Et Sundere Syddanmark: Hvad vil du spørge forskerne om?

Hver dag op til finalen i Et Sundere Syddanmark kan du stille spørgsmål til forskerne, når vi sender live på TV 2 Fyns facebookside.

Fem forskere fra Region Syddanmarks fem sygehuse sidder med garanti helt ude på kanten af stolen lige nu. 

De er nemlig alle med i Et Sundere Syddanmark, hvor de kæmper om to millioner forskningskroner til deres forskningsprojekt. Og det er dig, der afgør, hvad der skal forskes i på regionens fem sygehuse. 

Oversigt over Facebook-live 

Men er du stadig i tvivl om, hvem du synes fortjener forskningskronerne? Så kan du stille spørgsmål til de fem forskere i konkurrencen, når vi sender live hver dag op til finalen på TV 2 Fyns facebookside. 

Fra i morgen tirsdag til og med mandag i næste uge sidder én af de fem konkurrende forskere hver dag klar til at svare på dine spørgsmål. 

Det kan måske være, du vil vide lidt mere om forskernes inspiration og motivation, men det kan også være, du selv har sygdommen tæt ind på livet og har spørgsmål dertil.

Du se oversigten over de fem live-interview i faktaboksen ovenfor og stille dit spørgsmål til forskerne i formularen nederst i artiklen. 

To millioner til forskning - du bestemmer 

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2 Fyn og TV SYD og regionens fem sygehuse. 

For det er ikke kun på Odense Universitetshospital (OUH) og i psykiatrien, der bliver forsket her i Region Syddanmark. Også på flere af regionens øvrige sygehuse sidder sundhedsfagligt personale og forsker i alt lige fra kronisk tarmbetændelse, til lungekræft, fedme, spiseforstyrrelser og hjertestop. 

Fem forskningsprojekter er med i projektet, og det er op til alle syddanskere at bestemme, hvilke af projekterne, der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Pengepuljen fordeles med  en million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.

Vinderen kåres ved et finaleshow på Videnbyen ved SDU i Odense. Showet bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD tirsdag d. 3. november kl. 18.30. Læs mere om hvert projekt her.

Hvis du ikke kan se boksen nedenfor, kan du stille dit spørgsmål til forskerne her.

Oversigt

    Oversigt