Unik opfindelse: - Det er vildere, end jeg havde forestillet mig

Et hold af britiske udstillings-designere har i ti dage knoklet med at samle en af verdens mest avancerede historieformidlere på det kommende øhavsmuseum i Faaborg. Og resultatet overrasker museumsinspektøren.

Der kan endelig ses en ende på arbejdet med en ny teknologisk udstilling på Øhavsmuseet i Faaborg. Men de mange måneders arbejde har ikke været uden udfordringer. 

De britiske udstillings-designere, der står bag, har nemlig kæmpet med både tiden, corona og det forestående Brexit. Men de nåede det og kan torsdag rejse hjem.

- Jeg er nogle gange vågnet om morgenen og har tænkt: Åh gud, det bliver en helvedes dag.  Men det lykkedes, og jeg er meget tilfreds med resultatet, siger Enzo Fiondella, indehaver af Interactive Imagination Ltd, der ligger i Elstree Studios ved London.

Han har sammen med sit team opbygget en tredimensionel landsskabsmodel, som er den første af sin art i verden. 

Arbejdet er dog ikke helt færdigt endnu. Nu skal modellen programmeres, men det kan de gøre fra London. Der er sat et videokamera op i loftet over modellen, så de online kan følge processen.

Museumsinspektør er imponeret

Nordea Fonden har doneret to millioner kroner til projektet. Og resultatet har overgået forventningerne, lyder det fra Mette Broch Jacobsen, der er museumsinspektør på Øhavsmusset i Faaborg.

- Jeg er virkelig imponeret og super glad for, hvordan det ser ud, siger hun.

Øhavsmuseet er ved at lave et nyt landskabsmuseum på havnen i Faaborg, og det sker samtidig med, at de sydfynske kommuner søger om at bliver en Unesco-geopark. 

- Vi er i gang med at lave en meget stor og fysisk model af det landskab og den måde, det hele er opstået på. Det er simpelthen noget, folk møder, inden de overhovedet kommer ind på museet, fortæller Mette Broch Jacobsen.

Fakta om 3D-modellen

 

Oversigt

    Oversigt