Frygter ulykke på Skolevej: Bilister ser stort på fartgrænsen

Bilisterne er for uopmærksomme og kører for hurtigt på Skolevej i Tommerup. Det oplever Majbritt Hansen, der frygter for sine børns sikkerhed i trafikken.

Skolevej i Tommerup er ikke et sted for børn. 

Det mener Majbritt Hansen, der længe har oplevet, at bilister ser stort på fartgrænsen på 50 kilometer i timen og drøner afsted. 

- Vi oplever jo nærmest, at vi skal løbe over vejen for at komme sikkert over. Vi føler ikke, at vi kan lære vores børn den trafiksikkerhed på en ordentlig måde, uden at de skal hives over eller løbe over, forklarer hun. 

Børnene i trafikken oplever hun ikke, at der bliver taget hensyn til. Majbitt Hansen ville derfor gerne gå en anden vej, men hun er nødt til at krydse vejen for at komme

- Folk kører rigtig, rigtig stærkt. Når vi så krydser vejen med vores små børn, tager de ikke hensyn. De fortsætter simpelthen med uændret hastighed, siger Majbritt Hansen. 

Afvisning fra kommunen 

Majbritt Hansen, der bor i Tommerup og for tiden er på barsel, har kontaktet Assens Kommune for at gøre noget ved probelemet. 

- Vi har jo snakket med kommunen, og den siger, at så længe der ikke er registreret flere uheld, kan den ikke hjælpe os, siger hun.  

quote Mit skrækscenarie er, at enten en af vores ældre eller en af vores børn bliver kørt ned, fordi folk simpelthen er så uopmærksomme

Majbritt Hansen

Det er ifølge Majbritt Hansen ikke godt nok. Hun og andre i byen har kontaktet politiet, der flere gange er kørt ud med en fotovogn for at blitze fartsyndere. Men så snart fotovognen er væk, kører bilisterne som vanligt, og derfor efterlyser Majbritt Hansen en indsats fra kommunen - inden der sker en ulykke.

- Jeg er mundlam. Jeg har ikke nogen ord for det, og jeg er vred og ked af, at jeg skal gå og være den her person, der går og laver fagter til de bilister, der kommer kørende stærkt, for sådan en person er jeg normalt ikke. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Majbritt Hansen, der bor i Tommerup, frygter for sine og andre børns sikkerhed, når de skal krydse Skolevej, fordi bilisterne ofte kører for stærkt. 
Majbritt Hansen, der bor i Tommerup, frygter for sine og andre børns sikkerhed, når de skal krydse Skolevej, fordi bilisterne ofte kører for stærkt. 
Foto: Jeanette Fournier

Frygter ulykke

Som minimum håber Majbrit Hansen på en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik.

- Det kunne være det fedeste bare til en start, siger hun.

På længere sigt håber hun på en fodgængerovergang og bedre skiltning, så bilisterne bliver mere opmærksomme på de gående i trafikken: 

- Mit skrækscenarie er, at enten en af vores ældre eller en af vores børn bliver kørt ned, fordi folk simpelthen er så uopmærksomme. Det er ikke kun farten. De sidder også med telefoner og så videre. Så det er, at ulykken rammer, i værste fald en af de mindste. 

Oversigt

    Oversigt