Når borgerne i Faaborg-Midtfyn går i stemmeboksen 16. november, bliver det formentligt på bagkant af en valgkamp, hvor få temaer har domineret dagsordenen.

Det helt store debatemne i indeværende år - og med største sandsynlighed også i valgkampen - er forbindelsen mellem Als og Fyn. Ideen deler vandene, både politisk og hjemme i stuerne.

Nedskæringer på ældreområdet vil også fylde. Ensomhed bliver et ord, der vil gå igen i valgkampen.

Endelig lurer en stigende utilfredshed i nogle af kommunens mindre bysamfund. De vil have en større bid af den økonomiske kage til sportshaller, børnehaver og byfornyelse.

Faaborg, Ringe og Årslev bør nøjes med mindre, lyder argumentet.

Forbindelsen mellem Als-Fyn

Siden tankerne om en fast forbindelse mellem Als i Sønderjylland og Bøjden på Fyn for første gang blev præsenteret i 2013 har debatten været høj og lang.

På den ene side står kritikere, der mener, at en bro eller tunnel vil skade miljøet og naturen i Lillebælt og naturområdet Svanninge Bakker.

Og med en fast forbindelse mellem de to landsdele vil trafikken stige så meget, at infrastrukturen ikke er gearet til det. Ifølge beregninger fra Vejdirektoratet vil der i 2030 være 17.000 biler i døgnet på en fast forbindelse mellem Als og Fyn.

Mens de fleste partier har valgt at afvente en forundersøgelse, som Folketinget har sat penge af til, har Enhedslisten meldt klart ud. De er imod en bro:

- Ressourcetrækket for at lave en bro er kæmpestort - og vi taler jo stadig om en ikke-strategisk forbindelse, da den ikke er meget benyttet i dag. 11 kilometer fast forbindelse betyder beton og CO2-udledning i anlægsfasen i den helt store skala og omfattende mængder grus og sand fra udgravninger samt påvirkningen på Lillebælt, lød det blandt andet i et læserbrev forfattet af Enhedslistens Morten Schjøtt.

Blandt borgerne er der også stærke holdninger. Især frygten for øget trafik går igen.

- Selv om der ikke kommer en motorvej, vil en fast forbindelse mellem Als og Fyn betyde minimum to en halv gange så mange køretøjer igennem Svanninge Bakker og Bjerge om dagen. Der er altså ingen grund til at være beroliget ved forsikringen om, at der ikke kommer en motorvej, skrev Henrik Jessen Toft fra Korinth i et debatindlæg.

Omvendt mener fortalere for projektet, at en Als-Fyn forbindelse vil være en milliardgevinst for Fyn og Sydjylland. 

I Facebook-gruppen Als-Fyn broen deler borgerne deres synspunkter: Annas Petersen skriver:

- Det kan kun gå for langsomt med at få den bro / tunnel bygget.

I samme tråd bakker Lizette Bang også op om bro: 

- En kæmpe gevinst for Faaborg, Fyn og ikke mindst øerne.

Men der er også modstand mod broen:

- Udvikling og vækst er ikke et spørgsmål om kvadratkilometer asfalt eller antal biler. Det er et forældet vækstsyn, som ødelægger kloden, skriver Anne Marie Dahler.

Med forbindelsen vil pendlere sammenlagt spare millioner af rejsetimer, ligesom udbuddet af jobmuligheder vil blive større for pendlere. Det er i hvert fald Als Fyn Broens konklusion: Eksempelvis vil der være 21 procent flere jobs inden for én times kørsel for borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Vi snakker med billigst tænkelige løsning en investering på over 10 milliarder kroner, og vi snakker et byggeri, der i givet fald vil stå på i årevis. Men vi taler også om et projekt, der kan ændre profilen for en halvhemmelig natur- og kulturperle. Folk i det her hjørne af verden elsker deres autencitet og deres natur og værner om den med en stolthed, mange andre må misunde os. De stærke følelser gør det til en brandvarm politisk kartoffel, siger Torsten Cilleborg, der er områderedaktør på Fyens Stiftstidende til TV 2 Fyn.

Allerede inden valgkampen rigtig gik i gang skærpede modstandere og fortalere retorikken i adskillige læserbreve og til debatmøder. For eksempel, da transportministeren ved Fyens Stiftstidendes debatmøde om broen 4. oktober slog fast, at der ikke bliver nogen motorvej gennem Svanninge Bakker.

- Politikerne skal bruge vækst for at få et økonomisk spillerum, så de ikke bare forvalter sparekrav, men de gambler med deres egen politiske fremtid, for mange vælgere er for eller mod broen så vigtigt et spørgsmål, at det afgør, hvem de stemmer på, forklarer Torsten Cilleborg.

Én ting er sikkert. Debatten om en forbindelse mellem Als og Fyn vil kun fortsætte og tage til i styrke i løbet af valgkampen. 

Hvem får hvad?

Faaborg, Ringe og Årslev er de naturlige hovedbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Men kommunen er geografisk set den største af alle ti fynske kommuner, og har derfor også store landdistrikter med små landsbyer og lokalsamfund.

Men bliver lokalsamfundene prioriteret højt nok, når det kommer til kommunale investeringer eller er der for meget fokus på udviklingen af Faaborg i syd, Ringe i midten og Årslev i Nord?

Det mener man for eksempel er tilfældet i Nørre Lyndelse, hvor formanden for Carl Nielsen Hallen, Søren Thomsen, og formanden for foreningen All Time Fitness, Flemming Holm, føler sig overset.

- Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse, siger Søren Thomsen.

I det netop vedtagne budget fik Årslev 180 millioner kroner til udvikling og forskønnelse, mens Nørre Lyndelse fik ni millioner kroner, som også skulle deles med nabobyen Nørre Søby.

- Vi ligger lige så attraktivt som Årslev i forhold til Odense, nærhed til motorvej, supersygehuset og adgangen til Vestdanmark. Derfor forstår jeg ikke, at det kun er Årslev, politikerne satser på heroppe i forstadsbåndet, fortæller Flemming Holm.

Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en strategi, hvor Årslev er udpeget som et vigtigt vækstområde, der skal tiltrække borgere fra Odense Kommune. Målet er 1.200 nye beboere inden 2030.

- Kommunens vurdering både dengang og nu er, at hvis vi skal tiltrække tilflyttere bedst og hurtigst, så er det Årslev og Sønder Nærå, vi skal satse på. Det er rigtigt, at Nørre Lyndelse også har oplevet en vækst. Men det, vi laver i Årslev, er så dyrt, at vi kun kan gøre det et sted, siger Søren Kristensen, der stiller op for Venstre.

Toilet slog hovedet på sømmet

Utilfredsheden med fordelingen af kommunens penge toppede, da Bøgebjerg Lokalråd fik nej til en ansøgning om et årligt tilskud på mellem 2000 og 5000 kroner til at drive et offentligt toilet. Planen var, at blandt andet brugere af Øhavsstien kunne benytte toilettet.

 I marts fik det konservative Søren Clemmensen til tasterne.

Senere fik sagen Venstre - med borgmesterkandidat Kristian Nielsen i spidsen - til at foreslå at sætte 20 millioner kroner af over fire år til projekter i landområderne.

- Jeg er med på, at vi har truffet et kontroversielt valg ved i vores strategi at satse på fire udviklingsområder. Jeg tror, strategien er rigtig nok, men vi skal også huske landområderne, og det var forslaget om de 20 millioner kroner udtryk for, siger Kristian Nielsen til TV 2 Fyn.

Strategien fokuserer fra syd primært på Faaborg, Ringe og Årslev. Nørre Lyndelse og Sønder Nærå er det fjerde fokuspunkt. Der bliver dog ikke investeret i nær samme grad i Nørre Lyndelse og Sønder Nærå som i Årslev.

- Vi foreslog at sætte de 20 millioner kroner af i en erkendelse af, at det ikke rigtig giver mening at lave en landsbyanalyse og en helhedsplan for øerne, hvis der ikke følger nogle penge med, så man kan føre nogle af ideerne ud i livet, siger Kristian Nielsen.

På trods af den erkendelse lykkedes det ikke at finde 20 millioner kroner til udvikling i oplandet ved efterårets budgetforhandlinger.

Også Konservative og Lokallisten har efterlyst større fokus på udvikling i de mindre bysamfund.

- To tredjedele af befolkningen bor uden for de nævnte større byer, og disse mange skatteborgere har et berettiget krav på at få deres ret beskedne ønsker opfyldt i langt højere grad, end det er tilfældet nu, skrev Søren Clemmensen, spidskandidat for Konservative i et læserbrev i Fyens Stiftstidende i marts.

Samme budskab fra formand for Lokallisten Egon Hansen:

- Husk nu udvikling også i landsbyer. Det er ikke i orden at samle aktiviteterne i de større byer. Faaborg-Midtfyns geografiske størrelse gør, at vi skal satse mere bredt og udvikle aktive lokalsamfund, skrev han i kølvandet på toilethistorien i et læsebrev i Fyens Stiftstidende.

Besparelser på ældreområdet

Budgettet er altid en rettesnor for, hvad politikerne i en kommune vil prioritere. Nogle gange af lyst – andre gange af nød, når indtægterne ikke rækker til at dække udgifterne.

Sådan en situation har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune også været ude i, da de i september skulle vedtage budgettet for de kommende år.

Det har blandt andet betydet, at politikerne har sparet på ældreområdet. Den såkaldte klippekortsordning, hvor plejehjemsbeboere kunne bruge en halv times omsorg om ugen på aktiviteter, er sparet væk- Det samme er tilfældet med en såkaldt ensomhedspulje på en halv million om året, der var lavet for netop at bekæmpe ensomhed hos ældre.

Og det møder kritik fra blandt andet Ældresagen.

- Jeg fatter ikke, de gør det, og jeg synes, det er uartigt. De sparer så lidt, men skaber så meget ensomhed, siger Hartvig Fritzen, der er formand for Ældresagen i Faaborg.

Politikkerne lægger i budgettet op til, at frivillige skal spille en større rolle i bekæmpelsen af de ældres ensomhed. Men den mulighed eksisterer ikke, lyder kritikken.

- Vi kæmper jo en kamp for at få frivillige til det, vi gerne vil lave. Men det kan vi ikke skaffe. Markedet for frivillige er tømt, fortæller Hartvig Fritzen.

Mindre gratis rengøring

Dette efterår luftede borgmester Hans Stavnsager også muligheden for, at ældre ikke automatisk skal have gratis rengøring. Han mener, at ældre, som har råd, selv skal betale.

Til Fyens Stiftstidende pegede Hans Stavnsager på presset på de offentlige ressourcer på grund af det stærkt stigende antal ældre de kommende år.

- Samtidig vil antallet af pensionister med gode arbejdsmarkedspensioner stige, og derfor mener jeg, at vi skal have en dialog om, om det ikke er rimeligt, at de fleste ældre selv betaler for at få gjort rent. Det er ikke noget, vi skal indføre i morgen, men vi skal have startet debatten, sagde Hans Stavnsager til Fyens Stiftstidende.

For at den model får gang på jord, skal Folketinget i sving med en lovændring. Ikke desto mindre har Stavnsagers syndspunkt skabt stor debat.

Både konservative og Radikale Venstre har været på barrikaderne.

- Det handler om simpel medmenneskelighed, det offentlige og borgerne imellem. Vi må og skal sikre, at den enkelte borger får dækket deres velfærd, om de så har tjent meget eller lidt. Alle har lige ret til velfærd, skrev kandidat for radikale Venstre Markus Valentin Nielsen.

Søren Clemmensen er uenig med borgmesteren, fordi det i hans optik er uretfærdigt:

- Hvis man har tjent godt, mens man var på arbejdsmarkedet, har man betalt mere i skat til både kommune og stat end dem, der har haft lavere indtægter, skrev Søren Clemmensen i et læserbrev.