I det fynske folks tjeneste

Lægens svar: Det vil fynboerne vide om corona

Professor Hans Jørn Kolmos svarer på de spørgsmål, fynboerne står med nu, hvor skoler og uddannelsessteder holder lukket og mange er sendt på hjemmearbejde samtidig med, at folk er blevet bedt om at holde afstand til hinanden.

Professor og pens. overlæge Hans Jørn Kolmos. Foto: Robert Wengler

Coronavirus har fået myndighederne til at lukke skoler, uddannelsessteder og udstede forbud mod at forsamles mere end 10 mennesker. Den slags afføder spørgsmål, som du nu kan stille os her.

Læs mere om, hvem Hans Jørn Jepsen Kolmos er her:

Hans Jørn Jepsen Kolmos svarer på de lægefaglige spørgsmål, som I har sendt os. 


Svar fra 4/4:

Flemming Rosenlyst spørger: 
- Er der en statistik over de smittede og døde af corona, om de har fået den influenzavaccine som tilbydes hvert år?

  • Svar: Nej, ikke mig bekendt. Men spørgsmålet er interessant og helt relevant. Vi diskuterer i disse år, om en vaccine også kan have virkning på andre infektionssygdomme end den sygdom, den gives imod. Vi ved ikke, om noget sådant gør sig gældende for influenzavaccine, men det kunne godt fortjene at blive undersøgt nærmere, når coronaen er overstået. Det kunne også være med til at belyse, om der i den aktuelle epidemi har været et samspil mellem corona og influenza virus. Der er dog ikke meget, der tyder på det, for indberetningen af influenzatilfælde er faldet drastisk under de meget skrappe forholdsregler, vi har taget i brug mod corona.

Tove Damgaard spørger: 
- Jeg har læst, at man planlægger at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelse i forbindelse med coronapandemien. Kan I undersøge det nærmere?

  • Svar: Ja, det har jeg også hørt, men jeg ved ikke mere lige nu. Rationalet skulle være, at vi med vaccination mod lungebetændelse (dvs. mod pneumokokbakterier) beskytter ældre mod at få en pneumokok-lungebetændelse oven i lungebetændelsen med coronavirus. Erfaringerne fra influenzaepidemier viser at pneumokok-lungebetændelser oveni influenzaen kan komplicere sygdomsforløbet rigtig meget.

Bente Bjørnskov spørger: 
- Er det korrekt forstået, at der kun er sikker effekt af håndsprit, hvis det bruges på tørre hænder?

  • Svar: Ja, hænderne skal være tørre eller aftørret, hvis de er våde efter håndvask. Årsagen er, at man ellers kommer til at fortynde den håndsprit, man tager på, til koncentrationer under 70%, hvor sprit ikke længere virker sikkert dræbende på virus og bakterier. Husk at håndspritten skal indgnides til tørhed, dvs i op til 30 sekunder. Ellers kommer spritten ikke ind i alle folder og sprækker, og så opnår man ikke det ønskede resultat. Husk også at fingerringe og håndsmykker kan forringe resultatet. Af samme årsag bærer sundhedspersonale ikke fingerringe og håndsmykker. Overvej at reducere på antallet af ringe og smykker eller læg dem helt til side i den nuværende periode, hvor det brænder på.  

Sanne Poulsen spørger: 
- Er det ok at spise mad "to go" fra pizzarier, Jensens Bøfhus og lign., eller kan det være inficeret med corona?

  • Ja, ingen problem i det, og fint hvis man på den måde støtter restauranterne. Men vask hænder før du spiser og efter at du har lagt emballagen i affaldsspanden.

Kurt Landtved spørger: 
- Hvordan sker immunisering? Hvis man lemper, når der stadig kun er få procent, som har været smittet, så blusser det vel bare op igen?

  • Ja, det er jo det dilemma vi står i, og som gør det kompliceret at lukke samfundet op igen. Der er ingen, der har den færdige recept på, hvordan vi gør, men mon ikke vi skal starte med at få skoler og daginstitutioner til at fungere igen under en eller anden form, så forældrene kan komme ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidig skal vi have et system til at inddæmme de mindre udbrud, som uvægerligt vil opstå. Det handler rigtig meget om at få testkapaciteten op og få etableret et velfungerende system til kontaktopsporing. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan vi gør, og hvornår vi kan lukke op. Det sidste forudsætter, at vi har fået styr på den aktuelle smittespredning. Smittetallene antyder, at vi er godt på vej med det.  

 


Svar fra 3/4:

Vanja Bredgaard spørger:
- Skal de mennesker, som kommer hjem fra udlandet, ikke gå i hjemmekarantæne i 14 dage? Jeg har kendskab til mindst en, som ikke overholder dette.

  • Svar: Jo hvis man kommer hjem fra et land, hvor corona er udbredt, bør man gå i hjemmekarantæne i 14 dage.

Mogens Berg Pedersen spørger:
- Hej, jeg vil meget gerne høre, hvor mange gange, og hvor længe, en typisk mundmaske kan bruges?

  • Svar: Det er engangsudstyr, der skal skiftes når masken er fugtig, og den skal altså ikke genbruges. Lad mig understrege helt klart: masker skal bruges til veldefinerede opgaver, fx af lægen når man tilser og behandler syge (for at beskytte sig mod smitte fra patienten). De kan også bruges af den syge under transport til hospitalet eller evt. i venteværelset før man tilses af lægen (for ikke at smitte andre). De skal aftages når opgaven er udført, og ikke genbruges.   

Finn Sørensen spørger:
- Eksperter snakker om en anden bølge til efteråret. Mit spørgsmål er, hvor kommer den fra?

  • Svar: En evt anden bølge til efteråret vil typisk komme fra den sydlige halvkugle, hvor det er vinter, mens det er sommer hos os. Sådan er det med forkølelse og influenza. Vi ved strengt taget ikke, om det også vil være tilfældet med corona, men vi gør nok klogt i at forberede os på, at det vil kunne ske.

Jesper spørger:
- Hvorfor desinficerer man ikke værnemidler som masker og hansker, så det kan genbruges ? Der findes jo både UV-lys og Ozon som nedbryder vira.

  • Svar: Handsker og masker er designet som engangsudstyr, der ikke egner sig til genbrug.  

Anne-Lise spørger:
- Hvis coronavirus kan overleve fedt, har man så større risiko for at blive smittet, hvis man smører sig med håndcreme efter håndvask?

  • Svar: Nej, det tror jeg ikke. Mig bekendt kan corona ikke overleve i fedt. Tanken er muligvis opstået, fordi der har været talt om, at virus på sin overflade har fedt-protein strukturer, som kan opløses i sæbe, der jo også er fedtstof. Det betyder dog ikke at virus overlever, men derimod at dets overfladestrukturer går itu, så at det mister sin smitsomhed og dør. Du kan roligt fortsætte med at bruge håndcreme efter håndvask med sæbe og vand. Det hindrer udtørring og sprækkedannelse i huden, som gør det meget vanskeligere at vaske hænderne rene. Intakt hud er en vigtig forudsætning for sikre god håndhygiejne. Det ved vores medarbejdere i sundhedsvæsenet alt om, men nu forplanter problemet sig ud i samfundet i takt med at vasker hænder meget hyppigere end før. Så helt OK med hyppig brug af håndcreme på tør hud. Der er ingen grund til at tro at virus overlever på hænderne af den grund.

 


Svar fra 1/4:

Anette Laursen spørger:
- Min mand på 62 og søn 32 får astmamedicin, må vi besøge barnebarn på 3?

  • Svar: Jeg synes, det vil være klogt at holde afstand nu og i de kommende uger. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke må ses, der er jo flere måder at gøre det på, blot man holder sig på sikker afstand og i øvrigt overholder Sundhedsstyrelsens hygiejneråd. Det afhænger især af din mands astma  og den medicin, han får. Spørg jeres egen læge, som kender ham bedst og få et mere konkret råd derfra.

Pernille spørger:
- Selvom Sverige har valgt en sløv tilgang til corona, skal Danmark modtage svenske patienter. Kan det få negativ betydning for syge danskere?

  • Svar: Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er helt OK at hjælpe vores svenske naboer, hvis de beder om det, og vi har ledig kapacitet. Vi vil også sætte pris på hjælp fra Sverige i situationer, hvor det går den modsatte vej.  

Preben Hansen spørger:
- Er det ikke muligt at fremstille kitler, mundbind og lignende som kan desinficeres/steriliseres?

  • Svar: I princippet jo. Det gjorde vi tidligere, og almindelige hospitalsuniformer består fortsat af tøj der vaskes. Egentlige værnemidler som mundbind og overtrækskitler er imidlertid engangsudstyr i dag, fordi det er billigere end at vaske og genbruge. Flergangs værnemidler rummer også en smitterisiko for vaskeripersonalet, så alt i alt er engangsudstyr at  foretrække. Vi er naturligvis bekymrede for, om der opstår en akut mangel på engangsudstyr, men vi løser desværre ikke problemerne her og nu med flergangsudstyr, fordi det ikke er lagervarer, men skal produceres først. Det tager tid, så vi vil nok ikke gå den vej. I en evt. mangelsituation vil vi snarere se os om efter engangsbeskyttelsesudstyr fra andre brancher, og se om det kan tilpasses til brug i sundhedsvæsenet.   

Jette Hansen spørger:
- Kan man i mangel af bedre bruge "brillerens-servietter" til at tørre eksempelvis dørhåndtag af? Nogle indeholder jo ethanol.

  • Svar: For at ethanol skal virke, skal koncentrationen være over 70%. Jeg er usikker på, om det er tilfældet i renseklude til brilleglas.

Mariann Henriksen spørger:
- Min hund vil gerne rulle sig i græsrabatter inde i byen, når vi går tur. Kan evt. virus fra spyt sætte sig i pelsen og smitte.

  • Svar: Nej, det er i praksis ikke nogen risiko. Men det er under alle omstændigheder en god ide at lade hunden rulle sig et sted, hvor græsset er trimmet og, der ikke flyder med affald.

 


Svar fra 1/4:

Mariann Henriksen spørger:
- Hvorfor opgiver i ikke dødstal og smittede i procenter i følge indbyggerantal i landene, det vil give et bedre overblik.

  • Svar: Helt relevant spørgsmål, men det er ikke mig der laver statistikkerne. Spørg epidemiologerne på Statens Serum Institut.

Ann Strunge spørger:
- Hvorfor bliver nogle mere syge af coronavirus end andre? Har ens blodtype nogen betydning for, om man er mere disponible for virussen?

  • Svar: Vi ved det ikke præcist, men der er nok flere faktorer som spiller ind. For det første har mennesker med et svækket immunsystem sværere ved at bekæmpe virus, så at der opstår større skader på lungerne, inden virus er nedkæmpet. Det har også betydning hvis man i forvejen fejler noget, som svækker lungerne, fx KOL. Så har man ikke så meget reservekapacitet at stå imod med.

    Endelig har det formentlig også betydning, hvor stor en mængde virus man smittes med. En stor mængde virus kan betyde, at immunsystemet bliver overmandet, eller at det overreagerer og destruerer ikke bare virus, men også lungevæv og andre celler i vores krop. Det sidste betyder at man bliver rigtig alvorligt syg. Derfor er det så vigtigt at alle overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejne råd. De forebygger ikke bare smittespredning, men er også med til at sikre, at vi får overført en mindre mængde virus, hvis uheldet er ude. Hvis man har en syg i hjemmet, skal man så vidt muligt holde afstand, være omhyggelig med hygiejne og rengøring, og sørge for at lufte ud.

Susanne Petersen spørger:
- Er man i risikogruppe, hvis man har Hashimotos (autoimmun sygdom), lavt stofskifte og struma? Og har man øget risiko for at udvikle alvorlige symptomer?

  • Svar: Det tror jeg ikke, med mindre man får immundæmpende medicin, men jeg er ikke sikker. Kontakt din egen læge og tal det igennem.

Flemming Rasmussen spørger:
- Hvorfor er smertestillende håndkøbsmedicin rationeret?

  • Svar: Det er det helt fornuftigt for at forebygge hamstring. Der er medicin nok til os alle, hvis vi køber ind, som vi plejer. Lidt ligesom toiletpapir og gær…

 


Svar fra 31/3:

Louise Hansen spørger:
- Hvis man får feber, hoste og kvalme, men det kun varer en weekend. Hvordan skal dem, man bor sammen med, så forholde sig? Må de gå på arbejde?

  • Svar: Det afhænger af hvad de arbejder med. Som udgangspunkt må de godt gå på arbejde, men de skal være opmærksomme på, om de selv udvikler symptomer, og i givet fald så blive hjemme. Hvis de arbejder i sundhedsvæsenet og med ældre og andre i rikogruppen, skal de kontakte deres arbejdsleder, som beslutter hvad der skal ske.

Heidi Andersen spørger:
- Jeg undre mig over, at dem, der bliver hjemmetestet fra egen læge, skal vente 8-14 dage på svar. Hvorfor tager det så lang tid?

  • Svar: Jeg synes også, det lyder som en meget lang svartid, det bør kunne gøres hurtigere. Det forsinkende led er erfaringsmæssigt at få prøverne ind til laboratoriet i rette tid. Spørg evt. lægen, om du selv eller din familie kan hjælpe med til at køre prøverne ind til prøvemodtagelsen på klinisk mikrobiologisk afdeling. Her analyserer de i døgndrift og afgiver elektronisk svar til lægen inden for samme døgn.  

Sanne Bruun Poulsen spørger:
- Har man corona i mild grad og bager boller, kan man så give sin svigermor med kol bollerne, der har været i fryseren?

  • Svar: Du må gerne bage boller til svigermor. En tur i fryseren dræber ikke virus, men de bliver jo varmet op i ovnen igen efter at have været i fryseren. Varmen dræber virus, så bollerne er i sidste ende sikre at røre ved og spise. Du skal være opmærksom på at vaske hænder inden du tager bollerne ud af ovnen og putter dem i frysepose, og din svigermor skal huske at vaske hænder efter, at hun har taget de frosne boller frem og lagt dem i ovnen.

Elena Zaharescu spørger:
- Jeg har lige læst, at en 10 måneder gammel baby døde af coronavirus i et andet land. Er det stadig sikkert at føde på hospitalet? 

Svar: Ja, helt klart. Personalet er opmærksomme på, at de ikke smitter eller viderefører virusen, og jeg er ganske sikker på, at de tager alle de fornødne foranstaltninger. 

 


Svar fra 30/3:

Birgit Turn Jensen spørger:
- Jeg har hørt, at der skulle være flere dødsfald/sygdomme blandt ældre ifm. skift til sommertid. Kan det være en risiko i corona-tiden?

  • Svar: Nej, det tror jeg ikke.

Kaj Lundsfryd spørger:
- Hvor mange dør der ekstra på grund af coronavirus ift. normalt, inden virussen blev aktuel?

  • Svar: Det kan vi først svare på om et års tid, når vi kan sammenligne dødeligheden i det forgangne år med dødeligheden i årene forud, opdelt på alders- og risikogrupper.

Tina Stougård spørger:
- Hvis en i familien har haft corona, ville alle i samme husstand med garanti så blive smittet?

  • Svar: Det er der nok en vis sandsynlighed for, men det er ikke sikkert. Det er vigtigt at man så vidt muligt overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd, også når smitten er kommet ind i husstanden. Det kan være, at man på den måde er heldig helt at undgå at blive syg, men anden vigtig ting er, at hygiejnerådene er med til at fortynde smitten, så at man bliver smittet med en mindre mængde virus. Det kan have stor betydning for sygdomsforløbet, fordi erfaringerne fra andre virussygdomme viser, at man bliver mindre syg, hvis man bliver smittet med en mindre mængde virus.

Tina Gylling spørger:
- Hvis man går og stresser eller er angst for coronavirus, vil den stress af kroppen så være med til at svække immunforsvaret?

  • Svar: Ja, det kan man godt forestille sig, men det er ikke noget, vi ved så meget om. Under alle omstændigheder er det væsentligt at bekæmpe den angst og stress, man helt naturligt har i en situation, som vi er i lige nu. Recepten er oplysning og dialog, og følelsen af fællesskab. Vi kan godt klare dette, hvis vi samarbejder og handler rationelt. Vi kan alle gøre noget, fx overholde Sundhedsstyrelsens 5 simple hygiejneråd. De bidrager ikke bare til at beskytte én selv, men man er på den måde også med til at beskytte alle sine medmennesker.   

Sarah Prehn spørger:
- Er det ok at tage sit barn med ud at handle, f.eks. i legetøjsbutikker, når drengen har astma og lige har haft influenza?

  • Svar: Nej, det synes jeg, man skal undgå lige nu. Vent til epidemien er overstået.

Birthe Nielsen spørger:
- Skal håndsprit være 85 vol% for at virke som det skal, eller kan mindre gøre det?

  • Svar: Sprit ned til 70% virker, men 80-85% er optimalt. Det bruger vi på hospitalerne.

 


Svar fra 29/3:

Anonym spørger: 
- Jeg har psoriasis og vil gerne se min kæreste. Vi har begge været hjemme i en måned snart uden sygdom. Må vi gerne ses?

  • Ja, det må I godt, hvis I begge føler jer raske, og du ikke får stærk immundæmpende medicin. Tal eventuelt med din læge, hvis du er i tvivl.

Christian Caspersen spørger: 
- Når man har sukkersyge, er imunforsvaret så mere udsat?

  • Ja, så hører man til risikogruppen. Et velreguleret blodsukker dæmper risikoen, men fjerner den ikke.

Marianne Strunge spørger: 
- Det flyver omkring med smittetal og dødstal, men hvad er overdødeligheden. Altså personer, hvis død udelukkende skyldes corona?

  • Det kan man ikke svare på, for man dør aldrig af en enkelt ting. For at svare præcist på det, ville det kræve, at man målte dødeligheden i to nøjagtigt sammensatte populationer, som boede under helt identiske forhold, men med og uden corona. Det kan man i praksis ikke, som forholdene er nu. Man kan få et tilnærmet svar ved at sammenligne dødeligheden i forskellige danske aldersgrupper i 2020 med dødeligheden i de foregående år, hvor vi ikke havde corona. Det vil forudsætte, at man alt andet lige kan sammenligne hen over årene, men det er det tætteste vi kommer.

Vibeke Jensen spørger: 
- Er der risiko for smitte, når man bor i en boligblok med ventilation i form af et fælles varmegenvindingsanlæg mellem lejlighederne?

  • Det afhænger af, om man deler luft mellem lejlighederne, eller om ventilationen er adskilt mellem lejlighederne (hvad jeg nok tror, den er). Spørg de, som ejer/administrerer boligblokken, hvordan teknikken er indrettet. Det aktuelle coronavirus smitter – ud fra hvad vi ved lige nu – ved fysisk kontakt og med store dråber i host/nys og udåndingsluft over en afstand på en til to meter. Det betyder ikke, at man helt kan udelukke andre smittemåder. Noget tyder for eksempel på, at det nært beslægtede SARS virus, som huserede 2002-2003, kunne smitte gennem luft over længere afstande, men man fandt aldrig helt ud af det, fordi SARS hurtigt gik i sig selv.  Der er ingen grund til, at vi skal gå i panik over det nu. Risikoen for luftsmitte over længere afstande er under alle omstændigheder lille, men det kan være en god anledning at tænke over, om ventilationsanlægget er konstrueret rigtigt, og om det eventuelt skal have et serviceeftersyn.

John Wozny spørger: 
- Mange lande har langt flere dødsfald og smittede end Danmark, men hvordan ser det ud i forhold til antal indbyggere?

  • Ja, der er stor forskel, både i absolutte tal og i forhold til befolkningernes størrelse. I den ene ende ligger Italien og Spanien med langt over 100 døde/mill. indbyggere, i den anden ende ligger de skandinaviske lande med under 15 døde/mill. indbyggere. Forklaringen på den store forskel ligger både i, at man befinder sig på forskellige stadier i epidemien, og at sundhedsvæsenerne i skandinavien indtil videre nok er bedre til at håndtere de syge, end man er i Sydeuropa, hvor man blev løbet over ende fra starten af.

Inge Jensen spørger: 
- Der var en som sagde, at hvis man blev udsat for flere smittede (fremfor blot en enkelt), så var det farligere. Er det virkelig rigtigt?

  • Det er vist ved flere virusinfektioner, at man bliver mere syg, hvis man bliver smittet med en stor mængde virus, end hvis man bliver smittet med en mindre mængde. Det blev opdaget af den verdenskendte danske forsker Peter Aaby under studiet af mæslingedødelighed i Afrika i 1980'erne. Det er siden også vist for andre virusinfektioner, blandt andet polio. Vi ved strengt taget ikke, om det også gælder coronavirus, men det er nærliggende at antage, at det er tilfældet, og jeg synes, det er klogt at indrette sig efter det. Hvis man overholder Sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd, lever man i vid udstrækning op til ikke bare at forebygge, men også at fortynde smitten. Der er nogle særlige udfordringer, hvis man har en coronasyg i husstanden, men hvis man kombinerer de fem hygiejneråd med islolation af den syge i eget værelse, er man godt på vej.  

Lizzie Handlos spørger: 
- Hvorfor er der flere mænd der bliver smittet end kvinder?

  • Der er ganske rigtigt en lille overvægt af mænd, men det gælder nu ikke i alle aldersklasser. Vi kender ikke den præcise grund.

 


Svar fra 28/3:

Charlotte Pedersen spørger: 
- Jeg har MS, er jeg i risikogruppen?

  • Det afhænger af, om du får medicin for MS, og hvilken slags medicin. Tal med din egen læge, som kan rådgive dig i nærmere detaljer.

Tine Hansen spørger: 
- Jeg har nu arbejdet hjemme 15 dage, min mand har været på arbejde hver dag. Ingen coronasymptomer. Må vi passe vores 3-årige barnebarn?

  • Hvis I har tjek på, at barnebarn og forældre ikke er syge, og der ikke er mistanke om, at de har været udsat for smitte, og hvis I selv føler jer raske og ikke hører til en af de deciderede risikogrupper, så er det OK. Følg i øvrigt så vidt det er praktisk muligt sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd – også i hjemmet.
  •  

Svar fra 27/3:

Anna-Grethe Nielsen spørger:
- Jeg er meget i tvivl om, hvordan man håndterer indkøbsvarer. Jeg spritter eller tørrer emballagen af, inden jeg sætter i køleskab. Hjælper det?

  • Jeg har selv lige været ude at handle, og jeg sprittede ikke emballagerne af efter at jeg kom hjem. Selv om der teoretisk godt kan være enkelte viruspartikler på emballage, spiller det ikke den store rolle i det samlede billede. Husk at det som spiller den afgørende rolle er kontakten med mennesker og overflader, som talrige mennesker har rørt ved, og for lille afstand til andre i køen ved kasseapparatet. Det er her, den egentlige risiko er. Jeg sprittede mine hænder fra dispensoren ved indgangen til supermarkedet, og hvis alle andre også gør det, er risikoen for at forurene emballagen minimal. Jeg er også opmærksom på, at emballagen på det jeg køber ser ren og ordentlig ud (det gjorde jeg også før Coronaen kom over os). Og så vasker jeg hænder, når jeg er kommet hjem og har taget mit overtøj af.  

Elin Meulengracht spørger:
-Hvordan kan virus smitte når hjemmeplejen hjælper ved mad?

  • Maden smitter ikke, risikoen kan ligge i kontakten du har med den person som hjælper dig. Det klarer I ved at personen fra hjemmeplejen og du selv spritter eller vasker hænder før og efter I har været i kontakt med hinanden. Det er også fint at lufte kortvarigt ud, hvis det er praktisk muligt.

 


Svar fra 26/3:

Peter spørger:
- Hvad gør man i forhold til, at man nu vil teste flere i Danmark, og man går hjemme og tror, man har corona, uden at være alvorlig syg?

  • Svar: Helt generelt gælder, at man kun skal testes hvis der er begrundet mistanke om coronavirus infektion. Det vil sige, at man har feber, ondt i halsen, ondt i muskler og tør hoste. Der er normalt ikke grund til at teste, med mindre man føler sig så syg, at man kontakter en læge. Det betyder ikke, at man dermed automatisk bliver testet. Det er lægen som afgør, om der i den konkrete situation er grund til at lave testen.  

Henrik Kaaster spørger: 
- Kan man blive smittet med røg eller damp fra en ryger, når han puster røg eller damp fra en e-cigaret ud fra sine lunger?

  • Svar: Røg og damp i udåndingsluften fra en ryger er ikke i sig selv smittefarlig, men synliggør blot hvad der kommer ud af lungerne på os alle sammen. Det er en synlig påmindelse om, at der er god grund til at overholde kravet om at holde afstand til andre mennesker på en til to meter, uanset om folk ryger eller ej.

Gitte spørger:
- Min mand har nedsat lungefunktion (svær astma). Nu har vores teenagedatter fået hoste og influenzasymptomer. Kan hun testes? Hvordan håndterer vi det?

  • Svar: Jeres datter kan godt have coronavirus infektion, men hun behøver ikke at have det. Der er også influenza virus i omløb for tiden. Mit umiddelbare råd vil være, at jeres datter bliver på sit eget værelse, og at I alle er meget opmærksomme på at overholde Sundhedsstyrelsens regler om afstand, håndvask og aftørring af fælles berøringsflader, især hvis I benytter fælles bad og toilet. Jeg kan ikke komme det nærmere her, fordi det kræver mere detaljeret kendskab til din mands sygdom og stedet hvor I bor. Kontakt jeres egen læge og tal tingene igennem.

Birgit spørger:
- Mand på 75 år med diabetes og lidt ondt i halsen, hvornår skal han testes?

  • Svar: For at blive testet skal han have symptomer på mulig coronavirus infektion, dvs. feber, ondt i halsen, ondt i muskler og tør hoste. Hvis symptomerne forværres med vejrtrækningsbesvær, skal I kontakte lægen, som afgør om der er grund til at lave testen.

Finn Jørgensen spørger:
- Hvis man lider af søvnapnø, og bliver behandlet med maskine/maske, og er under 70 år. Er man så i risikogruppen?

  • Svar: Nej, man er ikke i risikogruppen, hvis det kun er søvnapnø og man i øvrigt føler sig sund og rask.

Svar fra 25/3:

Lone Skov spørger:
- Hvis ens forhøjet blodtryk er velmedicineret, og man ikke fejler andet, er man så stadig i risikogruppen?

  • Svar: Hvis du er 70 eller derover,  ja. Hvis du er <70 og i øvrigt ikke fejler noget, har du nok en lidt forhøjet risiko, men den er ikke stor.

Michella Madsen spørger:
- Er coronavirus farlige for os, som har epilepsi?

  • Svar: Kun i den udstrækning at coronavirus infektion giver feber. Feber kan som ved alle andre infektioner nedsætte krampetærsklen.

Anette Ferdinand spørger: 
- Hvis man kører i biler, som bruges af mange, for eksempel en taxa, kan der så være virus, som 'flyver' rundt i kabinen med risiko for smitte af passagerer?

  • Svar: Hvis man er den eneste i bilen, bortset fra chaufføren, og chaufføren ikke er syg, er risikoen for at der flyver virus rundt i bilen minimal. Men der kan jo sidde virus fra en tidligere passager på berøringsfladerne i bilen, og derfor skal man spritte hænder, når man er steget ud, eller gå hjem og vaske hænder. Vær opmærksom på, at du ikke får fingrene i kontakt med øjne, næse og mund i mellemtiden. Du kan også bruge handsker, men husk at vaske hænder efter at du har taget dem af.

 


Svar fra 24/3:

Kurt Jeppesen spørger:
- Er der nogen statistik over, hvor mange indlagte på intensivafdelinger, der er udskrevet igen?

  • Svar: Nej, jeg har ikke overblik, og  der er måske heller ikke så meget at rapportere endnu, fordi de fleste, som blev indlagt på intensivafdelinger, endnu ikke er udskrevet. Følg med i mediernes daglige dækning af status over sygdomsudviklingen, der vil sikkert snart dukke tal op.

Janni Knudsen spørger:
- Er håndsprit kun til hænder? Eller kan du spritte håndtag, bordplader mm af? Et opslag på Facebook påstår dette, men folk bruger det til afspritning.

  • Svar: Ja, som udgangspunkt er håndsprit kun til hænder, fordi det også indeholder midler som glycerin, så huden ikke skal blive udtørret. Det er alene af den grund ikke praktisk at bruge håndsprit til aftørring, fordi overfladerne bliver klistrede, og det var jo ikke meningen. Desuden skal vi huske, at håndsprit er en mangelvare, som skal reserveres til hænder – og kun hænder. Tør i stedet overfladerne af derhjemme med en mikrofiberklud eller en klud med sæbe og vand. Hvis du vil gå med livrem og seler, kan du tørre efter med en vådserviet med sprit eller andet desinfektionsmiddel, eller helt lavpraktisk med et stykke køkkenrulle med husholdningssprit (93% denatureret ethanol). Det er ikke sundt at gå i spritdampe, så luft gerne ud samtidig.

Lars Andersen spørger:
- Vi ser i TV, at flere lande sprøjter udendørs på gader og stræder. Hvorfor sprøjtes der, og hvad sprøjter de med? Og hvorfor gør vi ikke det?

  • Svar: Jeg ved ikke, hvad de helt konkret sprøjter med, men det er et virusdræbende middel for at fjerne virus fra diverse overflader. Der er mig bekendt ikke evidens for, at det hjælper, så vi bruger det ikke herhjemme. Overhold i stedet sundhedsstyrelsens 5 simple hygiejneregler, de har en meget sikrere virkning.

Jane Westergaard spørger:
- Kan man blive smittet via afføring? Jeg spørger af hensyn til dem, der arbejder med kloaker, hvor der er kontakt til afføring.

  • Svar: Coronavirus patienter udskiller formentlig noget virus i afføringen, men der er ingen tegn på at det smitter, hvis man overholder de sædvanlige hygiejniske retningslinjer ved kloakarbejde, herunder brug af værnemidler.

 


Svar fra 23/3:

Erik Boel spørger:
- Alle de dansker der kommer hjem fra udlandet, bliver de teste for coronavirus?

  • Nej, det er der ikke testudstyr nok til, men de skal i 14 dages hjemmekarantæne, hvis de kommer fra et risikoområde, og det gælder naturligvis også hvis de har luftvejssymptomer i form af hoste og feber.

 


Svar fra 22/3:

Tina Aastrup spørger:
- Man er smittefri, når man har været symptomfri i 48 timer. Skal hosten også være væk, eller er det nok at have været feberfri i 48 timer?

  • Svar: Hvis man har haft corona, er man smittefri, når man har været symptomfri i 48 timer. Det betyder både feberfri og hostefri. Det sidste er i virkeligheden svært at afgrænse, for hvornår er man det, hosten holder jo ikke op fra den ene dag til den anden. Et mindre host i ny og næ kan være OK, men tænk over, om du nu også føler dig helt rask, inden du går ud. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt, hvis du er i tvivl. Husk under alle omstændigheder at være omhyggelig med din håndhygiejne.

Kasper spørger:
- Min kæreste er udekørende SOSU assistent, vi bor ikke sammen. Jeg har KOL og bor alene. Vil vi forsvarligt kunne ses, sove sammen og så videre?

  • Svar: Din kæreste kommer jo ud blandt rigtig mange mennesker i kraft af sit arbejde. Jeg synes, det er OK, at I mødes under forudsætning af, at hun føler sig rask og under forudsætning af, at I begge overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejnekrav, herunder afstand og hyppig håndvask. I bør ikke sove sammen. I bor jo ikke sammen nu, så det er ikke så indgribende, hvis I sover hver for sig, indtil vi har bedre styr på smitten.  

Vibeke Larsen spørger:
- Vi er bedsteforældre på 75 og 76 i Sønderjylland, hvor den ene får stråler mod protesta. Skal besøg af børnebørn 7 og 10 på Fyn aflyses i påsken?

  • Svar: I tilhører begge risikogruppen, og det er ikke til at sige, om jeres børn og børnebørn kommer i kontakt med en smittet og kan bringe smitten videre til jer. Jeg ved godt det er surt, men jeg synes det vil være klogest for jer alle, at familiesammenkomsten her i påsken aflyses. Knyt i stedet kontakt over facetime og sociale medier. Det smitter ikke, og så kan I bruge tiden til sammen at planlægge - og glæde jer til en lang forlænget weekend med familiefest på et senere tidspunkt, hvor det hele er vel overstået.

 


Svar fra 21/3:

Pernille Pedersen spørger:
- Det undrer mig, at man ser italienske syge og bedøvede blive lagt på maven som del af behandlingen. Svarer det ikke lidt til vuggedød?

  • Svar: De ligger nok ikke på maven hele tiden, men bliver vendt om på ryggen igen i en tid. Grunden til at man ændrer på patienternes lejring er at man derved sikrer den bedste iltoptagelse fra de syge lunger og dermed den livsvigtige iltoptagelse i kroppen. De lungeafsnit som ligger nederst bliver iltet dårligst, fordi der ophobes væske og betændelsessekret i lungesækkene, men blodet løber stadig igennem. På den måde opstår der et misforhold mellem iltningen af lungesækkene og den blodgennemstrømning, som skal sikre at ilten transporteres fra lungesækkene rundt i kroppen. Ved at vende patienterne en gang i mellem sikrer man en mere ligelig fordeling af luft og blod i lungerne, så at den samlede iltoptagelse bliver bedre. Det betyder også at man bedre kan få renset lungerne for den skadelige ophobning af væske og betændelsessekret.

Lillian Holm spørger:
- Hvorfor har man så travlt med at få dansker hjem fra udlandet Er det ikke bedst de bliver hvor de er frem for at komme hjem med smittefare?

  • Svar: Alle lande tænker jo først på deres egne borgere, og folk føler sig naturligt mest trygge ved at komme hjem til DK. Ved at hente vores egne borgere hjem aflaster vi også værtslandene, som mange steder er hårdt spændt for.

Jytte Bæk spørger:
Sundhedsstyrelsen skriver, at sosuhjælpere/sosuassistenter kan blive testet, hvis de har symptomer, men lægen kan ikke. Hvad gør man så?

  • Svar: Læger kan faktisk godt blive testet, hvis der er grund til det. Det afhænger af flere ting og aftales lokalt. 

Jane Thomsen spørger:
- Vores datter studerer i København og bor på kollegieværelse, vil det være okay, at hun rejser hjem til sin forældre på Fyn?

  • Svar: Hvis hun ikke har været udsat for smitte, og hvis I ikke hører til risikogrupperne, er det helt OK. I skal så vidt muligt overholde Sundhedsstyrelsens hygiejneregler også derhjemme.

Merri Nielsen spørger:
Hørte i dag i TV, at mundbind ikke har den store effekt mod at blive smittet, men en effekt for at afgive smitte – passer det?

  • Svar: Det er rigtigt at coronapatienter skal have mundbind på for ikke at afgive smitte, når de transporteres til hospitalet. Det er også korrekt, at personalet har særlige mundbind og visir på, når de plejer og behandler coronapatienter, for at beskytte sig selv. Det virker kortvarigt, men for at mundbind skal være effektive, skal de skiftes jævnligt, ellers blive de fugtige og dermed mindre sikre og mere ubehagelige at gå med.

    Vi anbefaler ikke, at alle tager mundbind på i det offentlige rum, som vi ser det i Sydøstasien og i Norditalien. Der er ikke megen dokumentation for at de virker, og de indgyder blot folk en falsk følelse af sikkerhed. Det afgørende er at man vasker hænder og i det hele taget overholder Sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd

Jette Nielsen spørger:
- Hvilken medicin får man mod Corona, er det penicillin?

  • Svar: Patienterne får lindrende medicin for at afbøde symptomer, men vi har indtil videre ikke nogen medicin, som virker på coronavirus. Der er forsøg i gang med eksperimentel medicin rettet mod coronavirus. Opmærksomheden samler sig især omkring to stoffer: 1) remdesivir, som for år tilbage blev udviklet til behandling af det nærtbeslægtede SARS corona virus, men som aldrig kom i brug, og 2) klorokin, som er et gammelt velafprøvet stof til forebyggelse og behandling af malaria. Der vil nok gå nogle måneder, inden vi ved om de to stoffer virker på det coronavirus, som gør folk syge lige nu.

Lena Bang spørger:
- Jeg handler ind med skinhandsker på og tager dem først af, når jeg er kommet hjem. Kan de blive inficeret? Er det bedre med plastikhandsker?.

  • Svar: Det er OK med dine egne skindhandsker, men de kan godt blive forurenet med virus, så husk at vaske hænder når du har taget dem af derhjemme.

Karen Hansen spørger:
- Hvordan kan det være, at der er så mange i “varme lande”, der er smittet, når vi hele tiden får at vide, at virus ikke kan lide varme?

  • Svar: Godt spørgsmål, jeg kan godt forstå din tvivl. Forklaringen er nok, at sydpå er befolkningstætheden mange steder større end hos os,  folk lever mere i det offentlige rum, rører mere ved hinanden og bor i det hele taget flere mennesker på mindre plads. Hertil kommer at samfundsstrukturen og sundhedsvæsenet ikke alle steder er lige så velorganiseret som her. Det er dog alt sammen formodninger, vi ved det faktisk ikke.  

 


Svar fra 20/3:

 

Jacob Nielsen spørger:
- Hvordan så marts ud på nuværende tidspunkt sidste år? Antal influenzarelaterede dødsfald, på intensiv, lagt i respirator, osv.

  • Svar: Vi havde influenza i cirkulation i samfundet sidste vinter, men det så ganske fredeligt ud. Jeg har ikke tal på indlæggelser på intensiv og influenzarelaterede dødsfald, men det overordnede indtryk var lav influenzaaktivitet med få alvorligt syge.

Helle Thomsen spørger:
- Kan virus sætte sig på handsker, halstørklæde, overtøj ?

  • Svar: Det kan det godt, men det tørrer hurtigt ud og mister sin evne til at inficere. Uanset det, skal man huske at vaske hænder, når man er kommet hjem fra byen og har taget sit overtøj af,

Cecilie spørger:
- Vi er to voksne og et barn på 3 år. Vi var alle syge med forkølelse, men været raske siden 16/3. Hvornår må vi se bedsteforældre igen?

  • Svar: Hvis jeg forstår jer ret, føler I jer alle raske nu. Med corona siger vi, at man ikke længere smitter, når man har været symptomfri i 2 døgn. I relation til  jeres bedsteforældre betyder det, at I godt må besøge dem, men husk at holde afstand og vaske hænder før I besøger dem, og I er i tvivl om det forsvarlige i at besøge dem, så lad være. Brug fx facetime i stedet. Uanset, overhold sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd, se her.

Anita Lauritsen spørger:
- Hvis man har haft influenza kan man få blive smittet igen af den her Corona virus?

  • Svar: Ja, det er to forskellige virus. Det betyder at man godt kan få coronavirus infektion, hvis man har haft influenza - og omvendt

Benthe Knudsen spørger:
- Hvordan ser det ud med tøjvask / smitte, når 9 lejligheder er fælles om en vaskemaskine, ved jo ikke om nogen bærer smitte?

  • Svar: Vask med sæbe og vand fjerner langt det meste virus, og hvis man vil være helt sikker kan man vaske på 60 grader, som med sikkerhed slår virus ihjel. Husk at sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd også gælder, når man går i vaskekælderen, og husk under alle omstændigheder at vaske hænder, når du er kommet op i lejligheden igen

Susanne Krog spørger:
- Kan man være sammen med en syg/smittet uden selv at få Corona? Med andre ord: bliver man sandsynligvis syg, hvis fx ens ægtefælle bliver syg?

  • Svar: Der er naturligvis en risiko for, at man også selv bliver syg, fordi man er tæt på hinanden, og fordi man kan smitte kort før man opdager at man er syg. Det er dog langt fra sikkert, at man bliver syg, selv om man bor i samme bolig, hvis man er opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd.

Kurt Landtved spørger:
- Hvordan opnås immunisering? Hvorfor er der ikke nysmittede i Wuhan længere? Der må stadig være 80-90%som IKKE har haft sygdommen?

  • Svar: Når virus trænger in i kroppen, møder det immunsystemets celler, som over 1-2 uger opbygger immuniteten. I immuniteten indgår både antistoffer rettet direkte mod virus og immunceller, som dræber virusinficerede celler. Det er langt fra alle indbyggere i Wuhan der har haft coronavirus infektion, og alligevel stoppede epidemien. Det kan lyde mærkeligt, men skal ses i sammenhæng med at der opstår såkaldt flokimmunitet i befolkningen. Det betyder at når et vist antal individer i befolkningen er blevet immune, har virus ikke længere mulighed for at smitte på kryds og tværs som tidligere, og derfor dør epidemien ud. De som endnu ikke har haft sygdommen bliver på den måde beskyttet af de mange som har haft sygdommen, selv om de altså ikke selv er immune. Myndighedernes mange forholdsregler spiller naturligvis også en stor rolle for at epidemien dør ud, inden alle er blevet syge.

Søren Nielsen spørger:
- Alkohol i håndsprit dræber jo virus. Virker alkohol i fx i snaps eller whisky også dræbende på virus i kroppen, hvis man drikker det?

  • Svar: Nej, desværre ikke. For at sprit skal virke på virus og bakterier skal vi op på over 70%. I snaps og whisky er alkoholprocenten kun ca. 40. Drikke med højere alkoholprocenter skal man holde sig fra, fordi de er farlige, særligt i den aktuelle situation, hvor vi skal beskytte os mod et luftvejsvirus. De kan ødelægge vores luftvejsepitel, som jo netop skal beskytte os mod virus, og man når ikke op på en virusdræbende koncentration, fordi alkoholprocenten hurtigt fortyndes på slimhinderne. 

Lone Sinnbeck spørger:
- Hvad hvis man skal vælge om man vil i kemobehandling efter kræftoperation? Hvor tungt skal man lade coronarisikoen veje?

  • Svar: Frygt for corona bør ikke udskyde nødvendig behandling, men jeg kan ikke svare generelt på dit spørgsmål, fordi det afhænger af en række ting omkring din sygdom. Tal med din egen læge om det, så finder I nok en fornuftig løsning. Overhold under alle omstændigheder sundhedsstyrelsens 5 hygiejneråd.

Christine spørger:
- Hvor længe skal vi realistisk forvente, at børnene skal være hjemme fra skole endnu?

  • Svar: Det er svært at svare på lige nu, fordi det afhænger af hvordan epidemien udvikler sig. Det vil dog ikke undre mig, hvis vi kommer ud i en forlængelse.

Arne Rasmussen spørger:
- Hvorfor hører vi ikke om nogen, som er blevet raske? Er det fordi ingen er det eller?

  • Svar: Langt de fleste vil heldigvis blive raske igen. Det gælder også de med alvorlig infektion. Når vi ikke har hørt så meget om dem endnu, er det fordi det store flertal først er blevet syge for ganske nyligt.

 


Svar fra 19/3:

 

En anonym spørger:
- Kan jeg ses med min kæreste, selvom vi ikke bor sammen? Eller skal man have to meters afstand? Begge vores mødre har nedsat lungefunktion.

  • Svar: I kan ses og være sammen fuldstændig som sædvanligt, men hvis den ene af jer får symptomer, som kan minde om corona, skal I nok være lidt mere tænksomme og holde afstand. Det samme gælder i forhold til jeres mødre. Overhold sundhedsstyrelsens fem enkle hygiejneregler, som vi efterhånden har berørt mange gange i denne spørgekasse, - kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Lotte Hansen spørger: 
- Hvorfor tester man ikke flere mennesker for Covid-19?

  • Svar: Vi tester faktisk rigtig mange. Men det er rigtigt, at vi ikke længere tester så massivt i forbindelse med smitteopsporing, fordi nu regner smitten for udbredt i samfundet. Det indebærer, at vi overordnet set er gået fra inddæmningsstrategi til afbødningsstrategi. Det betyder i praksis, at vi koncentrerer kræfterne om fortrinsvist at teste de, der er syge, så at vi kan give dem den rette behandling og forhindre, at de smitter videre, hvis de har corona.

Stella Hansen spørger: 
- Må jeg gå på vaskeriet med mit vasketøj, selvom jeg har astma og fibromyalgi og derfor er i høj risiko gruppen? Der kommer jo mange hver dag.

  • Svar: Det må du gerne, hvis du er opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd, herunder især holde afstand og vaske/spritte hænder, efter at du har rør ved ting i vaskeriet.

Poul Blaabjerg spørger: 
- Hvor længe kan virus leve udenfor mennesket?

  • Svar: Vi regner med, at virus maksimalt kan overleve på ting i miljøet i 48 timer. Det gælder især, hvis det er indkapslet i snotklatter o. lign.

Marlene spørger: 
- Vi har måske haft corona herhjemme. Hvordan ved vi hvornår vi er smittefri?

  • Svar: Når I har været symptomfri i to døgn, er I med sikkerhed smittefri. Husk at vaske hænder, inden I bevæger jer ud i samfundet.

Søren Rasmussen spørger: 
- Jeg er en mand på 54 år, der har for højt blodtryk, astma og morpheus chrom (det er en betændt tyktarm). Skal jeg passe ekstra på?

  • Svar: Ja, det skal du nok. Noget tyder på, at du hører til risikogruppen, men gå ikke i panik af den grund. Du kan stadig færdes i det offentlige rum, blot du er ekstra opmærksom på at overholde sundhedsstyrelsens fem hygiejneråd.

Randi Hansen spørger: 
- Er der nogle af de alvorlige tilfælde (fra intensiv og koma), som bliver raske igen, og hvad gør at de bliver raske?

  • Svar: Ja, langt de fleste (mere end 75%) bliver raske igen. Vi har jo fortsat ikke nogen rigtig effektiv behandling mod virus, så opgaven for os er at understøtte kroppens funktioner, herunder iltning af blodet under selve sygdomsforløbet, indtil kroppens immunsystem har bekæmpet virus.

 


Svar fra 18/3:

Lisbeth Raasing spørger:
- Hvorfor skal jeg gå på arbejde, når jeg har en kronisk sygdom(KOL), jeg arbejder på en døgninstitution for voksne udviklingshæmmede.

  • Svar: Det påhviler arbejdsgiveren at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den ansatte i sit daglige arbejde så vidt muligt er sikret mod smitte, ellers kan omplacering finde sted. Tal med din arbejdsleder om det, så finder I nok en løsning under hensyntagen til, at du har KOL.

Ulla Madsen spørger:
- Vi er et ældre ægtepar, der holder os inde. Hvad gør vi hvis den ene får corona? Skal den anden så flytte?

  • Svar: Nej, der er ingen regler for, at man skal flytte fra hinanden. Man bliver sammen ”i medgang og modgang”, og den raske passer den syge. Følg så vidt muligt sundhedsstyrelsens generelle hygiejneråd, herunder god håndhygiejne. Det er fornuftigt at gøre ekstra rent og lufte godt ud, så smittebelastningen i boligen minimeres.  Hvis der er plads nok, kan den syge eller raske eventuelt flytte ind i et rum for sig, men det er ingen nødvendighed. Den raske skal være sig bevidst, at hun/han sandsynligvis er smittet og derfor ikke bør besøge andre, især de som hører til risikogrupperne.   

 


Svar fra 17/3:

Alle svar fra Hans Jørn Jepsen Kolmos udkom 17/3 som en samlet artikel. Den kan du læse her:

Læs også Professor giver fynboer svar: Virker mundbind, og dør virus i fryseren?


Svar fra 16/3:

Tino spørger:
- Hvorfor er det, at de på mammografien, folkeundersøgelsen, skal på arbejde? Her står de helt tæt på den enkelte, men intet en ændret her.

  • Svar: Det er jeg ikke den rette til at svare på. Spørg på OUH.

Marlene Lilienhoff spørger: 
- Hvordan skal almindelige mennesker forholde sig, hvis de har været i kontakt med en Corona-smittet?

  • Svar: De skal være opmærksomme på, om de selv udvikler symptomer på corona, og hvis det sker, skal de holde sig hjemme og kontakte sundhedsvæsenet, hvis de udvikler alvorligere symptomer som åndenød og høj feber. Uanset om de bliver syge eller ej, skal de nok holde sig på afstand af ældre og svækkede i 14 dage fra de har været udsat for smitte.

Niels Duedahl spørger: 
- Hej Jeg undrer mig over, at læger og sygeplejersker m.fl. omgås de syge og svageste uden at være testet for corona. Hvorfor må de det? Er det ikke risikabelt?

  • Svar: Nogen skal jo tage sig af de syge. Testen er ikke til megen gavn her, men personalet skal gå hjem, hvis de selv bliver syge. Det er altså symptomerne og ikke testen, som definerer om personalet udgør en risiko. Personalet er trænet ansvarligt og er meget opmærksomme på det problem, du rejser.

Christian Caspersen spørger:
- Hvordan skal jeg holde mig, når jeg kører med tøj for Røde Kors? Jeg har nogle gamle forældre, som jeg kommer hos.

  • Svar: Jeg tror ikke, det er en risiko at køre med tøj for Røde Kors. Du skal opføre dig helt almindeligt og overholde anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Hvis du kommer i nær kontakt med en coronasyg, skal du nok holde afstand til dine forældre de næste 14 dage, og det gælder naturligvis også, hvis du selv bliver syg. Så skal du gå hjem, og du skal ikke opholde dig i samme rum som dine forældre.

Peder Leo Hansen spørger: 
- Jeg vil gerne besøge familie i Odense og også på Langeland. Skal vi køre eller blive hjemme indtil videre? Jeg bor i Lyngby nord for København.

  • Svar: Du kan roligt tage af sted, hvis du ikke har været i tæt kontakt med syge, eller selv er syg.

Olof Blidstrand spørger:
- Må vi bære coronamaske eller er der maskeforbud?

  • Svar: Der er ingen, der forbyder dig at gå med maske, men det er en overflødig foranstaltning. Der er ingen evidens for, at de beskytter mod corona, medmindre man er i meget tæt kontakt med syge, sådan som læger og sygeplejersker er på et hospital.

Line spørger: 
- Jeg har en kæreste ved den dansk/tyske grænse. Vil han kunne kom op til mig? Og omvendt?

  • Svar: Grænsen er jo lukket begge veje, og man har kun lov at passere, hvis man har et anerkendelsesværdigt ærinde. Jeg tror ikke almindelige familiebesøg falder ind under det, men spørg eventuelt grænsemyndighederne, hvis du har særlige grunde.

 

 


Svar fra 15/3:

Dries Van der Hagen spørger: 
- Kan man blive smittet af en anden chauffør, hvis vedkommende nyser i sin bil, hvor virussen så kommer ud af bilens blæsersystem?

  • Svar: Hvis jeg forstår spørgsmålet ret: en smittet syg chauffør nyser inde i sin bil, og virus suges ud med blæsersystemet til medtrafikanter uden om bilen.

    Nej, det vil jeg anse for helt usandsynligt. For at blive smittet skal der en vis virusmængde til. Der vil være så stor en fortynding på virusmængden i dette tilfælde, at risikoen er minimal.

Helena Andersen spørger: 
- Hvorfor tester vi nu kun alvorligt syge? Må sandheden ikke komme frem? Skræmmende, ellers kun noget man ser i ikke-demokratier.

  • Svar: Det skal ses i sammenhæng med, at virus nu er spredt til mange mennesker ude i samfundet. Overordnet set betyder det, at vi går fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. Det betyder i praksis, at vi fra nu har mindre fokus på at finde alle smittede, og i højere grad koncentrerer os om at beskytte de udsatte grupper og sikre de syge en effektiv behandling, samtidig med at vi sikrer, at de ikke smitter videre. Derfor giver det god mening primært at teste de, som har feber og symptomer fra luftvejene, dels for at kunne behandle dem bedre, dels for at kunne tage forholdsregler mod at de smitter videre. Det skal også ses i lyset af, at det er de syge som er mest smittefarlige, hvis ikke man træffer de rette forholdsregler.

Jørn Kjeld Larsen og Connie Pedersen spørger: 
- Hvis man har haft corona, udvikler man så antistoffer, så man opnår immunitet? Vil man så ikke kunne få det igen, når man forventer spredning i fase to?

  • Svar: Ja, det regner vi med. Det betyder, at man næppe bliver syg igen i en eventuel fase to, hvis en sådan skulle opstå i efteråret eller næste vinter. Det forudsætter, at virus ikke ændrer sig afgørende. Jokeren er, at vi ud fra virussets nukleinsyreindhold (RNA) kan have en mistanke om, at det hen over tid muterer, ligesom influenza - og andre forkølelsesvirus. Hvis det sker, kan man godt blive syg igen, men det bliver næppe så slemt som i første fase, fordi man trods alt har en vis immunitet.

Sarah spørger: 
- I skriver, man skal have alle symptomer, men flere smittede har globalt udmeldt, at de ikke havde nogle symptomer. Hvordan kan det være?

  • Svar: Patienter med de klassiske symptomer feber, hoste og influenza-lignende symptomer udgør kun toppen af isbjerget. Der vil herudover være rigtig mange patienter som kun får en snert af sygdommen, og derfor ikke har alle symptomer. Og endelig vil der formentlig være endnu flere, som slet ikke får symptomer. De sidste to grupper kan vi kun finde ved efterfølgende at teste en større stikprøve af befolkningen for antistoffer mod Covid-19. Det har først og fremmest akademisk interesse og er ikke noget, der er aktuelt nu.  

Svar fra 14/3:

Anca Nielsen spørger:
Besøg af frisør eller negle/fodspecialist. Er det uforsvarligt med hensyn til smittefare af coronavirus, selvom man holder afstand?

  • Svar: Man kan godt gå til både fodterapeut og frisør, blot man overholder de almindelige hygiejneråd: ingen håndtryk, kys og kram mm, og at man sørger for at vaske/spritte hænder før og efter. Det forudsætter naturligvis, at hverken frisøren, fodterapeuten eller én selv er syg og snottet. I virkeligheden ville det være fornuftigt, hvis frisørsalonen have en spritflaske stående og tilbød kunderne at spritte hænder før og efter som en del af besøget.

'SD' spørger:
- Mine forældre er 80 og 84. De har ingen eksisterende sygdomme eller svagheder. Er de særligt udsatte, og bør de holde sig hjemme?

  • Svar: Alder over 70 år er en risikofaktor. Det betyder ikke at de skal gå i hjemmeisolation. Hvis de er raske må de gerne handle ind. Men de skal undgå store sammenkomster og være opmærksomme på, at overholde de almindelige hygiejneregler: Ingen håndtryk, kys og kram, så vidt muligt rimelig afstand til andre og under alle omstændigheder god håndhygiejne, det vil sige vask med sæbe og vand eller blot håndsprit, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Cuibar Zaharescu Elena spørger:
- Burde jeg føde hjemme eller på hospitalet, hvor der er mange med coronavirus?

  • Svar: Du kan roligt føde på hospitalet. Risikoen for at blive smittet af corona på et velfungerende hospital er formentlig meget lavere, end ude i samfundet ellers.

Capella Jørgensen spørger:
- Jeg har Colitis ulceRosa og får purimmun som behandling. Er jeg særlig udsat, og skal jeg blive hjemme fra arbejde?

  • Svar: Det kan jeg ikke svare præcist på, for det afhænger af hvor meget immundæmpende medicin du får, og om der er ro i sygdommen. Tal med din praktiserende læge eller de læger på hospitalet, som har dig i behandling.

Stine spørger: 
- Jeg har ondt i halsen, og jeg er en lille smule forkølet og har lidt hovedpine. Jeg føler mig ikke som sådan syg. Er det noget, jeg skal være bekymret for?

  • Svar: Det kan godt være forstadiet til corona, men der er mange virus og bakterier i omløb, som kan give de samme symptomer. Der er ingen grund til bekymring, men tag tingene en dag ad gangen, og vær opmærksom på ikke at smitte andre. Det vil sige - hold afstand og vask hænder.

Lars Henriksen spørger:
- Hvad med myg?

  • Svar: Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at myg overfører corona. Med alt hvad vi indtil nu ved, udbreder smitten sig fra menneske til menneske ved kontakt og gennem luften inden for arms afstand, hvis man er snottet og nyser. 

Anonym spørger: 
- Hvorfor får vi ikke at vide, hvor de smittede befinder sig ? Altså så man kan tage højde for, hvor store konsekvenserne er for uforsigtighed? Mange siger, at det nærmest kun er i hovedstadsområdet og at det derfor ikke er så overdrevet på Fyn. Jeg synes ikke, der kommer nok informationer.

  •  Svar: Jeg tror, man gør klogt i at handle efter, at man kan blive smittet overalt i landet. Det er rigtigt, at der er flest diagnosticerede syge i hovedstadsområdet, men det er jo også der, hvor de fleste mennesker bor tæt sammen. De erkendt syge udgør kun toppen af isbjerget. Der er et stort ”mørketal”, det vil sige smittede, som ikke er særligt syge, og som ikke selv ved, at de er smittet. De udgør i virkeligheden et større smitteproblem end de syge, fordi de går rundt ude i samfundet i modsætning til de syge, som holder sig hjemme i sengen.

Jens Andersen spørger:
- Hvor reel er virussen. Hvad er dødeligheden? Svarer den til den sorte pest, for det opfører vi os lidt som om.

  • Svar: De italienske erfaringer tyder på, at to til fire procent af de erkendt syge dør. Men det er et gennemsnitstal. Der er stort set ingen dødsfald blandt børn og voksne under 50. De fleste dødsfald sker blandt de som har en kronisk sygdom og er over 70. Der er formentlig et stort ”mørketal” af personer  med lette sygdomstegn, som ikke kommer med i sygdomsstatistikkerne, fordi de ikke behandles i sundhedsvæsenet. Hvis vi tæller alle dem med, skal dødstallene ovenfor justeres ned. Det vil sige, at sygdommen ikke er helt så farlig, som man i første omgang kan få indtryk af.

    Corona er en grim oplevelse for os alle, men det tåler ingen sammenligning med middelalderens Sorte Død. Her var dødeligheden langt højere, blandt andet fordi man ikke havde adgang til et effektivt sundhedsvæsen, som vi har i dag.  


Svar fra 13/3:

Henrik Larsen spørger:
- Jeg er kronikker, jeg har nedsat lunge funktion og anvender maskerespirator. Jeg har også fået vaccine mod lungebetændelse. Jeg har hørt, at det kan gøre forløbet mildere, men ved ikke om det passer. Er der andet, jeg kan gøre uden at gå i panik?

  • Svar: Ingen grund til panik. Følg Sundhedsstyrelsens råd om afstand til andre mennesker, ingen håndtryk, kys og kram. Og husk i hverdagen god håndhygiejne med sæbe og vand eller håndsprit.

Kurt Sveistrup spørger:
- Vi hører, at covid-19 kan overleve i op til 48 timer. Gælder det ved alle temperaturer.

  • Svar: Ja, ved temperaturer under 60 grader. Over 60 grader vil virussets proteiner nok blive ødelagt, men uanset temperatur er det altid en god ide at aftørre forurenede flader med en spritklud.

Ahmad Iqbal Awan spørger:
- Hvor lang tid vil det cirka tage for at finde en kur? Og hvilke effekter kommer det til at have for samfundet?

  • Svar: Det vil nok tage mindst 1-1½ år at finde en sikker og effektiv vaccine. Vi har ingen kendte ”antibiotika” mod coronavirus, så det vil nok tage endnu længere tid.

Bo Johansen spørger:
- Jeg er mand, 47 år. Jeg har haft feber siden mandag ca. 38-38,8. Jeg har ikke haft hoste, men er dog lidt øm i muskler. Lyder det ikke som influenza og ikke corona. Jeg har været hjemme siden mandag.

  • Svar: Svært at sige med sikkerhed. Bliv hjemme til du er rask, og undgå i mellemtiden for en sikkerheds skyld kontakt med svækkede og ældre.

Cecilie Larsen spørger:
- Må man som enlig mor bo ved familie i de næste 14 dage, eller skal man være ved sig selv? Det er svært at studere hjemmefra med en knægt på 1,5 år.

  • Svar: Det er helt OK at bo i familie med få personer. Overhold Sundhedsstyrelsens hygiejneretningslinjer ved kontakter uden for familien (afstand, ingen håndtryk, kys og kram og god håndhygiejne).

Flemming Kajberg spørger:
- Er man ekstra udsat, når man har diabetes?

  • Svar: Ja, diabetes udgør en risiko for alvorligere forløb af corona, uden at man skal gå i panik af den grund.

Camilla Jensen spørger:
- Nu har jeg haft feber, hoste og forkølelse i nogen tid. Ind til videre har lægerne ikke ville teste mig, fordi jeg ikke har været i direkte kontakt med nogle med coronavirus og heller ikke med folk fra udlandet. Nu er der blevet meddelt på et pressemøde, at folk fremover skal se symptomer som feber, forkølelse og hoste som corona og gå i isolation. Skal jeg også gå i isolation? Og hvad med min familie, der bor her? De har ingen symptomer.

  • Svar: Ja du skal se på situationen, som om det er corona og gå i hjemmeisolation. Familien hører nok med i den udstrækning, det er praktisk muligt. Husk god håndhygiejne, når raske familiemedlemmer går ud og handler ind.

Sofie spørger:
- Vi har besøg af vores bedstefar, og vi har valgt at gå i frivillig karantæne. Vores bedstefar vil gerne hjem til sin lejlighed og gå i karantæne der, men er det ansvarligt?

  • Svar: Det er helt OK at sende bedstefar hjem til København. Fint, hvis en af jer kører ham hjem og handler ind for ham. 

Nikita Martynov spørger:
- Skal man have alle symptomer på en gang, eller kan ondt i halsen og grøn slim også betyde, at man har corona?

  • Svar: Ja, man skal have hele pakken af symptomer: feber, hoste m.m.