Politisk brandvarm kartoffel: Lokal naturperle kan afgøre valget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En forbindelse mellem Fyn og Als, ældrebesparelser og fordelingen mellem land og by bliver nogle af de emner, som præger valgkampen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er stærke følelser involveret, mener områderedaktør.
Når borgerne i Faaborg-Midtfyn går i stemmeboksen 16. november, bliver det formentligt på bagkant af en valgkamp, hvor få temaer har domineret dagsordenen.
Det helt store debatemne i indeværende år - og med største sandsynlighed også i valgkampen - er forbindelsen mellem Als og Fyn. Ideen deler vandene, både politisk og hjemme i stuerne.
Nedskæringer på ældreområdet vil også fylde. Ensomhed bliver et ord, der vil gå igen i valgkampen.
Fakta om Faaborg-Midtfyn Kommune
Indbyggertal: 51683
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: +127
Borgmester: Hans Stavnsager (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Venstre: 6
Dansk Folkeparti: 4
SF: 2
Radikale: 2
Konservative: 1
Enhedslisten:1
Liberal Alliance: 1
Endelig lurer en stigende utilfredshed i nogle af kommunens mindre bysamfund. De vil have en større bid af den økonomiske kage til sportshaller, børnehaver og byfornyelse.
Faaborg, Ringe og Årslev bør nøjes med mindre, lyder argumentet.
Forbindelsen mellem Als-Fyn
Siden tankerne om en fast forbindelse mellem Als i Sønderjylland og Bøjden på Fyn for første gang blev præsenteret i 2013 har debatten været høj og lang.
Kampen om borgmesterkæden: Stavnsager spåes gode chancer trods statistik
Hans Stavnsager sidder sikkert i sadlen. Og lykkes genvalget, så bliver han den første borgmester, der sikrer sig to perioder siden sammenlægningen i 2007.
Med 2.210 stemmer blev socialdemokratiske Hans Stavnsager 2017-valgets største stemmesluger. Han tog borgmesterposten. Socialdemokraterne fik otte pladser i kommunalbestyrelsen og blev dermed Faaborg-Midtfyns største parti.
Og meget tyder på, at han kan gøre det igen.
“Det er den almindelige opfattelse, at Hans Stavnsager har gjort det godt som borgmester. Han har været god til at samarbejde bredt i kommunalbestyrelsen. Og så har han borgmester-effekten, som vi ved, især slår igennem efter en borgmesters første periode”
For selvom borgmesterposten har skiftet farve ved hvert valg siden kommunesammenlægningen i 2007 - og den 57-årige socialdemokrat dermed har statistikken imod sig - så er der altså flere faktorer, der taler for et genvalg end imod.
Det er i hvert fald politiske iagttageres bedste bud.
- Det er den almindelige opfattelse, at Hans Stavnsager har gjort det godt som borgmester. Han har været god til at samarbejde bredt i kommunalbestyrelsen. Og så har han borgmester-effekten, som vi ved, især slår igennem efter en borgmesters første periode, siger Jesper Buch, politisk kommentator hos TV 2 Fyn.
Hans Stavnsager - Blå bog
- Født 24. november 1963.
- Matematisk/samfundsfaglig studentereksamen fra Midtfyns Gymnasium i 1982.
- Bor i Faaborg, hvor han indtil valget i 2017 drev et kommunikationsfirma.
- Tidligere generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd og folketingskandidat for Socialdemokraterne opstillet i Faaborgkredsen.
- Blev valgt ind i Faaborg-Midtfyns kommunalbestyrelse første gang i 2013 og blev i samme ombæring gruppeformand.
- Vandt borgmesterposten i 2017.
Ifølge undersøgelser giver borgmestereffekten i gennemsnit et ekstra mandat til borgmesterpartiet. Og den slår altså bedst igennem for dem, der som Hans Stavnsager kun har siddet en enkelt periode.
Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet forklarede for nylig:
- Nu ved stort set alle i kommunen, hvem man er. Det gjorde de ikke, inden man blev borgmester. Så der er en borgmestereffekt første gang.
Kristian Nielsen - Tre mærkesager
- Jeg synes, der er alt for meget strategi og proces her i kommunen. Vi har brugt både vores energi og penge, før vi får ført tingene ud i virkeligheden. Sidst jeg kiggede havde kommunen hele 23 strategier og politiker. Jeg synes godt, vi kunne klare os med en håndfuld.
- På velfærdsområdet skal vi arbejde med, hvordan vi sikrer bedre kernevelfærd for de samme penge. Hvordan frigiver vi timer til frontpersonalet som lærere, plejepersonale og pædagoger? Jeg vil sådan set godt slippe folk fri. De bruger alt for meget tid på at dokumentere og registrere. Der er eksempler på frikommuner, hvor det viste sig, at halvdelen af tiden gik med bureaukrati.
- Jeg vil gerne dyrke det frie valg. Både hos vores ældre og hos vores børn. På børneområdet skal det også være muligt at vælge private tilbud og friskoler. De ældre skal kunne vælge private ordninger til praktisk hjælp. Og når det drejer sig om plejehjemmene, så har vi kun kommunale plejehjem her i kommunen. Jeg ville meget gerne, hvis vi kunne etablere to friplejehjem, så man også havde det valg.
Op ad bakke for Venstre
For Venstres spidskandidat Kristian Nielsen kan det til gengæld hurtigt blive op ad bakke, lyder vurderingen.
Venstre har stillet med nye spidskandidater ved hvert valg siden sammenlægningen i 2007.
I 2013 vandt Venstre borgmesterposten med erhvervsmanden Christian Thygesen i spidsen. Han ønskede dog kun at sidde en enkelt periode. I 2017 stillede partiet med landmanden Søren Kristensen, som altså tabte til Hans Stavnsager.
- Da Venstre opstillede Christian Thygesen tilbage i 2013 og tog borgmesterposten, var det i håbet om en langtidsholdbar borgmester. Men han valgte blot at sidde en enkelt periode. Siden har Venstre haft problemer med at finde den helt rigtige spidskandidat. Søren Kristensen fik et godt valg i 2017 med 2.191 personlige stemmer. Men han ønskede ikke at genopstille, siger Jesper Buch.
“Venstre har været ude og lede og har satset på det sikre i Kristian Nielsen. Man siger om ham, at han har styr på økonomien og er sikker i driften. Han har været aktiv i Venstre de sidste 20 år. Men nogen billetsælger er han altså ikke, siger”
Og så faldt valget altså på Kristian Nielsen. Den tidligere Landmand fra Brobyværk. Han vandt titlen som spidskandidat foran to andre venstrefolk, på et opstillingsmøde i Ringe i september 2020. Firmaets mand, kalder man ham. Venstre-veteranen, som egentligt har det bedst med at arbejde i kulissen. I det politiske maskinrum.
Til Fyens Stiftstidende sagde han efter sejren:
- Klassens frække dreng, det er jeg ikke, og det bliver jeg heller aldrig. Men ingen kan stille spørgsmålstegn ved mine politiske forhandlingsevner. Andre, også Hans Stavnsager, skal stå tidligt op for at køre om hjørner med mig
Hans Stavnsager - Tre mærkesager
- Vi skal gøre mere for børn med mentale problemer. Det er et problem i hele landet, at vores børn og unge har ondt i livet. De har angst, nogle er depressive, nogle er selvskadende. Og det er simpelthen endnu ikke lykkedes at finde en årsag. Det skal vi i gang med, så vi kan løse problemerne. Vi har allerede haft kontakt til aktører, der kan hjælpe os med det arbejde. Men det er noget, jeg vil sætte yderligere fokus på i kommende valgperiode.
- Vi skal fortsætte vores uddannelsesindsats. Vi er faktisk blevet udnævnt som den kommune, der gør mest for at få vores unge til at tage en erhvervsuddannelse. Vi har også fået en pris for, at Faaborg-Midtfyn er den kommune i landet, som det er bedst at være ung i. Det arbejde skal vi holde fast i og fokus på.
- Jeg er stolt af vores udviklingsprojekter i både Årslev og Faaborg. I Årslev er vi i gang med et guldcertificeret byggeri af en helt ny bydel. En guldcertificering er det mest bæredygtige, man kan bygge. Og så skal vi i gang på slagterigrunden i Faaborg. Vi har lige lavet en aftale med Realdania om projektering af Tulip-bygningen.
En udtalelse, der falder helt i tråd med TV 2 Fyns politiske redaktørs vurdering:
- Venstre har været ude og lede og har satset på det sikre i Kristian Nielsen. Man siger om ham, at han har styr på økonomien og er sikker i driften. Han har været aktiv i Venstre de sidste 20 år. Men nogen billetsælger er han altså ikke, siger Jesper Buch.
Ved valget i 2017 fik Kristian Nielsen 245 personlige stemmer. Det var lige akkurat nok til at komme ind i kommunalbestyrelsen på Venstres sjette og sidste mandat.
Otte stemmer mindre, så havde Søren Sønderlund Hansen fra Kværndrup taget pladsen i stedet.
Kristian Skovslund Nielsen - Blå bog
- Født 15. juni 1954 i Brobyværk.
- Privat er han gift med Lillian Hansen. De har fire børn og tre børnebørn.
- Han er student fra Vestfyns Gymnasium og uddannet landmand fra Dalum Landbrugsskole i 1978.
- Han var selvstændig mælkeproducent i 25 år, men stoppede i 2010.
- Politisk aktiv i Venstre siden 2001. Han var den første formand for Venstre i Faaborg-Midtfyn frem til 2010, hvor han kom i kommunalbestyrelsen.
Sjældent godt valg til DF
Dansk Folkeparti spåes generelt et sløjt kommunalvalg. Partiet er gået tilbage ved de seneste tre valg: Kommunalvalget i 2017, europaparlamentsvalget i 2019 og folketingsvalget samme år.
Og meget tyder på, at det ikke lykkes at vende skuden ved det kommende valg. Historisk har partiet fået dårligere resultater ved kommunalvalg end det, de samtidig har stået til i de landspolitiske meningsmålinger.
Sådan lød vurderingen fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder i begyndelsen af oktober.
- Med de aktuelle målinger på omkring seks procent, må mange DF-byrødder i disse uger frygte gevaldigt for deres mandat. Resultatet kan blive, at Dansk Folkeparti fremover slet ikke har plads i mange af landets kommunalbestyrelser, skrev han.
Men Dansk Folkeparti i Faaborg-Midtfyn kan måske gå hen og blive undtagelsen fra landstendensen, mener TV 2 Fyns politiske redaktør, Jesper Buch.
Dansk Folkeparti har de seneste fire år været relativt godt repræsenteret i kommunalbestyrelsen med hele fire mandater i den 25 mand store kommunalbestyrelse.
Partiets spidskandidat Anne Møllegaard Mortensen er en notorisk stemmesluger med 1.770 personlige stemmer i 2017. Tredjeflest i hele kommunalbestyrelsen.
Jesper Buch fremhæver også Jack Odgaard fra Faaborg, som med 432 personlige stemmer fik næstflest af partiets opstillede kandidater.
- Jack Odgaard er lidt klassens frække dreng. Han råber op uden filter og er god til at engagere sig i lokale sager. Man fornemmer, at det er en reel indignation, der driver ham, siger Jesper Buch.
Fakta om Faaborg-Midtfyn Kommune
Indbyggertal: 51683
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: +127
Borgmester: Hans Stavnsager (S) siden 2018. Genopstiller
Antal pladser i byrådet: 25
Socialdemokratiet: 8
Venstre: 6
Dansk Folkeparti: 4
SF: 2
Radikale: 2
Konservative: 1
Enhedslisten:1
Liberal Alliance: 1
På den ene side står kritikere, der mener, at en bro eller tunnel vil skade miljøet og naturen i Lillebælt og naturområdet Svanninge Bakker.
Og med en fast forbindelse mellem de to landsdele vil trafikken stige så meget, at infrastrukturen ikke er gearet til det. Ifølge beregninger fra Vejdirektoratet vil der i 2030 være 17.000 biler i døgnet på en fast forbindelse mellem Als og Fyn.
Karin, Henning og resten af motionsklubben er spændte:
- Hvad betyder det for os, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark?
- Det får ingen negative konsekvenser for de lokale, hvis Svanninge Bakker bliver Fyns første naturnationalpark, siger borgmester. Helt så sikker er naturekspert ikke.
- Jeg tror, man skal være meget opmærksom på at få undersøgt, hvad det betyder for alle os, der bruger Svanninge Bakker – for vi er rigtig mange, der bruger området.
Sådan siger Karin Basse fra i Faaborg ski- og motionsklub om miljøministeriets plan om at gøre Svanninge Bakker til Fyns første naturnationalpark.
Sammen med klubbens ”gå-piger” er Karin Basse på den ugentlige tur gennem det bakkede naturlandskab i Svanninge Bakker ved Faaborg.
Hun er – lige som flere andre – spændt på, hvad en naturnationalpark vil komme til at betyde for klubbens gå-, ski- og cykelture i området.
- Hvis der eksempelvis vælter et træ, betyder det så, at træet skal blive liggende, eller betyder det, at man skærer det over, så der bliver lavet en sti, siger hun.
Hvad sker der for dig, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark?
Er du også vild med naturen i Svanninge Bakker? Nu kan du komme med os ud i naturen og høre, hvad det betyder for dig, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark.
Vi inviterer til debat den 30. september i konfirmandstuen i Svanninge Kirke ved foden af Svanninge Bakker. I panelet er borgmester Hans Stavnsager (S), chef for Naturstyrelsen Fyn, Jakob Harrekilde, folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) og naturhistoriker Kristian Graubæk.
Book din GRATIS plads ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring på tlf. 63 15 60 00.
- Borgerne skal have de samme muligheder, som de har i dag
Spørger man skovrider og chef for Naturstyrelsen Fyn, Jakob Harrekilde Jensen, får det ingen negative konsekvenser for borgerne, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark.
- Der er jo nogen, der har bekymringer, men de vil have de samme muligheder, siger han.
Vil du kunne garantere, at der ikke lige pludselig er en del af området, de lokale ikke må komme i – eller at de ikke må lave mountainbike-spor og derfor skal holde sig på stierne?
- De retningslinjer, der ligger [fra Miljøministeriet, red.] siger, at borgerne skal have de samme muligheder, som de har i dag, siger Jakob Harrekilde Jensen.
Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S) har de seneste måneder talt varmt om muligheden for en naturnationalpark i Svanninge Bakker.
Derfor mener han, at parterne ”sagtens kan finde et koncept, hvor man får masser af muligheder for at bruge naturen, og hvor man samtidig får en bedre natur”.
- Når naturen bliver mere divers, giver det også bedre oplevelser for de mennesker, der færdes i den, lyder det fra borgmesteren.
Forsker: Færdsel i området kan ændre sig
Helt så optimistisk er seniorforsker ved Aarhus Universitet Rasmus Ejernæs ikke. Han forsker til dagligt i beskyttelse, genopretning og udvikling af Danmarks biodiversitet.
- Alting koster. En naturnationalpark er også en prioritering, hvor man vælger noget på bekostning af noget andet. Sådan er det – det er jo politik, siger han.
Fakta om naturnationalparker
I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som urørt skov. Der bliver udsat store græssende dyr, som skal være med til at skabe en spændende natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter.
Fem områder i Danmark er allerede udvalgt til at blive naturnationalparker. Lige nu er Svanninge Bakker ét af 23 naturområder, som inden udgangen af 2021 kan blive udnævnt som naturnationalpark. Miljøministeriet modtog næsten 200 forslag til nye naturnationalparker.
Kilde: Naturstyrelsen
Ifølge forskeren bør fynboerne eksempelvis indstille sig på, at færdselsreglerne i området kan ændre sig, hvis man ender med at gøre området til en naturnationalpark.
- Fidusen ved en naturnationalpark er, at man giver naturen førsteret. Man får enestående natur ved at give plads til, at naturen kan folde sig ud på sine egne præmisser.
Du kan tage med TV 2 Fyn ud i Svanninge Bakker på torsdag den 30. september hvor du kan blive klogere på, hvad det egentlig betyder for dig, hvis Svanninge Bakker bliver Fyns første naturnationalpark.
Har du ikke mulighed for at være med i Svanninge, kan du også følge debatten på TV 2 Fyns Facebookside, på tv2fyn.dk og på TV 2 Fyns Nyhedskanal. Deltager du via Facebook, vil du kunne stille spørgsmål til panelet præcis lige som dem, der er til stede i lokalet.
Debatten starter klokken 16.30 i konfirmandstuen i Svanninge Kirke. Du kan læse mere om debatten på vores facebookside eller her.
Mens de fleste partier har valgt at afvente en forundersøgelse, som Folketinget har sat penge af til, har Enhedslisten meldt klart ud. De er imod en bro:
- Ressourcetrækket for at lave en bro er kæmpestort - og vi taler jo stadig om en ikke-strategisk forbindelse, da den ikke er meget benyttet i dag. 11 kilometer fast forbindelse betyder beton og CO2-udledning i anlægsfasen i den helt store skala og omfattende mængder grus og sand fra udgravninger samt påvirkningen på Lillebælt, lød det blandt andet i et læserbrev forfattet af Enhedslistens Morten Schjøtt.
“Folk i det her hjørne af verden elsker deres autencitet og deres natur og værner om den med en stolthed, mange andre må misunde os”
Blandt borgerne er der også stærke holdninger. Især frygten for øget trafik går igen.
- Selv om der ikke kommer en motorvej, vil en fast forbindelse mellem Als og Fyn betyde minimum to en halv gange så mange køretøjer igennem Svanninge Bakker og Bjerge om dagen. Der er altså ingen grund til at være beroliget ved forsikringen om, at der ikke kommer en motorvej, skrev Henrik Jessen Toft fra Korinth i et debatindlæg.
Omvendt mener fortalere for projektet, at en Als-Fyn forbindelse vil være en milliardgevinst for Fyn og Sydjylland.
I Facebook-gruppen Als-Fyn broen deler borgerne deres synspunkter: Annas Petersen skriver:
- Det kan kun gå for langsomt med at få den bro / tunnel bygget.
I samme tråd bakker Lizette Bang også op om bro:
- En kæmpe gevinst for Faaborg, Fyn og ikke mindst øerne.
“Udvikling og vækst er ikke et spørgsmål om kvadratkilometer asfalt eller antal biler. Det er et forældet vækstsyn, som ødelægger kloden”
Men der er også modstand mod broen:
- Udvikling og vækst er ikke et spørgsmål om kvadratkilometer asfalt eller antal biler. Det er et forældet vækstsyn, som ødelægger kloden, skriver Anne Marie Dahler.
Med forbindelsen vil pendlere sammenlagt spare millioner af rejsetimer, ligesom udbuddet af jobmuligheder vil blive større for pendlere. Det er i hvert fald Als Fyn Broens konklusion: Eksempelvis vil der være 21 procent flere jobs inden for én times kørsel for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Vi snakker med billigst tænkelige løsning en investering på over 10 milliarder kroner, og vi snakker et byggeri, der i givet fald vil stå på i årevis. Men vi taler også om et projekt, der kan ændre profilen for en halvhemmelig natur- og kulturperle. Folk i det her hjørne af verden elsker deres autencitet og deres natur og værner om den med en stolthed, mange andre må misunde os. De stærke følelser gør det til en brandvarm politisk kartoffel, siger Torsten Cilleborg, der er områderedaktør på Fyens Stiftstidende til TV 2 Fyn.
Spekulationer manet i jorden: Ingen motorvej gennem Svanninge Bakker
Transportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte Svanninge Bakker i Faaborg-Midtfyn. Besøget rykker visionen om en Als-Fyn bro tættere på en realitet og bekymringen om en firesporet motorvej igennem bakkerne længere væk.
Længe har en fast forbindelse mellem Als og Fyn været på tale, og i regeringens seneste infrastrukturaftale er der afsat 20 millioner kroner til en forundersøgelse af projektet.
Det har givet grund til en del lokal bekymring.
Den har særligt gået på, at en Als-Fyn forbindelse vil øge den trafikale trængsel, og mange lokale borgere har spekuleret i, om regeringen kunne finde på at lave en motorvej igennem Svanninge Bakker.
Men mandag var transportminister Benny Engelbrecht på besøg i det naturskønne område, og han manede hurtigt motorvejsspekulationerne til grunden.
- Jeg kan da godt forstå, at der har været nogle, som var bekymrede. Men det skal de ikke være mere, for vi kommer ikke til at bygge en motorvej igennem det her naturskønne område, siger Benny Engelbrecht.
Billigere at udvide end at bygge ny vej
Mens borgmester i Faaborg-Midtfyn kommune Hans Stavnsager (S) og Benny Engelbrecht gik tur igennem bakkerne, fik ministeren også syn for sagen.
- Du kan se, at det stykke her, ikke giver nogen mening at banke en motorvej igennem, uden det vil være alt for ødelæggende for de naturværdier, vi har her, siger Hans Stavnsager.
Motorvejsløsningen er også kastet til hjørne. I aftalen og de 20 millioner kroner skal der kigges på en udvidelse af rute 43 mellem Faaborg og Odense. Der foreslåes, at den udvides til en såkaldt "2 + 1" løsning. En vej, som skiftevis har en eller to kørebaner.
- Det giver mere mening at kigge på en udvidelse, siger Benny Engelbrecht, der kortvarigt må stoppe op og observere en farverig flyvende bille.
- Det er klart, at det er også billigere at udvide det eksisterende, end at skulle bygge en hel ny motorvej, siger han.
Motorvejsfatamorgana manet til jorden
Det glæder borgmesteren Hans Stavnsager, der nu kan se frem til, at den offentlige diskussion af projektet ikke bliver afsporet af motorvejsspekulationer.
- Jeg håber, det betyder, at vi nu kan diskutere det, som projektet handler om - nemlig en opgradering af den eksisterende rute 43, og ikke fatamorganaet med en motorvej. Det var en løsning fra start af, og derfor er det fair nok, at folk har ytret sig og været kritiske overfor det. Derfor har vi fra Faaborg-Midtfyn kommune af presset på for, at det skulle være en opgradering af den eksisterende rute 43. Og det er det, man har lyttet til i folketinget, siger Hans Stavnsager.
Ministerens melding får dog ikke modstanderne af projektet ved Svanninge Bakker til at droppe kampen mod Als-Fyn forbindelsen - men garantien fra ministeren om at der ikke kommer en motorvej bliver alligevel godt modtaget.
- Motorvejen har hele tiden været den allerstørste sten i skoen for mig og mange af os i Foreningen Sydfyns Fremtid. Jeg er lidt skeptisk, fordi vi taler om en bro. Hvis der skal være noget økonomi i sådan en, så skal der også mases nogle biler igennem. Det kommer til at have en kæmpe indvirkning på alle dem, der bor omkring ruten, siger Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Sydfyns Fremtid.
Forundersøgelsen stod i første omgang til at blive gennemført i første fase af den nye infrastrukturaftale og dermed senest være gennemført i 2028. Men ministeren håber, at den kan igangsættes allerede i 2022.
Allerede inden valgkampen rigtig gik i gang skærpede modstandere og fortalere retorikken i adskillige læserbreve og til debatmøder. For eksempel, da transportministeren ved Fyens Stiftstidendes debatmøde om broen 4. oktober slog fast, at der ikke bliver nogen motorvej gennem Svanninge Bakker.
- Politikerne skal bruge vækst for at få et økonomisk spillerum, så de ikke bare forvalter sparekrav, men de gambler med deres egen politiske fremtid, for mange vælgere er for eller mod broen så vigtigt et spørgsmål, at det afgør, hvem de stemmer på, forklarer Torsten Cilleborg.
Én ting er sikkert. Debatten om en forbindelse mellem Als og Fyn vil kun fortsætte og tage til i styrke i løbet af valgkampen.
Hvem får hvad?
Faaborg, Ringe og Årslev er de naturlige hovedbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Men kommunen er geografisk set den største af alle ti fynske kommuner, og har derfor også store landdistrikter med små landsbyer og lokalsamfund.
“Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse”
Men bliver lokalsamfundene prioriteret højt nok, når det kommer til kommunale investeringer eller er der for meget fokus på udviklingen af Faaborg i syd, Ringe i midten og Årslev i Nord?
Det mener man for eksempel er tilfældet i Nørre Lyndelse, hvor formanden for Carl Nielsen Hallen, Søren Thomsen, og formanden for foreningen All Time Fitness, Flemming Holm, føler sig overset.
- Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse, siger Søren Thomsen.
Indbyggertal
- Ringe: 7.269 indbyggere
- Faaborg: 6.180 indbyggere
- Nørre Lyndelse: 2.818 indbyggere
- Årslev: 1.883 indbyggere
Kilde: Danmarks Statstik. Tal opgjort pr. 1. januar 2021.
I det netop vedtagne budget fik Årslev 180 millioner kroner til udvikling og forskønnelse, mens Nørre Lyndelse fik ni millioner kroner, som også skulle deles med nabobyen Nørre Søby.
- Vi ligger lige så attraktivt som Årslev i forhold til Odense, nærhed til motorvej, supersygehuset og adgangen til Vestdanmark. Derfor forstår jeg ikke, at det kun er Årslev, politikerne satser på heroppe i forstadsbåndet, fortæller Flemming Holm.
Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en strategi, hvor Årslev er udpeget som et vigtigt vækstområde, der skal tiltrække borgere fra Odense Kommune. Målet er 1.200 nye beboere inden 2030.
- Kommunens vurdering både dengang og nu er, at hvis vi skal tiltrække tilflyttere bedst og hurtigst, så er det Årslev og Sønder Nærå, vi skal satse på. Det er rigtigt, at Nørre Lyndelse også har oplevet en vækst. Men det, vi laver i Årslev, er så dyrt, at vi kun kan gøre det et sted, siger Søren Kristensen, der stiller op for Venstre.
Toilet slog hovedet på sømmet
Utilfredsheden med fordelingen af kommunens penge toppede, da Bøgebjerg Lokalråd fik nej til en ansøgning om et årligt tilskud på mellem 2000 og 5000 kroner til at drive et offentligt toilet. Planen var, at blandt andet brugere af Øhavsstien kunne benytte toilettet.
I marts fik det konservative Søren Clemmensen til tasterne.
“Jeg er med på, at vi har truffet et kontroversielt valg ved i vores strategi at satse på fire udviklingsområder. Jeg tror, strategien er rigtig nok, men vi skal også huske landområderne, og det var forslaget om de 20 millioner kroner udtryk for”
Senere fik sagen Venstre - med borgmesterkandidat Kristian Nielsen i spidsen - til at foreslå at sætte 20 millioner kroner af over fire år til projekter i landområderne.
- Jeg er med på, at vi har truffet et kontroversielt valg ved i vores strategi at satse på fire udviklingsområder. Jeg tror, strategien er rigtig nok, men vi skal også huske landområderne, og det var forslaget om de 20 millioner kroner udtryk for, siger Kristian Nielsen til TV 2 Fyn.
Strategien fokuserer fra syd primært på Faaborg, Ringe og Årslev. Nørre Lyndelse og Sønder Nærå er det fjerde fokuspunkt. Der bliver dog ikke investeret i nær samme grad i Nørre Lyndelse og Sønder Nærå som i Årslev.
- Vi foreslog at sætte de 20 millioner kroner af i en erkendelse af, at det ikke rigtig giver mening at lave en landsbyanalyse og en helhedsplan for øerne, hvis der ikke følger nogle penge med, så man kan føre nogle af ideerne ud i livet, siger Kristian Nielsen.
På trods af den erkendelse lykkedes det ikke at finde 20 millioner kroner til udvikling i oplandet ved efterårets budgetforhandlinger.
Også Konservative og Lokallisten har efterlyst større fokus på udvikling i de mindre bysamfund.
- To tredjedele af befolkningen bor uden for de nævnte større byer, og disse mange skatteborgere har et berettiget krav på at få deres ret beskedne ønsker opfyldt i langt højere grad, end det er tilfældet nu, skrev Søren Clemmensen, spidskandidat for Konservative i et læserbrev i Fyens Stiftstidende i marts.
Samme budskab fra formand for Lokallisten Egon Hansen:
- Husk nu udvikling også i landsbyer. Det er ikke i orden at samle aktiviteterne i de større byer. Faaborg-Midtfyns geografiske størrelse gør, at vi skal satse mere bredt og udvikle aktive lokalsamfund, skrev han i kølvandet på toilethistorien i et læsebrev i Fyens Stiftstidende.
Besparelser på ældreområdet
Budgettet er altid en rettesnor for, hvad politikerne i en kommune vil prioritere. Nogle gange af lyst – andre gange af nød, når indtægterne ikke rækker til at dække udgifterne.
Sådan en situation har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune også været ude i, da de i september skulle vedtage budgettet for de kommende år.
Det har blandt andet betydet, at politikerne har sparet på ældreområdet. Den såkaldte klippekortsordning, hvor plejehjemsbeboere kunne bruge en halv times omsorg om ugen på aktiviteter, er sparet væk- Det samme er tilfældet med en såkaldt ensomhedspulje på en halv million om året, der var lavet for netop at bekæmpe ensomhed hos ældre.
Og det møder kritik fra blandt andet Ældresagen.
- Jeg fatter ikke, de gør det, og jeg synes, det er uartigt. De sparer så lidt, men skaber så meget ensomhed, siger Hartvig Fritzen, der er formand for Ældresagen i Faaborg.
Politikkerne lægger i budgettet op til, at frivillige skal spille en større rolle i bekæmpelsen af de ældres ensomhed. Men den mulighed eksisterer ikke, lyder kritikken.
- Vi kæmper jo en kamp for at få frivillige til det, vi gerne vil lave. Men det kan vi ikke skaffe. Markedet for frivillige er tømt, fortæller Hartvig Fritzen.
Mindre gratis rengøring
Dette efterår luftede borgmester Hans Stavnsager også muligheden for, at ældre ikke automatisk skal have gratis rengøring. Han mener, at ældre, som har råd, selv skal betale.
Til Fyens Stiftstidende pegede Hans Stavnsager på presset på de offentlige ressourcer på grund af det stærkt stigende antal ældre de kommende år.
- Samtidig vil antallet af pensionister med gode arbejdsmarkedspensioner stige, og derfor mener jeg, at vi skal have en dialog om, om det ikke er rimeligt, at de fleste ældre selv betaler for at få gjort rent. Det er ikke noget, vi skal indføre i morgen, men vi skal have startet debatten, sagde Hans Stavnsager til Fyens Stiftstidende.
“Vi må og skal sikre, at den enkelte borger får dækket deres velfærd, om de så har tjent meget eller lidt. Alle har lige ret til velfærd”
For at den model får gang på jord, skal Folketinget i sving med en lovændring. Ikke desto mindre har Stavnsagers syndspunkt skabt stor debat.
Både konservative og Radikale Venstre har været på barrikaderne.
- Det handler om simpel medmenneskelighed, det offentlige og borgerne imellem. Vi må og skal sikre, at den enkelte borger får dækket deres velfærd, om de så har tjent meget eller lidt. Alle har lige ret til velfærd, skrev kandidat for radikale Venstre Markus Valentin Nielsen.
Søren Clemmensen er uenig med borgmesteren, fordi det i hans optik er uretfærdigt:
- Hvis man har tjent godt, mens man var på arbejdsmarkedet, har man betalt mere i skat til både kommune og stat end dem, der har haft lavere indtægter, skrev Søren Clemmensen i et læserbrev.
Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogen
kopieret!
Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.
Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.
- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.
Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rettet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at kommer frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Mistænker social dumping i seks ud otte virksomheder
Seks virksomheder i Odense har pådraget sig Skattestyrelsens opmærksomhed, da der er mistanke om social dumping. I alt besøgte styrelsen og Arbejdstilsynet otte virksomheder i Odense. Kun i to ud af de i alt otte besøg blev der ikke fundet indikation på snyd.
Kontrollerne er sket i forbindelse med Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets landsdækkende aktion. Det er den ottende i år.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollerne fokus på, at især udenlandske virksomheder og ansatte afregner korrekt skat og moms til Danmark.
Yderligere kontrol
- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger om dem indikerer, at der kan være problemer med social dumping. I Odense fandt vi problemer i seks af de otte virksomheder, vi besøgte. Og dermed seks virksomheder, der potentielt er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.
De seks virksomheder kan alle se frem til yderligere kontrol, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.
- Når vi skal se nærmere på seks virksomheder i Odense, skyldes det, at vi enten denne gang eller ved tidligere kontroller har oplevet uregelmæssigheder i lønregnskabet, som vi skal have set nærmere på. Samtidigt er der indikationer på manglende indbetaling af arbejdsudlejeskat, ligesom der skal kigges nærmere på skattepligtsforhold, siger Ernst O. Nielsen.
Alle seks virksomheder er i byggebranchen.
Nu skal omstridt sag om dyrebeskyttelse i landsretten
kopieret!
Er et tidligere olieberedskabslager i Strib yngle- og rasteområde for vandsalamander og flagermus?
Det mener Arno Kristiansen, der er formand for foreningen BioBevar, at have beviser for.
Omvendt mener Planklagenævnet ikke, at der er nogen oplysninger, der støtter op om det.
Sagen blev afgjort i Odense Byret. Her fik BioBevar byrettens ord for, at nævnet havde tilsidesat undersøgelsespligter, da lokalplanen skulle godkendes.
Planklagenævnet har nu anket dommen til Østre Landsret.
Kommune svarer på kritik om problematisk asfaltering
kopieret!
Skovhusevej i Assens Kommune kom i fokus, da Erik Hjælm Hultquist, der har hus på vejen, kunne fortælle om problemer med den nye asfaltbelægning.
Men der er ikke fejet noget ind under asfalten, hvis man spørger Jane Christine Willander, der er afdelingsleder for Vej og Trafik i Assens Kommune.
Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.
En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.
- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.
Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.
Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Assens Kommune.
Erik Hjælm Hultquists problem er blandt andet, at kommunen har lagt fem centimeter ekstra asfalt ovenpå den gamle asfalt, hvilket betyder, der kommer en højdeforskel mellem vej og hus.
En højdeforskel, der betyder, at vand løber ind i blandt andet hans hus.
Jane Christine Willander forsikrer dog om, at Assens Kommune vil afhjælpe problemet ved at filføje kantopfyldning.
Politi rykkede massivt ind i villakvarter
kopieret!
En anmeldelse om skydevåben fik Fyns Politi til at rykke massivt ind i et villakvarter i Munkebo torsdag aften.
Det skriver fyens.dk.
Fredag morgen fortæller vagtchefen ved Fyns Politi til mediet, at anmeldelsen gik på, at en mand i Rosendalen skulle være i besiddelse af våben. Ifølge vagtchefen blev der sendt “et passende antal ressourcer for at løse sådan en slags opgave”.
På adressen mødte de fremmødte betjente og hundepatruljer manden, der angiveligt skulle være i besiddelse af våben. Vagtchefen ønsker ikke at bekræfte, om der rent faktisk blev fundet et våben.
Manden blev løsladt kort tid efter.
Det har fredag morgen ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar fra Fyns Politi.
TV 2 Vejret tror på hvid jul - DMI gør ikke
kopieret!
På manges ønskelister op til jul står sne øverst.
Snakken om de små hvide fnug, der enten romantisk daler fra himlen og lyser landet op eller hvirvler alt ind i et inferno af dårlig sigtbarhed, er ikke til at komme uden om i juletiden - hvad enten man håber eller ikke håber på hvid jul.
Vi er nu over halvvejs mod juleaften, og TV 2 Vejret og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har hvert deres bud på, om vi får hvid jul i år.
Temperaturene stiger
Ifølge DMI svinder chancerne for hvid jul betydeligt ind efter weekenden, hvor temperaturene stiger.
Vagthavende meteorolog Mette Wagner kan se vejrforholdene frem til 20. december. Hun kan man andre ord ikke 100 procent udelukke hvid jul i år.
- Men idet jeg kan se temperaturer mellem seks og ti grader, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til det, siger hun til Ritzau.
Anderledes optimistiske er TV 2 Vejret.
Chance for hvid jul
Her kigger man nemlig på den amerikanske model GFS, og den lader lige nu til at sende et lavtryk med sne hen over Danmark den 23./24. december.
- Med prognoser, der viser hvid jul, holder vi humøret oppe på TV 2 Vejret og sætter hvidjulsbarometeret et procentpoint op til 12 procent chance for landsdækkende hvid jul, skriver TV 2 Vejret.
Chancen for lokal hvid jul er dog højere, erkender meteorologerne på TV 2 Vejret.
Det er 24 år siden, at Danmark senest havde landsdækkende hvid jul. Det kræver, at minimum 90 procent af landet har hvidt underlag under fødderne.
Helt så længe siden er det dog ikke siden, fynboerne senest kunne fejre jul i hvide klæder. Det lod sig gøre i 2021, hvor 75 procent af danskerne oplevede hvid jul.
Ventetid til udredning på sygehusene er igen som før corona
kopieret!
Ventetiden for udredning på sygehusene er tilbage på et niveau som før coronapandemien.
Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på nye tal for udredning af patienter på sygehusene.
Knap otte ud af ti patienter - 79 procent - bliver nu udredt inden for udredelsesretten, der giver patienter ret til at få undersøgt, hvad de fejler inden for 30 dage.
Til sammenligning var det tilfældet for 71 procent af patienterne ved udgangen af 2022.
Under corona voksede ventetiderne til udredning på sygehuset, og det er blandt andet den pukkel, sygehusene nu ser ud til at være kommet ud på den anden side af.
På dette tidspunkt titter solen frem - her er dagens vejr
kopieret!
Dagen starter skyet, men henad formiddagen får vi lidt eller nogen sol. Temperaturen vil befinde sig på mellem nul og tre grader dagen igennem.
Det holder tørt, og vinden vil være svag fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturen til omkring frysepunktet, og vinden tiltager og bliver let fra syd.
Kommune har stadig svært ved at overholde loven i afdeling, der tvangsfjerner børn
kopieret!
Langeland Kommune har stadig svært ved at overholde loven, når den sagsbehandler børnesager og dermed for eksempel tvangsfjerner børn.
Det fremgår af et notat fra en task force, der ellers skulle hjælpe kommunens familieafdeling med at blive bedre til at overholde loven.
Det fik i dag social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, til at kalde udviklingen i kommunen for utilfredsstillende i et samråd om Langeland Kommune.
Her fortalte ministeren også, at hun arbejder på lovgivning, der skal gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sine børnesager behandlet i større og mere velfungerende kommuner.
Skadedyrsbekæmper advarer om ækelt kræ under dynen
kopieret!
Når mørket falder på, og de fleste har lagt sig under dynen, pibler en ubuden gæst frem i hjemmet.
De små skægkræ er i fremmarch, og krybene har de senere år fundet plads i mange danske hjem.
TV 2 har talt med en række skadedyrsbekæmpere fra hele landet, som dagligt bliver kontaktet af fortvivlede borgere, der har problemer med skægkræ.
- Når man først har 20 stykker under dynen, så bliver man ret fortvivlet, siger Martin Saaby, der er administrerende direktør hos virksomheden Skægkræ.dk.
Martin Saaby uddyber, at han i perioder får tre til fire henvendelser om dagen, der kun drejer sig om skægkræ.
- Jeg har også talt med flere, der står op om natten med lommelygte og støvsuger og forsøger at suge 30 skægkræ op. Næste nat kan de så gøre det samme, tilføjer han.
Voksende udvikling gennem årene
Det er ikke kun skadedyrsbekæmperne, der oplever, at skægkræene vækster.
Elisabeth Paludan, der er chefkonsulent i Miljøstyrelsen, fortæller, at der er undersøgelser, der viser, at skægkræ er et voksende problem.
- Og når vi spørger rundt, lyder det som om, at det er ved at være rimelig almindeligt at have skægkræ derhjemme, siger hun.
Videncenteret Bolius fik i december 2023 lavet en undersøgelse, der viste, at 14 procent af de adspurgte havde haft skægkræ i deres bolig. Det var en stigning fra otte procent i januar 2022 og blot fire procent i december 2020.
Peger på papkasse-problem
Skadedyrsbekæmperne, som TV 2 har talt med, peger alle på, at papkasser sandsynligvis kan være årsagen til spredningen af skægkræ.
Den samme konklusion har Elisabeth Paludan. Hun påpeger, at papkasser med varer, der eksempelvis er bestilt over internettet, kan være årsagen.
- Vi køber mere og mere på nettet, som bliver sendt til os i papemballage. På den måde kommer skægkræ ind i vores hjem, siger Elisabeth Paludan.
Skægkræ spiser pap, papir og bøger, men kan også leve af tekstiler som bomuld og silke.
Modsat insektet sølvfisk, som skægkræ nemt kan forveksles med, kan skægkræ trives mange steder, forklarer Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
- Folk ser dem typisk i mange rum. Lige fra senge til køkkenskabene. De er bare mere aggressive og større, og de kan leve af flere forskellige ting end sølvfisken.
Svær bofælle at skille sig af med
Har man først fået insektet inden for hjemmets fire vægge, kan det være en svær opgave at få skægkræet til at flytte igen.
Ifølge undersøgelsen fra Videncentret Bolius svarer 58 procent af dem, der har haft skægkræ i deres bolig det seneste år, at det ikke er lykkedes at slippe helt af med dem.
Men hvis man gerne vil forsøge at holde skægkræene på afstand, så opfordrer Bolius til, at man forsøger at holde sit hjem rent, undgår at lade madrester stå fremme og måske endda forsøge at sprøjte med almindelig insektspray.
Men hvis det ikke hjælper, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med hjælp fra skadedyrsbekæmpere.
- Det er rigtig, rigtig svært selv at komme af dem uden professionel assistance, hvis der er mange, siger Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
På Miljøstyrelsens nye hjemmeside, Insekttips.dk, kan man også finde information om, hvordan man kan slippe af med skægkræ.
HCA Airport lægger hus til udvikling af krigsmateriel
kopieret!
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at donere 17 millioner kroner til, at danske og ukrainske dronevirksomheder fremtidigt kan få unik hjælp til forretningsmodning, adgang til testfaciliteter og meget andet.
Planen er, at det skal drives af Odense Robotics og CenSec med HCA Airport som omdrejningspunkt.
Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, kalder det “en meget flot bevilling”.
Og også Søren Elmer Kristensen, der er CEO i O-Robotics, ser frem til at få virksomhederne engageret og involveret i projekter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her