I det fynske folks tjeneste

Lægens svar: Det vil fynboerne vide om corona

Professor Hans Jørn Kolmos svarer på de sundhedsfaglige spørgsmål, mens arbejdspladser, skoler og uddannelsessteder er delvist lukkede, og hvor danskerne er blevet bedt om at holde afstand til hinanden.

Grafik: Michel Bondo.

Professor og pens. overlæge Hans Jørn Kolmos. Foto: Robert Wengler

Coronavirus har fået myndighederne til at lukke skoler, uddannelsessteder og udstede forbud mod at forsamles mere end 10 mennesker. Den slags afføder spørgsmål, som du nu kan stille os her.

Læs mere om, hvem Hans Jørn Jepsen Kolmos er her:

Hans Jørn Jepsen Kolmos svarer på de lægefaglige spørgsmål, som I har sendt os

 

     


    Svar fra 02/6:

    Christian Rasmussen spørger:
    - Hvor "gemmer" virus sig, mellem den første og en eventuelt anden bølge? Det kunne være interessant at vide.

    • Det kan vi strengt taget ikke vide, men ud fra erfaringerne med sæsoninfluenza vil virus trives på den sydlige halvkugle, hvor det er vinter og derfor gode infektionsbetingelser, mens det er sommer og dårlige infektionsbetingelser hos os.
      Til efterår og vinter vender bøtten så, og virus kommer tilbage til en ny runde hos os, mens der er pause på den sydlige halvkugle, hvor det til den tid er sommer.
      Lad mig understrege, at det er formodninger. Vi ved ikke, om der kommer en ny runde til efteråret, og om den i givet fald bliver en bølge eller blot et skvulp. Men vi gør nok klogt i at planlægge efter, at der kan komme en runde to, så vi ikke bliver taget på sengen som i første runde. Der er ikke noget, der tyder på, at virus har et hvilestadie i mennesker, hvorfra det blusser op, sådan som tilfældet er med herpesvirus (forkølelsessår).

     

    Svar fra 26/5:

    Hanne Gundersen spørger:
    - Må jeg passe mit barnebarn på 3 år i København i pinsen? Min søn skal på arbejde, og er alene med ham.

    • Ja, hvis ikke du selv hører til en risikogruppe, så vil jeg mene, det er OK. Husk at vaske hænder og have håndsprit med.

    Gurli fra Nyborg spørger:
    - Har en datter på et bosted, hvor der er lukket for besøg, dog må vi først nu komme i lejligheden. Må hun overnatte hos os? Vi har ingen symptomer.

    • Jeg synes du skal spørge bosteds-ledelsen. Ledelsen udstikker retningslinjerne for, hvad man må på det konkrete bosted.

     


    Svar fra 25/5:

    Natasha spørger:
    -Mig og min søn på 1 år var rigtig syge med luftvejsproblemer i cirka 4 uger, lige før Danmark lukkede ned. Kunne tænke mig at vide, om det var corona?

    • Du kan få det undersøgt i en blodprøve, hvor man måler antistoffer mod Covid-19. Spørg din egen læge, hvordan du gør rent praktisk.

    Svar fra 21/5:

    Lone Lindhardt spørger:
    - Jeg har fået positivt Covidantivirussvar (IgG) uden at have haft symptomer. Jeg har autoimmun sygdom - kan det være derfor testen er positiv?

    • Der findes flere forskellige fabriksmærker af antistoftest, og det er ikke alle der er lige gode, så testen kan godt være falsk positiv uden at det har sammenhæng med din sygdom. Autoimmunsygdomme kan godt give falske positive antistof testsvar, men det plejer først og fremmest at være et problem, hvis man måler IgM antistoffer (som er de første antistoffer der produceres ved sygdommen). Det bliver hurtigt lidt teknisk, så jeg vil ikke gå dybere ind i det her, men hvis du vil vide mere, kan du spørge videre der, hvor du er blevet testet. Endelig er der jo også den mulighed, at du har haft en stum infektion, hvor du stille og roligt har dannet antistoffer, uden at have tegn på sygdom.

    Lise spørger:
    - Må jeg overnatte hos mine forældre og min hjemmeboende søster sammen med min kæreste? Vi har eget (bade)værelse. Ingen af os har symptomer.

    • Ja, hvis ikke dine forældre hører til risikogrupperne, synes jeg det er OK under de givne forhold.

    Svar fra 20/5:

    Betina spørger:
    - Hvor lang tid går der fra man er testet til der er prøvesvar? Hvor mange prøver af alle de der bliver testet er der stadig ikke svar på?

    • Det kan jeg ikke umiddelbart svare på, det afhænger af en række lokale forhold.  Spørg dem der, hvor du blev testet.

    Joan Gram spørger:
    - Vi er en generation, jeg selv fra 1961, som blev Calmettevaccineret i barndommen, har denne vaccine stadig effekt?

    • Calmette-vaccinen, som tidligere blev givet mod tuberkulose, har fået fornyet opmærksomhed her i corona-tiden, fordi meget tyder på at den ikke bare virker mod tuberkulose, men også har en uspecifik ”bonusvirkning”  på en række andre infektionssygdomme, som får et mildere forløb. Det gælder bl.a. mæslinger. Vi ved ikke om det også gælder Covid-19, det er man i gang med at undersøge lige nu ved bl.a. at vaccinere frivillige forsøgspersoner, som arbejder i det danske sundhedsvæsen. Hvis den virker i disse forsøg, vil det være lidt af en sensation, men det er nok usikkert om en vaccination givet for over 50 år siden stadig vil have effekt.   

    Britta Bay Petersen spørger:
    - Hvad er argumentet for at man ikke må træne badminton? Engangshandske på den ene hånd, omklædt hjemmefra og bad hjemme kunne jo være løsningen.

    • Ja, det vil jeg give dig ret i ud fra en sundhedsfaglig betragtning, men beslutningen er politisk.

     


    Svar fra 17/5:

    Gerda Thomsen spørger:
    - Morgensang ved sølvbryllup. Hvor mange må vi stå med afstand samlet foran huset på gaden? Det er en lukket vej.

    • Indtil videre må vi samles op til 10, men det ændrer sig snart i opadgående retning, så hold øje med regeringens udmelding. Jeg vil foreslå, at I står på 1 række med 1 meter imellem jer og minimum 3-4 meter til den åbne dør, hvor jeg regner med sølvbrudeparret står. Det foregår jo i det fri, så det skal nok gå. God fornøjelse og bring sølvbrudeparret en hilsen også fra mig.

    Lone spørger:
    - Må jeg overnatte hos mine forældre på 80 år når vi stadig holder afstand og tager alle andre forholdsregler. Bor 2 timer væk fra dem. Savner dem.

    • Ja, det synes jeg er OK. Hvis du er rask og I holder afstand, skal det nok gå.

     


     

    Svar fra 13/5:

     

    Kirsten Grooss spørger:
    - Er det ok at handle med maske, briller og handsker på, når man har astma?

    • Svar: Vi har jo sat afstandskravet ned, uden at der i snæver sundhedsfaglig forstand er belæg for det. Hvis du under hensyntagen til din astma har det bedst med maske og briller, synes jeg det er OK.

    Dorte Christoffersen spørger:
    - Jeg forstår ikke beredskabsstyrelsens rolle. Hvorfor oprette en ny styrelse, når vi har beredskabsstyrelsen?

    • Svar: Nej, det det kan jeg godt følge dig i. Jeg savner også en forklaring.

    Bendt Sørensen spørger:
    - Jeg undrer mig meget over, at man mener, det er mere risikobetonet at gå en tur i Den Fynske Landsby, end en tur på gaderne i Rosengårdcentret?

    • Svar: Jeg er ganske enig, men det tror jeg egentlig heller ikke, man mener. Det handler om prioritering, og her skønnede man, det var vigtigere at få gang i handlen end kulturen (suk).

     


    Svar fra 12/5:

    Paul Hansen spørger:
    -Hvordan er de afstandskrav? Er det pr. 1m, lille afstand, 0,5m fra mund til mund ved samtale eller er det den frie afstand imellem?

    • 1 meter er 1 meter. Det betyder også at der skal være minimum 1 meters afstand fra mund til mund. Det er minimum, og så skal man kun tale, - ikke synge, hoste eller nyse, for så flyver virus længere end 1 meter. Bemærk at det reducerede afstandskrav er et kompromis mellem hensynet til smitterisiko (=det sundhedsfaglige aspekt) og hensynet til at få samfundet til at fungere i praksis (=det sociale og økonomiske hensyn). Virus har ikke ændret sig. Det er lige så smitsomt i dag, som det var for 1 uge siden, hvor de 2 meter gjaldt.

    Ole L. Hansen spørger:
    -Jeg skal have taget en blodprøve på hospitalet. Er det sikkert?

    • Ja helt sikkert. Du kan trygt køre hen og få taget den blodprøve

     


    Svar fra 9/5:

     

    Elisabeth Ellegaard spørger:
    - Det undrer mig, hvorfor der ikke er et krav om håndsprit ved indkøbsvognene - det er jo de samme vogne, der bliver brugt hele dagen og af mange forskellige. Men er der sundhedsmæssigt en risiko ved at bruge samme indkøbsvogn som andre?

    • Svar: Det kan man ikke afvise, jeg synes, du har en pointe. Der er jo håndsprit ved indgangen til supermarkederne. Ved at bruge det er vi alle med til at nedsætte evt smitte fra håndtagene på indkøbskurvene. Spørgsmålet er så, om man kan lave det samme ved indkøbsvognene, som ofte er placeret udenfor. Det kunne forretningen godt overveje (hvis man ikke allerede har gjort det). Uanset, er det vigtigt at hver kunde selv tager ansvar, starter med at spritte hænder ved indgangen og vasker eller spritter hænder når man er kommet hjem fra supermarkedet.

    Anders Hansen spørger:
    - Hvorfor kan man ikke sige noget om, hvor mange patienter med corona der overlever, når de har været indlagt på intensiv afdeling?

    • Svar: Det tror jeg også godt man kan, men vores erfaringsgrundlag er endnu for ringe. Nu er det at ligge på en intensiv afdeling jo flere ting. Der er fx stor forskel på, om man blot ligger der til iltbehandling og observation, eller om man er i respirator. Det sidste er i sagens natur det alvorligste. Spørgsmålet er også, om man skal medtage de, der dør af senfølger i månederne efter opholdet på en intensivafdeling. Det er således ikke helt så enkelt at gøre op. Jeg er sikker på vi vil se tal, når vi er kommet lidt længere frem i epidemien og har et lidt større erfaringsgrundlag.

    Karin Sele spørger:
    - Jeg har to børn/svigerbørn. Kan jeg give dem et kram, hvis de kommer på besøg i weekenden. Jeg har arbejde på sygehus og som kosmetolog?

    • Svar: Jeg vil tilråde at du venter, til vi har lidt mere styr på situationen.  Et virtuelt kram på et par meters afstand er jo heller ikke helt dårligt, hvis begge parter lægger de samme følelser i det.

     


    Svar fra 6/5:

    Martin Hansen spørger:
    - Jeg ønsker at vide, hvor længe man kan have Covid-19 i kroppen? Jeg ved f.eks., at Bronkitis kan man have i kroppen i fire uger.

    • Det kan man ikke svare éntydigt på, det afhænger bl.a. af, hvor syg man bliver, og hvor godt ens immunsystem fungerer. Der kan gå fra nogle få dage og op til et par uger, fra man bliver smittet til man bliver syg, og selve sygdommen tager typisk 1-2 uger. Dvs. at man har virus i kroppen 2-4 uger i alt, afhængigt af omstændighederne. Vi regner med, at man ikke længere er smittefarlig, hvis man har været uden symptomer i minimum 2 døgn efter overstået sygdom. Man kan med vores meget følsomme laboratoriemetoder faktisk godt påvise rester af virus i noget tid ud over de 2 døgn, men vi regner ikke med det betyder noget, fordi der enten er tale om meget få viruspartikler, som ikke er nok til at smitte videre, eller fordi vi måler på rester af døde viruspartikler.


    Svar fra 4/5:

    Jacob Schønberg spørger:
    -Hvorfor skal vi vente på København Vi kan da sagtens genåbne meget mere uden at risikoen for alt for mange indlagte stiger væsentligt.

    • Det kan lyde fristende, men jeg er ikke enig. Virus er jo stadig i omløb, og der kommer hver dag tilrejsende fra København og andre steder, hvor corona forekommer hyppigere end på Fyn. At der ikke er ret mange syge på Fyn kan tages som udtryk for, at forholdsreglerne med nedlukning mm rent faktisk virker. Hvis vi lukker ensidigt op nu og slækker for meget på forholdsreglerne, kan det hele eksplodere igen, og så er vi slået tilbage til start.  

    Anne Bøttiger spørger:
    -Hvorfor bliver man ikke bedt om at bruge underarmen til at trykke på håndspritflasker i f. eks. supermarkeder ?? Alle bruger fingrene !!

    • Ja, godt spørgsmål. Jeg vil også godt slå på tromme for at bruge albuen, hvis man har et system, hvor man doserer via en metalbøjle. Desværre har alle systemer ikke en sådan bøjle, og så må man bruge hænderne. Det gode er, at uanset system gnider man sprit ud på hænderne, og på den måde inaktiverer man de få viruspartikler, som evt kan få overført fra håndtaget.

    Trine Møller Svensson spørger:
    -Hvornår siger Mette Frederiksen, at vi må holde fester og fødselsdag?

    • Det er et politisk spørgsmål, som det ikke er op til mig at svare på. Men man må jo godt holde fødselsdage allerede nu, blot man ikke er mere end 10 sammen, og man overholder Sundhedsstyrelsens hygiejnekrav. Problemet er de ældre familiemedlemmer, som kan tilhøre risikogrupperne, og som derfor ikke kan komme med. Der kommer sikkert noget om det i regeringens næste udspil.

    Svar fra 2/5:

    Helle Rasmussen spørger:
    - Smitter Corona lige så meget ved host, nys, ikke vasket hænder ved toiletbesøg som at kysse, hvis man lige har spyttet slim ud og så kysser.

    • Svar: Alt det du beskriver må karakteriseres som risikoadfærd. Kys er desværre ingen undtagelse uanset, hvor meget slim og mundvand man spytter ud. Det betyder ikke, at man ikke må give et kys til en af sine nærmeste, som man lever sammen med, men man skal ikke kysse og kramme andre i den større omgangskreds.

    Ellen Mulvad Ernst spørger:
    - Jeg hedder Ellen, og jeg er 9 år. Jeg vil gerne vide, hvornår bland-selv slik må være lovligt igen.

    • Svar: Det vil jeg også gerne vide, gid jeg kunne give dig et mere præcist svar. Det er et rigtig godt spørgsmål, for det gælder jo ikke bare slik, men fx også kirsebær i løs vægt, når vi kommer til bærsæsonen, og tage-selv frokost buffeter. Og hvad med at dele bolsjer ud til andre fra sin egen slikpose, eller lade andre tage fra den? Det går heller ikke. Vi må nok holde ud et godt stykke tid endnu. Jeg længes også efter bland-selv slik.   

    Marie Nielsen spørger:
    - Kan man blive smittet gennem mad, selv om den er kogt eller stegt? Jeg har læst, at det ikke hjælper at putte mad/ting i fryseren.

    • Svar: Mad som er kogt og stegt udgør ikke et smitteproblem, med mindre man hoster ned i maden. Det er rigtigt, at frysning ikke dræber virus, men hvis man anvender almindelig god køkkenhygiejne, og evt. varmer den frosne mad op, er man på den sikre side.

    Doris Brandt spørger:
    - Hvornår bliver alle borgere testet?

    • Svar: Der bliver lettere adgang til at blive testet med de nye testcentre, som er stillet op i flere byer. Der skal dog stadig være en grund til at blive testet, fx at man har symptomer eller har været sammen med nogle, som har symptomer. Vi vil næppe komme frem til en situation, hvor alle bliver testet i flæng. Tests er et redskab til at identificere syge og inddæmme smittekæder. Det må ikke blive en erstatning for alle vores hygiejne forholdsregler, som stadig er den vigtigste smitteforebyggende foranstaltning.

    Lisbeth Jakobsen spørger:
    - Vi har gennem hele forløbet hørt om forskelige tal og statistikker, men hvor mange kommer ud af en respirator i live?

    • Svar: Jeg har ikke noget præcist tal, men det er over 50%.

    M. A. Larsen spørger:
    - Skal øjnelægen ikke bruge maske, når jeg bliv undersøgt? Han var meget tæt på min ansigt, og han havde ikke maske på.

    • Svar: Sundhedsstyrelsen har i en nylig retningslinje angivet, at optikere og øjenlæger kan anvende ansigtsmaske i forbindelse med spaltelampeundersøgelse, men det er ikke noget krav, og det er først og fremmest møntet på undersøgelser, som tager over 15 minutter, hvad en spaltelampeundersøgelse normalt ikke gør.

    Knud Aagaard spørger:
    - Da virus overlever en tur i dybfryseren, kan man vel sige, at der står en mængde mulige "virus bomber" rundt om i landet?

    • Svar: Nej, det mener jeg ikke, for så vidt angår frysere i hjemmet. Det er rigtigt, at virus overlever frysning. Men vi taler jo først og fremmest om mad, som er frosset ned. Det vil i værste fald højst være forurenet med nogle få viruspartikler, hvis vedkommende som lavede maden var virusudskiller. Disse få viruspartikler vil i praksis ikke udgøre nogen smitterisiko, og slet hvis den frosne mad bliver varmet op inden servering. Det som kunne karakteriseres som ”virus bomber” er de opformerede virusprøver, som opbevares i frysere i forskningslaboratorier, hvor man arbejder med coronavirus. De er til gengæld sikret med skrappe forholdsregler mod bioterror (jeg kan ikke komme ind på hvilke), og det personale, som er klassificeret til at arbejde med virus, arbejder i laboratorier, som er særligt indrettet og sikret til formålet.

    Asger Grønkjær spørger:
    - Kan to eventuelt tre kolleger køre i bil sammen - forretningsmæssigt? Er der evt. mulighed for at få test inden afgang for at sikre alle er usmittede?

    • Svar: Jeg synes ikke tests er en god ide, de giver bare en falsk sikkerhed. Testene giver jo kun et øjebliksbillede. Man kan være virusudskiller dagen efter, og i øvrigt er testene ikke 100% følsomme, så nogle vil slippe under radaren. Jeg vil foreslå, at man alternativt bygger sin strategi på at færrest muligt samkører, og at de som samkører er meget opmærksomme på evt. symptomer og om de har været sammen med smittede. Samtidig skal man gøre sig klart, om man kan undvære alle de der samkører på én gang, hvis én af dem skulle blive smittet, og de derfor alle skal hjem i karantæne. Nøglepersoner bør opdeles på hver sin bil for at sprede risikoen.  

     


    Svar fra 30/4:

    Christian Caspersen spørger:
    - Kan diarré være corona? Jeg tager imolope (medicin mod diarré, red.)? 

    • Svar: Virus giver jo primært symptomer fra luftvejene, men det kan godt også give diare. Det kan afklares ved at du lader dig teste for covid-19

    Jan Jørgensen spørger:
    - Jeg ser i går på DR's tekst-tv, at otte personer på Færøerne har været erklæret raske for Covid-19, hvorefter de 4-6 uger senere igen er positive. Såfremt det ikke bare er en fejl eller "fake news", så giver det vel ikke mening at snakke mere om flok-immunitet, men hvad der er endnu mere skræmmende - giver det så overhovedet mening at bruge penge på at udvikle en vaccine mod Corona?

    • Svar: Ja, der er beretninger fra flere steder i verden, at symptomerne hos nogle få vender tilbage. Vi ved ikke hvorfor. Den mest nærliggende forklaring er nok, at man alligevel ikke var helt rask i første omgang. Det vil sige, at det blot kan betragtes som et sammenhængende sygdomstilfælde, hvor immunsystemet ikke får bugt med alle virus i første omgang. Man kan godt se noget lignende ved andre virussygdomme fx influenza og mæslinger. Med den viden vi har nu, får det næppe indflydelse på mulighederne for at udvikle en effektiv vaccine.

     

     


    Svar fra 29/4:

      Malene Pedersen spørger:
      - Hvis flere i samme husstand er smittet med corona, vil man så blive ved med at gensmitte hinanden? Eller dør virus ud på et tidspunkt?

      • Svar: Hvis man udvikler immunitet efter overstået sygdom (hvad de fleste nok gør), vil man ikke kunne smittes igen, og virus dør så i sidste ende ud.

      Hanne spørger:
      - Jeg arbejder i en skole/sfo, og jeg blev testet positiv d. 6. april. Jeg har lidt svært ved at beslutte mig om jeg er frisk. Hvornår kan jeg begynde på arbejde?

      • Svar: Hvis du ikke længere har feber og ikke længere hoster, er du ved at være rask. Det kan godt være du stadig føler dig lidt træt, men det kan godt sidde i kroppen et stykke tid uden, at man af den grund er smittefarlig. Vi plejer at sige, at man skal have været symptomfri i mindst 2 døgn, inden man går på arbejde. Tal med din egen læge, hvis du er i tvivl.

       


      Svar fra 27/4:

      Per Henrik Jepsen spørger:
      -Angående host/nys i ærmet... Jeg har altid godt med papirlommetørklæder på mig, så dem plejer jeg at hoste eller nyse i, hvorpå de straks kommer i skraldespanden og jeg dernæst vasker / spritter hænder. Men jeg hoster / nyser i ærmet, når jeg er hjemmefra ... - og her er min anke... for vil de mikrober, der er i armhulen ikke frigives til omgivelserne? - hvorimod et papirlommetørklæderne straks kommer "væk fra omgivelserne" MEN - hvad er sikrest? af de to muligheder?

      • Jeg kan godt følge din tanke. Det bedste er at have papirlommetørklæder med og nyse i dem, - hvis man når at få dem frem, og så få dem i skraldespanden efterfølgende. Nys i ærmet er det næstbedste løsning, men i virkeligheden en nødløsning, som dog stadig er langt bedre end at nyse i hænderne. Der vil så sidde virus tilbage i tøjet, hvilket betyder at skjorten/blusen skal til vask snarest belejliget.

      Lillian Egedal spørger:
      -Hvis man selv er raske og besøger andre raske. Skal man så have egen service , bestik og osv med eller kan man godt bruge værtens ting?

      • Nej det mener jeg ikke.  For så vidt som værterne serverer på rent service, som er vasket op manuelt eller i maskine, er der efter min vurdering ingen risiko for smitteoverførsel.

      Malene spørger:
      -Hvis flere i samme husstand er smittet med corona, vil man så blive ved med at gensmitte hinanden? Eller dør virus ud på et tidspunkt?

      • Man udvikler jo antistoffer og immunitet over for gensmitte i og med at man overstår sygdommen og bliver rask. Det betyder at virus dør ud, men husk stadig at efterleve Sundhedsstyrelsens hygiejnekrav, både derhjemme - i den udstrækning det er praktisk muligt, og i det offentlige rum.

      Svar fra 26/4:

      Henrik Michelsen spørger:
      - Er løbehjulene, som nu desværre er tilbage, ikke åbenlyse smittespredere? De vaskes jo ikke mellem hver bruger?

      • Svar: Jo, men kun for de, som bruger dem. Hvis man bruger et løbehjul, vil jeg tilråde, at man har en spritklud med og aftører håndtagene, inden man starter. Efter brug desinficerer man sine hænder med håndsprit.

      Henrik Michelsen spørger:
      - Kan man købe og spise jordbær ved landevejen uden risiko for corona?

      • Svar: Ja, det rummer ingen risiko, hvis man går hjem og skyller bærrene, inden man spiser dem. Det bør man i det hele taget gøre, - corona eller ej.

      Anne-Mette Petersen spørger:
      - Er det streng nødvendigt, at få håret vasket hos frisøren, når man skal klippes?

      • Svar: Jeg har både været hos frisører som vaskede og ikke vaskede hår før klipning, selv om jeg selv havde vasket hår om morgenen. Jeg tror mest det har med noget klippeteknisk at gøre, så det vil jeg lade være op til frisøren. Hårvask er ikke strengt nødvendigt ud fra en hygiejnisk betragtning.

      Poul Rasmussen spørger:
      - Rigtig mange spritter deres hænder - både børn og voksne - flere gange dagligt. Kan det ikke gå i blodet igennem hånden, og er det skadeligt?

      • Svar: Nej, det er der lavet undersøgelser over blandt hospitalspersonale, som spritter hænder mange gange i timen. Man optager ikke sprit i blodet, så det er sikkert nok. Men det er et problem, hvis man vasker hænder så meget, at huden tørrer ud og det opstår sprækker og sår. Det er først og fremmest sæbe og vand, som kan være hårdt ved huden, særligt om vinteren i frostperioder, når luftfugtigheden er lav. Håndsprit udtørrer mindre, fordi der normalt er tilsat et hudplejemiddel (se på deklarationen). Man undgår hudproblemer efter håndvask: 1) ved at starte med at fugte hænderne og anvende en mild sæbe på den i forvejen fugtede hud, 2) ved kun at bruge en nødvendig afpasset mængde, så hænderne ”bader” i en fugtig skum, 3) ved kun at anvende koldt vand eller vand, som er håndlunkent til den kolde side, og 4) ved jævnligt at anvende et hudplejemiddel, som sikrer huden mod udtørring.

      Lars Kamp spørger:
      - Der rapporteres dagligt, hvor mange patienter, der ligger i respirator med covid. I dette tal indgår der da også patienter i NIV (maske-CPAP)?

      • Svar: Nej, de patienter som ligger i respirator, opgøres for sig.  

      Karen Hørman spører:
      - Er netop kørt fra Vejle til Odense på landevejen og har oplevet, at alle offentlige toiletter er lukket. Det var ikke rart at være trængende og skal sidde i grøften. Er det mere sikkert? Kan man sundhedsmæssigt ikke rengøre så meget, at toiletterne er rene nok og kan bruges?

      • Svar: Jo det bør man kunne. Jeg kan heller ikke se rationalet i at lukke toiletterne ved motorvejene, det er i hvert fald ikke en holdbar løsning i længden. Jeg mener, man med sindsro kan bruge motorvejstoiletterne, blot man har sin egen håndsprit med og spritter hænder bagefter.

      Annemarie Bjerregaard spørger:
      - Jeg har set flere skoleklasser i Svendborg, som godt nok har to voksne med og ser ud til at være inddelt i to grupper. Men de følges ad igennem byen - og så er max.10 personer-reglen vel ikke overholdt? Eller er der blødt op på den regel i forhold til udendørsaktiviteter for skoleklasser?

      • Svar: 10-personers-reglen gælder fortsat, men nu færdes de jo ude, og hvis de holder 2 meters afstand, er alle regler efter min vurdering overholdt.

       


      Svar fra 24/4:

      Ole Green Sørensen spørger:
      - Når jeg normalt kan mærke, at jeg begynder at få ondt i halsen, gurgler jeg flere gange dagligt i en saltvandsopløsning og har som regel held med, at få det til at gå væk. Vil det hjælpe mod corona evt. ved at bruge en mild brintoverilteopløsning, som anbefalet til mundskyl af apoteket i stedet for?

      • Svar: Vi har ingen erfaring med brintoverilte til mundskylning ved coronavirus infektion, så det ved jeg ikke. Omvendt kan det næppe skade. Men det må ikke give dig en falsk sikkerhed, så du negligerer symptomerne og går ud og smitter videre. Hvis du får symptomer, skal du holde dig hjemme, og hvis symptomerne forværres, skal du kontakte din læge.

      Vivian Ibsen spørger:
      - Jeg undrer mig over, hvorfor jeg selv skulle tage min covid 19 test ved OUH Svendborg i går, fordi jeg ser i diverse tv-aviser, at det er trænet personale, der tager sådanne test. Jeg fik at vide, det så rigtigt ud, trods det jeg sad på passagersædet og skulle kikke i spejlet, stikke vatpinden ned i halsen, så lang tilbage som muligt, tage den ud, putte den i reagensglasset og putte den i den gule pose lidt længere fremme. Endda når personen, der vejledte episoden, stod op af teltvæggen væk fra min datter, der førte bilen, og mere væk fra mig som passager. Testen viser i dag negativ, det er jeg glad for, men jeg er MEGET i tvivl, om jeg gjorde det rigtig, og er derfor utryg ved resultatet. Jeg har tør hoste, ondt i hoved og lettere feber. Skal jeg tro på resultatet, eller hvad gør jeg nu i min hverdag?

      • Svar: Jeg synes du skal se det an en dag ad gangen. Hvis symptomerne forværres, skal du kontakte din læge. Så kan det være, at I som det første skal gentage testen.

      Emil Nutzhorn spørger: 
      - Jeg er bloddonor og har en tid til tapning ultimo april. Men kører blodbussen og hvordan sikrer de at alt sker efter korrekte retningslinjer

      • Svar: Jeg er sikker på, at tappepersonalet opfører sig topprofessionelt og har styr på tingene. Kontakt din blodbank og aftal nærmere.

       


      Svar fra 23/4:

      Pia Wehner spørger:
      - Kan man få lavet en fingerpriktest, for at se om man har antistoffer? Jeg er bange for blodprøver. Hvis man arbejder i sundhedssektoren eller på skoler/børnehaver, kan man så blive testet f.eks en gang om ugen eller hver 14 dag? Især hvis man har en pårørende der er i risikogruppen?

      • Svar: Jeg er ikke helt sikker på, hvor vi er med teknikken lige nu, men testen kan utvivlsomt udvikles til en fingerpriktest ligesom med blodsukker. Jeg tvivler dog på, at man vil kunne bruge blodtesten til at afgøre, om man er smittefarlig eller ej. Med blodtesten måler man kun antistoffer. De kan give et fingerpeg om, at man har haft sygdommen, men garanterer strengt taget ikke imod, at man fortsat udskiller virus. Hertil kommer at de fleste, som blodtestes, vil være antistof negative, og om deres smittestatus ved man intet i den konkrete situation.

      Morten Søgaard spørger:
      - Jeg forstår ikke, hvorfor børnene skal vaske hænder hele tiden, når det ikke er vandhane med sensorer. Vi kan se i tv, at de tænder for vandet og vasker fingeren og så slukker igen. Så rør de vandhane igen, som er fyldt med bakterier. Eller kan de ikke leve på en vandhane? Ellers er det spildt arbejde.  

      • Svar: I princippet har du ret, og vil man være sikker, kan man lukke hanen med den serviet man tørrer hænderne i. Problemet er dog næppe stort. Den som har rørt ved vandhanen sidst, har jo netop vasket hænder.

      Lisbeth Munkeboe spørger:
      - Plejehjem har modtaget fra bagere, men må vi selv bage til vores barns klasse?

      • Svar: Ja, ingen problem i det.

      Lone Hansen spørger:
      - Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ikke ens egen læge/sygeplejerske burde bruge værnemidler, når der f.eks. skal tages blodprøver? Det kan jo ikke gøres på 2 meters afstand.

      • Svar: Som rutine nej, men der kan være situationer, hvor man gør det. Det afhænger af situationen, og er op til sundhedspersonalet, som foretager en konkret risikovurdering.

      Kirsten Hartvigsen spørger:
      - Er der nuværende viden om coronavirus kan smitte via et reservoirdyr/ -fjerkræ, som vi i Danmark normalt spiser?

      • Svar: Der er foreløbig ikke noget der tyder på, at det aktuelle coronavirus smitter gennem produktionsdyr (kyllinger, svin, kvæg).

       


      Svar fra 22/4:

      Mogens Rasmussen spørger:
      -Hvornår kan vi få en statistik over døde AF corona-virus? De oplysninger vi får hver dag indeholder døde MED corona-virus.

      • Det får man tidligst, når der kommer en årsopgørelse over dødsfald i Danmark baseret på dødsattester, som skelner mellem umiddelbare og ledsagende dødsårsager. Men jeg synes faktisk ikke det er nogen væsentlig skelnen. Man dør sjældent af en enkelt årsag, det er i virkeligheden oftest en serie årsager, som fører frem til døden. Hvis en patient med risikofaktorer som høj alder, sukkersyge eller kronisk hjerte/lungesygdom dør af en lungebetændelse med coronavirus er det jo en fuldstændig ligegyldig skelnen, om det er AF eller MED. Det afgørende er, at man formentlig ikke ville være død lige netop på det tidspunkt, hvis man ikke var blevet smittet med corona. AF/MED diskussionen er i virkeligheden lidt farlig, for hvad skal vi egentlig bruge denne skelnen til? De ældre og svækkede har jo også krav på beskyttelse, og man stopper ikke epidemien ved at nedtone den med et MED.

      Lisa Rasmussen spørger:
      -Ifølge SST skal børnene helst lege ude og med få. Er det ok at børnene leger indendørs hvis man "vælger" 2-3 legekammerater ud? Jeg undrer mig over, at det er forskelligt, om børn må f.eks. spille bold, lege med sjippetov mm. i frikvarterne - er det ok at de gør det når de nu er så opmærksomme på hygiejnen og hvis de samtidig er opmærksomme på afstand?

      • Jeg synes det er helt OK at vælge 2-3 legekammerater ud, som man leger med derhjemme. Det afgørende er, at det i store træk er de samme hver gang. Det begrænser smittespredningen, hvis uheldet skulle være ude. Naturligvis må børnene ikke have corona hjemme i familien eller selv være syge, når de leger i grupper, og de skal man så vidt muligt overholde Sundhedsstyrelsens 5 hygiejnekrav. Hvad børnene må  og ikke må i skolen er op til den lokale skoledelse.

      Lisa Rasmussen spørger også:
      -Vil det være ok at børnebørnene tager med bedsteforældre i sommerhus og overnatter en weekend?

      • Hvis bedsteforældrene ikke tilhører risikogrupperne, er der jo ikke noget problem. Hvis de gør, skal man nok være mere tænksom, og i hvert fald være opmærksom på, om børnene eller nogen af deres kontakter har symptomer på corona virus infektion. Det gælder også blandt bedsteforældre og børnebørn, at man så vidt muligt skal overholde Sundhedsstyrelsens 5 hygiejnekrav.

      Marina Nielsen spørger:
      -Hej, Spekulerer over hvis ens blodtype spiller en rolle over corona19 angrebet? Bliver man mindre syg hvis man har blodtype 00 versus anden blodtype?

      • Ja, der har været skrevet om, at Blodgruppe 0 har mindre risiko for at udvikle COVID-19, og blodgruppe A har en højere risiko. Der er foreløbig tale om sporadiske meddelelser, primært fra Kina. Vi skal nok se lidt mere dokumentation,  før vi kan sige, om det gælder i almindelighed, og hvad årsagen er.   

      Svar fra 21/4:

      Jacob Kottal spørger:
      Er der ekstra stor risiko for smitte hvis jeg kører med flextrafik på sygehuset selv om jeg sidder på bagsædet og der kun må være en i bilen?

      • Nej, det vil jeg ikke anse for en risiko, hvis du husker at  spritte eller vaske hænder, når du kommer hjem

      Gert spørger:
      - Der tales meget, rigtig meget om strategier. Især Sveriges kontra den danske. Jeg mener at vide at en influenza sæson normalt kræver ca 1000-3000 dødsfald. Det er svært at finde tallene for i år, - selv om det vistnok ser ud til at være omkring 500, indtil nu. Så er der muligvis den forskel i måden at gøre tallene op på at man kun tæller de influenza ofre med hvor folk dør på hospitalet. Men det kan VIRKELIG synes mærkeligt at vi smadrer sparegrisen og tager lån for at forhindre noget der er tæt på konsekvenserne af en alm. Influenza sæson. Selvfølgelig skal logistikken kunne følge med, men DK er jo da gået en del videre end det.. Hvorfor? Det kan næsten virke religiøst.

      • Det er desværre ikke religion, men blodig alvor, og det gør man klogt i at skrive sig bag øret. SARS CoV-2 er meget mere smitsomt end almindelig influenzavirus. Dertil kommer, at dette virus har det med at søge ned i lungerne og give livstruende lungebetændelse, hvad almindeligt influenzavirus normalt ikke gør. Alene det, at det har lagt hospitalerne ned i mange lande, hvor man i starten negligerede faren, gør at det er i en klasse for sig. Vi skal tilbage til den spanske syge i 1918-20, for at finde noget der minder om den udfordring vi står i nu. At Danmark er sluppet billigt her i første omgang, skal vi kun være glade for. Det berettiger ikke til at sige, at vores forholdsregler var ”overkill”. I håndtering af livstruende epidemier bliver man altid nød til at beregne en sikkerhedsmargin. Tænk hvis vi havde gjort det modsatte og sigtet for lavt, så havde vi formentlig stået i en situation nu, hvor det hele var uoverskueligt og vi ikke vidste hvad og hvor meget mere vi skulle gøre. Så jeg køber ikke din argumentation ovenfor, som jeg synes har lidt karakter af efterrationalisering. Opgaven er nu at genåbne trin for trin under kontrollerede forhold. Det kan vi gøre i ro og orden, og det vil jeg langt foretrække frem for det kaos vi ser i USA og andre lande, hvor man gjorde for lidt og for sent.

      Karin Grarup spørger:
      Hvor længe er Corona virus om at dø i sollys? Kan jeg desinficere mit tøj ved at hænge det ud i solen?

      • Det har vi ikke tal for, men jeg synes det kan være en god ide at hænge tøjet ud i solen. Det som kan vaskes, skal vaskes først.

      Holger Mikkelsen spørger:
      Hvis man skal på hotel i Danmark, skal man så sikre sig at der ikke har boet nogen på værelset i 48 timer for at undgå coronavirus.

      • Nej, det synes jeg ikke er nødvendigt, hvis hotellet har en ordentlig rengøringsstandard.

      Svar fra 20/4:

      Charlotte Stawizki spørger:
      - Kronisk hjertepatient på 65 år. Hjertestop i 2006 - atriaflimmer samt ICD. Har levet skærmet og har ingen symptomer. Kan det forsvares at som, der bor i København, overnatter?

      Svar:Ja, det er OK, hvis han ikke er syg og ikke har været sammen med nogen inden for de seneste 14 dage, som han ved er smittet. I skal naturligvis så vidt muligt overholde Sundhedsstyrelsens hygiejneregler: afstand, håndhygiejne, nys i ærme og rengøring af fælles berøringsflader.

      Birgit Petersen spørger:
      - Jeg skal til afstands-fødselsdag hos en veninde, som fylder 75. Kan jeg spise brunsviger, som hun har gemt fra i går?

      Svar: Ja, det er jo fynsk brunsviger, så jeg vil mene det går an.

      Lillian Kjølhede spørger:
      - Jeg er alene med min datter og har ingen pasning til hende, hvis jeg bliver syg. Jeg er i risikogruppen, da jeg har sukkersyge, skal jeg virkelig sende hende i skole?

      Svar: Det er svært for mig at svare på, fordi det bl.a. afhænger af hvor godt din sukkersyge er reguleret, og hvordan du har det. Tal med din egen læge om det.

       


      Svar fra 18/4:

      René spørger:
      - Jeg vil gerne vide, om man kan blive smittet med coronavirus gennem vandet i en hotelpool i udlandet?

      • Svar: Nej, det er helt usandsynligt. Alene fortyndingsfaktoren betyder at evt. viruspartikler fra en tidligere gæst vil blive fortyndet ud til ingenting, og der er jo også klor i vandet, som virker desinficerende. Men ligesom alle andre steder kan man godt blive smittet direkte fra en anden badegæst, hvis man kommer for tæt på vedkommende.

      Jane spørger:
      - Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår der vil blive åbnet op for besøg på bosteder? Er det realistisk, at det sker i år? (ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv)

      • Svar: Jeg kan sagtens se problemet, gid jeg kunne svare på det. Det vil helt afhænge af, hvordan epidemien udvikler sig, og så er det jo i sidste ende en politisk beslutning. Jeg vil tro, der kommer lempelser hen over sommeren.

       


      Svar fra 18/4:

      Lene spørger: 
      - Slår solens stråler virus ihjel? Vi har mange hynder og puder ude i solen, men kan der være smitte i hynderne, som solen så slår ihjel?

      • Svar: Solens ultraviolette lys medvirker til at dræbe ikke bare coronavirus, men også en lang række andre mikroorganismer. Det kan derfor være en god ide at lægge dyner og puder ud og få dem luftet igennem. Det var en fast regel i min barndom i 50’erne at man tog dyner og puder ud, lagde dem på en stige, som stod på et par bukke og bankede dem igennem med en tæppebanker. Det friskede op på vintersurt sengetøj, - men havde altså også et mikrobiologisk rationale.

      Ronja Bjerring spørger: 
      - Jeg vil gerne vide, hvor langt en løber der passerer en bagfra skal løbe udenom? På Åstien i Odense kommer løbere prustende forbi. Spreder dråberne sig?

      • Svar: Ja, det diskuterer man faktisk flere steder lige nu. Det er ikke så meget afstanden, mens løberen overhaler, men mere hvor lang afstand der skal være mellem motionsløbere. Jeg tror, det er fornuftigt at lægge et par meter til, hvor det er muligt, altså op til 4 meters afstand i alt, hvis man løber i samme retning.

      Karen Møller spørger: 
      - Hvis man ikke er helt sikker på, man danner varige antistoffer efter at have haft Covid-19, kan man så være sikker på, at en vaccine virker?

      • Svar: Nej, det kan man strengt taget ikke, og det diskuteres blandt fagfolk lige nu, om der kan være et problem med immuniteten, både efter overstået sygdom og vaccination. Det sandsynligste er efter min vurdering, at langt de fleste får en længerevarende immunitet, men der vil altid være nogen, som af forskellige årsager ikke opnår det. Det kender vi fra andre vaccinationer, fx influenza. Ældre og svækkede er dårligere til at danne antistoffer end yngre raske. Under alle omstændigheder vil man nu nok altid opnå en vis grad af immunitet, så man kun får en mild sygdom, hvis man skulle være uheldig og blive smittet igen.

      Bjarne Thomsen spørger: 
      - Når der endnu ikke findes en vaccine mod corona, hvad behandles de indlagte så med?

      • Svar: Man behandler med understøttende behandling, som holder kroppen i gang og hjælper den til at bekæmpe virus. Ilt på maske er et eksempel herpå. Herudover behandler man med symptomdæmpende medicin, afhængigt af symptomerne. Smertestillende medicin er et eksempel på det.   

      Eva spøger: 
      - Jeg kan se, at der er ved at gå forår i duerne her i byen. De bygger rede hvor som helst, de kan komme afsted med det. Kan de bære smitte?

      • Svar: Nej, der er ikke noget der tyder på, at de kan overføre coronavirus, men duer kan – i sjældne tilfælde - overføre andre alvorlige luftvejsinfektioner, fx papegøjesyge (ornitose).

      Kirsten Flensborg spørger: 
      - Kan det også være en fordel, at man har fået vaccination mod influenza?

      • Svar: Det er et rigtig spændende spørgsmål. Der er faktisk meget som tyder på, at vaccination med levende svækkede mikroorganismer (BCG vaccine) har en uspecifik virkning på andre mikroorganismer end dem, som vaccinen specifikt er rettet mod (i dette tilfælde TB). Det er vist af de verdenskendte dansk forskere, Peter Aaby og Christine Stabell Benn, som er tilknyttet Syddansk Universitet. Det gælder nok desværre ikke i samme grad for influenza, fordi der ikke er tale om en levende vaccine.

        


      Svar fra 17/4:

      Naja Lentz spørger:
      - Bør jeg holde fast i mit sabbatår næste år, som jeg udelukkende vil holde for at kunne rejse, eller kommer vi ikke til at rejse foreløbigt?

      • Det vil afhænge af, hvordan smittesituationen ser ud ude i verden, og hvad udenrigsministeriet anbefaler. Her i 2020 tror jeg ikke, det er klogt eller særlig praktisk at rejse, men jeg tror, det lysner i  2021. Hold dig grundigt orienteret om smitteudviklingen de steder, du planlægger at rejse til. Og husk at det er vinter på den sydlige halvkugle, når det er sommer hos os og omvendt. Det har praktisk betydning, fordi coronavirus infektion meget vel kan opføre sig ligesom influenza, der fortrinsvist optræder i epidemier i vintersæsonen.

      Charlotte Hansen spørger:
      - Hej. Vi er et lille Bingo team, hvor vi spiller Bingo 2 gange om uge og er imellem 20-30 personer, hvornår må vi starte igen?

      • Det vil afhænge af, hvad politikerne beslutter. Foreløbig må man kun mødes i grupper op til 10.

      Elsebeth Hededam spørger:
      - Vi skal vaske hænder meget ofte. Hvor meget sæbe skal man bruge pr. gang hvis det f.eks er fra en pumpeflaske? Der er jo også miljøhensynet.

      • Man skal bruge præcist så meget, at det skummer pænt på fugtige hænder. Skumvirkningen opløser hudfedt og løsner snavs. Start med at fugte hænderne under hanen og prøv dig frem med den mængde som er tilstrækkelig til at få en vandig skum spredt ud over begge hænder, hverken mere eller mindre.  

       


      Svar fra 16/4:

      Flemming spørger:
      - Jeg er frimærkesamler, og bruger UV lys til at se om frimærker er fluorescerende. Kan man bruge den til desinficering også af f.eks dørhåndtager og lignende?

      • Svar: Nej, det tror jeg ikke. Den sikre metode til at desinficere fx dørhåndtag, er, at aftørre med et rengøringsmiddel eller en spritklud, fordi man så samtidig fjerner det snavs, som virus kan gemme sig i. Det opnår man ikke ved at holde en UV lampe hen over håndtaget, og i øvrigt skal der bruges særlige bølgelængder i det ultraviolette spektrum for at opnå et sikkert virusdrab. De findes ikke nødvendigvis i det lys, som din lampe udsender.

      Paulina Brycka spørger:
      - Det med afstanden på 2 meter - hvorfor er den ens for børn og voksne, der er forskel på lungekapacitet og hostekraft?

      • Svar: 2 meter er en praktisk regel, som gælder både voksne og børn. Jeg tror ikke der er den store forskel på virusmængden i udåndingsluften fra voksne og børn, som er smittet med corona.

      Ulla Grænkjær spørger:
      - Hvor mange dødsfald skyldes ”kun” Corona, og hvor mange havde andre risikofaktorer?

      • Svar: Det ved vi ikke endnu, og jeg synes heller ikke det gør den store forskel. Man dør sjældent af en enkelt årsag. Hvis Corona indgår i en kæde af begivenheder, som fører til døden, og som ikke ville være indtruffet uden Corona, er det berettiget at tale om et Coronadødsfald. Det samme gælder for influenzadødsfald.  

       


      Svar fra 15/4:

      Ulla Grønjær spørger:
      - Hvis man ikke opnår immunitet efter overstået corona, er det så muligt at udvikle en vaccine med virussen?

      • Svar: Med den viden vi har nu, vil langt de fleste mennesker udvikle immunitet efter COVID-19 infektion, men der er rapporter, om at nogle få tilsyneladende ikke gør. Vi ved ikke hvorfor, der kan være flere årsager. På samme måde vil der også være nogle, som ikke udvikler immunitet efter vaccination. Tiden må vise, om det kommer til at udgøre et problem.

      Carsten Ulsøe spørger:
      - Person 1: rask efter covid-19 og nu immun. Person 2: ikke immun, samme blodtype som 1: Kan person 2: have immun virkning af blodtransfusion fra 1.

      • Svar: Ja, det undersøger man faktisk lige nu, om immunterapi med rekonvalescent serum kan forebygge eller afsvække sygdomsforløbet hos risikopatienter. Det vil under alle omstændigheder være en forbigående virkning, fordi de tilførte antistoffer nedbrydes i kroppen over nogle måneder. Det er således ikke et alternativ til vaccination, hvor kroppens immunsystem selv danner antistoffer og hukommelsesceller, som sikrer immunitet på den lange bane.

      Linh Nguyen spørger:
      - Hører spædbørn under 1 år til risikogruppen? Jeg har en datter på 1,5 måned, hører hun til risikogruppen?

      • Svar: Nej, ikke hvis hun i øvrigt er sund og rask.

      Karsten Langer spørger:
      - Så godt som i alle andre lande verden over anbefaler myndighederne at bære masker/mundbind, men ikke i Danmark. Hvorfor?

      • Svar: Fordi der ikke er videnskabelig dokumentation for, at de i nævneværdig grad forebygger virussmitte ude i det offentlige rum. Hidtil har der også været en truende mangel på masker til de opgaver, hvor vi ved de virker, nemlig i pleje og behandling af de syge på hospitalerne. Det har topprioritet at hospitalerne er velforsynet med de rette typer masker. Maskerne har her betydning to veje: de beskytter vores personale mod at blive smittet, og de beskytter særligt udsatte patienter mod at blive smittet af evt. symptomfri smittebærere blandt personalet. Det kan meget vel være, at vi fremover kommer til at se en mere udbredt brug af masker, fx til personale på plejehjem i forbindelse med procedurer, hvor man har tæt kontakt med borgerne, og ved pleje og behandling af coronasyge i hjemmet. Men jeg tror ikke, vi vil se anbefalinger om generel brug af masker i det offentlige rum, sådan som tilfældet er i bl.a. Sydøstasien og Sydeuropa.

      Elin Svensen spørger:
      - Hvorfor tester man ikke de pårørende til dem på hospice og på plejehjem? Det er hjerteskærende at høre om, at de ikke kan ses.

      • Svar: Jeg synes du har en pointe. På hospice hvor mennesker er døende, skal der være plads til nærhed og ordentlig afsked, uanset corona. På plejehjem er det anderledes. Her tror jeg stadig vi vil se restriktioner i en eller anden grad.

      Diana Jespersen spørger:
      - Vi har booket sommerhus i uge 28. Er forsvarligt at benytte de puder og dyner, der tilhører huset.

      • Svar: Ja ingen problem. Virus tåler ikke langvarig udtørring på stof.

       


      Svar fra 13/4:

      Dorthe Nielsen spørger: 
      - Vi ser massegrave i USA, men dør virus sammen med sin “vært”, eller kan vi risikere, at smitten trænger ned i grundvandet?

      • Virus dør med sin vært, så der er ingen risiko for grundvandsforurening.

      Anonym spørger:
      - En masse mennesker (børn, lærere, pædagoger og forældre til de yngste) sendes ud i virkeligheden på onsdag. Hvordan er så mange mennesker lig med forsigtig/kontrolleret?

      • Jeg kan sagtens forstå bekymringen, men det er faktisk ud fra en faglig vurdering en meget fornuftig strategi. Børn smittes vanskeligere end voksne, smitter mindre og bliver mindre syge. Problemet kan være børn og forældre i særlig risiko. Det er dér, man skal fokusere diskussionen.

      John Langelund spørger: 
      - Hvis op mod hver tiende der testes negativ kan være en fejl, hvor mange der testes positiv kan så også være fejl?

      • Vi finder ikke alle, fordi testen ikke er 100 % sensitiv. Det er der stort set ingen test, der er, så det er ikke et specielt problem for coronatesten, og 90 % sensitivitet er ikke alarmerende lavt. De som ikke identificeres er formentlig dem med mindst virus, som også er mindst smitsomme. I den anden ende kan der være nogle der testes positive, men som reelt ikke er smittet. Det ved vi ikke så meget om endnu, men jeg tror ikke det er noget stort problem, hvis man nøjes med at teste de som har symptomer forenelig med coronavirus infektion.

      Merethe Lohse spørger: 
      - Hvis man kan se antistoffer i doneret blod, kan man så også se antistoffer i urinen? 

      • Muligvis ja, hvis der dannes antistof af IgA klassen. Det kunne selvfølgelig være smart, hvis man kunne måle immuniteten på en urinprøve, men dér er vi slet ikke nu. Den sikre vej er en blodprøve, som måler på alle antistofklasser.

      Gurli Larsen spørger: 
      - Hvis man kan smitte uden at have symptomer, bliver man så selv syg senere? Hvornår er virus ellers ude af kroppen, hvis man har virus i sig

      • Det er i starten, man har meget virus i sig, og derfor er mest smitsom, og det starter allerede nogle dage før man bliver syg. Vi ved at der er mange, som aldrig bliver syge. Spørgsmålet er de også er smitsomme i starten. Det ved vi indtil videre ikke så meget om, men jeg tror ikke, det er et stort problem, fordi de som ikke bliver syge, nok er dem med mindst virus i sig, og derfor også de som smitter mindst. Virus og rester af virus kan påvises i dage, måske uger efter sygdomsophør, men i praksis er folk ikke smittefarlige længere, når man har været symptomfri et par døgn. På det tidspunkt er der så lidt virus tilbage, at det i praksis ikke udgør et smitteproblem.

      Anne-Birgitte Bjerre-Olsen spørger: 
      - I et supermarked er der ved indgangen rodalon til afspritning af hænder. Det virker mod skimmel, men er det virksomt mod coronavirus?

      • Nej det kan man ikke være sikker på. De sikre desinfektionsmidler er alkoholbaserede: ethanol i koncentrationer fra 62-85% eller isopropanol

      Bente spørger: 
      - Hvad holder covid-19 virussen i live?

      • Det gør levende luftvejs-epitelceller i mennesker, og de dyr som også kan inficeres med covid-19. Uden værtens celler dør virus. Det kan ikke reproducere sig selv, som bakterier kan.

       


      Svar fra 12/4:

      Susan Sørensen spørger:
      - Hvis man selv har været smittet og har dannet antistoffer, og man igen møder en, der er smitter, kan man så bære virus videre til andre?

      • Nej, hvis man har haft sygdommen og er immun, vil immunsystemet på vores slimhinder i luftvejene afvise virus, hvis man udsættes for smitte på ny. Der er ingen risiko for, at man viderebringer dette virus til andre.

      Annette Viuff spørger: 
      - Angående håndsprit. Er ethanol og alkohol denat det samme, eller er det kun ethanol som er virksomt overfor coronavirus?

      • Ethanol er den aktive komponent i håndsprit, som virker på virus. Man kan også bruge isopropanol. Denaturering betyder at man tilsætter stoffer til ethanolen, så den ikke kan drikkes. Alcohol denat anvendes i daglig tale som fællesbetegnelse for en række alkoholer, der kan anvendes til flere forskellige formål, men som altså ikke kan drikkes. Det kan være ethanol eller isopropanol. Husholdingssprit er fx 93% denatureret ethanol. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og mit klare råd vil være, at man til hånddesinfektion holder sig til produkter, der er deklareret til formålet, altså at det står på etiketten. For ethanols vedkommende skal indeholdet være minimum 62% og maksimum 85% for at virke sikkert som håndesinfektionsmiddel. De deklarerede midler har også den fordel, at de for de flestes vedkommende indeholder hudplejemidler, så at huden ikke tørrer ud.   

      Niels Christensen spørger:  
      - Jeg har diabetes 2, er det et problem i forhold til at passe børnebørn, som vi har gjort nu i 3 uger, efter at de nu skal i skole?

      • Det er fint, at du har passet børnebørn, mens alle var hjemme, men der vil nok være en vis risiko for at nogle børn bliver smittet og tager corona med hjem, når de kommer i skole igen, så du skal være lidt mere tænksom i din omgang med børnebørnene nu, - uden at det i øvrigt skal dramatiseres. Det kommer an på hvor gammel du er, og hvordan du har det med din sukkersyge. Jeg vil foreslå, at du tager en snak med din egen læge, som kender dig, så finder I nok en praktisk løsning.

      Peter Lund spørger: 
      - Er der risiko for at blive smittet med corona gennem et sår på f.eks. en finger?

      • Nej, med vor nuværende viden smitter virus kun gennem luftvejene.

      Andy Jakobsen spørger: 
      - Ældre på tre plejehjem modtager malariamedicin for at undgå smitte. Hvordan finder man ud af om det virker? Skal de smittes?

      • Nej, de skal bestemt ikke smittes bevidst (hvis det er det du mener). Virkningen vil man først kunne måle om nogle måneder, når man sammenligner sygeligheden blandt de, som får medicinen, med en række kontrolpersoner, der ikke får medicinen. Man vil sikkert også lave antistofundersøgelser, som viser  hvem der har været smittet. Man vil i første række sammenligne de plejehjem, som giver medicinen, med en række plejehjem, som ikke giver medicinen. Men man vil muligvis også kunne sammenligne inden for de enkelte behandlende plejehjem, hvis ikke alle får medicinen.  

      Karin Wermuth spørger:
      - En har vand allergi og hendes hænder er hel hudløs, så at få sprit på er meget smertefuld hvad gør hun?

      • Ja, det er en svær situation. Hvis det er vand og sæbe som er problemet, kan man prøve sig frem med forskellige hånddesinfektionsmidler (der findes andre end alkoholbaserede, som dog ikke er lige så sikre som alkohol). Brug af handsker i det offentlige rum er også en mulighed. Jeg vil foreslå, at du taler med din egen læge, som kender din sygdom, og som evt. kan visitere dig videre til en hudspecialist.  

      Melanie spørger: 
      - Hvis man er død, kan man så stadig smitte?

      • Ja, det kan man strengt taget godt, og derfor har bedemandspersonale også beskyttelsesudstyr på. Men der er intet i vejen for at tage ordentlig afsked med sine afdøde pårørende. Smitten overføres kun ved kontakt, og risikoen er under alle omstændigheder lille. Undgå så vidt muligt direkte berøring. Husk at vaske hænder, og skift evt tøj bagefter, på ny efterfulgt af håndvask.  

      Elsebeth Jensen spørger: 
      - Hvad er smitterisiko til mennesker på plejecentre, når personalet sender deres børn tilbage i skole og herved risikere at blive smittet? 

      • Ja, der er nok en lidt større risiko for at få corona hjem med skolebørn, men det bør ikke afholde personalet på vores institutioner fra at udføre deres arbejde. Vi skal jo have det til at fungere, - og sundhedspersonalet på vores hospitaler er iøvrigt i samme situation. Løsningen er at man lokalt tilrettelægger arbejdet, så at smitterisikoen minimeres. Tal med din arbejdsleder, som har ansvaret for at det sker.  

      Birgit Baagø spørger: 
      - Må man hente sin pårørende fra plejehjemmet til et besøg enten hjemme eller gå en tur, forudsat at ingen af os har symptomer på corona?

      • Ja, det kunne man evt. godt, men spørg lederen af plejehjemmet, som sætter reglerne for, hvad man må og ikke må på den enkelte institution.

      Jan Sørensen spørger: 
      - Jeg lider af Colitis Ulcerosa (gennem 20 år). Er jeg ekstra eksponeret for corona? Er der mulighed for at blive undersøgt for smitte?

      • Nej, umiddelbart tror jeg det ikke, med mindre du får stærkt immundæmpende medicin. Spørg din egen læge, som kan vejlede dig videre.

      Dorte Christoffersen spørger: 
      - Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke har brugt sprinklervæske til at udvinde håndsprit?

      • Jeg har ikke praktisk indsigt i, hvor stor vores produktion af sprinklervæske er, og hvordan man gør rent teknisk. Jeg tænker, at det kunne man sikkert godt, hvis der opstår behov, men foreløbig rækker det at destillere øl og cider.

       


      Svar fra 8/4:

      Christian Caspersen spørger:
      - Hvor står jeg i forhold til coronavirus. Jeg har psoreasisgigt samt bøvl med maven (mavesår) og slidgigt?

      • Svar: Det tror jeg ikke du behøver at være bekymret over i forhold til corona. Spørg evt. din egen læge, som kender din sygehistorie, hvis der er detaljer du er i tvivl om.

      Mariann Henriksen spørger:
      - Hvorfor skal tøj vaskes ved 60 grader, når hænder kan nøjes med mindre. Er det ikke sæben, der slår virus ihjel?

      • Svar: Virus inaktiveres først med sikkerhed hvis vi kommer over 60 grader. Naturligvis tager vand og sæbe ved lavere temperatur også en stor del virus, og den efterfølgende tørring bidrager også, så vask ved lave temperaturer er aldrig omsonst. Men et sikkert virusdrab får man først ved temperaturer over 60 grader.

      Svar fra 7/4:

      Christian Caspersen spørger:
      - Jeg har sukkersyge – type 2. Mit blodsukker ligger på 8 om morgenen og på 16 om aftenen. K an det skyldes, at jeg corona ?

      • Svar: Infektioner kan godt give forhøjet blodsukker, men det behøver slet ikke at være corona, der er mange andre muligheder. Tal det igennem med din egne læge, hvis du er i tvivl.

      Lars Hesteholm spørger:
      - Er det muligt at ilte blodet hos en kritisk syg patient ved hjælp af et dialyseapparat som nyre patienter normalt bruger ?

      • Svar: Dialyseapparater duer nok ikke, men man kan teoretisk set bruge hjerte/lunge maskiner, som anvendes under store operationer på hjerte og lunger. Det er teknisk meget kompliceret, vi kan kun bruge dem i et begrænset tidsrum på lunger, som ikke er varigt skadet, og vi har ikke ret mange af dem. Så det løser ikke rigtig problemerne. Til gengæld kan vi glæde os over, at respiratorerne på intensivafdelingerne er teknisk meget bedre i dag end tidligere.

      Jette Kaack spørger:
      - Svigerfar på 89 år er testet positiv. Sygehuset sagde bliv hjemme i 14 dage. Hans egen læge siger han må gå ud to dage efter ophørt hoste. Kan det passe?

      • Svar: Ja, det er helt efter bogen. Vi regner med, at corona patienter ikke smitter længere, når de har været symptomfri i to døgn. Det er vigtigt at komme i gang med genoptræningen. Det må gerne ske ved ture ud i den friske luft, hvis man er klædt ordentligt på og holder afstand til andre. Start med en kort tur.

      Palle Krag Andersen spørger:
      - Det undrer mig, at man ikke har undersøgt stoffet lacto-ferrin i forbindelse med corona? Det har været brugt mod sars. Det blokere for virus.

      • Svar: Lactoferrin produceres af celler i vores immunsystem, og i modelforsøg har det vist effekter på virusangreb på slimhinder, men det er mig bekendt ikke dokumenteret, at det virker på kliniske infektioner med influenza- og coronavirus. Jeg ved ikke mere om det lige nu, men vil gerne tænke videre.

       


      Svar fra 6/4:

      Ulla Madsen spørger:
      -Vi hører hvor mange der er døde med smitten - men dødstallet - hvordan er det i forhold til alm. gennemsnit - altså uden virus
      ?

      • Overdødeligheden som følge af corona vil vi først kunne opgøre senere. Vi ser jo dødstal hver dag, men de angiver kun, hvad der sker lige her og nu. Der kan meget vel komme et efterslæb, hvis mennesker dør af eftervirkningerne af en svær virusinfektion, fx kroniske skader på lunger og andre vitale organer eller blodpropper, sådan som vi hyppigt ser det efter influenza.
        En positiv ting, som kan tælle den anden vej i statistikken, er at vi ser meget lidt influenza lige nu, fordi forholdsreglerne mod corona også virker på influenza. Så der er altså ting, der tæller både i den negative og positive retning, når vi taler om overdødelighed som følge af corona.
        Vi vil få et mere præcist billede, når vi kan sammenligne dødeligheden i de forskellige aldersgrupper i første halvår af 2020 med dødeligheden i de samme grupper i tilsvarende perioder de forudgående år.

      Lene Hansen spørger
      -Er det klogt at gå på arbejde på et demensafsnit, som 63 år med en diagnose, udposning på aorta ved hjertet og med forhøjet blodtryk?

      • Hvis man har karproblemer og forhøjet blodtryk, hører man jo til i risikogruppen. Man kan godt passe sit arbejde, hvis ikke der er syge på institutionen, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, hvad man gør. Mit bedste råd er, at man taler det igennem med sin arbejdsleder og finder en fornuftig løsning. Er der arbejdsopgaver, man evt. skal fritages for? Er der evt. mulighed for omplacering? Skal man bruge værnemidler? Etc.

      Tina Christensen spørger
      - Flere mænd end kvinder dør af covid19. Noget tyder desuden på, at mænd bliver hårdere ramt af alm. influenza, er der en sammenhæng?

      • Vi ved ikke præcist, hvorfor mænd har en overdødelighed af corona og andre virus infektioner. En mulig forklaring er, at deres immunsystem svækkes hurtigere end kvinders. De lever jo også kortere end kvinder.

       


      Svar fra 5/4:

      Dorthe Steffensen spørger: 
      - Der bliver talt om, vi måske skal bruge mundbind, når vi går ud. Kan et visir gøre det samme, eller er det bedre?

      • Svar: Et visir kan forbygge smitte fra store stænk og sprøjt, men filtrerer ikke ind- og udåndingsluften. Myndighederne anbefaler foreløbig hverken maske eller visir i det offentlige rum. Det er jeg meget enig i. Dels er det ikke vist, at de forebygger smitte blandt mennesker, der færdes blandt hinanden i forretninger og på gader og andre steder. Dels risikerer de at gøre mere skade end gavn, fordi de komplicerer tingene og indgyder en falsk tryghed, så at man fokuserer mindre på Sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd, som er helt essentielle. Sidst, men ikke mindst kan ukritisk brug af masker og visir bidrage til at skabe mangel på værnemidler til de, som virkelig har brug for dem: Sundhedspersonalet ved pleje og behandling af de syge, og personalet som plejer de ældre og svækkede på vores institutioner.  

      Birthe Malmos spørger: 
      - Hvis 60 procent af os skal smittes, før vi får flokimmunitet, hvor længe skal der så være kriseberedskab i sundhedsvæsenet?

      • Svar: Jeg tror, vi skal indstille os på, at der vil være kriseberedskab i sundhedsvæsenet flere måneder endnu. Opgaverne vil ændre karakter i takt med, at epidemien trækker hen over os, men der vil være langt til en normaltilstand. Sundhedspersonale verden over yder en fantastisk indsats ude ved sygesengene lige nu, men det er klart at det slider på alle. Politikere og sundhedsmyndigheder skal være ekstremt opmærksomme på at sikre vores frontpersonale  arbejdsvilkår, som holder korpsånden oppe, og forebygger at folk kører trætte. Flokimmunitet når vi nok tidligst om et års tid.

      Tina Hansen spørger: 
      - Alle snakker om mangel på værnemidler. Kan man vaske kitler og mundbind?

      • Svar: For mange år siden anvendte vi faktisk både overtrækskitler og masker, som blev vasket og genanvendt, indtil de var slidt op. Det er vi for længst gået bort fra, fordi det var dyrere at vaske og genanvende, og fordi kvaliteten nok heller ikke var i top. De masker og overtrækskitler, som anvendes i dag er engangsudstyr, som ikke egner sig til genbrug. Vi løser ikke forsyningsproblemerne ved at indføre usikre procedurer til genanvendelse af engangsudstyr, men ved at være kritiske i vores brug af værnemidler, dvs reservere masker m.m. til de som behandler og plejer de syge. Engangs plastik-forklæder kan anvendes i en del arbejdssituationer som et billigt alternativ til de meget dyrere engangskitler.  

      Jens Hovendal spørger: 
      - Vil en eventuel vaccination mod lungebetændelse forbedre ens modstand mod angreb af coronavirus?

      • Svar: Det ved vi strengt taget ikke, men erfaringerne fra de store influenzaepidemier viser, at der godt kan være et rationale i at vaccinere mod pneumokokbakterier i risikogrupperne. På den måde nedsætter man risikoen for, at der kommer en bakteriel lungebetændelse oven i lungebetændelsen med coronavirus, som alt andet lige vil gøre sygdomsforløbet mere kompliceret.

       


      Svar fra 4/4:

      Flemming Rosenlyst spørger: 
      - Er der en statistik over de smittede og døde af corona, om de har fået den influenzavaccine som tilbydes hvert år?

      • Svar: Nej, ikke mig bekendt. Men spørgsmålet er interessant og helt relevant. Vi diskuterer i disse år, om en vaccine også kan have virkning på andre infektionssygdomme end den sygdom, den gives imod. Vi ved ikke, om noget sådant gør sig gældende for influenzavaccine, men det kunne godt fortjene at blive undersøgt nærmere, når coronaen er overstået. Det kunne også være med til at belyse, om der i den aktuelle epidemi har været et samspil mellem corona og influenza virus. Der er dog ikke meget, der tyder på det, for indberetningen af influenzatilfælde er faldet drastisk under de meget skrappe forholdsregler, vi har taget i brug mod corona.

      Tove Damgaard spørger: 
      - Jeg har læst, at man planlægger at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelse i forbindelse med coronapandemien. Kan I undersøge det nærmere?

      • Svar: Ja, det har jeg også hørt, men jeg ved ikke mere lige nu. Rationalet skulle være, at vi med vaccination mod lungebetændelse (dvs. mod pneumokokbakterier) beskytter ældre mod at få en pneumokok-lungebetændelse oven i lungebetændelsen med coronavirus. Erfaringerne fra influenzaepidemier viser at pneumokok-lungebetændelser oveni influenzaen kan komplicere sygdomsforløbet rigtig meget.

      Bente Bjørnskov spørger: 
      - Er det korrekt forstået, at der kun er sikker effekt af håndsprit, hvis det bruges på tørre hænder?

      • Svar: Ja, hænderne skal være tørre eller aftørret, hvis de er våde efter håndvask. Årsagen er, at man ellers kommer til at fortynde den håndsprit, man tager på, til koncentrationer under 70%, hvor sprit ikke længere virker sikkert dræbende på virus og bakterier. Husk at håndspritten skal indgnides til tørhed, dvs i op til 30 sekunder. Ellers kommer spritten ikke ind i alle folder og sprækker, og så opnår man ikke det ønskede resultat. Husk også at fingerringe og håndsmykker kan forringe resultatet. Af samme årsag bærer sundhedspersonale ikke fingerringe og håndsmykker. Overvej at reducere på antallet af ringe og smykker eller læg dem helt til side i den nuværende periode, hvor det brænder på.  

      Sanne Poulsen spørger: 
      - Er det ok at spise mad "to go" fra pizzarier, Jensens Bøfhus og lign., eller kan det være inficeret med corona?

      • Svar: Ja, ingen problem i det, og fint hvis man på den måde støtter restauranterne. Men vask hænder før du spiser og efter at du har lagt emballagen i affaldsspanden.

      Kurt Landtved spørger: 
      - Hvordan sker immunisering? Hvis man lemper, når der stadig kun er få procent, som har været smittet, så blusser det vel bare op igen?

      • Svar: Ja, det er jo det dilemma vi står i, og som gør det kompliceret at lukke samfundet op igen. Der er ingen, der har den færdige recept på, hvordan vi gør, men mon ikke vi skal starte med at få skoler og daginstitutioner til at fungere igen under en eller anden form, så forældrene kan komme ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidig skal vi have et system til at inddæmme de mindre udbrud, som uvægerligt vil opstå. Det handler rigtig meget om at få testkapaciteten op og få etableret et velfungerende system til kontaktopsporing. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan vi gør, og hvornår vi kan lukke op. Det sidste forudsætter, at vi har fået styr på den aktuelle smittespredning. Smittetallene antyder, at vi er godt på vej med det.  

       


      Svar fra 3/4:

      Vanja Bredgaard spørger:
      - Skal de mennesker, som kommer hjem fra udlandet, ikke gå i hjemmekarantæne i 14 dage? Jeg har kendskab til mindst en, som ikke overholder dette.

      • Svar: Jo hvis man kommer hjem fra et land, hvor corona er udbredt, bør man gå i hjemmekarantæne i 14 dage.

      Mogens Berg Pedersen spørger:
      - Hej, jeg vil meget gerne høre, hvor mange gange, og hvor længe, en typisk mundmaske kan bruges?

      • Svar: Det er engangsudstyr, der skal skiftes når masken er fugtig, og den skal altså ikke genbruges. Lad mig understrege helt klart: masker skal bruges til veldefinerede opgaver, fx af lægen når man tilser og behandler syge (for at beskytte sig mod smitte fra patienten). De kan også bruges af den syge under transport til hospitalet eller evt. i venteværelset før man tilses af lægen (for ikke at smitte andre). De skal aftages når opgaven er udført, og ikke genbruges.   

      Finn Sørensen spørger:
      - Eksperter snakker om en anden bølge til efteråret. Mit spørgsmål er, hvor kommer den fra?

      • Svar: En evt anden bølge til efteråret vil typisk komme fra den sydlige halvkugle, hvor det er vinter, mens det er sommer hos os. Sådan er det med forkølelse og influenza. Vi ved strengt taget ikke, om det også vil være tilfældet med corona, men vi gør nok klogt i at forberede os på, at det vil kunne ske.

      Jesper spørger:
      - Hvorfor desinficerer man ikke værnemidler som masker og hansker, så det kan genbruges ? Der findes jo både UV-lys og Ozon som nedbryder vira.

      • Svar: Handsker og masker er designet som engangsudstyr, der ikke egner sig til genbrug.  

      Anne-Lise spørger:
      - Hvis coronavirus kan overleve fedt, har man så større risiko for at blive smittet, hvis man smører sig med håndcreme efter håndvask?

      • Svar: Nej, det tror jeg ikke. Mig bekendt kan corona ikke overleve i fedt. Tanken er muligvis opstået, fordi der har været talt om, at virus på sin overflade har fedt-protein strukturer, som kan opløses i sæbe, der jo også er fedtstof. Det betyder dog ikke at virus overlever, men derimod at dets overfladestrukturer går itu, så at det mister sin smitsomhed og dør. Du kan roligt fortsætte med at bruge håndcreme efter håndvask med sæbe og vand. Det hindrer udtørring og sprækkedannelse i huden, som gør det meget vanskeligere at vaske hænderne rene. Intakt hud er en vigtig forudsætning for sikre god håndhygiejne. Det ved vores medarbejdere i sundhedsvæsenet alt om, men nu forplanter problemet sig ud i samfundet i takt med at vasker hænder meget hyppigere end før. Så helt OK med hyppig brug af håndcreme på tør hud. Der er ingen grund til at tro at virus overlever på hænderne af den grund.

       


      Svar fra 1/4:

      Anette Laursen spørger:
      - Min mand på 62 og søn 32 får astmamedicin, må vi besøge barnebarn på 3?

      • Svar: Jeg synes, det vil være klogt at holde afstand nu og i de kommende uger. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke må ses, der er jo flere måder at gøre det på, blot man holder sig på sikker afstand og i øvrigt overholder Sundhedsstyrelsens hygiejneråd. Det afhænger især af din mands astma  og den medicin, han får. Spørg jeres egen læge, som kender ham bedst og få et mere konkret råd derfra.

      Pernille spørger:
      - Selvom Sverige har valgt en sløv tilgang til corona, skal Danmark modtage svenske patienter. Kan det få negativ betydning for syge danskere?

      • Svar: Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er helt OK at hjælpe vores svenske naboer, hvis de beder om det, og vi har ledig kapacitet. Vi vil også sætte pris på hjælp fra Sverige i situationer, hvor det går den modsatte vej.  

      Preben Hansen spørger:
      - Er det ikke muligt at fremstille kitler, mundbind og lignende som kan desinficeres/steriliseres?

      • Svar: I princippet jo. Det gjorde vi tidligere, og almindelige hospitalsuniformer består fortsat af tøj der vaskes. Egentlige værnemidler som mundbind og overtrækskitler er imidlertid engangsudstyr i dag, fordi det er billigere end at vaske og genbruge. Flergangs værnemidler rummer også en smitterisiko for vaskeripersonalet, så alt i alt er engangsudstyr at  foretrække. Vi er naturligvis bekymrede for, om der opstår en akut mangel på engangsudstyr, men vi løser desværre ikke problemerne her og nu med flergangsudstyr, fordi det ikke er lagervarer, men skal produceres først. Det tager tid, så vi vil nok ikke gå den vej. I en evt. mangelsituation vil vi snarere se os om efter engangsbeskyttelsesudstyr fra andre brancher, og se om det kan tilpasses til brug i sundhedsvæsenet.   

      Jette Hansen spørger:
      - Kan man i mangel af bedre bruge "brillerens-servietter" til at tørre eksempelvis dørhåndtag af? Nogle indeholder jo ethanol.

      • Svar: For at ethanol skal virke, skal koncentrationen være over 70%. Jeg er usikker på, om det er tilfældet i renseklude til brilleglas.

      Mariann Henriksen spørger:
      - Min hund vil gerne rulle sig i græsrabatter inde i byen, når vi går tur. Kan evt. virus fra spyt sætte sig i pelsen og smitte.

      • Svar: Nej, det er i praksis ikke nogen risiko. Men det er under alle omstændigheder en god ide at lade hunden rulle sig et sted, hvor græsset er trimmet og, der ikke flyder med affald.

       


      Svar fra 1/4:

      Mariann Henriksen spørger:
      - Hvorfor opgiver i ikke dødstal og smittede i procenter i følge indbyggerantal i landene, det vil give et bedre overblik.

      • Svar: Helt relevant spørgsmål, men det er ikke mig der laver statistikkerne. Spørg epidemiologerne på Statens Serum Institut.

      Ann Strunge spørger:
      - Hvorfor bliver nogle mere syge af coronavirus end andre? Har ens blodtype nogen betydning for, om man er mere disponible for virussen?

      • Svar: Vi ved det ikke præcist, men der er nok flere faktorer som spiller ind. For det første har mennesker med et svækket immunsystem sværere ved at bekæmpe virus, så at der opstår større skader på lungerne, inden virus er nedkæmpet. Det har også betydning hvis man i forvejen fejler noget, som svækker lungerne, fx KOL. Så har man ikke så meget reservekapacitet at stå imod med.

        Endelig har det formentlig også betydning, hvor stor en mængde virus man smittes med. En stor mængde virus kan betyde, at immunsystemet bliver overmandet, eller at det overreagerer og destruerer ikke bare virus, men også lungevæv og andre celler i vores krop. Det sidste betyder at man bliver rigtig alvorligt syg. Derfor er det så vigtigt at alle overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejne råd. De forebygger ikke bare smittespredning, men er også med til at sikre, at vi får overført en mindre mængde virus, hvis uheldet er ude. Hvis man har en syg i hjemmet, skal man så vidt muligt holde afstand, være omhyggelig med hygiejne og rengøring, og sørge for at lufte ud.

      Susanne Petersen spørger:
      - Er man i risikogruppe, hvis man har Hashimotos (autoimmun sygdom), lavt stofskifte og struma? Og har man øget risiko for at udvikle alvorlige symptomer?

      • Svar: Det tror jeg ikke, med mindre man får immundæmpende medicin, men jeg er ikke sikker. Kontakt din egen læge og tal det igennem.

      Flemming Rasmussen spørger:
      - Hvorfor er smertestillende håndkøbsmedicin rationeret?

      • Svar: Det er det helt fornuftigt for at forebygge hamstring. Der er medicin nok til os alle, hvis vi køber ind, som vi plejer. Lidt ligesom toiletpapir og gær…

       


      Svar fra 31/3:

      Louise Hansen spørger:
      - Hvis man får feber, hoste og kvalme, men det kun varer en weekend. Hvordan skal dem, man bor sammen med, så forholde sig? Må de gå på arbejde?

      • Svar: Det afhænger af hvad de arbejder med. Som udgangspunkt må de godt gå på arbejde, men de skal være opmærksomme på, om de selv udvikler symptomer, og i givet fald så blive hjemme. Hvis de arbejder i sundhedsvæsenet og med ældre og andre i rikogruppen, skal de kontakte deres arbejdsleder, som beslutter hvad der skal ske.

      Heidi Andersen spørger:
      - Jeg undre mig over, at dem, der bliver hjemmetestet fra egen læge, skal vente 8-14 dage på svar. Hvorfor tager det så lang tid?

      • Svar: Jeg synes også, det lyder som en meget lang svartid, det bør kunne gøres hurtigere. Det forsinkende led er erfaringsmæssigt at få prøverne ind til laboratoriet i rette tid. Spørg evt. lægen, om du selv eller din familie kan hjælpe med til at køre prøverne ind til prøvemodtagelsen på klinisk mikrobiologisk afdeling. Her analyserer de i døgndrift og afgiver elektronisk svar til lægen inden for samme døgn.  

      Sanne Bruun Poulsen spørger:
      - Har man corona i mild grad og bager boller, kan man så give sin svigermor med kol bollerne, der har været i fryseren?

      • Svar: Du må gerne bage boller til svigermor. En tur i fryseren dræber ikke virus, men de bliver jo varmet op i ovnen igen efter at have været i fryseren. Varmen dræber virus, så bollerne er i sidste ende sikre at røre ved og spise. Du skal være opmærksom på at vaske hænder inden du tager bollerne ud af ovnen og putter dem i frysepose, og din svigermor skal huske at vaske hænder efter, at hun har taget de frosne boller frem og lagt dem i ovnen.

      Elena Zaharescu spørger:
      - Jeg har lige læst, at en 10 måneder gammel baby døde af coronavirus i et andet land. Er det stadig sikkert at føde på hospitalet? 

      Svar: Ja, helt klart. Personalet er opmærksomme på, at de ikke smitter eller viderefører virusen, og jeg er ganske sikker på, at de tager alle de fornødne foranstaltninger. 

       


      Svar fra 30/3:

      Birgit Turn Jensen spørger:
      - Jeg har hørt, at der skulle være flere dødsfald/sygdomme blandt ældre ifm. skift til sommertid. Kan det være en risiko i corona-tiden?

      • Svar: Nej, det tror jeg ikke.

      Kaj Lundsfryd spørger:
      - Hvor mange dør der ekstra på grund af coronavirus ift. normalt, inden virussen blev aktuel?

      • Svar: Det kan vi først svare på om et års tid, når vi kan sammenligne dødeligheden i det forgangne år med dødeligheden i årene forud, opdelt på alders- og risikogrupper.

      Tina Stougård spørger:
      - Hvis en i familien har haft corona, ville alle i samme husstand med garanti så blive smittet?

      • Svar: Det er der nok en vis sandsynlighed for, men det er ikke sikkert. Det er vigtigt at man så vidt muligt overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd, også når smitten er kommet ind i husstanden. Det kan være, at man på den måde er heldig helt at undgå at blive syg, men anden vigtig ting er, at hygiejnerådene er med til at fortynde smitten, så at man bliver smittet med en mindre mængde virus. Det kan have stor betydning for sygdomsforløbet, fordi erfaringerne fra andre virussygdomme viser, at man bliver mindre syg, hvis man bliver smittet med en mindre mængde virus.

      Tina Gylling spørger:
      - Hvis man går og stresser eller er angst for coronavirus, vil den stress af kroppen så være med til at svække immunforsvaret?

      • Svar: Ja, det kan man godt forestille sig, men det er ikke noget, vi ved så meget om. Under alle omstændigheder er det væsentligt at bekæmpe den angst og stress, man helt naturligt har i en situation, som vi er i lige nu. Recepten er oplysning og dialog, og følelsen af fællesskab. Vi kan godt klare dette, hvis vi samarbejder og handler rationelt. Vi kan alle gøre noget, fx overholde Sundhedsstyrelsens 5 simple hygiejneråd. De bidrager ikke bare til at beskytte én selv, men man er på den måde også med til at beskytte alle sine medmennesker.   

      Sarah Prehn spørger:
      - Er det ok at tage sit barn med ud at handle, f.eks. i legetøjsbutikker, når drengen har astma og lige har haft influenza?

      • Svar: Nej, det synes jeg, man skal undgå lige nu. Vent til epidemien er overstået.

      Birthe Nielsen spørger:
      - Skal håndsprit være 85 vol% for at virke som det skal, eller kan mindre gøre det?

      • Svar: Sprit ned til 70% virker, men 80-85% er optimalt. Det bruger vi på hospitalerne.

       


      Svar fra 29/3:

      Anonym spørger: 
      - Jeg har psoriasis og vil gerne se min kæreste. Vi har begge været hjemme i en måned snart uden sygdom. Må vi gerne ses?

      • Ja, det må I godt, hvis I begge føler jer raske, og du ikke får stærk immundæmpende medicin. Tal eventuelt med din læge, hvis du er i tvivl.

      Christian Caspersen spørger: 
      - Når man har sukkersyge, er imunforsvaret så mere udsat?

      • Ja, så hører man til risikogruppen. Et velreguleret blodsukker dæmper risikoen, men fjerner den ikke.

      Marianne Strunge spørger: 
      - Det flyver omkring med smittetal og dødstal, men hvad er overdødeligheden. Altså personer, hvis død udelukkende skyldes corona?

      • Det kan man ikke svare på, for man dør aldrig af en enkelt ting. For at svare præcist på det, ville det kræve, at man målte dødeligheden i to nøjagtigt sammensatte populationer, som boede under helt identiske forhold, men med og uden corona. Det kan man i praksis ikke, som forholdene er nu. Man kan få et tilnærmet svar ved at sammenligne dødeligheden i forskellige danske aldersgrupper i 2020 med dødeligheden i de foregående år, hvor vi ikke havde corona. Det vil forudsætte, at man alt andet lige kan sammenligne hen over årene, men det er det tætteste vi kommer.

      Vibeke Jensen spørger: 
      - Er der risiko for smitte, når man bor i en boligblok med ventilation i form af et fælles varmegenvindingsanlæg mellem lejlighederne?

      • Det afhænger af, om man deler luft mellem lejlighederne, eller om ventilationen er adskilt mellem lejlighederne (hvad jeg nok tror, den er). Spørg de, som ejer/administrerer boligblokken, hvordan teknikken er indrettet. Det aktuelle coronavirus smitter – ud fra hvad vi ved lige nu – ved fysisk kontakt og med store dråber i host/nys og udåndingsluft over en afstand på en til to meter. Det betyder ikke, at man helt kan udelukke andre smittemåder. Noget tyder for eksempel på, at det nært beslægtede SARS virus, som huserede 2002-2003, kunne smitte gennem luft over længere afstande, men man fandt aldrig helt ud af det, fordi SARS hurtigt gik i sig selv.  Der er ingen grund til, at vi skal gå i panik over det nu. Risikoen for luftsmitte over længere afstande er under alle omstændigheder lille, men det kan være en god anledning at tænke over, om ventilationsanlægget er konstrueret rigtigt, og om det eventuelt skal have et serviceeftersyn.

      John Wozny spørger: 
      - Mange lande har langt flere dødsfald og smittede end Danmark, men hvordan ser det ud i forhold til antal indbyggere?

      • Ja, der er stor forskel, både i absolutte tal og i forhold til befolkningernes størrelse. I den ene ende ligger Italien og Spanien med langt over 100 døde/mill. indbyggere, i den anden ende ligger de skandinaviske lande med under 15 døde/mill. indbyggere. Forklaringen på den store forskel ligger både i, at man befinder sig på forskellige stadier i epidemien, og at sundhedsvæsenerne i skandinavien indtil videre nok er bedre til at håndtere de syge, end man er i Sydeuropa, hvor man blev løbet over ende fra starten af.

      Inge Jensen spørger: 
      - Der var en som sagde, at hvis man blev udsat for flere smittede (fremfor blot en enkelt), så var det farligere. Er det virkelig rigtigt?

      • Det er vist ved flere virusinfektioner, at man bliver mere syg, hvis man bliver smittet med en stor mængde virus, end hvis man bliver smittet med en mindre mængde. Det blev opdaget af den verdenskendte danske forsker Peter Aaby under studiet af mæslingedødelighed i Afrika i 1980'erne. Det er siden også vist for andre virusinfektioner, blandt andet polio. Vi ved strengt taget ikke, om det også gælder coronavirus, men det er nærliggende at antage, at det er tilfældet, og jeg synes, det er klogt at indrette sig efter det. Hvis man overholder Sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd, lever man i vid udstrækning op til ikke bare at forebygge, men også at fortynde smitten. Der er nogle særlige udfordringer, hvis man har en coronasyg i husstanden, men hvis man kombinerer de fem hygiejneråd med islolation af den syge i eget værelse, er man godt på vej.  

      Lizzie Handlos spørger: 
      - Hvorfor er der flere mænd der bliver smittet end kvinder?

      • Der er ganske rigtigt en lille overvægt af mænd, men det gælder nu ikke i alle aldersklasser. Vi kender ikke den præcise grund.

       


      Svar fra 28/3:

      Charlotte Pedersen spørger: 
      - Jeg har MS, er jeg i risikogruppen?

      • Det afhænger af, om du får medicin for MS, og hvilken slags medicin. Tal med din egen læge, som kan rådgive dig i nærmere detaljer.

      Tine Hansen spørger: 
      - Jeg har nu arbejdet hjemme 15 dage, min mand har været på arbejde hver dag. Ingen coronasymptomer. Må vi passe vores 3-årige barnebarn?

      • Hvis I har tjek på, at barnebarn og forældre ikke er syge, og der ikke er mistanke om, at de har været udsat for smitte, og hvis I selv føler jer raske og ikke hører til en af de deciderede risikogrupper, så er det OK. Følg i øvrigt så vidt det er praktisk muligt sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd – også i hjemmet.
      •  

      Svar fra 27/3:

      Anna-Grethe Nielsen spørger:
      - Jeg er meget i tvivl om, hvordan man håndterer indkøbsvarer. Jeg spritter eller tørrer emballagen af, inden jeg sætter i køleskab. Hjælper det?

      • Jeg har selv lige været ude at handle, og jeg sprittede ikke emballagerne af efter at jeg kom hjem. Selv om der teoretisk godt kan være enkelte viruspartikler på emballage, spiller det ikke den store rolle i det samlede billede. Husk at det som spiller den afgørende rolle er kontakten med mennesker og overflader, som talrige mennesker har rørt ved, og for lille afstand til andre i køen ved kasseapparatet. Det er her, den egentlige risiko er. Jeg sprittede mine hænder fra dispensoren ved indgangen til supermarkedet, og hvis alle andre også gør det, er risikoen for at forurene emballagen minimal. Jeg er også opmærksom på, at emballagen på det jeg køber ser ren og ordentlig ud (det gjorde jeg også før Coronaen kom over os). Og så vasker jeg hænder, når jeg er kommet hjem og har taget mit overtøj af.  

      Elin Meulengracht spørger:
      -Hvordan kan virus smitte når hjemmeplejen hjælper ved mad?

      • Maden smitter ikke, risikoen kan ligge i kontakten du har med den person som hjælper dig. Det klarer I ved at personen fra hjemmeplejen og du selv spritter eller vasker hænder før og efter I har været i kontakt med hinanden. Det er også fint at lufte kortvarigt ud, hvis det er praktisk muligt.

       


      Svar fra 26/3:

      Peter spørger:
      - Hvad gør man i forhold til, at man nu vil teste flere i Danmark, og man går hjemme og tror, man har corona, uden at være alvorlig syg?

      • Svar: Helt generelt gælder, at man kun skal testes hvis der er begrundet mistanke om coronavirus infektion. Det vil sige, at man har feber, ondt i halsen, ondt i muskler og tør hoste. Der er normalt ikke grund til at teste, med mindre man føler sig så syg, at man kontakter en læge. Det betyder ikke, at man dermed automatisk bliver testet. Det er lægen som afgør, om der i den konkrete situation er grund til at lave testen.  

      Henrik Kaaster spørger: 
      - Kan man blive smittet med røg eller damp fra en ryger, når han puster røg eller damp fra en e-cigaret ud fra sine lunger?

      • Svar: Røg og damp i udåndingsluften fra en ryger er ikke i sig selv smittefarlig, men synliggør blot hvad der kommer ud af lungerne på os alle sammen. Det er en synlig påmindelse om, at der er god grund til at overholde kravet om at holde afstand til andre mennesker på en til to meter, uanset om folk ryger eller ej.

      Gitte spørger:
      - Min mand har nedsat lungefunktion (svær astma). Nu har vores teenagedatter fået hoste og influenzasymptomer. Kan hun testes? Hvordan håndterer vi det?

      • Svar: Jeres datter kan godt have coronavirus infektion, men hun behøver ikke at have det. Der er også influenza virus i omløb for tiden. Mit umiddelbare råd vil være, at jeres datter bliver på sit eget værelse, og at I alle er meget opmærksomme på at overholde Sundhedsstyrelsens regler om afstand, håndvask og aftørring af fælles berøringsflader, især hvis I benytter fælles bad og toilet. Jeg kan ikke komme det nærmere her, fordi det kræver mere detaljeret kendskab til din mands sygdom og stedet hvor I bor. Kontakt jeres egen læge og tal tingene igennem.

      Birgit spørger:
      - Mand på 75 år med diabetes og lidt ondt i halsen, hvornår skal han testes?

      • Svar: For at blive testet skal han have symptomer på mulig coronavirus infektion, dvs. feber, ondt i halsen, ondt i muskler og tør hoste. Hvis symptomerne forværres med vejrtrækningsbesvær, skal I kontakte lægen, som afgør om der er grund til at lave testen.

      Finn Jørgensen spørger:
      - Hvis man lider af søvnapnø, og bliver behandlet med maskine/maske, og er under 70 år. Er man så i risikogruppen?

      • Svar: Nej, man er ikke i risikogruppen, hvis det kun er søvnapnø og man i øvrigt føler sig sund og rask.

      Svar fra 25/3:

      Lone Skov spørger:
      - Hvis ens forhøjet blodtryk er velmedicineret, og man ikke fejler andet, er man så stadig i risikogruppen?

      • Svar: Hvis du er 70 eller derover,  ja. Hvis du er <70 og i øvrigt ikke fejler noget, har du nok en lidt forhøjet risiko, men den er ikke stor.

      Michella Madsen spørger:
      - Er coronavirus farlige for os, som har epilepsi?

      • Svar: Kun i den udstrækning at coronavirus infektion giver feber. Feber kan som ved alle andre infektioner nedsætte krampetærsklen.

      Anette Ferdinand spørger: 
      - Hvis man kører i biler, som bruges af mange, for eksempel en taxa, kan der så være virus, som 'flyver' rundt i kabinen med risiko for smitte af passagerer?

      • Svar: Hvis man er den eneste i bilen, bortset fra chaufføren, og chaufføren ikke er syg, er risikoen for at der flyver virus rundt i bilen minimal. Men der kan jo sidde virus fra en tidligere passager på berøringsfladerne i bilen, og derfor skal man spritte hænder, når man er steget ud, eller gå hjem og vaske hænder. Vær opmærksom på, at du ikke får fingrene i kontakt med øjne, næse og mund i mellemtiden. Du kan også bruge handsker, men husk at vaske hænder efter at du har taget dem af.

       


      Svar fra 24/3:

      Kurt Jeppesen spørger:
      - Er der nogen statistik over, hvor mange indlagte på intensivafdelinger, der er udskrevet igen?

      • Svar: Nej, jeg har ikke overblik, og  der er måske heller ikke så meget at rapportere endnu, fordi de fleste, som blev indlagt på intensivafdelinger, endnu ikke er udskrevet. Følg med i mediernes daglige dækning af status over sygdomsudviklingen, der vil sikkert snart dukke tal op.

      Janni Knudsen spørger:
      - Er håndsprit kun til hænder? Eller kan du spritte håndtag, bordplader mm af? Et opslag på Facebook påstår dette, men folk bruger det til afspritning.

      • Svar: Ja, som udgangspunkt er håndsprit kun til hænder, fordi det også indeholder midler som glycerin, så huden ikke skal blive udtørret. Det er alene af den grund ikke praktisk at bruge håndsprit til aftørring, fordi overfladerne bliver klistrede, og det var jo ikke meningen. Desuden skal vi huske, at håndsprit er en mangelvare, som skal reserveres til hænder – og kun hænder. Tør i stedet overfladerne af derhjemme med en mikrofiberklud eller en klud med sæbe og vand. Hvis du vil gå med livrem og seler, kan du tørre efter med en vådserviet med sprit eller andet desinfektionsmiddel, eller helt lavpraktisk med et stykke køkkenrulle med husholdningssprit (93% denatureret ethanol). Det er ikke sundt at gå i spritdampe, så luft gerne ud samtidig.

      Lars Andersen spørger:
      - Vi ser i TV, at flere lande sprøjter udendørs på gader og stræder. Hvorfor sprøjtes der, og hvad sprøjter de med? Og hvorfor gør vi ikke det?

      • Svar: Jeg ved ikke, hvad de helt konkret sprøjter med, men det er et virusdræbende middel for at fjerne virus fra diverse overflader. Der er mig bekendt ikke evidens for, at det hjælper, så vi bruger det ikke herhjemme. Overhold i stedet sundhedsstyrelsens 5 simple hygiejneregler, de har en meget sikrere virkning.

      Jane Westergaard spørger:
      - Kan man blive smittet via afføring? Jeg spørger af hensyn til dem, der arbejder med kloaker, hvor der er kontakt til afføring.

      • Svar: Coronavirus patienter udskiller formentlig noget virus i afføringen, men der er ingen tegn på at det smitter, hvis man overholder de sædvanlige hygiejniske retningslinjer ved kloakarbejde, herunder brug af værnemidler.

       


      Svar fra 23/3:

      Erik Boel spørger:
      - Alle de dansker der kommer hjem fra udlandet, bliver de teste for coronavirus?

      • Nej, det er der ikke testudstyr nok til, men de skal i 14 dages hjemmekarantæne, hvis de kommer fra et risikoområde, og det gælder naturligvis også hvis de har luftvejssymptomer i form af hoste og feber.

       


      Svar fra 22/3:

      Tina Aastrup spørger:
      - Man er smittefri, når man har været symptomfri i 48 timer. Skal hosten også være væk, eller er det nok at have været feberfri i 48 timer?

      • Svar: Hvis man har haft corona, er man smittefri, når man har været symptomfri i 48 timer. Det betyder både feberfri og hostefri. Det sidste er i virkeligheden svært at afgrænse, for hvornår er man det, hosten holder jo ikke op fra den ene dag til den anden. Et mindre host i ny og næ kan være OK, men tænk over, om du nu også føler dig helt rask, inden du går ud. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt, hvis du er i tvivl. Husk under alle omstændigheder at være omhyggelig med din håndhygiejne.

      Kasper spørger:
      - Min kæreste er udekørende SOSU assistent, vi bor ikke sammen. Jeg har KOL og bor alene. Vil vi forsvarligt kunne ses, sove sammen og så videre?

      • Svar: Din kæreste kommer jo ud blandt rigtig mange mennesker i kraft af sit arbejde. Jeg synes, det er OK, at I mødes under forudsætning af, at hun føler sig rask og under forudsætning af, at I begge overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejnekrav, herunder afstand og hyppig håndvask. I bør ikke sove sammen. I bor jo ikke sammen nu, så det er ikke så indgribende, hvis I sover hver for sig, indtil vi har bedre styr på smitten.  

      Vibeke Larsen spørger:
      - Vi er bedsteforældre på 75 og 76 i Sønderjylland, hvor den ene får stråler mod protesta. Skal besøg af børnebørn 7 og 10 på Fyn aflyses i påsken?

      • Svar: I tilhører begge risikogruppen, og det er ikke til at sige, om jeres børn og børnebørn kommer i kontakt med en smittet og kan bringe smitten videre til jer. Jeg ved godt det er surt, men jeg synes det vil være klogest for jer alle, at familiesammenkomsten her i påsken aflyses. Knyt i stedet kontakt over facetime og sociale medier. Det smitter ikke, og så kan I bruge tiden til sammen at planlægge - og glæde jer til en lang forlænget weekend med familiefest på et senere tidspunkt, hvor det hele er vel overstået.

       


      Svar fra 21/3:

      Pernille Pedersen spørger:
      - Det undrer mig, at man ser italienske syge og bedøvede blive lagt på maven som del af behandlingen. Svarer det ikke lidt til vuggedød?

      • Svar: De ligger nok ikke på maven hele tiden, men bliver vendt om på ryggen igen i en tid. Grunden til at man ændrer på patienternes lejring er at man derved sikrer den bedste iltoptagelse fra de syge lunger og dermed den livsvigtige iltoptagelse i kroppen. De lungeafsnit som ligger nederst bliver iltet dårligst, fordi der ophobes væske og betændelsessekret i lungesækkene, men blodet løber stadig igennem. På den måde opstår der et misforhold mellem iltningen af lungesækkene og den blodgennemstrømning, som skal sikre at ilten transporteres fra lungesækkene rundt i kroppen. Ved at vende patienterne en gang i mellem sikrer man en mere ligelig fordeling af luft og blod i lungerne, så at den samlede iltoptagelse bliver bedre. Det betyder også at man bedre kan få renset lungerne for den skadelige ophobning af væske og betændelsessekret.

      Lillian Holm spørger:
      - Hvorfor har man så travlt med at få dansker hjem fra udlandet Er det ikke bedst de bliver hvor de er frem for at komme hjem med smittefare?

      • Svar: Alle lande tænker jo først på deres egne borgere, og folk føler sig naturligt mest trygge ved at komme hjem til DK. Ved at hente vores egne borgere hjem aflaster vi også værtslandene, som mange steder er hårdt spændt for.

      Jytte Bæk spørger:
      Sundhedsstyrelsen skriver, at sosuhjælpere/sosuassistenter kan blive testet, hvis de har symptomer, men lægen kan ikke. Hvad gør man så?

      • Svar: Læger kan faktisk godt blive testet, hvis der er grund til det. Det afhænger af flere ting og aftales lokalt. 

      Jane Thomsen spørger:
      - Vores datter studerer i København og bor på kollegieværelse, vil det være okay, at hun rejser hjem til sin forældre på Fyn?

      • Svar: Hvis hun ikke har været udsat for smitte, og hvis I ikke hører til risikogrupperne, er det helt OK. I skal så vidt muligt overholde Sundhedsstyrelsens hygiejneregler også derhjemme.

      Merri Nielsen spørger:
      Hørte i dag i TV, at mundbind ikke har den store effekt mod at blive smittet, men en effekt for at afgive smitte – passer det?

      • Svar: Det er rigtigt at coronapatienter skal have mundbind på for ikke at afgive smitte, når de transporteres til hospitalet. Det er også korrekt, at personalet har særlige mundbind og visir på, når de plejer og behandler coronapatienter, for at beskytte sig selv. Det virker kortvarigt, men for at mundbind skal være effektive, skal de skiftes jævnligt, ellers blive de fugtige og dermed mindre sikre og mere ubehagelige at gå med.

        Vi anbefaler ikke, at alle tager mundbind på i det offentlige rum, som vi ser det i Sydøstasien og i Norditalien. Der er ikke megen dokumentation for at de virker, og de indgyder blot folk en falsk følelse af sikkerhed. Det afgørende er at man vasker hænder og i det hele taget overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd

      Jette Nielsen spørger:
      - Hvilken medicin får man mod Corona, er det penicillin?

      • Svar: Patienterne får lindrende medicin for at afbøde symptomer, men vi har indtil videre ikke nogen medicin, som virker på coronavirus. Der er forsøg i gang med eksperimentel medicin rettet mod coronavirus. Opmærksomheden samler sig især omkring to stoffer: 1) remdesivir, som for år tilbage blev udviklet til behandling af det nærtbeslægtede SARS corona virus, men som aldrig kom i brug, og 2) klorokin, som er et gammelt velafprøvet stof til forebyggelse og behandling af malaria. Der vil nok gå nogle måneder, inden vi ved om de to stoffer virker på det coronavirus, som gør folk syge lige nu.

      Lena Bang spørger:
      - Jeg handler ind med skinhandsker på og tager dem først af, når jeg er kommet hjem. Kan de blive inficeret? Er det bedre med plastikhandsker?.

      • Svar: Det er OK med dine egne skindhandsker, men de kan godt blive forurenet med virus, så husk at vaske hænder når du har taget dem af derhjemme.

      Karen Hansen spørger:
      - Hvordan kan det være, at der er så mange i “varme lande”, der er smittet, når vi hele tiden får at vide, at virus ikke kan lide varme?

      • Svar: Godt spørgsmål, jeg kan godt forstå din tvivl. Forklaringen er nok, at sydpå er befolkningstætheden mange steder større end hos os,  folk lever mere i det offentlige rum, rører mere ved hinanden og bor i det hele taget flere mennesker på mindre plads. Hertil kommer at samfundsstrukturen og sundhedsvæsenet ikke alle steder er lige så velorganiseret som her. Det er dog alt sammen formodninger, vi ved det faktisk ikke.  

       


      Svar fra 20/3:

       

      Jacob Nielsen spørger:
      - Hvordan så marts ud på nuværende tidspunkt sidste år? Antal influenzarelaterede dødsfald, på intensiv, lagt i respirator, osv.

      • Svar: Vi havde influenza i cirkulation i samfundet sidste vinter, men det så ganske fredeligt ud. Jeg har ikke tal på indlæggelser på intensiv og influenzarelaterede dødsfald, men det overordnede indtryk var lav influenzaaktivitet med få alvorligt syge.

      Helle Thomsen spørger:
      - Kan virus sætte sig på handsker, halstørklæde, overtøj ?

      • Svar: Det kan det godt, men det tørrer hurtigt ud og mister sin evne til at inficere. Uanset det, skal man huske at vaske hænder, når man er kommet hjem fra byen og har taget sit overtøj af,

      Cecilie spørger:
      - Vi er to voksne og et barn på 3 år. Vi var alle syge med forkølelse, men været raske siden 16/3. Hvornår må vi se bedsteforældre igen?

      • Svar: Hvis jeg forstår jer ret, føler I jer alle raske nu. Med corona siger vi, at man ikke længere smitter, når man har været symptomfri i 2 døgn. I relation til  jeres bedsteforældre betyder det, at I godt må besøge dem, men husk at holde afstand og vaske hænder før I besøger dem, og I er i tvivl om det forsvarlige i at besøge dem, så lad være. Brug fx facetime i stedet. Uanset, overhold sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd, se her.

      Anita Lauritsen spørger:
      - Hvis man har haft influenza kan man få blive smittet igen af den her Corona virus?

      • Svar: Ja, det er to forskellige virus. Det betyder at man godt kan få coronavirus infektion, hvis man har haft influenza - og omvendt

      Benthe Knudsen spørger:
      - Hvordan ser det ud med tøjvask / smitte, når 9 lejligheder er fælles om en vaskemaskine, ved jo ikke om nogen bærer smitte?

      • Svar: Vask med sæbe og vand fjerner langt det meste virus, og hvis man vil være helt sikker kan man vaske på 60 grader, som med sikkerhed slår virus ihjel. Husk at sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd også gælder, når man går i vaskekælderen, og husk under alle omstændigheder at vaske hænder, når du er kommet op i lejligheden igen

      Susanne Krog spørger:
      - Kan man være sammen med en syg/smittet uden selv at få Corona? Med andre ord: bliver man sandsynligvis syg, hvis fx ens ægtefælle bliver syg?

      • Svar: Der er naturligvis en risiko for, at man også selv bliver syg, fordi man er tæt på hinanden, og fordi man kan smitte kort før man opdager at man er syg. Det er dog langt fra sikkert, at man bliver syg, selv om man bor i samme bolig, hvis man er opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd.

      Kurt Landtved spørger:
      - Hvordan opnås immunisering? Hvorfor er der ikke nysmittede i Wuhan længere? Der må stadig være 80-90%som IKKE har haft sygdommen?

      • Svar: Når virus trænger in i kroppen, møder det immunsystemets celler, som over 1-2 uger opbygger immuniteten. I immuniteten indgår både antistoffer rettet direkte mod virus og immunceller, som dræber virusinficerede celler. Det er langt fra alle indbyggere i Wuhan der har haft coronavirus infektion, og alligevel stoppede epidemien. Det kan lyde mærkeligt, men skal ses i sammenhæng med at der opstår såkaldt flokimmunitet i befolkningen. Det betyder at når et vist antal individer i befolkningen er blevet immune, har virus ikke længere mulighed for at smitte på kryds og tværs som tidligere, og derfor dør epidemien ud. De som endnu ikke har haft sygdommen bliver på den måde beskyttet af de mange som har haft sygdommen, selv om de altså ikke selv er immune. Myndighedernes mange forholdsregler spiller naturligvis også en stor rolle for at epidemien dør ud, inden alle er blevet syge.

      Søren Nielsen spørger:
      - Alkohol i håndsprit dræber jo virus. Virker alkohol i fx i snaps eller whisky også dræbende på virus i kroppen, hvis man drikker det?

      • Svar: Nej, desværre ikke. For at sprit skal virke på virus og bakterier skal vi op på over 70%. I snaps og whisky er alkoholprocenten kun ca. 40. Drikke med højere alkoholprocenter skal man holde sig fra, fordi de er farlige, særligt i den aktuelle situation, hvor vi skal beskytte os mod et luftvejsvirus. De kan ødelægge vores luftvejsepitel, som jo netop skal beskytte os mod virus, og man når ikke op på en virusdræbende koncentration, fordi alkoholprocenten hurtigt fortyndes på slimhinderne. 

      Lone Sinnbeck spørger:
      - Hvad hvis man skal vælge om man vil i kemobehandling efter kræftoperation? Hvor tungt skal man lade coronarisikoen veje?

      • Svar: Frygt for corona bør ikke udskyde nødvendig behandling, men jeg kan ikke svare generelt på dit spørgsmål, fordi det afhænger af en række ting omkring din sygdom. Tal med din egen læge om det, så finder I nok en fornuftig løsning. Overhold under alle omstændigheder sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd.

      Christine spørger:
      - Hvor længe skal vi realistisk forvente, at børnene skal være hjemme fra skole endnu?

      • Svar: Det er svært at svare på lige nu, fordi det afhænger af hvordan epidemien udvikler sig. Det vil dog ikke undre mig, hvis vi kommer ud i en forlængelse.

      Arne Rasmussen spørger:
      - Hvorfor hører vi ikke om nogen, som er blevet raske? Er det fordi ingen er det eller?

      • Svar: Langt de fleste vil heldigvis blive raske igen. Det gælder også de med alvorlig infektion. Når vi ikke har hørt så meget om dem endnu, er det fordi det store flertal først er blevet syge for ganske nyligt.

       


      Svar fra 19/3:

       

      En anonym spørger:
      - Kan jeg ses med min kæreste, selvom vi ikke bor sammen? Eller skal man have to meters afstand? Begge vores mødre har nedsat lungefunktion.

      • Svar: I kan ses og være sammen fuldstændig som sædvanligt, men hvis den ene af jer får symptomer, som kan minde om corona, skal I nok være lidt mere tænksomme og holde afstand. Det samme gælder i forhold til jeres mødre. Overhold sundhedsstyrelsens fem enkle hygiejneregler, som vi efterhånden har berørt mange gange i denne spørgekasse, - kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

      Lotte Hansen spørger: 
      - Hvorfor tester man ikke flere mennesker for Covid-19?

      • Svar: Vi tester faktisk rigtig mange. Men det er rigtigt, at vi ikke længere tester så massivt i forbindelse med smitteopsporing, fordi nu regner smitten for udbredt i samfundet. Det indebærer, at vi overordnet set er gået fra inddæmningsstrategi til afbødningsstrategi. Det betyder i praksis, at vi koncentrerer kræfterne om fortrinsvist at teste de, der er syge, så at vi kan give dem den rette behandling og forhindre, at de smitter videre, hvis de har corona.

      Stella Hansen spørger: 
      - Må jeg gå på vaskeriet med mit vasketøj, selvom jeg har astma og fibromyalgi og derfor er i høj risiko gruppen? Der kommer jo mange hver dag.

      • Svar: Det må du gerne, hvis du er opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd, herunder især holde afstand og vaske/spritte hænder, efter at du har rør ved ting i vaskeriet.

      Poul Blaabjerg spørger: 
      - Hvor længe kan virus leve udenfor mennesket?

      • Svar: Vi regner med, at virus maksimalt kan overleve på ting i miljøet i 48 timer. Det gælder især, hvis det er indkapslet i snotklatter o. lign.

      Marlene spørger: 
      - Vi har måske haft corona herhjemme. Hvordan ved vi hvornår vi er smittefri?

      • Svar: Når I har været symptomfri i to døgn, er I med sikkerhed smittefri. Husk at vaske hænder, inden I bevæger jer ud i samfundet.

      Søren Rasmussen spørger: 
      - Jeg er en mand på 54 år, der har for højt blodtryk, astma og morpheus chrom (det er en betændt tyktarm). Skal jeg passe ekstra på?

      • Svar: Ja, det skal du nok. Noget tyder på, at du hører til risikogruppen, men gå ikke i panik af den grund. Du kan stadig færdes i det offentlige rum, blot du er ekstra opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd.

      Randi Hansen spørger: 
      - Er der nogle af de alvorlige tilfælde (fra intensiv og koma), som bliver raske igen, og hvad gør at de bliver raske?

      • Svar: Ja, langt de fleste (mere end 75%) bliver raske igen. Vi har jo fortsat ikke nogen rigtig effektiv behandling mod virus, så opgaven for os er at understøtte kroppens funktioner, herunder iltning af blodet under selve sygdomsforløbet, indtil kroppens immunsystem har bekæmpet virus.

       


      Svar fra 18/3:

      Lisbeth Raasing spørger:
      - Hvorfor skal jeg gå på arbejde, når jeg har en kronisk sygdom(KOL), jeg arbejder på en døgninstitution for voksne udviklingshæmmede.

      • Svar: Det påhviler arbejdsgiveren at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den ansatte i sit daglige arbejde så vidt muligt er sikret mod smitte, ellers kan omplacering finde sted. Tal med din arbejdsleder om det, så finder I nok en løsning under hensyntagen til, at du har KOL.

      Ulla Madsen spørger:
      - Vi er et ældre ægtepar, der holder os inde. Hvad gør vi hvis den ene får corona? Skal den anden så flytte?

      • Svar: Nej, der er ingen regler for, at man skal flytte fra hinanden. Man bliver sammen ”i medgang og modgang”, og den raske passer den syge. Følg så vidt muligt sundhedsstyrelsens generelle hygiejneråd, herunder god håndhygiejne. Det er fornuftigt at gøre ekstra rent og lufte godt ud, så smittebelastningen i boligen minimeres.  Hvis der er plads nok, kan den syge eller raske eventuelt flytte ind i et rum for sig, men det er ingen nødvendighed. Den raske skal være sig bevidst, at hun/han sandsynligvis er smittet og derfor ikke bør besøge andre, især de som hører til risikogrupperne.   

       


      Svar fra 17/3:

      Alle svar fra Hans Jørn Jepsen Kolmos udkom 17/3 som en samlet artikel. Den kan du læse her:

      Læs også Professor giver fynboer svar: Virker mundbind, og dør virus i fryseren?


      Svar fra 16/3:

      Tino spørger:
      - Hvorfor er det, at de på mammografien, folkeundersøgelsen, skal på arbejde? Her står de helt tæt på den enkelte, men intet en ændret her.

      • Svar: Det er jeg ikke den rette til at svare på. Spørg på OUH.

      Marlene Lilienhoff spørger: 
      - Hvordan skal almindelige mennesker forholde sig, hvis de har været i kontakt med en Corona-smittet?

      • Svar: De skal være opmærksomme på, om de selv udvikler symptomer på corona, og hvis det sker, skal de holde sig hjemme og kontakte sundhedsvæsenet, hvis de udvikler alvorligere symptomer som åndenød og høj feber. Uanset om de bliver syge eller ej, skal de nok holde sig på afstand af ældre og svækkede i 14 dage fra de har været udsat for smitte.

      Niels Duedahl spørger: 
      - Hej Jeg undrer mig over, at læger og sygeplejersker m.fl. omgås de syge og svageste uden at være testet for corona. Hvorfor må de det? Er det ikke risikabelt?

      • Svar: Nogen skal jo tage sig af de syge. Testen er ikke til megen gavn her, men personalet skal gå hjem, hvis de selv bliver syge. Det er altså symptomerne og ikke testen, som definerer om personalet udgør en risiko. Personalet er trænet ansvarligt og er meget opmærksomme på det problem, du rejser.

      Christian Caspersen spørger:
      - Hvordan skal jeg holde mig, når jeg kører med tøj for Røde Kors? Jeg har nogle gamle forældre, som jeg kommer hos.

      • Svar: Jeg tror ikke, det er en risiko at køre med tøj for Røde Kors. Du skal opføre dig helt almindeligt og overholde anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Hvis du kommer i nær kontakt med en coronasyg, skal du nok holde afstand til dine forældre de næste 14 dage, og det gælder naturligvis også, hvis du selv bliver syg. Så skal du gå hjem, og du skal ikke opholde dig i samme rum som dine forældre.

      Peder Leo Hansen spørger: 
      - Jeg vil gerne besøge familie i Odense og også på Langeland. Skal vi køre eller blive hjemme indtil videre? Jeg bor i Lyngby nord for København.

      • Svar: Du kan roligt tage af sted, hvis du ikke har været i tæt kontakt med syge, eller selv er syg.

      Olof Blidstrand spørger:
      - Må vi bære coronamaske eller er der maskeforbud?

      • Svar: Der er ingen, der forbyder dig at gå med maske, men det er en overflødig foranstaltning. Der er ingen evidens for, at de beskytter mod corona, medmindre man er i meget tæt kontakt med syge, sådan som læger og sygeplejersker er på et hospital.

      Line spørger: 
      - Jeg har en kæreste ved den dansk/tyske grænse. Vil han kunne kom op til mig? Og omvendt?

      • Svar: Grænsen er jo lukket begge veje, og man har kun lov at passere, hvis man har et anerkendelsesværdigt ærinde. Jeg tror ikke almindelige familiebesøg falder ind under det, men spørg eventuelt grænsemyndighederne, hvis du har særlige grunde.

       

       


      Svar fra 15/3:

      Dries Van der Hagen spørger: 
      - Kan man blive smittet af en anden chauffør, hvis vedkommende nyser i sin bil, hvor virussen så kommer ud af bilens blæsersystem?

      • Svar: Hvis jeg forstår spørgsmålet ret: en smittet syg chauffør nyser inde i sin bil, og virus suges ud med blæsersystemet til medtrafikanter uden om bilen.

        Nej, det vil jeg anse for helt usandsynligt. For at blive smittet skal der en vis virusmængde til. Der vil være så stor en fortynding på virusmængden i dette tilfælde, at risikoen er minimal.

      Helena Andersen spørger: 
      - Hvorfor tester vi nu kun alvorligt syge? Må sandheden ikke komme frem? Skræmmende, ellers kun noget man ser i ikke-demokratier.

      • Svar: Det skal ses i sammenhæng med, at virus nu er spredt til mange mennesker ude i samfundet. Overordnet set betyder det, at vi går fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. Det betyder i praksis, at vi fra nu har mindre fokus på at finde alle smittede, og i højere grad koncentrerer os om at beskytte de udsatte grupper og sikre de syge en effektiv behandling, samtidig med at vi sikrer, at de ikke smitter videre. Derfor giver det god mening primært at teste de, som har feber og symptomer fra luftvejene, dels for at kunne behandle dem bedre, dels for at kunne tage forholdsregler mod at de smitter videre. Det skal også ses i lyset af, at det er de syge som er mest smittefarlige, hvis ikke man træffer de rette forholdsregler.

      Jørn Kjeld Larsen og Connie Pedersen spørger: 
      - Hvis man har haft corona, udvikler man så antistoffer, så man opnår immunitet? Vil man så ikke kunne få det igen, når man forventer spredning i fase to?

      • Svar: Ja, det regner vi med. Det betyder, at man næppe bliver syg igen i en eventuel fase to, hvis en sådan skulle opstå i efteråret eller næste vinter. Det forudsætter, at virus ikke ændrer sig afgørende. Jokeren er, at vi ud fra virussets nukleinsyreindhold (RNA) kan have en mistanke om, at det hen over tid muterer, ligesom influenza - og andre forkølelsesvirus. Hvis det sker, kan man godt blive syg igen, men det bliver næppe så slemt som i første fase, fordi man trods alt har en vis immunitet.

      Sarah spørger: 
      - I skriver, man skal have alle symptomer, men flere smittede har globalt udmeldt, at de ikke havde nogle symptomer. Hvordan kan det være?

      • Svar: Patienter med de klassiske symptomer feber, hoste og influenza-lignende symptomer udgør kun toppen af isbjerget. Der vil herudover være rigtig mange patienter som kun får en snert af sygdommen, og derfor ikke har alle symptomer. Og endelig vil der formentlig være endnu flere, som slet ikke får symptomer. De sidste to grupper kan vi kun finde ved efterfølgende at teste en større stikprøve af befolkningen for antistoffer mod Covid-19. Det har først og fremmest akademisk interesse og er ikke noget, der er aktuelt nu.  

      Svar fra 14/3:

      Anca Nielsen spørger:
      Besøg af frisør eller negle/fodspecialist. Er det uforsvarligt med hensyn til smittefare af coronavirus, selvom man holder afstand?

      • Svar: Man kan godt gå til både fodterapeut og frisør, blot man overholder de almindelige hygiejneråd: ingen håndtryk, kys og kram mm, og at man sørger for at vaske/spritte hænder før og efter. Det forudsætter naturligvis, at hverken frisøren, fodterapeuten eller én selv er syg og snottet. I virkeligheden ville det være fornuftigt, hvis frisørsalonen have en spritflaske stående og tilbød kunderne at spritte hænder før og efter som en del af besøget.

      'SD' spørger:
      - Mine forældre er 80 og 84. De har ingen eksisterende sygdomme eller svagheder. Er de særligt udsatte, og bør de holde sig hjemme?

      • Svar: Alder over 70 år er en risikofaktor. Det betyder ikke at de skal gå i hjemmeisolation. Hvis de er raske må de gerne handle ind. Men de skal undgå store sammenkomster og være opmærksomme på, at overholde de almindelige hygiejneregler: Ingen håndtryk, kys og kram, så vidt muligt rimelig afstand til andre og under alle omstændigheder god håndhygiejne, det vil sige vask med sæbe og vand eller blot håndsprit, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

      Cuibar Zaharescu Elena spørger:
      - Burde jeg føde hjemme eller på hospitalet, hvor der er mange med coronavirus?

      • Svar: Du kan roligt føde på hospitalet. Risikoen for at blive smittet af corona på et velfungerende hospital er formentlig meget lavere, end ude i samfundet ellers.

      Capella Jørgensen spørger:
      - Jeg har Colitis ulceRosa og får purimmun som behandling. Er jeg særlig udsat, og skal jeg blive hjemme fra arbejde?

      • Svar: Det kan jeg ikke svare præcist på, for det afhænger af hvor meget immundæmpende medicin du får, og om der er ro i sygdommen. Tal med din praktiserende læge eller de læger på hospitalet, som har dig i behandling.

      Stine spørger: 
      - Jeg har ondt i halsen, og jeg er en lille smule forkølet og har lidt hovedpine. Jeg føler mig ikke som sådan syg. Er det noget, jeg skal være bekymret for?

      • Svar: Det kan godt være forstadiet til corona, men der er mange virus og bakterier i omløb, som kan give de samme symptomer. Der er ingen grund til bekymring, men tag tingene en dag ad gangen, og vær opmærksom på ikke at smitte andre. Det vil sige - hold afstand og vask hænder.

      Lars Henriksen spørger:
      - Hvad med myg?

      • Svar: Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at myg overfører corona. Med alt hvad vi indtil nu ved, udbreder smitten sig fra menneske til menneske ved kontakt og gennem luften inden for arms afstand, hvis man er snottet og nyser. 

      Anonym spørger: 
      - Hvorfor får vi ikke at vide, hvor de smittede befinder sig ? Altså så man kan tage højde for, hvor store konsekvenserne er for uforsigtighed? Mange siger, at det nærmest kun er i hovedstadsområdet og at det derfor ikke er så overdrevet på Fyn. Jeg synes ikke, der kommer nok informationer.

      •  Svar: Jeg tror, man gør klogt i at handle efter, at man kan blive smittet overalt i landet. Det er rigtigt, at der er flest diagnosticerede syge i hovedstadsområdet, men det er jo også der, hvor de fleste mennesker bor tæt sammen. De erkendt syge udgør kun toppen af isbjerget. Der er et stort ”mørketal”, det vil sige smittede, som ikke er særligt syge, og som ikke selv ved, at de er smittet. De udgør i virkeligheden et større smitteproblem end de syge, fordi de går rundt ude i samfundet i modsætning til de syge, som holder sig hjemme i sengen.

      Jens Andersen spørger:
      - Hvor reel er virussen. Hvad er dødeligheden? Svarer den til den sorte pest, for det opfører vi os lidt som om.

      • Svar: De italienske erfaringer tyder på, at to til fire procent af de erkendt syge dør. Men det er et gennemsnitstal. Der er stort set ingen dødsfald blandt børn og voksne under 50. De fleste dødsfald sker blandt de som har en kronisk sygdom og er over 70. Der er formentlig et stort ”mørketal” af personer  med lette sygdomstegn, som ikke kommer med i sygdomsstatistikkerne, fordi de ikke behandles i sundhedsvæsenet. Hvis vi tæller alle dem med, skal dødstallene ovenfor justeres ned. Det vil sige, at sygdommen ikke er helt så farlig, som man i første omgang kan få indtryk af.

        Corona er en grim oplevelse for os alle, men det tåler ingen sammenligning med middelalderens Sorte Død. Her var dødeligheden langt højere, blandt andet fordi man ikke havde adgang til et effektivt sundhedsvæsen, som vi har i dag.  


      Svar fra 13/3:

      Henrik Larsen spørger:
      - Jeg er kronikker, jeg har nedsat lunge funktion og anvender maskerespirator. Jeg har også fået vaccine mod lungebetændelse. Jeg har hørt, at det kan gøre forløbet mildere, men ved ikke om det passer. Er der andet, jeg kan gøre uden at gå i panik?

      • Svar: Ingen grund til panik. Følg Sundhedsstyrelsens råd om afstand til andre mennesker, ingen håndtryk, kys og kram. Og husk i hverdagen god håndhygiejne med sæbe og vand eller håndsprit.

      Kurt Sveistrup spørger:
      - Vi hører, at covid-19 kan overleve i op til 48 timer. Gælder det ved alle temperaturer.

      • Svar: Ja, ved temperaturer under 60 grader. Over 60 grader vil virussets proteiner nok blive ødelagt, men uanset temperatur er det altid en god ide at aftørre forurenede flader med en spritklud.

      Ahmad Iqbal Awan spørger:
      - Hvor lang tid vil det cirka tage for at finde en kur? Og hvilke effekter kommer det til at have for samfundet?

      • Svar: Det vil nok tage mindst 1-1½ år at finde en sikker og effektiv vaccine. Vi har ingen kendte ”antibiotika” mod coronavirus, så det vil nok tage endnu længere tid.

      Bo Johansen spørger:
      - Jeg er mand, 47 år. Jeg har haft feber siden mandag ca. 38-38,8. Jeg har ikke haft hoste, men er dog lidt øm i muskler. Lyder det ikke som influenza og ikke corona. Jeg har været hjemme siden mandag.

      • Svar: Svært at sige med sikkerhed. Bliv hjemme til du er rask, og undgå i mellemtiden for en sikkerheds skyld kontakt med svækkede og ældre.

      Cecilie Larsen spørger:
      - Må man som enlig mor bo ved familie i de næste 14 dage, eller skal man være ved sig selv? Det er svært at studere hjemmefra med en knægt på 1,5 år.

      • Svar: Det er helt OK at bo i familie med få personer. Overhold Sundhedsstyrelsens hygiejneretningslinjer ved kontakter uden for familien (afstand, ingen håndtryk, kys og kram og god håndhygiejne).

      Flemming Kajberg spørger:
      - Er man ekstra udsat, når man har diabetes?

      • Svar: Ja, diabetes udgør en risiko for alvorligere forløb af corona, uden at man skal gå i panik af den grund.

      Camilla Jensen spørger:
      - Nu har jeg haft feber, hoste og forkølelse i nogen tid. Ind til videre har lægerne ikke ville teste mig, fordi jeg ikke har været i direkte kontakt med nogle med coronavirus og heller ikke med folk fra udlandet. Nu er der blevet meddelt på et pressemøde, at folk fremover skal se symptomer som feber, forkølelse og hoste som corona og gå i isolation. Skal jeg også gå i isolation? Og hvad med min familie, der bor her? De har ingen symptomer.

      • Svar: Ja du skal se på situationen, som om det er corona og gå i hjemmeisolation. Familien hører nok med i den udstrækning, det er praktisk muligt. Husk god håndhygiejne, når raske familiemedlemmer går ud og handler ind.

      Sofie spørger:
      - Vi har besøg af vores bedstefar, og vi har valgt at gå i frivillig karantæne. Vores bedstefar vil gerne hjem til sin lejlighed og gå i karantæne der, men er det ansvarligt?

      • Svar: Det er helt OK at sende bedstefar hjem til København. Fint, hvis en af jer kører ham hjem og handler ind for ham. 

      Nikita Martynov spørger:
      - Skal man have alle symptomer på en gang, eller kan ondt i halsen og grøn slim også betyde, at man har corona?

      • Svar: Ja, man skal have hele pakken af symptomer: feber, hoste m.m.