11. jan. 2022 kl. 19:50
Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix/arkiv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

TrygFonden har givet 3,1 millioner kroner til mere tryghed på Fyn og øerne. Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn har fået 1,2 millioner kroner til at hjælpe unge ud af ensomhed.


- Det er alt afgørende. Vi ville aldrig haft mulighed for at gøre det her, hvis ikke vi havde fået de her fondsmidler.

Sådan siger Anne Sandgaard. Hun er leder af Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn, og her forventer man at hjælpe 67 unge til at komme ud af ensomhed og alenehed.

Læs også: 90-årige Bent har cyklet i 70 år:
  • Pas din træning og bliv ved
Gå tilbage Del
9. jan. 2022 kl. 21:29

90-årige Bent har cyklet i 70 år:
  • Pas din træning og bliv ved

Mikkel Skov Svendsen

90-årige Bent Storm har cyklet i 70 år, og han er ikke færdig endnu. Men han lever også livet, siger han, og så får han en snaps til frokost hver eneste dag.


Bent Storm er ikke som de fleste andre.

Selvom fødselsattesten siger 90 år, så er der fart på Bent Storm, når han sætter sig op på sin cykel og drøner rundt på Odense Cykelbane.

Men det er også et godt stykke tid siden, at han første gang trådte i pedalerne. Dengang stod der 1951 på kalenderen, og Bent Storm kan derfor fejre 70-års jubilæum i Cykling Odense. Og selvom det lyder imponerende, så er forklaringen simpel, hvis man spørger hovedpersonen selv.

- Den ene dag er gået efter den anden, og jeg har klaret mig godt hele vejen igennem, og klarer det nogenlunde endnu. Jeg er i hvert fald tilfreds og har haft et godt liv med det, siger Bent Storm.

At han har haft et godt liv med sporten, er nok også grunden til, at Bent Storm stadig er at finde i klublokalerne hos Cykling Odense tre gange om ugen.

Det seneste halve år har han dog været ramt af lidt sygdom, som har betydet, at han måtte holde en pause fra cykeltræningen, men Bent Storm er sikker på, at han kommer tilbage til cykelbanen.

Æresmedlem med bitter og øl

Det er de glade for i Cykling Odense, der i anledningen af de to runde jubilæer har valgt at gøre Bent Storm til æresmedlem.

- Det er jo et dejligt forbillede at have i klubben. Jeg ved godt, at alle de unge ryttere slet ikke har tid til at kigge i den retning lige nu, men det kommer, når man bliver lidt ældre, og så kan man se, at man altså kan blive ved med at dyrke sin sport til langt, langt oppe i alderen, siger formand for Cykling Odense, Claus Rasmussen.

“Bent er jo bare sådan en, der kommer og er i godt humør”

— Claus Rasmussen, Formand i Cykling Odense

Claus Rasmussen fortæller, at han for næsten 20 år siden var ude at cykle med Bent Storm. Her var de på vej op ad en bakke, da den dengang 70-årige Bent Storm måtte erkende, at det var ved at være lidt hårdt at være gammel. Hertil måtte den 40-årige Claus Rasmussen svare, at det altså også var hårdt at følge med de gamle.

Mikkel Skov Svendsen
90-årige Bent Storm er omgivet af venner, når han drikker øl og fortæller anekdoter i cykelklubbens lokaler.

Udover titlen som æresmedlem blev Bent Storm også fejret af de andre seniormedlemmer i cykelklubbens memorabilia-fyldte lokaler. Her sad de aldrende mænd samlet om et bord, og der blev drukket bitter og Odense Classic, mens æresmedlemmet fik overrakt en cykeltrøje i klubbens rød-hvide farver.

En af de fremmødte er tidligere massør på herrelandsholdet i fodbold Allan Poulsen. Han er gode venner med Bent Storm, som hjalp ham i gang i klubben, dengang Allan Poulsen selv kørte cykelløb som ung.

- Han har jo altid været her i klubben. Han har været en god hjælper, han har været speaker, han har været sportschef, og så har han altid haft det gode humør med, fortæller Allan Poulsen.

Den betragtning er formanden i Cykling Odense helt enig i.

- Bent er jo bare sådan en, der kommer og er i godt humør, og det er jo med til at gøre, at vi har en god gruppe af de ældre personer, som kommer og hjælper klubben, siger Claus Rasmussen.

Snaps til frokosten og et godt råd

Men hvordan sørger man så for at man stadig er frisk til at sætte sig i sadlen efter 90 ture rundt om solen?

Spørger man hovedpersonen selv, er opskriften ikke så kompliceret.

- Der er nok ikke nogen hemmelighed andet end, at jeg har passet min sport, og i de seneste mange år tre gange om ugen, og så har det bare kørt derudaf. Og så har jeg passet min søvn, siger Bent Storm.

Han tilføjer dog:

- Men jeg lever livet, det er slet ikke det. Jeg får en snaps til min frokost hver dag, siger han grinende.

Mikkel Skov Svendsen
Selvom det ikke går helt så hurtigt som i gamle dage, så er der stadig fart på Bent Storm, når han kører omgange på Odense Cykelbane.

I samme omgang kommer han også med et godt råd til de unge cykelryttere, der drømmer om stadig at kunne sætte sig på cyklen som 90-årig.

- Pas din træning og bliv ved, så kommer det af sig selv i den sidste ende, lyder det fra Bent Storm.

Det nyudnævnte æresmedlem regner da heller ikke med, at han forsvinder fra Cykling Odense lige foreløbig, og skulle benene svigte, så har han altid en plads på tribunen. 

Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn har fået tildelt 1,2 millioner kroner fra TrygFondens regionale råd i Syddanmark.

Pengene falder altså på et tørt, som også var beskrevet i ansøgningen, som bar overskriften "En tryg vej ind i fællesskabet".

- De unge har i perioden med corona blandt andet oplevet meget alenehed/ensomhed, og det vil vi rigtig gerne hjælpe dem med at komme ud af ved at bygge broer til foreningslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger Anne Sandgaard.

Økonomien er en bremse

TrygFondens donation giver mulighed for over to år blandt andet at dedikere en medarbejder til opgaven og hjælpe de unge med at få betalt kontingent i en forening, hvis ikke de selv har en økonomi til det.

- Det er noget, der nogle gange kan bremse en ung i at komme ud i et foreningsliv. Det kan være en fodboldklub, men det kan også være noget socialt, der gør, at de ikke har økonomien til det, forklarer Anne Sandgaard.

Fakta: Ensomhed/alenehed

"Ensomhed" dækker både over nogle ydre tilstande og nogle indre følelser. 

"Alenehed" er "den gode ensomhed" og defineres som den eftertragtede alenehed, man selv vælger, og som opleves som meningsfuld og berigende.


Kilde: Artikel hos Dansk Psykolog Forening

Projektet med at hjælpe unge ud af ensomhed/alenehed kan kun lade sig gøre ved hjælp af donationen. Der er ikke økonomi til projektet i de normale budgetter, som dækker den daglige drift, uddyber Anne Sandgaard.

Svært at tage kontakt

Og donationen er et tiltrængt tilskud for at hjælpe de unge, fortæller projektleder Christina Bülow.

- Vi har haft nogle unge-grupper i frivilligcenteret, hvor vi har oplevet, at de unge har meget brug for individuel sparring. Derfor opstod idéen om, at kunne vi gøre noget mere, hvor vi kunne hjælpe dem ud i foreningslivet.

- Mange af de unge, vi møder, synes, at det er svært at tage kontakt til en forening, tage kontakt til nogen, de ikke kender eller møde op første gang. Der er mange barrierer i den her proces, og derfor vil vi i projektet kunne uddanne nogle frivillige, der simpelthen tager folk i hånden og hjælper dem ind i foreningerne, forklarer Christina Bülow.

Samtidig skal der arbejdes med foreningerne, og hjælpe dem med at tænke anderledes og nyt, så de bedre kan tage imod unge, der står uden for fællesskabet.

- Der sidder rigtig mange unge, som har har det svært. Især efter coronanedlukningen er deres problemer blevet forværret.

- De unge bliver væk fra de almindelige foreninger, så derfor er der et stort behov for at få trukket dem med ind i fællesskaberne igen, så vi på lang sigt sørger for, at de unge ikke bliver for isoleret og ensomme, siger Christina Bülow og tilføjer, at hun også håber, at projektet kan udmønte sig i en metode, som også er bæredygtig efterfølgende.

Christina Bülow vurderer, at der sidder flere end de 67 unge, som man håber at kunne hjælpe.

Projektet "En tryg vej ind i fællesskabet" skal løbe et par år og er målrettet de 18- til 30-årige.

Fakta om frivillighedscenteret

Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn er en selvstændig forening, som er en del af den landsdækkende forening Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (Frise). Frise består af 82 lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer.

Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn får et årligt tilskud fra kommunen og et årligt tilskud fra staten.

Læs også: Priserne stiger og stiger: Her bliver det billigere at tænde for radiatoren
Gå tilbage Del
8. jan. 2022 kl. 19:33

Priserne stiger og stiger: Her bliver det billigere at tænde for radiatoren

Janne Nyenstad

Priserne på strøm og varme er høje som aldrig før, men i én fynsk kommune kan fjernvarmekunder se frem til en prisnedsættelse på hele 12 procent i 2022.


Det er dyrt at holde varmen, og i år bliver det formentlig endnu dyrere.

De seneste mange måneder er prisen på strøm og varme kun gået opad, og alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2022.

Men for indbyggerne i en af de ti fynske kommuner er der godt nyt. Hos Assens Fjernvarme har 2021 nemlig budt på et rekordstort overskud, og det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, når januarvejret byder på kolde temperaturer.

Dyr strøm giver billig varme

Ifølge formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, er forklaringen på prisnedsættelse ganske simpel.

- Det er ret enkelt. Det er fordi, at elpriserne er steget meget i 2021, og vi forventer ikke, at de falder i 2022 og 2023.

- Når strømprisen stiger meget, så får vi mere for vores strøm, forklarer Søren Edlefsen.

Udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm. 

I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.

Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.

- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formanden.

Tilbage i oktober meldte Assens Fjernvarme ud til deres kunder, at fjernvarmeprisen ville falde med 10 procent i 2022. Det rekordstore overskud har dog vist sig at være endnu bedre end forventet, og derfor nedsætter de nu prisen på fjernvarme med hele 12 procent.

Og ifølge Søren Edlefsen er det ikke noget, der har givet anledning til klager fra kunderne.

Forudser at det fortsætter

De høje priser på elektricitet skyldes flere faktorer. Danmark modtager meget strøm gennem kabler fra Sverige og Norge, som producerer elektricitet via vandkraftværker, men en tør og vindstille sommer, har gjort produktionen mindre og fået priserne til at stige.

Hos Assens Fjernvarme regner de da heller ikke med, at strømpriserne falder drastisk lige foreløbigt.

- I vores prognoser, så vil elpriserne ikke falde til det niveau, det var i foråret 21. Det kan godt være, at de bliver noget lavere, men det betyder ikke, at vores varmepriser vil stige, siger formand Søren Edlefsen

Om det betyder en yderligere prisnedsættelse i 2022 vil han ikke sige, men han tilføjer dog:

- Det er svært at bevare pessimismen som fjernvarmemand i Assens i øjeblikket. 

Fakta: Se hvem der får del i millionerne

TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark har doneret i alt 3.158.941 kroner til indsatser på Fyn og øerne.


808.941 kroner skal styrke sundheden på Fyn og øerne

TrygFonden arbejder for, at flere skal leve et længere liv præget af så få fysiske og psykiske gener som muligt. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter, som har til formål at øge sundheden for udvalgte grupper på Fyn og øerne:


  • LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i Region Syddanmark, "Et liv efter spiseforstyrrelse", 330.600 kr.
  • Egebo Plejehjem i Ejby, "Øge beboernes trivsel", 75.325 kr.
  • Ungeenheden i Assens Kommune, "Fit to fight!", 62.448 kr.
  • Autismetilbuddet Tornhuset i Tommerup, "Side-by-side cykel og trampolin", 55.000 kr.
  • Botilbuddet Sprogøvej i Odense, "Ny side-by-side cykel", 40.000 kr.
  • Endvidere har følgende fået midler til førstehjælpskurser eller -udstyr:
  • Faaborg Sejlklub, 26.250 kr.
  • Ældreidrættens Hus i Odense, 24.300 kr.
  • Sind-værestedet Stoppestedet i Odense, 24.000 kr.
  • Fyns Døveforening i Odense, 23.869 kr.
  • Føns og Omegns Lokaludvalg i Nørre Aaby, 18.987 kr.
  • Lokalrådet Forum Ferritslev-Rolfsted, 16.800 kr.
  • Lillebælt Sport og Kultur – Strib Svømmehal i Middelfart, 14.987 kr.
  • Frømandsklubben Neptun i Odense, 8.125 kr.
  • Kajakklubben Strømmen i Middlefart, 8.000 kr.
  • Avernakø Købmandshandel, 7.500 kr.
  • Bentzon Carpet i Middelfart, 7.500 kr.
  • Bogense Havn og Marina, 7.500 kr.
  • Gudmehallerne, 7.500 kr.
  • Idrætscenter Midtfyn i Ringe, 7.500 kr.
  • Kirkeby Menighedsråd i Stenstrup, 7.500 kr.
  • Kerteminde Jollehavn, 7.500 kr.
  • Midtfyns Gymnasium i Ringe, 7.500 kr.
  • Skårup IF, 7.500 kr.
  • Søndersø Hallerne, 7.500 kr.
  • Marstal Kajakklub, 5.250 kr.


2.063.080 kr. til bedre trivsel på Fyn og øerne

Centralt for TrygFonden er også, at flere får mulighed for at realisere deres potentialer, og at alle får en plads i et positivt fællesskab. Følgende ansøgere har fået midler til nye projekter, der skal skabe bedre trivsel blandt udvalgte grupper på Fyn og øerne:


  • Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn, "En tryg vej ind i fællesskabet", 1.200.000 kr.
  • Odense Basketball Klub, "Indkøb af nye basketkørestole", 300.288 kr.
  • Ungdomscenter Camp U, UngOdense, "Følges ind i fællesskabet", 176.000 kr.
  • FBU-Syd – FBU ForældreLANDSforening Region Syddanmark, "Sommerkoloni", 93.008 kr.
  • TUBA Odense, "Terapigruppe Odense 2021-2022", 78.984 kr.
  • Odense Værkstederne, "Sanseintegration", 57.500 kr.
  • Red Barnet Faaborg-Midtfyn, "Familielejr", 49.500 kr.
  • Smilets Lejr på Vesterdal Efterskole i Nr. Åby – arrangeret af Ungdommens Røde Kors, "Tur i Tivoli for udsatte børn", 47.800 kr.
  • Regnbuelejren på Humble Musikefterskole – arrangeret af Ungdommens Røde Kors, "Regnbuelejren", 30.000 kr.
  • Dalum IF i Odense, "Trivsel i Dalum pigeafdeling", 20.000 kr.
  • Red Barnets Familieoplevelsesklub i Svendborg, "Naturklub", 10.000 kr.


286.920 kr. til øget sikkerhed på Fyn og øerne

TrygFonden ønsker derudover at forebygge ulykker tæt på danskernes hverdag. Det gælder ulykker på, i og ved vand, i trafikken og i forhold til brand. For at øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes, har følgende ansøgere modtaget støtte til redningsveste, svømmeveste og andet sikkerhedsudstyr:


  • Ærø Søredningsforening i Marstal, 86.000 kr.
  • Strib Ro- og Kajakklub, 30.240 kr.
  • Rudkøbing Sejlklub, 23.480 kr.
  • KFUM-spejderne Fionia Distrikt i Faaborg, 17.500 kr.
  • Svendborg Efterskole, 17.500 kr.
  • Nyborg Gymnasium, 14.750 kr.
  • Stand Up Paddle Odense, 12.000 kr.
  • Skibslauget Mjølner i Rudkøbing, 11.020 kr.
  • Kajakklubben Strømmen i Middelfart, 10.080 kr.
  • Børge Hinsch Fondens Naturskole i Svendborg, 6.500 kr.
  • Følgende ansøgere har modtaget støtte til indkøb af cykelhjelme og autostole:
  • Kroggårdsskolen i Odense, 26.000 kr.
  • Vestre Skole i Odense, 9.750 kr.
  • Henriette Hørlücks Skole i Odense, 8.125 kr.
  • Børnehuset Munke Mose i Odense, 4.875 kr.
  • Endelig har Sind-værestedet Stoppestedet i Odense modtaget 9.100 kr. til et brandkursus.


Næste frist for ansøgning om midler hos TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark er den 1. marts 2022, hvor rådet vil fordele midlerne efter TrygFondens nye strategi. Læs mere om strategien, og hvordan du skriver en god ansøgning, her: Skriv en god ansøgning


Kilde: TrygFonden

Læs også: Tirsdagens coronatal: Se smittetrykket der, hvor du bor
Gå tilbage Del
11. jan. 2022 kl. 16:56
Fyn

Tirsdagens coronatal: Se smittetrykket der, hvor du bor

Peter Bergman

Her kan du se, hvor stort smittetrykket er i dit lokalområde. Tallene er baseret på tirsdagens officielle tal på sogneniveau fra Statens Serum Institut.


I forhold til det samlede antal smittede over de seneste syv dage holder det samlede smittetal i de ti fynske kommuner sig tirsdag nogenlunde stabilt i forhold til mandag.

Ifølge tirsdagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut er der sket et fald på 61 smittede set hen over de seneste syv dage. 

Mandag var der registreret 10.074 smittede. Tirsdag er der registreret 10.013 med covid-19.

I Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommune er der mellem mandag og tirsdag sket et fald på henholdsvis 32 og 58 smittede. Den største stigning er sket i Middelfart Kommune. Her er der fundet yderligere 23 smittede.

1.459 smittet igen

På landsplan er der det seneste døgn registreret yderligere 22.396 coronatilfælde, hvilket er det højeste antal siden 5. januar, hvor smittetallet blev opgjort til 25.995.

Af de 22.396 coronatilfælde er 1.459 reinfektioner - altså folk, der tidligere har været smittet med covid-19.

Fakta om smittetal i kommuner og sogne

Fra den 15. november 2021 gælder anbefalinger om, at kommuner indfører særlige smitteforebyggende tiltag, hvis følgende to kriterier er opfyldt:

  • der er 400 eller flere smittede pr. 100.000 borgere i kommunen
  • der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage


For sogne gælder anbefalinger, hvis alle følgende tre kriterier er opfyldt:

  • Der er mere end 800 smittede pr. 100.000 borgere
  • Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de sidste syv dage
  • Positivprocenten er på 3 procent eller mere


Anbefalingerne ophører, når kommunen/sognet i syv dage i træk ikke på samme dag har været over de førnævnte kriteriers grænseværdier.


Som noget nyt indeholder smitteovervågningen fra og med den 6. september 2021 også oplysninger om den samlede vaccinetilslutning på sogne- og kommuneniveau. Informationen kan bruges som styringsredskab for kommunerne, da det forventes, at lokale udbrud primært vil opstå i områder eller på lokaliteter med lav vaccinationsgrad.


Kilde: Statens Serum Institut

Incidenstal - kommune 11/01 10/01 Forskel
Odense 2398 2397 0,0
Nordfyns 1502 1518 -1,1
Svendborg 1914 1968 -2,7
Kerteminde 1711 1740 -1,7
Langeland 1373 1422 -3,4
Nyborg 1983 1949 1,7
Assens 1842 1851 -0,5
Middelfart 1550 1492 3,9
Faaborg-Midtfyn 1548 1660 -6,7
Ærø 1661 1744 -4,8
Antal smittede - kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i går på syv dage Forskel
Odense 4933 4931 2
Nordfyns 466 451 15
Svendborg 1130 1162 -32
Kerteminde 411 418 -7
Langeland 169 175 -6
Nyborg 636 625 11
Assens 754 758 -4
Middelfart 613 590 23
Faaborg-Midtfyn 801 859 -58
Ærø 100 105 -5
Total 10013 10074 -61
Kommune 11/01 10/01 Nye færdigvaccinerede Procent Antal borgere
Odense 165751 165445 306 80,5% 206026
Nordfyns 23962 23926 36 80,5% 29748
Svendborg 48992 48868 124 82,8% 59168
Kerteminde 19799 19771 28 82,4% 24033
Langeland 10300 10280 20 83,9% 12283
Nyborg 26525 26481 44 82,6% 32126
Assens 33695 33619 76 82,3% 40949
Middelfart 32851 32817 34 82,9% 39619
Faaborg-Midtfyn 42574 42465 109 82,2% 51819
Ærø 5116 5108 8 84,9% 6028
Hele Fyn 409565 408780 785 81,6% 501799
For 5 timer siden
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen Lasse Beck Frost

Klemt inde på en mindre grund i Baaring-Asperup ligger et lille gult hus.


Her bor en familie på fire på 96 kvadratmeter fordelt over to etager.


- Oprindeligt var det en gammel garage, fortæller Amalie Bergholt.


Til sammenligning er gennemsnitsstørrelsen på et hus i Region Syddanmark 155 kvadratmeter - en størrelse, der bare er vokset gennem de sidste mange år.


Nu er parret gået i gang med at indsamle genbrugsmaterialer til at renovere og ombygge de 96 kvadratmeter, og udnytte hver kvadratmeter til det yderste.


Har allerede købt køkken

I sidste uge lød det fra landets bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at vi skal blive bedre til at renovere i stedet for at bygge nyt.

- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, sagde hun.

Læs også: Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt
Gå tilbage Del
5. feb. 2025 kl. 19:00

Berit og Niels renoverer 175 år gammelt hus i stedet for at bygge nyt

Vi skal blive bedre til at renovere. Sådan lyder det fra landets bolig- og socialminister.


- Byggeriet i dag står for store udledninger af CO2, og der går rigtig mange ressourcer til at bygge et nyt hus. Derfor vil jeg gerne gøre op med kulturen med, at man river ned for at bygge op igen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).


Hvis man kender opskriften, behøver det ikke at være så svært.


Det ved Berit Juhler Gredal. Hun har i den seneste tid lært meget om at renovere et gammelt hus. For eksempel kender hun nu opskriften på en god hjemmelavet mørtel, der er perfekt til at pudse indervægge op med.


- Det er en del ler, en del fibre - vi har brugt hestemøg. Tre dele sand. Og så tilsættes vand, til det får sådan en passende konsistens, så når man deler det på mureskeen, løber det lidt ud, fortæller hun, mens hun demonstrerer det i praksis på en væg i bryggerset.


Berit og Niels Juhler Gredal har købt et 175 år gammelt hus, Lydinge Aagård ved Ringe på Midtfyn. Der er brug for renovering, og det koster tid og kræfter.


Nyt er yt for fynsk par

- Da vi købte huset, kunne vi se, at vi skulle gøre noget, og at vi skulle i dybden med det, siger Niels Juhler Gredal.

Men at rive ned og bygge nyt kommer slet ikke på tale for Berit og Niels Juhler Gredal.

- Nej, det har aldrig været på tale - eller tiltalt os - at bo i et nybygget hus.

Renoveringen af Lydinge Aagård sker med omtanke. Med traditionelle materialer, der både fungerer godt i et gammelt hus, men ofte også er billige. Bæredygtighed tænkes ind i alle detaljer, blandt andet ved at undgå giftige malinger og ved at satse på genbrugsmaterialer der, hvor det giver mening. For eksempel er køkkenet en blanding af genbrug fra 1970´erne og endnu ældre bygningsdele, fundet på den gamle ejendom.

Minister drømmer om flere afslag

Det er ikke alle, der tænker som parret fra Ringe. Sådan lyder analysen hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen(S).

- Vi ser desværre eksempler på, at man køber huse med det eneste ønske for øje, at man bare vil have en byggegrund til et nyt hus. Jeg synes ikke, at det er ok på klimaets vegne, siger social- og boligministeren til TV 2 Fyn.

Derfor har hun sat en undersøgelse i gang af, hvordan kommunerne i fremtiden kan få bedre mulighed for at sige nej, når der bliver søgt om en nedrivningstilladelse til et hus. Og om kommunen kan få lov at pålægge en afgift som klimakompensation, hvis man vælger at rive ned.

Undersøgelsen forventes at være færdig i midten af 2026.

Balancen er tippet

Og for lige at slå det fast. Berit og Niels Juhler Gredal har fat i noget, når de vælger at renovere den gamle ejendom på den måde, de gør. Det bekræfter arkitekt og projektchef Thomas Waras Brogren fra Realdania.

- Det er bedre at bevare og renovere end at bygge nyt, siger han.

Det har ikke altid været sådan. Først for nylig er balancen tippet mellem at bevare og renovere kontra at rive ned og bygge nyt. Når man laver en livscyklus-analyse, er det i dag både økonomisk og klimamæssigt mere fordelagtigt at renovere gamle huse.

- Vi har i mange år skullet spare på energien, og det er stadig vigtigt, altså når man opvarmer husene. Men vi er blevet opmærksomme på, at vi også belaster klimaet, når vi bygger. Og der kan en livscyklus være et samlet regnestykke, hvor man både kigger på at bygge og at have husene i mange år, herunder at have udgift til opvarmning og vedligehold, siger Thomas Waras Brogren.

Det kan betale sig

Regnskabet har ændret sig, fordi det på den ene side er blevet dyrere og mere klimabelastende at bygge nye huse, mens det på den anden side er blevet billigere og mindre klimabelastende at energirenovere og opvarme de gamle huse med nye grønne teknologier.

- Lige pludselig ser regnestykket helt anderledes ud, hvor vi skal til at passe på, at vi ikke bygger for meget, og vi ikke ombygger for meget, siger Thomas Waras Brogren.

I det gamle hus på Midtfyn glæder Berit og Niels Juhler Gredal sig over, at det, som de egentlig godt vidste i forvejen, fordi de har oplevet det i praksis, nu også er blevet dokumenteret af fageksperter.

- Vi har bygget på en særlig måde i Danmark i mange år. Der er blevet kræset for materialer og detaljer. Jeg synes, der går meget tabt, hvis vi bygger huse, der er masseproducerede, siger Berit Juhler Gredal.

Og den devise tager parret helt bogstaveligt med deres garageprojekt.

Det næste år skal bruges på at indsamle brugte materialer til renoveringen.

Så mange aftener bruger Amalie Bergholt på at gennemsøge diverse salgssider.

- Man burde nok tænke på at købe byggematerialer, men det er jo det kedelige. Så vi har allerede købt et køkken og fliser til badeværelset, siger hun.

Drømmer om mere familietid

At en gammel garage på 96 kvadratmeter kan være med til at opfylde drømme, kan lyde tosset.

Men det er nu engang sådan, det er for familien.

- Vi drømmer om, at have mere tid til at kunne gøre det, vi synes, er interessant i hverdagen, siger Amalie Bergholt og hendes mand Peter Sabro stemmer i.

- Ja, og det kan vi jo, når vi ikke skal bruge så meget tid på at gøre rent og rydde op.

Huset har de købt for en halv million kroner, og nu skal det renoveres for en halv million kroner.

- Vi drømmer også om, at vi ikke skal arbejde fuld tid. Og jo større hus, jo flere penge koster det, siger Peter Sabro.

Daniel Glad

I anledning af skolernes vinterferie var det onsdag ikke kun de levende dyr, der fik opmærksomhed på Naturama i Svendborg.

Samtlige børn stod nemlig i kø for at få artsbestemt tøjbamser hos dyrepassere og biologer.

4-årige Sila Bøgelund Find havde taget pingvinen Sussi med, og hun havde på forhånd et gæt på, hvad det latinske navn for arten kunne være:

- Den kan hedde Picorius Pi-krokodille-torius, foreslår hun.

Poul Stentebjerg er dyrepasser og formidler på Naturama, og han er en af dem, der hjælper børnene med at få artsbestemt bamserne.

- Vi lærer dem jo nogle egenskaber, som de kan bruge videre hen, siger han.

Og pingvinen Sussi. Det var en Aptenodytes.

Privatfoto/Naturfrisk Group A/S

Danmarks bedste destilleri ligger på Fyn. Det blev slået fast ved Danish Whisky Award 2025.

For der var meget at fejre, hvis man heppede på Nyborg Destilleri. De kunne nemlig tage hjem til Fyn med op flere priser.

Den største hæder var dog prisen som årets destilleri.

- Vi er selvfølgelig meget stolte af denne kåring, udtaler ejer af Nyborg Destilleri, Nicolai Rømer, via en pressemeddelelse.

- Det er en lang og til tider udfordrende proces at etablere et whiskydestilleri. Nu viser indsatsen sig at bære frugt med den flotte titel, fortsætter han.

Udover kåringen som årets destilleri kunne fynboerne tage hjem som vinder af to andre priser.

Privatfoto/Naturfrisk Group A/S
Nyborg Destilleri vandt ogs¨prisen som "bedste single malt whisky med aldersangivelse".
Privatfoto/Naturfrisk Group A/S
Nyborg Destilleri vandt også prisen for "årets ultimative bedste single malt whisky".
For 3 timer siden

I årevis har Odense kæmpet med bandekriminalitet, hærværk, vold og trusler i byens mange kolonihaver.


Den seneste skudepisode i Biskorup Havekoloni i søndags, hvor der blev affyret 15 skud, har endnu en gang fået lokalpolitikerne i Odense til at kræve hjælp fra Christiansborg.


Det fynskvalgte folketingsmedlem Mai Mercado (K) er dog ikke i tvivl, hvem der har sovet i timen, siden problemerne fortsætter år efter år.


- Man har ikke været vaks ved havelågen hos Socialdemokratiet og i Odense Kommune, når det foregår over så mange år, siger Mai Mercado.


Step op, og tag ansvar

Derfor har politikeren et klart ønske.

- Jeg vil have, at borgmesteren og justitsministeren stepper op og tager ansvar. Man må gå mere hårdhændet til værks for at sikre lov og orden, siger hun.

Begge poster er besat af socialdemokrater: Peter Rahbæk Juel og Peter Hummelgaard.

Læs også: Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Gå tilbage Del
I går kl. 14:58

Narko, skud og knivstik: Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Februar 2025

1

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

2

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

August 2021

3

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

4

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

5

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

6

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

7

Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

8

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

9

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

10

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

11

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

Den tidligere konservative minister og byrådsmedlem i Odense anerkender dog, at ansvaret er todelt.

- Ansvaret ligger selvfølgelig begge steder. Mangler kommunen redskaber, må vi hjælpe fra Christiansborg, siger hun.

Borgmester lovede handling i 2018 og 2021 - men er der sket noget?

Der har på kommunalt plan været politisk interesse i at løse problemer i kolonihaverne i mange år. 

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.

Læs også: Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Gå tilbage Del
2. jul. 2021 kl. 12:43

Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

William Lorentzen

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.


Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.

Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.

Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.

By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.

- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.

Politirazzia i haveforeningen

Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.

- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.

Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.

Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika. 

Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.

Men problemerne fortsætter.

Selv om borgmesteren ikke har haft held til at komme bandekriminaliteten i kolonihaverne i Odense til livs, har Socialdemokratiet i Odense tidligere opfordret By- og Kulturforvaltningen til at skride hårdere ind over for kriminelle i området.

Forvaltningen har i flere år haft en konservativ rådmand og før det en Venstre-rådmand.

Socialdemokratiet: Der er gjort rigtig meget

På tværs af begge politiske fløje er lokalpolitikerne dog enige om, at der er behov for hjælp fra Folketinget, særligt nu hvor debatten raser igen efter søndagens skudepisode.

Bjørn Brandenborg (S), der ligesom Mai Mercado er valgt på Fyn, forstår lokalpolitikernes frustration over for kampen mod banderne i kolonihaverne.

Hvorfor er problemerne ikke løst?

- Det er nok også, fordi det er kompliceret. Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de politikere og folk, der bor i områderne, siger Bjørn Brandenborg.

- Hvis kommunerne mangler værktøjer for at kunne smide bandemedlemmer ud af en kolonihaveforening, er man nødt til at se på, om vi har mulighed for at hjælpe kommunerne med at få det. Vi kan ikke levere en færdig løsning lige nu, men som minimum skal vi have en dialog med kommunen, fortæller han.

Nu er der ikke sket noget i syv år. Risikerer vi, at vi taler om de samme problemer igen om syv år?

- Det håber jeg ikke. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis man kigger over de seneste par år, er det ikke, fordi vores indsats har været stille. Vi har lavet rigtig mange forskellige initiativer for at bekæmpe banderne, siger Bjørn Brandenborg. 

Skudepisoden i Biskorup Havekoloni efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.


For 4 timer siden
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Pruttepudekostumer, hotdogdragter, ja, sågar kryds og bolle-spil.


Der er næsten ingen grænser for, hvor mange forskellige slags udklædninger der efterhånden er at finde på bøjlestængerne i Fætter BR.


Udvalget af færdigproduceret fastelavnstøj har aldrig været større - og dét på trods af, at den ene klimarapport efter den anden konkluderer, at vi skal købe mindre nyt tøj.


Netop det store udvalg er også grunden til, at Tina Johansen onsdag eftermiddag tog sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.


- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet.


En løsning, som Tina Johansen langt fra er ene om at have valgt. For hos Fætter BR i Odense går salget af fastelavnsudklædning nemlig helt forrygende.


Og spørger man butikschef Mette Gerber Jensen, skal den egentlige årsag findes helt nede i børnehøjde.


Forælderen bestemmer mindre

- Først og fremmest handler det jo om, at forældrene i dag er en convenience-generation, der har mere travlt end nogensinde før, lyder det fra butikschefen.

- De vil bare gerne vil gøre det, der er nemmest og hurtigst, så derfor giver de gerne 249 kroner for et produkt, hvor de ikke selv skal gøre noget.

Men ifølge Mette Gerber Jensen er det langt fra hele forklaringen på de gode salgstal.

Camilla Feldt Andersen
Ifølge Mette Gerder Jensen kommer børnenes stædighed angående fastelavnsudklædning især fra de sociale medier, som eksponerer børnene for et hav af kostumemuligheder.

For de seneste år har hun bemærket, at det er som om, beslutningen om fastelavnstøjet stille og roligt er ved at skifte hænder:

- Børn har meget mere at skulle have sagt i dag, og de vil ikke nøjes med noget, mormor eller morfar har lavet. Vi ser jo også, at børnene selv er med ude at vælge - det var de ikke, dengang mine børn var små, lyder det fra butikschefen, der fortsætter:

- Vi kan næsten se det fra år til år: De er små, når de begynder selv at have noget at skulle have sagt.

En pointe, Tina Johansen sagtens kan spejle sig i:

- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tilføjer:

- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.

Camilla Feldt Andersen
Der blev lyttet grundigt efter datterens ønsker, da hendes mor Tina Johansen var med hende ude at købe fastelavnskostume.

Fest er ingen undskyldning

Men det høje kostumesalg er ikke uden konsekvenser, siger medlem af EU’s miljøagentur Lars Fogh Mortensen:

- Det er jo sådan, at tøjforbruget har en ret stor indvirkning på klima og miljø, og vi er faktisk lige på trapperne med nye tal, der viser, at hver EU-borger køber 19 kilo tøj og øvrige tekstiler om året. Det svarer jo altså faktisk til vægten af en fyldt kuffert.

“Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.”

— Mette Gerder Jensen, butikschef, Fætter BR Odense

Samtidigt påpeger Lars Fogh Mortensen, at 80 procent af CO2-udledningen fra tøj stammer fra selve produktionen:

- Så hvis man køber noget og kun bruger det én gang, har det en enormt stor klimabelastning - og det vil jo ofte være tilfældet med fastelavnskostumer. 

Kunne man ikke sige, at lige den ene dag om året skal man bare have lov til at glæde ens børn ved at købe et splinternyt kostume til dem?

- Det kunne man da sagtens, men så kunne man også sagtens sige juleaften én gang, halloween, valentinsdag, sommerferie, og hvis vi lægger alle de ting sammen, så bliver det jo rigtig meget.

Camilla Feldt Andersen
Priserne på fastelavnsudklædning i Fætter BR starter under 200 kroner - og det er farligt for markedet, påpeger Lars Fogh Mortensen.

Alligevel bebrejder han ikke forbrugerne, at de køber så meget nyt.

- Jeg tror, det handler meget om, at vi lever i et samfund, hvor der er et system, der tillader det. Det nye tøj er jo superbilligt, og det skævvrider hele markedet, når klimabelastningen ikke er afspejlet i prisen. Men vi har jo alle en travl hverdag, så jeg synes ikke, man kan ikke bebrejde kunderne det. Så hvis man skal lægge ansvaret på nogen, er det i mine øjne ikke kun kunderne, men også producenterne.

- Sådan, tiden er

Derfor er det ifølge Lars Fogh Mortensen altafgørende, at man bruger det købte tøj så mange gange så muligt for at reducere klimabelastningen per tøjartikel.

Men det kræver, at tøjets materiale kan holde til at blive genbrugt - og sådan er tilfældet langt fra altid med fastelavnsudklædning, erkender butikschefen i Odenses Fætter BR.

- Det er jo en polyesterkvalitet, som holder til lidt leg, og så er det færdigt. Men det er jo også det, der bliver efterspurgt - så det er dét, vores indkøbere tager til Østen og finder til os, siger hun og tilføjer:

- Jeg synes, det er lidt tosset, men omvendt er det jo nok bare sådan, tiden er. Vi har jo lidt en brug og smid væk-kultur.

Men er I ikke med til at puste til forbrugerilden ved at have det her enorme sortiment?

- Jo, det kan man sige, men hvis vi ikke havde det her udvalg, så ville vi få klager om, at sortimentet var for småt. Vi har jo også en forretning, vi skal drive, så det er et kæmpe dilemma.

For 5 timer siden
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regionernes tilskud til Ozempic, som den danske medicingigant Novo Nordisk står bag, faldt med ti millioner kroner fra november til december sidste år.


Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.


Den 25. november trådte en ændring af tilskudsreglerne i kraft til diabetesmedicin af typen GLP-1-analoger, heriblandt Ozempic.


Det resulterede i et fald fra 51 til 41 millioner kroner i december, og det vækker tilfredshed hos Danske Regioner.


- Det er glædeligt, at vi ser en forandring og en vis opbremsning i udgifterne til blandt andet Ozempic, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.


Strammere tilskudsregler

De ændrede regler gør, at diabetikere først kan få tilskud, når de har afprøvet et billigere alternativ.

Kun hvis den billigere løsning viser sig utilstrækkelig, må lægen udskrive en recept på Ozempic.

De strammere tilskudsregler kan illustreres som en trappe med tre trin. Hvis man tager Ozempic, står man på trin tre. Inden det kan ske, skal patienten prøve midler på trin et og to først.

Ifølge Danske Regioner er det "et godt billede af, at det går i den rigtige retning", hvad angår tilskud til medicin.

- Det er godt, at vi har fået nogle værktøjer til at holde prisen nede. Det er vigtigt, at vi i Danske Regioner har fokus på medicinpriser, for vi har et sundhedsvæsen, der er under et konstant pres, siger Mads Duedahl.

Foruden de ændrede tilskudsregler har et prisfald på Ozempic sidste år også spillet en rolle i de sænkede udgifter, fastslår næstformanden.

Baggrunden for de ændrede tilskudsregler var, at antallet af danskere med recept på Ozempic var stærkt stigende.

Sidste år fik 100.000 patienter tilskud til diabetesmedicinen, men mange havde ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke prøvet billigere midler først.

Regionerne betaler en stor del af udgifterne til medicinen, hvilket har sat regionernes økonomi under pres.

Regionernes tilskud til Ozempic lød i 2024 på knap 800 millioner kroner, mens det året før nærmede sig 1,3 milliarder kroner.

Alene i januar sidste år lød det regionale tilskud på næsten 100 millioner kroner.

I går kl. 17:57
Fyn
Camilla Feldt Andersen

- Fantastisk.


Så kort kan det beskrives, hvordan kostumesalget står til i Billig Billy i Odense, fortæller butikschef Milena Ballabio.


For selvom det jævnligt står skrevet i medierne, at vi skal mindske vores tøjforbrug, er det langt fra noget, der kan mærkes i den spraglede gågadebutik - tværtimod.


Salget af kostumer stiger nemlig måned for måned.


- Nu hvor halloween jo bliver større og større, så havde vi egentligt forestillet os, at salget til fastelavn ville falde. Men det ser vi ikke. Vi har rigtig flotte tal i år, fortæller butikschef i Fætter BR Odense, Mette Gerber Jensen.


Mor til tre, Tina Johansen havde onsdag eftermiddag taget sin datter med på fastelavnsjagt i Fætter BR i Odense.


- Vi køber stort set altid nyt. Det er jo ikke, fordi vi ikke kan finde på at købe brugt, men med tre børn er det bare nemmest at gå ud at købe det et sted, hvor man kan finde det hele samlet, siger hun.


- Der er jo nogen her, der har nogle meninger om, hvad de gerne vil være, siger hun med et smil og peger ned på sin datter Vega, som tiløjer:


- Jeg vil helst have sådan et nyt kostume. For så kan jeg nå at ændre mening.


Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Danmark vandt sidste år guld i 4000 meter holdforfølgelse i sikker stil ved VM på hjemmebane i Ballerup, og de gode takter ser ud til at fortsætte i 2025.

Onsdag var danskerne bedst af alle i kvalifikationen ved EM i belgiske Heusden-Zolder.

Det sikrer dem pole position i semifinalen, hvor Italien bliver modstanderen i den direkte duel.

Stævnet er et comeback for fynske Lasse Norman, der tidligere har været med til at vinde VM-guld i den danske holddisciplin to gange.

Men ved sidste års VM på hjemmebanen i Ballerup mente landstræner Casper Jørgensen ikke, at den fynske rytter var god nok.

Det har dog ikke fået Norman til at give op, og han har sat OL 2028 i Los Angeles som sit mål.

Anton Kranf

Nu er der nyt i sagen om dødsfaldet den 26. januar, hvor en 31-årig kvinde blev fundet død på en adresse i Søndersø.

Indtil nu har der hersket tvivl om, hvad der præcist var hændt, da betjente med politihunde og teknikere bevægede sig rundt på Langebyende i Søndersø.

Fyns Politi kan i dag tilføje.

- Vi kan fortælle, at der ikke er noget, som tyder på, at der er sket noget kriminelt, fortæller Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Politiet vil dog ikke fortælle mere om den præcise dødsårsag, da det er “personlige oplysninger”.

Mads Boel uddyber til TV 2 Fyn, at politiet ikke regner med at komme med yderligere tilføjelser til sagen.

I går kl. 15:59
Privat/Fagbladet 3F

Overlevende fra silobyggeriet ved Flemløse, hvor tre personer døde, har givet billed- og videomateriale til Fagbladet 3F.


Og konklusionen fra flere eksperter er klar.


- Sikkerheden er under al kritik. Hvis ikke konstruktionen var faldet sammen, kunne der være sket så meget andet alvorligt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggegruppen Flemming Hansen til Fagbladet 3F.


Sammen med andre eksperter har han set og vurderet billeder og videoer, som overlevende arbejdere på silobyggeriet har sendt.


En klar nedstyrtningsfare

Se bare på billedet herunder. Ifølge ekspert Flemming Hansen er der en betydelig risiko for, at arbejderne kan styrte ned fra gangbroen.

Privat/Fagbladet 3F

- De kunne have slået sig selv ihjel, hvis de var røget ud over den kant, fortæller Flemming Hansen til Fagbladet 3F.

Alle tre eksperter, der har kigget på billedet er enige om, at havde Arbejdstilsynet været forbi, så ville der været givet et strakspåbud.

Flemming Hansen tilføjer, at det klokkeklart ville udløse en stor bøde.

Manglende faldsikring

På billedet herunder påpeger eksperterne, at det udspændte net, som kan ses på næste billede, forhåbentligt ville holde medarbejderne, hvis de faldt ned fra den gule platform.

Dog lyder det, at det ikke er tilstrækkeligt.

Privat/Fagbladet 3F

Eksperterne mener nemlig, at de to arbejdere på billedet herover skulle have været bedre sikret.

Det kunne være gjort ved, at man havde sat et rækværk rundt om det gule underlag, de står på.

Alternativt peger eksperterne på, at arbejderne skulle have haft sikringsliner på.

Træplader er faldet ned og skæv bjælke

Problemerne fortsætter på nedenstående billede.

Privat/Fagbladet 3F

Først og fremmest pointerer eksperterne, at det er problematisk, der ligger træplader på sikkerhedsnettet.

Der skal de helst ikke ligge, da det kan medføre alvorlige skader til både personer og nettet, hvis det skulle komme i brug i tilfælde af, en arbejder skulle falde ned.

Flemming Hansen lægger også mærke til et område på den røde bjælke, der er markeret med en cirkel på billedet.

- En af de lange bjælker, som ligger længst væk, er skæv og drejer mod venstre. Det tyder på, at den har en svaghed der, for den burde være fuldstændig lige, fortæller han til Fagbladet 3F.

Læs også: Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 19:18

Overlevende fortæller om tragiske minutter på silo: - Nu dør vi

Privat/Fagbladet 3F

I en arbejdsulykke 26. november på Flemløse Biogas blev tre mænd dræbt. To af de overlevende fortæller i detaljer til Fagbladet 3F , hvad der skete de sidste minutter og timer, inden ulykken indtraf.


49-årige Mihai Trisciuc og 19-årige Gavril Rusaniuc fra Rumænien stod begge på toppen af siloen, da betontaget braste sammen ved 18-tiden.


Det skete meget pludseligt, og det gik ikke langsomt, husker Mihai Trisciuc.


- På vej ned sagde jeg til Gavril: ”Nu dør vi.” Det eneste, jeg tænkte, var, at vi dør alle sammen, siger Mihai Trisciuc til Fagbladet 3F.


Tænkte på sin mor og far

Arbejderne havde ikke sikkerhedsliner på.

– Jeg vidste, at jeg faldt ned. Jeg nåede ikke at tænke ret meget. Det gik hurtigt. Jeg tænkte på min far og mor, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

Privat/Fagbladet 3F

På billedet ses de to venner Adrian Semeniuc og Antoniu Rusaniuc, der omkom i arbejdsulykken på byggepladsen hos Flemløse Biogas. De blev henholdsvis 25 og 20 år gamle.

Mihai Trisciuc og Gavril Rusaniuc anslår, at den hen ved 25 meter lange tur ned mod bunden af siloen varede omkring ti sekunder.

Ifølge de to overlevende havde arbejderne omtrent en halv times arbejde tilbage, da taget braste sammen.

Fagbladet 3F

I alt seks personer blev kvæstet i ulykken.

Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.

Du kan læse i detaljer, hvordan ulykken skete time for time hos Fagbladet 3F.

Dårligt svejsearbejde

Tidligere har TV 2 Fyn bragt en historie om, at en arbejder, der har svejset på konstruktionen, ikke havde erfaring med svejsearbejde.

Læs også: Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 17:29

Nyt om tragisk dødsulykke: Dræbt 20-årig havde aldrig prøvet at svejse før

Privat/Fagbladet 3F

Tre mænd blev dræbt i en tragisk arbejdsulykke på Flemløse Biogas 26. november, og ifølge Fagbladet 3F var en af dem den 20-årige rumæner Antoniu Rusaniuc, også kendt som "Toni".


- Toni blev sat til at svejse, selvom han ikke vidste, hvordan man svejser, siger hans bror Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.


De rumænske brødre Antoniu og Gavril Rusaniuc arbejdede sammen på byggepladsen i Flemløse fra september 2024 og frem til ulykkesdagen.


Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank.


Tysk firma afviser kritik

9. december udstedte Arbejdstilsynet et påbud til det tyske firma Formtec, der har leveret støbeformskonstruktionen til udvidelsen af den store silo på det fynske biogasanlæg.

Ifølge Arbejdstilsynet havde flere svejsninger på støbeformens bærende ståldragere ikke den "fornødne kvalitet".

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra den tyske ingeniør fra Formtec for at foreholde ham kritikken fra flere overlevende fra ulykken. I et skriftligt svar afviser han kritikken, og det lyder, at firmaet allerede har bestridt adskillige ”falske påstande” fra tilsynet.

Frygtede at miste jobbet - mistede livet i stedet

I Rumænien har Fagbladet 3F talt med en række overlevende fra den tragiske arbejdsulykke på Fyn. Gavril Rusaniuc frygtede for at miste sit job, hvis de ikke gjorde, som ingeniøren sagde.

Hvad tænkte du om, at din bror blev sat til at svejse, selv om han ikke vidste, hvordan man skal gøre det rigtigt?

- Hvis vi ikke adlød ingeniørens ordre, ville han sende en mail til firmaet, og så ville vi blive fyret og sendt hjem til Rumænien. Så vi var nødt til at gøre det, siger Gavril Rusaniuc til Fagbladet 3F.

Fagbladet 3F

Seks mænd blev desuden kvæstet i arbejdsulykken.

Ulykken på det fynske biogasanlæg er den værste dødsulykke i bygge- og anlægsbranche i 30 år.

Prrivat/Fagbladet 3F

Da Fagbladet 3F forelagde det for Flemming Hansen havde han denne kommentar.

- Så er der ikke noget at sige til, at det gik galt. Hvis man sætter én, som ikke er uddannet i svejsning, til at svejse på noget, der skulle bære 750 tons, så kan det næsten kun gå galt, siger han og uddyber:

– Hvis Arbejdstilsynet havde hørt, at der stod en mand på 20 år, som aldrig havde svejset før og lavede nogle så afgørende svejsninger, så havde Arbejdstilsynet forhåbentligt sagt, at de ikke måtte begynde at støbe taget, før svejsningerne var tjekket efter, afrunder han til Fagbladet 3F.

Læs også: Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Gå tilbage Del
10. jan. 2025 kl. 12:08

Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke

Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.


Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.


Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.


Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.


Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.


Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.


Direktør peger på byggeleder

Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.

Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet

TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.

Den fik man først cirka et halvt år senere.

TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.

I går kl. 14:58

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 11 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Februar 2025

1

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

2

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

August 2021

3

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

4

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

5

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

6

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

7

Selv om kolonihaveejerne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

8

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

9

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

10

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

11

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

Læs også: Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver
Gå tilbage Del
2. jul. 2021 kl. 12:43

Borgmester lover løsninger på bandeproblemer i kolonihaver

William Lorentzen

Efter problemer med bander i odenseanske kolonihaver, siger borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil finde løsninger.


Især tre odenseanske haveforeninger har i flere år haft problemer med et indtog af kriminelle bander.

Derfor siger den socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel nu, at han vil arbejde mod en løsning på problemet.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter.

Borgmesteren vil derfor indkalde politi, ansvarlige rådmænd, forvaltninger og bestyrelser for haveforeningerne, så man kan gennemgå de tiltag, man allerede har sat i værk. Ligesom han vil se på, om der skal gøres andet.

By- og Kulturforvaltningsformand Christoffer Lilleholt (V) har tidligere udtalt i forbindelse med sagen, at han mener, at meget af arbejdet mod bander i haveforeningerne ligger hos bestyrelserne i kolonihaverne.

- Udfordringen er at løfte bevisbyrden og være sikker på, at man gør det hele tiden, og at man ikke overholder reglerne. Det kan vi ikke gøre som forvaltning alene. Der skal vi have hjælp fra kolonihaveforeningerne. Deres bestyrelser skal være voksne nok til at tage ansvaret på sig, siger venstremanden.

Politirazzia i haveforeningen

Borgmester Peter Rahbæk Juel er dog varsom med at lægge for meget af ansvaret ud til foreningerne.

- Vi ved med bander, at de kan godt finde på at intimidere, så vi skal ikke lade frivilligt valgte sidde alene med den her opgave, siger han.

Når der bliver spurgt ind til helt konkrete løsningsforslag, lyder svaret desuden fra borgmesteren, at kommunen har mulighed for dels at sætte ind overfor kolonihaveejere.

Derudover vil man muliggøre indsatser, ligesom dem man så i 2018, hvor det endte med politirazziaer, hvor der blev fundet ammunition og narkotika. 

Det er i særdeleshed tre foreninger i nærheden af Vollsmose-bydelen i Odense, som oplever problemer med grupperinger.

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I søndags udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, og det er uvist, hvem der står bag.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her