I Svendborg Kommune er det prioriteret, at alle skoler har nødpasning, fordi eleverne skal have masser af plads, når de kommer i nødpasning.
I Odense Kommune er det besluttet, at seks skoler har nødpasning. Og det undrer en fynbo, som har skrevet til os.
- Hvorfor samler man børnene på få skoler i Odense Kommune, modsat for eksempel Svendborg og Holstebro? Det mindsker trygheden og øger smitterisikoen, skriver Anders Vestergaard, der er far til to børn og bor i Odense.
Spørgsmål fra en fynbo
- Jeg undrer mig over, at man vælger at samle børnene på få skoler i Odense Kommune. Når nu samfundsnedlukningen fortsætter, vil jeg også tro, at flere får behov for nødpasning de kommende uger, siger Anders Vestergaard og fortsætter:
- Og så giver det endnu mere mening at åbne børnenes vanlige skole op til nødpasning frem for at samle dem sammen ét sted og så prøve at holde dem adskilt der.
Kommunen vurderer løbende situationen
I Odense har det ifølge kommunen ikke været nødvendigt at holde alle skoler åbne, fordi der i den uge, vi er på vej ud af, har været tilmeldt 163 børn og langt fra alle er mødt op.
- Vi fortsætter med samme seks matrikler. Så vi vurderer løbende, om der er behov for mere, lyder det fra Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, som også er blevet bedt om at sende flest mulige medarbejdere hjem fra arbejde.
De skoler, der har åbent for nødpasning i Odense Kommune, er Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Risingskolen, Søhusskolen, Sanderumskolen og Paarup Skole.
I den kommende uge er der 174 børn tilmeldt nødpasning i kommunen.
Opdelte børn
TV 2/Fyn kunne fredag fortælle, at der på Parup Skole i Odense var syv børn i nødpasning torsdag. Her har de ifølge skoleleder Tina Skelgaard taget alle de forholdsregler, de kan.
Det er en vanskelig situation og svært at vide, hvad der er det rigtige.
Eleverne bliver hver morgen delt op i små grupper på tre til fire børn, så de er sammen med de samme børn og den samme voksne dagen igennem. De forskellige grupper opholder sig i hvert sit rum, så de ikke kommer i kontakt med andre børn.
- Vi er meget opmærksomme på, at der ikke er den helt tætte kontakt. Men børn er også børn. Vi taler med dem om det (at holde afstand, red.), men de løber selvfølgelig også og leger. Men vi sørger for at være meget udenfor og at lufte ud indenfor, siger Tina Skelgaard.
Ekstra rengøring
Udover opdeling af børn er der også et øget fokus på rengøring og håndvask af børnenes hænder.
- Vi har sat plakater op, hvor der står, at børn og forældre skal huske at vaske hænder. Vi har også sat håndsprit frem, og dagen igennem er der håndvask jævnligt, fortæller Tina Skelgaard, der er skoleleder på Paarup Skole i Odense.
Skolen har fordoblet antallet af gange, der kommer rengøring. Før eleverne møder, er der rengøring af skolen, og i løbet af dagen, mens børnene bliver passer kommer rengøringen igen for at mindske smittespredningen.
På skolen var der torsdag i denne uge syv børn i nødpasning. Men i gennemsnit har Paarup Skole 10 til 12 elever i nødpasning om dagen.
Forstår ikke prioriteringen
Anders Vestergaard, der er far til to og ikke helt forstår, hvorfor Odense Kommune ikke åbner flere skoler til nødpasning, forstår heller ikke helt kommunens svar på hans spørgsmål.
- Det er selvfølgelig en vurdering fra deres side, men den går jo lidt imod de argumenter, som de ansvarlige fra for eksempel Svendborg og bruger, siger han.
- Det er en vanskelig situation og svært at vide, hvad der er det rigtige. Men jeg kan ikke forstå argumentet, om det er for at kunne sende flest mulige medarbejdere hjem. De enkelte skoler sender jo alligevel lærere med til nødpasningsskoler, og det må være nemmere at være i vante omgivelser end at være et nyt sted.