Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En gruppe mænd i Rudme bygger i weekenden en seks meter høj rytterstatue med støtte fra kommunen. Byggeriet er kun for mænd.
At bygge en stor rytterstatue af bjælker på en mark i Rudme er arbejde for mænd - og kun mænd. Det mener i hvert fald folkene bag projektet.
“Vi arbejdede til klokken fire i nat, og så knaldede vi brikker i fire timer, før vi gik i gang igen”
- Det er utrolig politisk ukorrekt, og jeg elsker det. Det er så dejligt, siger Hans Leonhard, som starter i 1. g efter sommerferien.
De ti faste mænd - og lige så mange deltidshjælpere - har sat sig for at bygge en seks meter høj rytterstatue på 32 timer. Uden at gå hjem undervejs - og uden kvinder.
- Det er mange år siden, vi snakkede i spøg om, at vi skulle have en rytterstatue. Så glemte vi det lidt igen, men nu har vi haft corona, og så tænkte vi, at vi skulle lave et projekt, siger Klaus Søndergaard, som er en af idémændene bag byggeprojektet.
Silje har ventet spændt: Efterskoler klar til coronatryg skolestart
Silje Halberg startede i dag på efterskolen i Oure, og selvom der er coronarestriktioner, får hun ikke et ringere efterskoleår, forsikrer efterskoleforening.
Det er en stor dag for Silje Halberg og hendes familie.
- Jeg tror, det bliver sjovt, siger hun på vej ind på sit nye værelse på efterskolen i Oure.
Her starter hun i dag sammen med 642 andre nye elever, og med så mange nye bekendtskaber er der også nogle regler, der skal overholdes.
- Det er lidt nederen, at der er nogle ting, der er blevet lavet om, men det kan vi jo ikke gøre så meget ved. Det er bare sådan, det er, siger Silje Halberg.
Det bliver et anderledes skoleår. Det oplevede Silje Halberg og familien allerede ved ankomsten, hvor forældrene skulle række alle Silje Halbergs ting ind gennem vinduet i stedet for at gå gennem skolen.
- Det er lidt underligt, at de ikke må komme ind, men sådan er det jo, siger Silje Halberg.
Ikke grundlæggende anderledes
I alt starter cirka 30.000 efterskoleelever i dag til en hverdag, der på grund af coronarestriktionerne bliver lidt anderledes end normalt.
- Skolerne har brugt rigtig meget tid på at sikre sig, at skolestarten kommer til at ske i tryghed i forhold til corona, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.
Men restriktionerne vil ikke grundlæggende ændre på elevernes oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole, vurderer han.
- At starte på efterskole er jo et bombardement af nye ritualer, rutiner og regler, som man skal indordne sig efter, siger Torben Vind Rasmussen.
- I år bliver coronarestriktionerne en væsentlig del af de regler, som de vil møde. Men det bliver blot en af mange. Så jeg tror, at de vil opleve, at sådan er det at gå på efterskole, og så vil de glæde sig over det.
Eleverne skal ifølge myndighedernes retningslinjer deles op i primærgrupper på højst 25-30 elever.
Eleverne må inden for grupperne være tætte på hinanden - og de skal bo, dele bade- og toiletfaciliteter og spise i disse grupper.
Forskudt møde og ingen besøg
På Ollerup Efterskole glæder forstander Mette Sanggaard Schultz sig til at tage imod de nye elever med en velkomst, der bliver lidt anderledes end normalt.
Den første dag skal eleverne møde forskudt, de må højst have to forældre med - og fællessang bliver der søndag ikke noget af.
Men Mette Sanggaard Schultz fortæller, at skolen har arbejdet med ministeriets retningslinjer for at tilpasse dem til skolens værdier.
- Vi har valgt at gøre det på en måde, så det stemmer overens med, hvad vi gerne vil med det store fællesskab på skolen, siger hun.
Til at begynde med har skolen besluttet, at ingen elever må besøge hinanden på værelserne for at undgå ekskluderende fællesskaber, hvor eleverne sidder på værelser, som kun nogle har adgang til.
- Vi vil gerne bruge restriktionerne til at starte en samtale med eleverne om nogle vigtige emner, som ikke bare handler om corona, men om hvilket fællesskab vi gerne vil skabe sammen, siger forstanderen.
- Selv om der er corona, og nogle af rammerne i hvert fald til en start bliver anderledes, så tænker jeg ikke, at læringen og dannelsen bliver anderledes for årets elever.
Et mandefællesskab
Er det ikke lidt provokerende, at kvinder ikke må være her?
- Nej, det synes jeg er rigtig fint. Der er nogle ting, kvinder vil lave, og der er noget mænd vil lave. Et mandefællesskab er rigtig hyggeligt og har sin kvalitet, siger Klaus Søndergaard.
Det er gratis for mændene at deltage. Materialerne er sponsoreret af lokale virksomheder, og Faaborg-Midtfyn Kommune har støttet byggeriet med 20.000 kroner.
Se video: Delfinen 'Delle' har dræbt et marsvin
Det kendte øresvin i Svendborg Havn, som går under navnet 'Delle', har leget med og dræbt et marsvin for øjnene af flere chokerede tilskuere.
De fleste, der jævnligt opholder sig i og omkring Svendborg Havn, har efterhånden stiftet bekendtskab med delfinen 'Delle'.
Nyheden om delfinen, som retteligt er et øresvin, har endda spredt sig til flere landsdækkende medier og er blevet en regulær turistattraktion for den sydfynske by.
Lørdag morgen fik turisterne og de lokale sig dog en lidt mere voldsom oplevelse, end de måske havde håbet på, da 'Delle' legede med - og dræbte et marsvin - for øjnene af flere tilskuere. En af dem var Dorthe Stenner, som så med fra sit Paddleboard.
- Vi troede, der måske var to, og så blev vi rigtig nysgerrige, men vi blev hurtigt klar over, at det ikke var sådan. Den fik fat og kastede den op i luften flere gange, og til sidst bevægede marsvinet sig ikke mere, siger Dorthe Stenner, som flere gange om ugen er ude på sit paddleboard, og hver gang ser hun 'Delle' i vandet.
Veninderne troede ikke på det
Lørdag morgen var hun ude med to veninder, som i starten ikke troede på, at de var vidner til et marsvine-drab.
-Jeg elsker dem højt, men de er åbenbart blondiner, for de tror ikke på mig, når jeg siger, den er ved at drukne det her marsvin, siger Dorthe Stenner.
Ifølge en seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet, er det helt naturligt, at øresvinet 'leger' med andre dyr på den måde.
- Et øresvin lever af fisk. Men ligesom min kat derhjemme er den nysgerrig, og nogle gange fanger og leger den med andre dyr, og i værste fald kan den slå ihjel. Der er ofte konstateret døde marsvin i kølvandet på delfiner både i Danmark, Tyskland og Skotland, siger Magnus Wahlberg, som er seniorforsker ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Kan slå et menneske bevidstløs
Seniorforskeren understreger, at selvom delfiner ser søde ud, er de også vilde dyr, som endda kan blive temmelig store.
- Et enkelt 'spark' fra et øresvin er nok til at slå et fuldvoksent menneske bevidstløs. Så vidt vi ved, er det ikke observeret, at denne delfinart angriber mennesker. Men man bør huske på, at øresvinet er et rovdyr, som kan veje mere end et halvt ton, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Derfor opfordrer Magnus Wahlberg også folk til at passe godt på, når de nærmer sig det kendte øresvin.
- Som med alle vilde dyr skal man altid omgås delfiner med stor respekt og forsigtighed. De er kloge og meget ofte legesyge – men kan, som alle vi andre pattedyr - blive irriterede og i dårligt humør. Og det er svært at læse deres følelser – for en delfin smiler, selv når den er død, siger Magnus Wahlberg i pressemeddelelsen.
Også respekt for hunde
Respekten for det store dyr har Dorthe Stenner allerede - især nu, hvor hun på tætteste hold har oplevet, hvad den kan gøre ved andre dyr.
- Jeg er lidt bange for at komme for tæt på den. Den vejer lige 3-4 gange mere end mig. Jeg tror ikke, den vil være ond ved mig, men den kan jo skubbe mig i vandet, siger Dorthe Stenner og fortsætter:
- Jeg har også respekt for hunde, der knurrer, selvom de ser søde ud.
Færdig klokken fire
Mændene mødtes fredag aften over en omgang ragout for at planlægge byggeriet, som så gik i gang tidligt lørdag morgen.
- Vi arbejdede til klokken fire i nat, og så knaldede vi brikker i fire timer, før vi gik i gang igen. Man er lidt smadret nu, men på den fede måde, siger Klaus Søndergaard.
Statuen er tegnet af den lokale billedhugger Lars Abrahamsen, som også selv deltager i byggeprojektet. Efter planen skal det stå færdigt søndag klokken 16.
- Den skal være færdig klokken fire, og så står den, som den står. Hvis den så vælter, fordi vi mangler noget, så må vi leve med det, siger Klaus Søndergaard.
Mændene har på forhånd vedtaget dette dogme for byggeprocessen.
Dogme:
- Vælger man at deltage, skal man holde sig til dette dogme.
- Kvinder kan ikke deltage.
- Pga. sikkerhed kan små mænd under 7 år heller ikke deltage.
- Man skal tilstræbe at blive på området i alle 32 timer, så man kan ikke bare gå og komme.
- Der må kun bygges i træ, tovværk, skruer, wire og jernbeslag.
- Der må bruges alle mulige værktøjer. Elektriske som benzindrevne.
- Det er tilladt at sove i processen, men ikke et krav.
- Metoden til skabelsen af skulpturen skal være fri og må ikke planlægges før fredag aften.
- Formgivningen styres 100% af Lars Abrahamsen.
- Det filmede materiale skal godkendes af hver enkelt deltager før det må bruges.
- Et hemmeligholdt dokument vil søndag kl. 16.00 blive frigivet.
Korte videoer
kopieret!
I Danmark fører alle togrejser mellem landets hovedstad og resten af landet over Storebæltsbroen.
Og selvom togturen over broen i forvejen er landets dyreste, så gør DSB helt bevidst turen endnu dyrere for passagererne.
Det mener en af landets førende trafikforskere, efter at have set en række beregninger foretaget af TV 2 Fyn.
Hver gang et tog kører over Storebælt, betaler DSB 4.920 kroner. Kigger man på, hvor mange passagerer DSB i gennemsnit fragter over, så svarer det til, at passagerer i snit skal betale 33 kroner for at dække DSB's udgift.
Alligevel betaler du op mod 178 kroner for at krydse broen.
Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, så betaler storebæltspassagererne ekstra til DSB, så togselskabet kan dække underskuddet på mindre populære ruter.
- Og det er bekvemt for politikerne, for så skal de ikke finde så mange penge i statskassen til at dække underskuddet, men det er dårligt for kunderne på de gode strækninger, som ender med at betale ekstra.
Danmarks dyreste togtur
I grafikken herunder ses, hvor meget DSB betaler for at krydse Storebælt med ét tog.
Ser man på togpriserne fra København til Korsør og København til Nyborg, så åbenbarer sig en væsentlig forskel i prisen på en standardbillet.
Rejser man eksempelvis med en standardbillet fra København til Korsør, så koster det 110 kr. Men en standardbillet fra København til Nyborg, hvor man altså krydser broen, koster 288 kr.
Altså en prisforskel på 178 kroner.
Priserne kan variere fra dag til dag, men prisforskellen følger med.
Med en pris på fem kroner per kørt kilometer er turen mellem Nyborg og Korsør Danmarks dyreste togtur, og DSB’s afgift til Storebæltsbroen kan altså ikke forklare den rekordhøje pris.
Den dyre billet over Storebælt understreges også ved, at det er dyrere at køre knap 30 kilometer fra Korsør til Nyborg end 112 kilometer fra Korsør til København.
Og priserne på rejser over Storebælt, møder kritik fra flere passagerer.
- Jeg synes det er ret dyrt, og jeg synes at broen skiller Danmark ad, lyder det fra passager Philip Guldborg, der har betalt 339 kroner for sin billet fra Odense til København, som han købte lige inden afgang.
- Hvis man er flere i en familie, så vil det aldrig kunne svare sig at tage toget. For mig er det ofte billigere at tage bilen, fortæller passager Vibeke Toksvig.
Flere fynske folketingskandidater stiller sig også uforstående overfor billetpriserne over broen.
- Jeg synes ikke, at det er i orden. Storebæltsbroen er skabt for at binde Danmark sammen. Hvis den bliver en “moneymaker” for DSB og dermed er en betalingsbarrier fremfor at sikre mobilitet for fynske familier, så har vi et problem, lyder det fra Torben Povlsen, der er folketingskandidat for Venstre.
Han bliver bakket op af Stine Larsen, der stiller op for Alternativet.
- Jeg synes det er helt skørt, at den strækning er så dyr. Helt generelt, så synes jeg, at det skal være billigere at køre i tog i Danmark, siger Stine Larsen (Å).
Orange-billetter er ikke for alle
DSB skriver i en mail til TV 2 Fyn, at de arbejder med dynamiske priser på deres billetter, og at man derfor ofte vil kunne finde en billig såkaldt orange-billet, hvis man rejser uden for myldretid eller køber billetten i god tid.
Men ifølge efterskoleelev Liva Borcher, er det ikke de billige billetter ikke altid til at skaffe, da hun ofte planlægger sine rejser hjem fra sin efterskolen i dagene op til weekenden.
- Og der er der ofte ikke nogen orange-billetter tilbage.
Men ved man ikke godt, at om tre-fire uger, der skal jeg hjem på weekend, og så køber jeg lige en billig orange-billet?
- Nej, for det kommer også lidt an på vennerne. Hvis alle bliver, har man ikke lyst til at tage hjem.
Derfor køber hun sin billet i samme uge som hun skal afsted med toget.
Journalist Isabell Larsen-Thomsen køber gerne sin togbillet en måned inden hun skal rejse mellem Aarhus og København.
- Ellers bliver det simpelthen for dyrt for mig, konstaterer hun.
Milliarder på kistebunden
Sidste år havde DSB et overskud på 732 millioner kroner. Sammenlagt de seneste fem år har DSB leveret et overskud på i alt 2,8 milliarder kroner.
- Jeg synes, at det lyder højt, og det virker mærkeligt, at man ikke kan finde et rum til at sænke billetpriserne en smule, siger passager Rasmus Trøst Simonsen, og kalder priserne for “alt, alt, alt for dyre.”
Sidste år fik DSB desuden 3,3 milliarder kroner i støtte fra staten.
DSB forsvarer de store overskud med, at de lige nu investerer et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi.
De skriver også, at de har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de “betaler en fair pris.”
TV 2 Fyn har løbende modtaget flere skriftlige svar fra DSB, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
Det er derfor ikke lykkedes at få DSB’s svar på, hvorfor lige netop storebæltspassagererne skal betalte ekstra, for at finansiere de ruter, der kører med underskud.
Her er hele DSB's svar
- DSB drives på forretningsmæssige vilkår, det fremgår af DSB-loven. Lige nu investerer vi et tocifret milliardbeløb i nye elektriske tog og værksteder, og det kræver en sund økonomi. Vores takster forfattes inden for de rammer, der er givet fra Trafikstyrelsen og andre trafikselskaber, så der er sammenhæng for kunderne.
- Derudover arbejder vi med dynamiske priser, der giver kunderne meget lave priser uden for myldretiden, hvis de er ude i god tid. Vi har haft markant vækst på rejser over Storebælt og rejser gennem landet, og det er et tegn på, at kunderne generelt føler, at de betaler en fair pris.
- Jeg har termin om knap to uger. I dag hørte jeg tilbage fra Udbetaling Danmark med den endelige afgørelse om, at jeg kan modtage kr. 126,81 om ugen i barsel.
Sådan starter et facebookopslag fra den højgravide iværksætter Cecilie Beck Gordon fra Strynø.
I sidste uge stod hun frem hos TV 2 Fyn og fortalte, at foreløbige beregninger viste, at hun kunne se frem til at kunne få 253 kroner om ugen i barsel, fordi hun har en enkeltmandsvirksomhed.
Det viste sig imidlertid at være højt sat - for ifølge den endelige opgørelse fra Udbetaling Danmark, er beløbet, hun kan modtage, kun halvt så stort.
- Jeg er så træt, fortæller hun.
Hun er dog bare én af mange, fastslår talskvinde for Kulturbranchens Barselsalliance, skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, der er kendt fra en lang række film og tv-serier.
Lille indtægt tvinger højgravide Cecilie tilbage i arbejde, så snart hun har født: - Det er så ydmygende
Så snart Cecilie Beck Gordon har født sit andet barn sidst på måneden, kan hun blive nødt til at trække i arbejdstøjet omgående.
Meget tyder nemlig på, at hun kun kan få 253,6 kroner i barselsdagpenge om ugen.
- Jeg gik i panik, da jeg fandt ud af det, og tænkte, at det er fuldstændigt sindssygt, beskriver Cecilie Beck Gordon.
Fordi hun er selvstændig bliver barslen udregnet på baggrund af hendes virksomheds overskud i 2024 - også selvom hun i årevis har suppleret med løn fra andet arbejde.
Den eneste anden hjælp, hun måske kunne være berettiget til kort efter fødslen er kontanthjælp.
- Det er jo ikke fordi vi har at gøre med en, der bare har siddet på sin flade. Det er simpelthen systemet, der er designet forkert, fastslår bestyrelsesformand i Danske Iværksættere, Peter Kofler.
Aldrig på overførselsindkomst
Årsagen til at Cecilie Beck Gordon formentlig kun får 253 kroner om ugen i barsel, er, at lovgivningen på området ikke tager højde for, at man kan have flere forskellige indtægtskilder.
Overskuddet i hendes virksomhed svinger fra år til år, og derfor har hun gennem tiden også suppleret sin indtægt med forskellige løse ansættelser. I regnskabet for 2024, som danner grundlag for hendes barselsdagpenge, havde hun et overskud på 13.187 kroner.
“Da jeg talte med sagsbehandleren, tudede jeg helt vildt meget. Jeg synes, det er så ydmygende”
- Vi har ikke ret høje udgifter, så jeg har mulighed for at have lavere indkomster i perioder, og det er altid gået fint. Men jeg har også altid været åben for at have gode og faste indkomstkilder, og står op med et smil på læben for at arbejde som vikar, forklarer hun og tilføjer, at hun aldrig har fået andre overførselsindkomster end SU og barsel med sin førstefødte.
Du har et barn, og du har været på barsel før. Er det ikke dit ansvar at holde styr på om økonomien kan hænge sammen i dit hjem?
- Selvfølgelig er det mit ansvar, og informationen er også derude, hvis man ringer rundt, men det er meget blandet information, også misinformation. Jeg troede, at der i Danmark var en mindstesats, så alle kunne passe deres børn. Det er jo Danmark, siger hun.
I kontanthjælpskassen
Men det er altså overskuddet i 2024 alene, der ser ud til at afgøre hvor mange penge, Cecilie formentlig kan se frem til at få, mens hun er på barsel.
Det har fået hende til at undersøge alle muligheder - men der er kun ét alternativ, indtil barnet er seks måneder:
Kontanthjælp.
- Jeg har været til visitationsmøde til kontanthjælp på Langeland Kommune, og da jeg talte med sagsbehandleren, tudede jeg helt vildt meget. Jeg synes, det er så ydmygende, siger hun og understreger, at hun er taknemmelig over, at Langeland Kommune gerne vil hjælpe hende:
- Jeg vil vildt gerne arbejde, så jeg synes, det er ærgerligt, jeg skal screenes til kontanthjælp.
Otte procent kombinerer beskæftigelse
Ifølge arbejdskraftundersøgelsen i 2023 havde otte procent af de beskæftigede mere end én form for beskæftigelse, hvor de eksempelvis kombinerer to lønmodtagerjobs eller et job med selvstændig virksomhed.
- Især den tredjedel af danskerne, som er ansat på andre måder end i et fast fuldtidsjob, kombinerer beskæftigelsesformer – det gælder blandet andet vikarer, tidsbegrænset ansatte, ansatte med under 15 timer om ugen og platformsarbejdere, fremgår det af undersøgelsen.
Men selv hvis hun skulle være berettiget, tør hun ikke tage imod kontanthjælpen.
Hendes amerikanske mand er ved at søge permanent opholdstilladelse i Danmark, og hun har ikke kunnet få svar på, om de må modtage kontanthjælp, uden det ødelægger hans mulighed for at få opholdstilladelse.
Der kan tegnes forsikringer for at undgå at stå i en situation som denne. Hvorfor skal fællesskabet betale for, at du ikke har garderet dig godt nok?
- Jeg mener ikke, at samfundet skal betale for det. Jeg har selv betalt for det. Jeg betaler selv skat som alle andre. Staten reklamerer ikke ligefrem med, at der er en forsikring, man bør have, hvis man er selvstændig, svarer hun.
Ikke modtaget afgørelsen endnu
Cecilie Beck Gordon har endnu ikke modtaget den endelige opgørelse over, hvor mange penge hun kan modtage i barsel. Hun er blevet vejledt flere gange af Udbetaling Danmark, og det er der, de 253 kroner kommer fra.
TV 2 Fyn har forsøgt at få satsen bekræftet af Udbetaling Danmark. De kan ikke kommentere på den konkrete sag, men skriver i et mailsvar:
Reglerne er sådan, at det er beskæftigelsen den dag, man går på orlov, der afgør, hvilke regler der gælder. Er man lønmodtager på det tidspunkt, anvendes reglerne for lønmodtagere. Er man selvstændig, anvendes reglerne for selvstændige. Det betyder, at man skal opfylde et beskæftigelseskrav som henholdsvis lønmodtager og selvstændig, for at man kan få beregnet barselsdagpenge for begge forhold. Man kan som udgangspunkt ikke kombinere indkomst fra forskellige typer beskæftigelse i én samlet beregning.
Når man både er selvstændig og lønmodtager, kan reglerne være relativt komplekse, og beregningen afhænger blandt andet af, om beskæftigelseskravene er opfyldt for de enkelte typer beskæftigelse, og hvilke indkomstoplysninger der ligger til grund. Derfor kan den endelige beregning i nogle tilfælde være anderledes end det, borgeren umiddelbart forventer.
En PhD i bureaukrati
Både Danske Iværksættere og tænketanken Equalis ser det som et problem, at reglerne ser ud som de gør.
- Det burde jo være den lykkeligste dag i en nyfødende kvindes liv, men så kommer man i klemme, og det er jo en designfejl i systemet, siger Peter Kofler, der er bestyrelsesformand i Danske Iværksættere.
- Systemet er ekstremt komplekst, og jeg har hørt nogen omtale det som om, at man nærmest skal have en PhD i bureaukrati for at forstå de her regler, siger Gine Maltha Kampmann, der er direktør i Equalis.
Og det skyldes, at systemet først og fremmest er indrettet til lønmodtagere, selvom flere og flere arbejder på andre vilkår, ligesom Cecilie Beck Gordon.
- Det er en falliterklæring, at systemet ikke kan regne hendes indtægter sammen, og man så i stedet kan tilbyde, at hun skal visiteres til arbejdsløshedsydelse, siger Gine Maltha Kampmann og tilføjer:
- Vi har alle sammen individuelle ansvar, og det skal vi tage alvorligt - også selvom systemet er komplekst, men når ambitionen er, at vi skal have flere iværksættere og flere børn, så kalder det på, at der sker nogle ændringer i det her barselssystem.
Og det er Katrine Daugaard fra Liberal Alliance enig i.
- Det er ødelæggende for at turde at tage den risiko, det også er, at gå selvstændig. Jeg har selv oplevet det begge de gange, jeg blev mor, og derfor er det også magtpåliggende at vi får sikret den her gruppe af kvinder samme rettigheder som alle andre, siger Katrine Daugaard fra Liberal Alliance til TV 2 Fyn.
I forvejen er dansk iværksætteri under pres. Nye tal fra Danmarks Statistik viste ifølge Dansk Erhverv, at der sidste år blev stiftet 22.949 selskaber, hvilket er det laveste antal siden 2015, hvor man begyndte at føre statistik.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med den nuværende beskæftigelsesminster, Kaare Dybvad Bek (S). Han afviser at stille op til interview.
Glansbilledet krakelerer
Tilbage på Strynø forbereder Cecilie sig på at blive mor igen.
- Jeg glæder mig virkelig meget til at se min datter blive storesøster. Hun har ønsket sig det lige siden hun blev stor nok til at forstå, hvad det gik ud på, fortæller hun, og folder en lille farverig dragt sammen.
For uanset hvor mange penge, hun har ret til, så har hun termin 30. marts - og resten må hende og hendes mand løse sammen med deres nærmeste.
- Jeg går altid ind for, at folk følger deres drømme, og det har jeg selv gjort rigtig meget, så jeg kommer ikke til at komme med råd om, at det skal man ikke gøre, siger hun og tilføjer:
- Men jeg vil helt sikkert sige, at glansbilledet omkring Danmark er krakeleret for mig. Jeg er totalt chokeret over, hvor uretfærdigt, det er skruet sammen.
Ligger søvnløs
Cecilie Beck Gordon fortalte i sidste uge, at hun flere gange har haft fat i Udbetaling Danmark, for at finde ud af, hvordan hun skulle beregne sine barselsdagpenge.
Vejledningen har, ifølge Cecilie Beck Gordon, peget i forskellige retninger.
“Jeg lå søvnløs tre timer i nat og tænkte på løsninger.”
Til sidst fik hun dog at vide, at barselsdagpengene alene var baseret på overskuddet i hendes enkeltmandsvirksomhed i 2024 - som var 13.187 kroner - også selvom hun har haft flere andre ansættelser til at supplere sit overskud.
Men ifølge den endelige opgørelse, som Cecilie modtog i starten af ugen, og som TV 2 Fyn har set, er barselsdagpengene rigtigt nok baseret på overskuddet i hendes enkeltmandsvirksomhed - men fratrukket et fradrag for "en medarbejdende ægtefælle".
Også selvom han, ifølge hende, ikke har været medarbejder i hendes virksomhed.
- Jeg lå søvnløs tre timer i nat og tænkte på løsninger, fortæller hun og tilføjer, at hendes højgravide krop generelt er ved at være mærket af stresssymptomer, og at hun derfor har besluttet sig for at trække stikket indtil efter fødslen.
Hun har termin 31. marts.
Langt fra den eneste
At Cecilie Beck Gordon ender i sådan en situation, er helt urimeligt. Det mener Kulturbranchens Barselsalliance, repræsenteret af skuespiller Birgitte Hjort Sørensen.
- Det er cirka 8 procent af den samlede danske arbejdsstyrke, der har en kombineret indkomst. Det er cirka 0,25 million danskere, der risikerer at at falde mellem to stole og ikke kan få barselsdagpenge på lige fod med alle andre på arbejdsmarkedet, forklarer hun og kalder det urimelig forskelsbehandling.
TV 2 Fyn har forelagt kritikken for Udbetaling Danmark.
De forklarer, at de ikke kan kommentere på den konkrete sag, men:
- Det gør selvfølgelig indtryk, når en borger oplever usikkerhed eller føler sig utilstrækkeligt vejledt i kontakten med os. Det er vigtigt for os, at borgere føler sig trygge og godt informeret, når de henvender sig til Udbetaling Danmark, skriver Marianne Knudsen, centerdirektør for Barsel i Udbetaling Danmark, og tilføjer:
- Med over 300.000 årlige telefonsamtaler på barselsområdet – og et regelsæt, som i nogle situationer kan være komplekst – vil der dog være tilfælde, hvor borgere oplever reglerne som svære at gennemskue. Derfor arbejder vi løbende på at gøre vores vejledning og kommunikation så klar som muligt, skriver hun videre.
Det skal nok gå
Siden Cecilie Beck Gordon fortalte sin historie i TV 2 Fyn i sidste uge, har hun fået stor opbakning - særligt fra politisk hold.
Flere fynske folketingspolitikere erklærede sig hurtigt klar til at emnet op, og statsminister Mette Frederiksen svarede også på hendes henvendelse via det sociale medie Instagram.
Sådan svarer Udbetaling Danmark
Vi kan ikke kommentere på den konkrete sag. Men generelt gælder det, at hvis en borger mener, at der er oplysninger i sagen, som ikke er korrekte eller ikke er blevet lagt til grund, kan borgeren altid kontakte Udbetaling Danmark og sende de relevante oplysninger. Så vil vi naturligvis se på dem og vurdere, om de har betydning for sagen.
Generelt gælder det, at vores medarbejdere i telefonen kan give vejledning om reglerne, men at den endelige vurdering og beregning af barselsdagpenge først kan ske, når der er søgt, og sagen behandles på baggrund af de konkrete oplysninger og dokumentation i sagen.
Det gør selvfølgelig indtryk, når en borger oplever usikkerhed eller føler sig utilstrækkeligt vejledt i kontakten med os. Det er vigtigt for os, at borgere føler sig trygge og godt informeret, når de henvender sig til Udbetaling Danmark.(...) Med over 300.000 årlige telefonsamtaler på barselsområdet – og et regelsæt, som i nogle situationer kan være komplekst – vil der dog være tilfælde, hvor borgere oplever reglerne som svære at gennemskue. Derfor arbejder vi løbende på at gøre vores vejledning og kommunikation så klar som muligt.
Vores seneste kundemåling viser samtidig, at 96 pct. af de borgere, der har ringet til barselsområdet i 2026, er tilfredse med den vejledning, de får. Hvis man som borger er i tvivl om, hvordan ens barselsdagpenge er beregnet, er man altid velkommen til at kontakte os. Vi gennemgår gerne sagen og forklarer, hvordan beregningen er foretaget. Hvis man mener, at en afgørelse er forkert, har man også mulighed for at klage, hvorefter sagen bliver vurderet igen.
Når man både er selvstændig og lønmodtager, kan reglerne være relativt komplekse, og beregningen afhænger blandt andet af, om beskæftigelseskravene er opfyldt for de enkelte typer beskæftigelse, og hvilke indkomstoplysninger der ligger til grund.
(...)
Selvom opgørelsen lægger et endnu større pres på den lille familie på Strynø, så lader hverken hende eller hendes mand sig slå helt ud.
For uanset hvor meget hun kan få i barselsdagpenge, så er det en lykkelig omstændighed, at de snart bliver forældre for anden gang - også selvom forløbet med barselsdagpenge trækker tænder ud.
- Vi nok skal finde ud af at få det hele til at gå op i en højere enhed, siger hun og forklarer, at hendes mand også er kombinatør, og har haft held til at få fremrykket nogle projekter, så enderne kan nå sammen:
- Så han må simpelthen bare forsørge os i den første tid til jeg kan komme i gang igen, skriver hun.
kopieret!
Her kan du følge trafikken på Fyn med løbende opdateringer.
Det fjerde liveshow af X Factor blev sidste stop for tvillingerne fra Svendborg, Sara og Marie Esmark.
Det skete efter deres egen dommer, Drew Sycamore, valgte at beholde solisten MLI fremfor søstrene.
Efter kameraerne slukkede fredag aften, kunne Sara og Marie Esmark samtidig løfte sløret for, hvad tiden nu skal bruges på.
Musik i anden række
Tvillingerne skal først og fremmest tilbage til gymnasiet i Svendborg, hvor de skal færdiggøre deres SRP, som snart skal afleveres, hvilket blandt andet blev nævnt af Drew Sycamore på scenen.
Og selvom de har nydt at være med i X Factor, så er der også ting, som trækker tilbage på Fyn.
– Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme tilbage til mine dansehold. Jeg har virkelig savnet at bevæge mig og træne. Nu skal vi danse og lave musik igen. Vores gamle hverdag har vi også savnet lidt, fortæller Marie Esmark til alt.
Men deltagelsen har givet dem blod på tanden til at jagte musikken i fremtiden.
– Jeg føler, vi har lært rigtig meget, både om os selv og om musikbranchen. Vi har fået nogle kontakter, som vi kan række ud til senere, hvis vi vil forfølge det, fortæller Sara Esmark til alt.
Opbakning fra hjembyen
Støtten til de to unge kvinder er da også væltet ind siden da på de sociale medier.
En af dem er hjembyens borgmester Bo Hansen (S).
- Tak for musikken til Sara og Marie. I har været dygtige og talentfulde repræsentanter for Sydfyn. Vi er mange som er stolte af jer, skriver han på Facebook.
Har du også overvejet at købe en elbil, efter priserne på benzin og diesel på det seneste er steget markant?
Så er du tilsyneladende ikke den eneste.
Ifølge Bilbasen er danskerne i hvert fald blevet mere interesseret i at søge efter elbiler på siden.
Det fortæller markedsanalytiker Jan Lang til TV 2, ligesom Politiken også har skrevet om emnet.
Ifølge Jan Lang var der i sidste uge en stigning på ni procent i søgninger af elbiler, og dermed står de elektrificerede brugtbiler for 58 procent af søgningerne på Bilbasen, mens diesel- og benzinbilerne står for 42 procent.
Et "kvantespring"
Jan Lang kalder udviklingen for et "kvantespring", og han sammenligner det blandt andet med 2022, da Rusland gik ind i Ukraine, og da Tesla satte priserne ned på elbiler i 2023.
- Men ingen af de begivenheder affødte en stigning i antallet af søgninger, som vi har set den seneste uge, siger han og fortæller, at stigningen svarer til omkring 70.000-80.000 ekstra søgninger.
Bilbasen har på en gennemsnitlig uge omkring 5 millioner søgninger fra omkring 700.000 brugere, lyder det.
Bilbasen regner også hybridbiler med, når de kigger på antallet af søgninger på elbiler.
Kunder efterspørg el
Ifølge Jan Lang er der ingen tvivl om, at stigningen i antallet af søgninger på elbiler skyldes de høje benzin- og dieselpriser.
- Når vi taler med forhandlerne, så siger de, at kunderne har tænkt på at skifte benzinbilen ud længe, og så har de høje brændstofpriser været afgørende, siger han.
Det er også det, som Almin Mesanovic, der ejer brugtvognsforhandleren Komfort Auto i Tønder, har oplevet på det seneste.
- Jeg har haft kunder ude, som har nævnt de stigende benzinpriser. Folk, der tidligere har været meget fastlåst på, at de kun skulle have benzin- og dieselbiler, begynder at kigge mere over i el.
Han fortæller desuden, at han har solgt tre hybridbiler den seneste uge, men at han også kan mærke, at der er "en smule stille" på salget af diesel- og benzinbiler.
- Man kunne måske forestille sig, at folk lige skal se tingene an, og så holder de igen med at købe benzin- og dieselbiler, siger Almin Mesanovic.
Højt niveau af nye elbiler
Hos Semler Gruppen, der er importør og forhandler af flere store bilmærker såsom Volkswagen, Audi, Skoda, Seat og Cupra, er den stigende oliepris ikke noget, som har haft effekt på salg af biler.
Det skyldes først og fremmest, at efterspørgslen på nye elbiler for private købere allerede lå på et højt niveau.
- Jeg kunne forestille mig, at det primært er folk, der køber brugte biler, som det kunne have en effekt på. For salget af elbiler er allerede steget markant de seneste år, siger Anders Rune Hansen, der er presseansvarlig hos Semler for mærkerne Cupra og Seat.
Lynanalyse
Ole Krohn, erhvervsanalytiker, TV 2
Der er ingen tvivl om, at der sidder en del ejere af især diesel-, men også benzinbiler og tæller på knapper i øjeblikket, hvor det nemt kan koste 1000 kroner at fylden tanken.
Alternativet kan være en brugt elbil, og priserne er faldet meget for biler, der er tre-fire år gamle. Man skal imidlertid huske, at elpriserne til en vis grad følger oliepriserne, så der er også risiko for, at der kommer en effekt her.
Elbilernes andel af nybilssalget slår også nye rekorder, så der er bestemt en bevægelse.
Han bliver bakket op af Britt Stellinger, der er presseansvarlig hos Semler for Audi. Hun fortæller, ligesom Anders Rune Hansen, at elbiler allerede vandt frem – også længe før, at oliepriserne steg kraftigt.
Hun fortæller, at cirka 95 procent af nybilssalget til private købere er elbiler, og sådan har det været de seneste tre måneder.
- Så det er nok nærmere på brugtbilsmarkedet, at man eventuelt vil kunne se en effekt, men det er nok stadig for tidligt at sige noget om, lyder det fra Britt Stellinger.
I februar 2026 kørte 94,4 procent af nye personbiler til private på el, og derved blev der slået rekord på det danske bilmarked ifølge tal fra Mobility Denmark.
En ny normal
Spørg man Jan Lang, er det ikke det sidste, vi har set til flere søgninger på elbiler. Han forventer, at søgninger på elbiler på Bilbasen vil fortsætte opad i næste uge.
- Jeg tror ikke, det går tilbage. Jeg tror, at det er et udtryk for, at den nye normal er ved at indtræffe, siger han.
Antallet af søgninger afspejler ikke antallet af solgte biler på Bilbasen, men ifølge Jan Lang, forventer de, at marts bliver den måned med flest solgte elbiler.
Der skal være et større incitament for værnepligtige til at gøre karriere i Forsvaret.
Derfor vil Liberal Alliance indføre et særligt frikort til værnepligtige.
Konkret foreslår partiet at indføre et frikort, som betyder, at man efter endt værnepligt kan tjene 250.000 kroner skattefrit – også hvis pengene tjenes over flere år, for eksempel under et studie.
Vælger man at blive i Forsvaret skal frikortet kunne vokse med 250.000 kroner for hvert andet år, hvilket kan give op til 1 million kroner skattefrit, hvis man er seks år i Forsvaret.
Det er et udspil, som fylder meget for Malte Jäger, der er folketingskandidat for Liberal Alliance.
- Jeg er stolt af, at vi prioriterer at tiltrække flere frivillige værnepligtige og fastholde flere soldater.
- Det seneste års tid har jeg haft fornøjelsen af at arbejde på Forsvarsakademiet med mange dygtige kadetter, men soldaternes patriotisme skal ikke udnyttes af politikerne gennem dårlige forhold og vilkår. Det har desværre været tilfældet tidligere, fortæller han.
Partileder på banen
Også partiets formand, Alex Vanopslagh, melder sig på banen søndag morgen.
- Vi kommer jo ikke til at lykkes med oprustningen af Danmark, hvis vi kun køber en masse materiel, men ikke har folk til at betjene det, siger han til Ritzau.
De nuværende militært ansatte skal også have del i frikortet efter de samme principper. Det skal der ifølge udspillet afsættes 3,6 milliarder til, lyder det.
Niels Henrik Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), er meget begejstret for Liberal Alliances forslag om at give skattelettelser til soldater og værnepligtige. Det skriver TV 2.
- Det er et fantastisk forslag, som jeg er sikker på vil have en gavnlig effekt på både rekruttering og fastholdelse, siger han til TV 2.
Han påpeger, at den primære årsag til, at Forsvaret har problemer med fastholdelse er lønnen, og han tror derfor, at forslaget vil bremse afgangen betydeligt.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har natten til søndag udsendt et varsel om tæt tåge.
Det skriver den vagthavende meteorolog Henning Gisselø på DMI's hjemmeside.
Varslet gælder Østjylland, Fyn og dele af Sydjylland indtil søndag morgen.
Der er desuden risiko for tæt tåge eller rimtåge i dele af Vestjylland og den sydøstlige del af Nordjylland, lyder det på DMI's hjemmeside.
- Fugtig luft over landet giver tåge mange steder. Stedvis er tågen blevet tæt. Tæt tåge betyder sigtbarhed under 100 meter, skriver Henning Gisselø.
Mod øst er der kun få skyer, hvilket gør, at temperaturen flere steder er under frysepunktet. Det betyder, at der er risiko for pletvis glatte veje, så man skal køre forsigtigt, hvis man skal ud i morgentimerne.
De få skyer betyder dog, at den østlige del af landet får en flot solskinsdag, skriver Henning Gisselø.
- I resten af landet bliver det efterhånden også solrigt, når først tågen og skyerne er forsvundet, men i kystnære områder kan tågen drille i løbet af dagen.
Det bliver mellem 12 og 13 grader, mens det bliver mellem 6 og 7 grader ved kyster med pålandsvind.
Når DMI udsender et varsel, er det for at advare om voldsomt vejr. Det betyder, at vejret kan påvirke udendørsaktiviteter.
Hvis DMI udsender en risikomelding, bør man være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig. Det er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, der kan udvikle sig.
Søndagen begynder godt nok med tåge og dis for flere fynboer, men allerede i løbet af morgenen vil man kunne se solen titte frem.
Ud på eftermiddagen kan man nyde solskin og næsten ingen vind, altså med andre ord en dejlig forårssøndag vejrmæssigt.
Og det er med at nyde solen, for fra tirsdag og frem kan man forvente regnbyger.
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her