borgere kommer til at lide funktionstab og i værste fald dør, sagde Katrin Johannsdottir, sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Assens Kommune.

”Jeg synes hverken, det er værdigt eller i orden,” udtalte borgmester Søren Steen Andersen på det tidspunkt til Jyllands-Posten. Men samtidig hævdede borgmesteren, at det var samfundsstrukturerne og ikke kommunens politikere, der var skyld i kommunens økonomiske situation.

Modsagt fra Christianborg

Fra Christiansborg blev det imidlertid slået fast, at pengene til en værdig ældrepleje rent faktisk var til stede i Assens Kommune. Da der blev rejst en debat om Assens Kommunes serviceniveau ved en såkaldt spørgetime i Folketinget i februar 2019 lød det fra den daværende ældreminister Thyra Frank (LA):

- Jeg anerkender ikke, at man ikke har økonomi til at finde nogle bedre måder at gøre rent på i Assens Kommune, da regeringen har prioriteret ældreområdet. Det er op til det kommunale selvstyre at finde ud af, hvordan de vil prioritere pengene. Men de har fået pengene ud. Så jeg anerkender ikke, at Assens Kommune har valgt den her fremgangsmåde, fordi de ikke har haft andre muligheder, fastslog ældreministeren.

De samfundsstrukturer, borgmesteren henviste til, handlede blandt andet om, hvordan pengene til kommunernes budgetter bliver fordelt rundt i landet. Derfor er han også en af de fynske borgmestre, der i lang til slog til lyd for en ny udligningsreform. Den landede i foråret 2020, og vurderes at give en samlet gevinst på 423 millioner kroner til de fynske kommuner.

Men det var ikke kun i 2019, at ældreområdet i Assens tiltrak opmærksomhed. Tidligere i år har fortalte Tine Jensen fra Assens om, hvordan hun havde fundet sin farmors sengetøj smurt ind i afføring og generelt kunne beskrive en mangelfuld pleje. 

Samtidig har kommunen haft problemer med at fastholde sosu-assistenter, og flere har sagt op, fordi de har været utilfreds med arbejdsforholdene. 

Kedelige tal

Til trods for at en del af spareplanen i 2019 blev rullet tilbage, så de ældre igen fik rengøring hver tredje uge, så er der en del kedelig læsning for borgerne i Assens Kommune, hvis man kigger på tal for ældreområdet.

Blandt andet er man den kommune på Fyn, der bruger færrest penge per person på 67 år eller ældre. Kun tre kommuner i landet bruger færre, end de 36.701 kroner, man bruger i Assens. Kommunen er også det sted, hvor hjemmehjælpsmodtagere i gennemsnit har mindst tid med deres hjemmehjælpere. 

- I forhold til sådan noget som hjemmehjælp skraber vi helt klart bunden. Derfor ligger der en opgave om at øge hjemmehjælpstimer og generelt på ældreområdet. Alle vil jo gerne hjælpe de ældre. Det er en opgave, man står over for, uanset hvem det ender med.

Det kommende byråd vil altså stå over for meget konkrete problemer, ligesom man vil skulle forsøge at rette op på det blakkede ry, at velfærden i den vestfynske kommune har fået. 

- Der vil sikkert også blive snakket arbejdspladser og bosætning undervejs i valgkampen. Men man har et dårlig omdømme på ældreområdet, og det hænger ved, så det er det, der fylder, siger Daniel Kofoed.

Gode chancer til Søren Steen

Den siddende borgmester Søren Steen Andersen (V) var den politiker i kommunen, der trak suverænt flest personlige stemmer med 4.223. 

Og selvom udfordreren fra Socialdemokratiet, Poul-Erik Svendsen, har stor politisk erfaring efter mere end et årti i regionsrådet, og er kendt i kommunen efter mange år som skoleleder i Aarup, så er det den siddende borgmester, der har de bedste kort på hånden, vurderer lokalredaktøren. 

- Søren Steen Andersen står rigtig, rigtig stærkt. Så hvis Poul-Erik Svendsen skal have en chance, så har han en stor opgave foran sig i at komme ud i alle mulige forskellige sammenhænge og gøre sig bemærket. Der kan selvfølgelig ske noget uventet, men det er sådan, det ser ud lige nu. 

- Der er rigtig mange, der kender Søren Steen Andersen, fordi han stiller op til et hav af ting. Det handler selvfølgelig også om, at han er borgmester. Den fordel har Poul-Erik Svendsen ikke, så han har en opgave i at blive kendt i Assens, siger Daniel Kofoed.

Borgmestereffekten til trods er det dog ikke givet, at den nuværende borgmester får lov at blive i sædet. Fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem til 2013 sad socialdemokratiske Finn Brunse i borgmesterstolen, og ved sidste valg gik Dansk Folkepartis stemmesluger i Assens, Jens Henrik Thulesen Dahl, efter borgmesterposten. 

Det glippede dog for ham, og valgnatten endte med en konstituering bestående af Venstre, Radikale Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet. Men selvom Søren Steen Andersen sandsynligvis kan se frem til et pænt antal personlige stemmer, kan den endelige afgørelse også komme til at ligge i, hvordan partierne konstituerer sig på valgnatten. 

50-årige Søren Steen Andersen har været borgmester i Assens Kommune siden 2014, mens den 70-årige Poul-Erik Svendsen har siddet i regionsrådet siden 2005.

Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden. 

For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn. 

Vil ikke bruge det aktivt

De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde. 

På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg. 

- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter. 

- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.

Undgik at tale om det som barn

Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn. 

- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.

- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.

Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.

- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det. 

Et lokalt demokrati betyder meget

Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham. 

- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.

- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.

Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.