Dårligt omdømme hænger ved: Et emne står over alt andet i valgkampen i Assens
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når borgerne i Assens Kommune går til stemmeurnerne 16. november, er det sandsynligvis oven på en valgkamp, hvor velfærden har været det altoverskyggende emne.
Emnet velfærd fylder meget de fleste steder i Danmark - særligt når et valg står for døren. Men alligevel er det, som om det har en lidt mere prominent plads på dagsordenen i Assens Kommune.
Sådan bliver det sandsynligvis også i valgkampen op til kommunalvalget 16. november.
For selvom samtlige partier i byrådet i to år i træk har kunnet nå til enighed om at øge budgettet på ældreområdet, så kaster det lange skygger, at der både tidligere og mere nyligt har været dårlige sager på området.
- Det er helt sikkert det, der har fyldt de seneste år. Det har også fyldt på byrådsmøderne, hvor socialdemokraterne har forsøgt sig med at fremsætte forslag, der handler om, om man dog ikke kan gøre et eller andet for de ældre, siger Daniel Kofoed, der er lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Assens.
For et år siden var elbiler et "fantasiprojekt" - nu har kommune købt 66 styks
Hjemmeplejen i Assens skal fremover køre på strøm, efter kommunen har indkøbt 66 elbiler. De første bliver leveret om få uger.
Da Assens Kommune sidste år skulle udskifte biler i hjemmeplejen, faldt valget på benzinbiler frem for elbiler. Det var til trods for, at Assens er en klimakommune, som har aftalt at reducere sit CO2-udslip med to procent årligt.
De afstande, som den kommunale hjemmepleje tilbagelægger i bil, blev dengang vurderet til at være for store til, at elbiler ville give mening.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, sagde borgmester Søren Steen Andersen (V) blandt andet til TV 2 Fyn i oktober sidste år.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Han understregede dengang, at det ikke var viljen, der manglede, men at man først ville skifte til elbiler, når det praktisk og økonomisk gav mening, hvilket det altså ikke gjorde i oktober sidste år ifølge borgmesteren.
- Hvis vi lignede Frederiksberg, hvor folk bor ovenpå hinanden i stedet for ved siden af hinanden, så havde vi også kunnet have elbiler til det hele, som for eksempel til hjemmeplejen, som jo har en stor del af vores flåde, lød det blandt andet.
Kunne have købt 100
Selvom geografien ikke har ændret sig det store i Assens, har man alligevel fundet det fornuftigt nu at omlægge en støre del af bilflåden til elbiler. Kommunen har netop indgået aftale om indkøb af 66 nye elbiler til hjemmeplejen. De første bliver leveret om få uger.
Samtidig har man indgået en aftale med den lokale virksomhed Base2Charge om indkøb af 35 ladestandere til de nye biler. Man er dog ikke klar til at gå helt over til elbiler endnu ifølge borgmesteren.
Hvad har ændret sig?
- Vi køber 66 biler, men vi kunne jo godt have købt 100 biler. Der vil være et vist hjørne i den flåde her af hybridbiler og benzinbiler, fordi nogen steder ikke egner sig til det (elbiler red.). Men nu tager vi fat så meget, som vi kan. Udviklingen er jo også gået ganske stærkt på det år, siger Søren Steen Andersen.
- Vi er stærkt fokuserede på at reducere udledningen af CO2, og at overhale de nationale mål. Så skal vi også starte med os selv.
Glæder sig til automatgear
En af de ansatte i hjemmeplejen, som fremover kommer til at køre på strøm, er Heidi Mikkelsen, der er social- og sundhedsassistent. Hun kører i gennemsnit 70 kilometer dagligt på sit job.
- Vi kan jo så håbe på, at batterierne gør, at vi kan køre langt på en ladning, så de kan blive ladet i løbet af natten, siger hun.
De 35 ladestandere bliver fordelt på flere områder i kommunen. De første 14 skal stå klar 1. november 2021. Otte vil være at finde i Tommerup og seks i Haarby.
- Man kører også ud til akutte opgaver som social- og sundhedshjælper, og der skal man have den sikkerhed, at der er strøm nok på bilen til at komme hjem igen eller ud til borgeren, siger Heidi Mikkelsen.
Men om der er strøm eller benzin, der driver værket, er ikke nødvendigvis det mest afgørende mener Jeanette Johansen, der er leder af hjemmeplejen i Tommerup.
- Jeg tror faktisk, at automatgearet er det, de glæder sig mest til, fordi det manuelle laver slitage på ben og arme, og så er det selvfølgelig også rart at køre rundt og være miljøbevidst, siger hun.
- Den store forskel på Venstre og Socialdemokraterne er, at Venstre absolut ikke vil ud i en ny sparerunde. Det er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, men de er mere villige til at gå lige til grænsen.
De to første år af den nuværende borgmesters periode bar præg af en økonomisk trængt kommune, og det er fra den tid, at nogle af de førnævnte lange skygger stammer.
Rengøring hver femte uge
Assens Kommunes serviceniveau var udsat for nedskæringer igennem en årrække, og kommunen skrabede bunden i 2019, hvor et flertal i byrådet besluttede at skære markant ned på den kommunale service på ældreområdet.
Byrådet besluttede blandt andet at spare 4.225.000 kroner på rengøring og pleje til kommunens ældre. Besparelserne medførte, at de ældre kun ville få gjort rent ti gange om året, altså omtrent hver femte uge. De fik ikke længere vasket gulv, tøjvask foregik hver anden uge, og de ældre fik kun få ryddet op og vasket op fire gange om ugen. Toiletbesøg blev skåret ned fra seks-otte gange i døgnet til fem-syv gange i døgnet.
Besparelserne udløste protester blandt kommunens personale. Sådan her lød det fra Gitte Schmidt, social- og sundhedshjælper og fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Assens, i Fagbladet FOA:
”Det her kommer til at gå ud over borgerne. Jeg er nervøs for, om der skal dødsfald til, før politikerne finder ud af, hvor alvorligt det er.”
Også kommunens sygeplejersker slog alarm:
”Vi er allerede enormt pressede og får svært ved at arbejde fagligt forsvarligt. Jeg forudser, at flere borgere kommer til at lide funktionstab og i værste fald dør, sagde Katrin Johannsdottir, sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Assens Kommune.
”Jeg synes hverken, det er værdigt eller i orden,” udtalte borgmester Søren Steen Andersen på det tidspunkt til Jyllands-Posten. Men samtidig hævdede borgmesteren, at det var samfundsstrukturerne og ikke kommunens politikere, der var skyld i kommunens økonomiske situation.
Se kortet: Så mange penge bruger din kommune på ældre
Der er stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner bruger per ældre over 67 år. Fra Langeland til Assens kommuner, der bruger henholdsvist flest og færrest penge, er forskellen over 18.000 kroner.
Knap 100.000 fynboer er 67 år eller ældre, men der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på dem.
Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viser, at der et spænd på hele 18.863 kroner mellem Langeland Kommune, der bruger flest penge på sine god 3.900 borgere, der er 67 år eller ældre, og Assens Kommune, der bruger færrest penge.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at lidt mere end 8.700 fynboer, der har fejret 67-års fødselsdag, er bosat i Assens Kommune, og kommunen bruger i gennemsnit 36.701 kroner per ældre, hvorimod Langeland Kommune bruger 55.564.
Bruger hver en krone
Det er dog ikke ensbetydende med, at det er bedre at være gammel på Langeland end i Assens, mener borgmester Søren Steen Andersen (V) i Assens Kommune.
- Den store opgave er at få mest ud af hver hundredekroneseddel, og vi hører heldigvis meget ros for vores ældrepleje, fortæller han til TV 2 Fyn.
I kortet herunder kan du se, hvor mange penge din kommune bruger per ældre.
Søren Steen Andersen erkender dog, at Assens Kommune ligger lavt i forhold til de øvrige fynske kommuner.
- Udgangspunktet er lavt, det ved vi. Vi vil da rigtig gerne lægge flere penge ud til de ældre. I det budget, vi lige har lagt, har vi lagt 90 millioner kroner mere på området, fordi der kommer flere ældre, siger Søren Steen Andersen.
Samtidig forklarer han, at Assens Kommune for nu kan nøjes med 36.701 kroner per ældre ved at fokusere på rekruttering og rehabilitering, således at risikoen for, at borgerne ender i ældreplejen mindskes, og at udgifter til vikarer kan undgås.
Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor
Samtlige fynske kommuner bruger i 2021 flere penge per ældre end i 2018 - undtaget er dog Assens, der bruger en anelse færre.
I skemaet herunder kan du se, hvor mange penge din kommune har brugt på ældre de seneste fire år.
Kom og vær med: Kan vi gøre det lidt bedre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn.
Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Modsagt fra Christianborg
Fra Christiansborg blev det imidlertid slået fast, at pengene til en værdig ældrepleje rent faktisk var til stede i Assens Kommune. Da der blev rejst en debat om Assens Kommunes serviceniveau ved en såkaldt spørgetime i Folketinget i februar 2019 lød det fra den daværende ældreminister Thyra Frank (LA):
- Jeg anerkender ikke, at man ikke har økonomi til at finde nogle bedre måder at gøre rent på i Assens Kommune, da regeringen har prioriteret ældreområdet. Det er op til det kommunale selvstyre at finde ud af, hvordan de vil prioritere pengene. Men de har fået pengene ud. Så jeg anerkender ikke, at Assens Kommune har valgt den her fremgangsmåde, fordi de ikke har haft andre muligheder, fastslog ældreministeren.
De samfundsstrukturer, borgmesteren henviste til, handlede blandt andet om, hvordan pengene til kommunernes budgetter bliver fordelt rundt i landet. Derfor er han også en af de fynske borgmestre, der i lang til slog til lyd for en ny udligningsreform. Den landede i foråret 2020, og vurderes at give en samlet gevinst på 423 millioner kroner til de fynske kommuner.
90-årige Esther får gjort rent hver femte uge
Som den eneste kommune på Fyn tilbyder Assens rengøring hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger mellem rengøring.
Den 5. februar fik Esther Madsen og sønnen Erik Dragbæk besked om "ændret serviceniveau" i forhold til pleje og rengøring.
“Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro”
Kort forinden havde byrådet i Assens Kommune besluttet at ændre på de såkaldte kvalitetsstandarder, der er kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som kommunens borgere kan forvente.
Dermed skiller Assens Kommune sig nu ud blandt de fynske kommuner, da Esther Madsen nu bor i den eneste fynske kommune, hvor der kun bliver gjort rent hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger imellem, at støvsuger og støvklud bliver svunget.
Derudover får hun ikke længere gulvvask; en service som samtlige øvrige fynske kommuner tilbyder.
Kan du ikke se grafikken, så klik her.
- Jeg er fyldt 90 år. Jeg vil ikke ned og vaske gulv, forklarer hun, da TV 2/Fyn møder pensionisten i sit hjem i Haarby.
Sønnen giver hende ret.
- Du kan heller ikke (vaske gulv, red.). Du falder jo bare, siger han til sin mor. Selv bor Erik Dragbæk i Aarhus, mens hans søskende holder til i henholdsvis Sønderjylland og Nyborg.
Rengøring hos ældre i Assens Kommune
- Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre.
- Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod.
- I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder herunde ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje.
Kilde: Byrådet i Assens Kommune
Selom Esther Madsen først fik brevet 5. februar, så frygter hun og sønnen konsekvenserne af byrådets beslutning.
- Hvis man kigger rundt i krogene, så hænger der spindelvæv alle steder. Det kunne man godt have behov for at få hjælp til, pointerer hendes søn.
- Dem, der kommer og gør rent, er næsten færdige inden de får begyndt, fortæller Esther Madsen.
Utilfreds ældreråd
Det er ikke kun de ældre og deres pårørende, der er utilfredse med det nye serviceniveau. Det gælder også det lokale ældreråd.
- Man kan ikke byde nogen, at de kun få gjort rent hver femte uge. Jeg kender ikke nogen, som kun gør rent hver femte uge, lyder det fra Anne Marie Gejel, der er formand for Ældrerådet i Assens Kommune.
- Det er ældre sagesløse borgere, det går udover. Det virker ikke logisk for mig, siger formanden.
Anne Marie Gejel mener, at byrådet bør finde pengene på et andet område. Også selvom besparelserne blev vedtaget i efteråret 2018, da man vedtog en ny budgetaftale for 2019 til 2022.
Hos pensionisten Inge Broby Andersen i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er det svært at forstå, hvordan Esther Madsen skal klare sig med rengøring hver femte uge og ingen gulvvask.
- Der må blive temmelig snavset i løbet af fem uger, konstarer hun.
Inge Broby Andersen får rengøring hver anden uge. Det samme er udgangspunktet i alle fynske kommuner. Det viser en gennemgang, som TV 2/Fyn har lavet.
Borgmester: Vi lider under kommunal udligning
Ifølge Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, skyldes Esther Madsens farvel til gulvvask og reduceret rengøring udligningen mellem landets kommuner.
Kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning har til formål at udligne forskellene mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftsbehov.
Regnestykket fordeler penge mellem "fattige" og "rige" kommuner. Nogle kommuner får altså penge, mens andre mister indtægter.
Kilde: Kend din kommune
- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.
Ifølge Esther Madsen skal løsningen ikke findes ved at fjerne hendes gulvvask og spare rengøring.
- Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro, mener hun.
Søren Steen Andersen mener dog, at ansvaret skal findes på Christiansborg.
- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.
Esther Madsen og andre berørte borgere i Assens Kommune kan klage over afgørelsen frem til 27. februar. Hun og sønnen regner med at klage.
Men det var ikke kun i 2019, at ældreområdet i Assens tiltrak opmærksomhed. Tidligere i år har fortalte Tine Jensen fra Assens om, hvordan hun havde fundet sin farmors sengetøj smurt ind i afføring og generelt kunne beskrive en mangelfuld pleje.
Samtidig har kommunen haft problemer med at fastholde sosu-assistenter, og flere har sagt op, fordi de har været utilfreds med arbejdsforholdene.
Enigt udvalg: Ældre i Assens sikret rengøring hver tredje uge
De ældste borgere i Assens Kommune er sikret rengøring hver tredje uge i 2019. Det besluttede et enigt Social- og Sundhedsudvalg i Assens Kommune mandag aften.
Mødet var egentlig annonceret til kun at vare en time, men først efter to og en halv time kom byrådsmedlemmerne ud fra mødet i Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune, hvor det skulle besluttes, om de ældre borgere skulle have mulighed for rengøring hver tredje uge i stedet for hver femte uge.
Selvom mødet trak ud, så var det et enigt udvalg, som kom ud fra mødelokalet. Det fortæller til Charlotte Kjær (S), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune.
- Vi har besluttet, at vi på onsdag beder byrådet om at vedtage, at vi revisiterer cirka 1.400 borgere og går tilbage til, at man kan få gulvask og rengøring hver tredje uge.
- Vi har jo hele tiden syntes, at det var lige at stramme den i forhold til vores velfærd. Så for os at se, så var der ikke nogen tvivl om, at socialdemokraterne var med, siger Charlotte Kjær.
Borgmesteren respekterer beslutningen
Dermed er de ældre i Assens sikret rengøring og gulvask hver tredje uge i 2019.
Borgmester Søren Steen Andersen (V) sidder ikke med i Social- og Sundhedsudvalget, men han blev umiddelbart efter mødet mandag aften orienteret om udvalgets beslutning.
Han er tilfreds med, at besparelserne på ældreområdet bliver taget af bordet, så kommunens ældste borgere igen kan få rengøring hver tredje uge.
- Jeg synes, det er positivt, at udvalget har været enige om de her ting, og så har jeg fuld respekt for, at udvalget har truffet en beslutning. Øvelsen går nu på, når vi om lidt går i gang med budgettet for 2020, at få lavet noget velfærd, der er på et forhåbentligt højere niveau end det her, så vi får råd til det fra 2020, siger han.
De første to måneder af året har været præget af usikkerhed blandt flere ældre borgere i Assens, hvor der først blev lagt op til forringet velfærd i form af rengøring hver femte uge - en beslutning som i dag er blevet omgjort.
Underskud på 68 millioner kroner
Men den oprindelige beslutning havde en god begrundelse, forsikrer Søren Steen Andersen.
- Det skyldes jo, at vi havde et merforbrug på velfærdsområdet på 68 millioner kroner sidste år. Der var vi bare nødt til at lave en straksopbremsning lige nu og her i 2018, så det ikke løb helt af sporet, så vi ikke fik tømt vores kassebeholdning helt. Derfor var vi nødt til at få lagt niveauet til rette med det samme, siger borgmesteren.
Men selvom Social- og Sundhedsudvalget på mandagens møde har sikret, at de ældre borgere er sikret rengøring hver tredje uge resten af 2019, så kan udvalgsformand Charlotte Kjær ikke garantere, at den garanti også gælder i 2020.
- Jeg kan ikke udstikke garantier, men vi er i hvert fald enige om i udvalget, at det her, det skal være med i budgetforhandlingerne, så det ikke blot er i 2019, at det rulles tilbage, men at beslutningen også kan fastholdes i årene frem, siger hun.
Kedelige tal
Til trods for at en del af spareplanen i 2019 blev rullet tilbage, så de ældre igen fik rengøring hver tredje uge, så er der en del kedelig læsning for borgerne i Assens Kommune, hvis man kigger på tal for ældreområdet.
Blandt andet er man den kommune på Fyn, der bruger færrest penge per person på 67 år eller ældre. Kun tre kommuner i landet bruger færre, end de 36.701 kroner, man bruger i Assens. Kommunen er også det sted, hvor hjemmehjælpsmodtagere i gennemsnit har mindst tid med deres hjemmehjælpere.
- I forhold til sådan noget som hjemmehjælp skraber vi helt klart bunden. Derfor ligger der en opgave om at øge hjemmehjælpstimer og generelt på ældreområdet. Alle vil jo gerne hjælpe de ældre. Det er en opgave, man står over for, uanset hvem det ender med.
Assens Kommune
Indbyggere: 40.867
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -98
Borgmester: Søren Steen Andersen siden 2014. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 29
Venstre: 13
Socialdemokratiet: 8
SF: 2
Dansk Folkeparti: 2
Konservative: 1
Radikale: 1
Enhedslisten: 1
De LokalNationale: 1
Det kommende byråd vil altså stå over for meget konkrete problemer, ligesom man vil skulle forsøge at rette op på det blakkede ry, at velfærden i den vestfynske kommune har fået.
- Der vil sikkert også blive snakket arbejdspladser og bosætning undervejs i valgkampen. Men man har et dårlig omdømme på ældreområdet, og det hænger ved, så det er det, der fylder, siger Daniel Kofoed.
Gode chancer til Søren Steen
Den siddende borgmester Søren Steen Andersen (V) var den politiker i kommunen, der trak suverænt flest personlige stemmer med 4.223.
Og selvom udfordreren fra Socialdemokratiet, Poul-Erik Svendsen, har stor politisk erfaring efter mere end et årti i regionsrådet, og er kendt i kommunen efter mange år som skoleleder i Aarup, så er det den siddende borgmester, der har de bedste kort på hånden, vurderer lokalredaktøren.
- Søren Steen Andersen står rigtig, rigtig stærkt. Så hvis Poul-Erik Svendsen skal have en chance, så har han en stor opgave foran sig i at komme ud i alle mulige forskellige sammenhænge og gøre sig bemærket. Der kan selvfølgelig ske noget uventet, men det er sådan, det ser ud lige nu.
- Der er rigtig mange, der kender Søren Steen Andersen, fordi han stiller op til et hav af ting. Det handler selvfølgelig også om, at han er borgmester. Den fordel har Poul-Erik Svendsen ikke, så han har en opgave i at blive kendt i Assens, siger Daniel Kofoed.
Færdig med regionen: Satser på byrådet
69-årige Poul-Erik Svendsen går efter en plads i byrådet i Assens Kommune. I denne uge droppede han planerne om at blive spidskandidat til regionsrådet.
Poul-Erik Svendsen, der er næstformand i Region Syddanmark, meddelte tidligere på ugen, at han trækker sig som spidskandidat ved næste års regionsrådsvalg, og nu satser den 69-årige politiker at få en plads i byrådet i Assens Kommune.
- Jeg vil gerne fortsætte i politik. Det kan både være regionalt og lokalt. Men min første prioritet er at blive opstillet til kommunalvalget. Jeg har arbejdet og boet i kommunen i mange år, så jeg ved meget om de kommunale forhold, siger Poul-Erik Svendsen til TV 2 Fyn.
- Jeg står til rådighed. Så er det op til partiet, hvordan de vil bruge mig.
Kredsformand: Stærkt kort for os
I Assens bliver den erfarne politiker budt velkommen.
- Jeg hilser Poul-Erik Svendsen utrolig meget velkommen. Han er et stærkt kort for os. Uanset hvad der sker, vil Poul-Erik spille en stærk og fremtrædende rolle i partiet efter valget, siger kredsformand i Assens Jacob Anders Dalgaard Schreiner.
Det er uvist, hvilken position Poul-Erik Svendsen går efter eller bliver tilbudt i Assens Kommune.
Socialdemokraterne har valgt Ashil Farokh som spidskandidat til næste års kommunalvalg, men han er sygemeldt indtil oktober.
Tabte til SF og Venstre
Regionsvalget i 2017 gik slet ikke som håbet for Socialdemokratiet i Region Syddanmark. Poul-Erik Svendsen fik godt 18.000 personlige stemmer, og det er kun lidt over halvdelen af de stemmer, han fik ved valget i 2013.
Til sammenligning fik den tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal knap 70.000 stemmer, og Venstres regionsrådsformand, Stephanie Lose, lige under 90.000 personlige stemmer.
Poul-Erik Svendsen arbejder ved siden af politik som skoleleder på Aarupskolen.
Borgmestereffekten til trods er det dog ikke givet, at den nuværende borgmester får lov at blive i sædet. Fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem til 2013 sad socialdemokratiske Finn Brunse i borgmesterstolen, og ved sidste valg gik Dansk Folkepartis stemmesluger i Assens, Jens Henrik Thulesen Dahl, efter borgmesterposten.
Det glippede dog for ham, og valgnatten endte med en konstituering bestående af Venstre, Radikale Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet. Men selvom Søren Steen Andersen sandsynligvis kan se frem til et pænt antal personlige stemmer, kan den endelige afgørelse også komme til at ligge i, hvordan partierne konstituerer sig på valgnatten.
50-årige Søren Steen Andersen har været borgmester i Assens Kommune siden 2014, mens den 70-årige Poul-Erik Svendsen har siddet i regionsrådet siden 2005.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her