En gruppe unge fynboer vælger at vise deres kamp for klimaet ved at deltage i klimamarch på Folkemødet. Marchen skal ifølge arrangørerne sikre, at der er fokus på klimaet.
Flere hundrede unge mennesker markede torsdag formiddag deres kamp for klimaet ved at deltage i march for klimaet i forbindelse med folkemødet i Allinge på Bornholm.
Blandt de marcherende unge mennsker var flere fynboer. De håber, at deres aktion kan være med til at holde fokus på kampen for klimaet.
- Efter vi har haft nogle valg, hvor klimaet har været på dagsordenen, tænker jeg, at det er vigtigt at holde fast i politikerne og holde fast i, at det stadig er vigtigt at snakke om klima. Ikke bare for os, men for hele verden, siger Kristian Ramskover, som er en de af unge fynboer, der valgte at deltage i torsdagens klimamarch.
Faaborg-elever lærer om demokratiet på Folkemødet: Vi vil gerne interviewe Rasmus Paludan
Fire fynske 8. klasseselever er på Folkemødet de næste dage. Her skal de gøres klogere på demokratiet som journalister i Friskolernes projekt 'Unge Stemmer'.
De sidste telte er ved at være sat op i den lille fynske lejr i ungdomscampen på Bornholm. Her skal fire unge 8. klasseselever fra Enghaveskolen i Faaborg bo de næste dage. Turen til Folkemødet har et formål: De skal lære om demokratiet som journalister i Friskolernes projekt 'Unge Stemmer'.
- Vi har haft lejligheden til at lære de unge op i basis journalistik og nu skal de ud og møde nogle rigtige politikere og stille nogle spørgsmål, siger Per Ølhom, der er redaktør i Friskolerne (Tidligere Dansk Friskoleforening, red.).
Det er igennem de spørgsmål, som eleverne kommer til at stille til politikerne og meningsdannerne, de lærer om demokratiet forklarer Per Ølholm:
- De kommer til Folkemødet og møder de politikere, som de ellers kun ser i fjernsynet, som de får mulighed for at stille nogle spørgsmål. De finder ud af, at deres stemme har en klang og at de opdager, at det giver mening at gå ud og spørge politikerne om noget. Vi regner også med, at de får svar, siger Per Ølholm.
Fedt med en ny måde at lære på
To af eleverne, der er med på Bornholm fra Enghaveskolen, er Natalie Heitmann Nielsen og Marcus Vejlemark. De glæder sig begge til de næste dages arbejde og til at opleve Folkemødet.
- Jeg glæder mig meget til at se pladsen og til at alle politikerne kommer. Jeg glæder mig også til at komme ud af min comfort zone og til at træde frem og stille spørgsmål til folk. Det synes jeg er rigtig sjovt, siger Natalie Heitmann Nielsen.
Hun er glad for den mulighed, hun har fået ved at komme med på Folkemødet, for det er en mere spændende måde at lære på.
- Vi har noget hygge indover, fordi vi er en flok unge, der er afsted, og så har vi nogle professionelle med. Her skal vi ud og lave noget arbejde, og det er sgu seriøst. Det gør en stor forskel. Det er et folkemøde, så politikerne er åbne overfor os, siger Natalie Heitmann Nielsen.
Marcus Vejlemark er enig med sin klassekammerat.
- Jeg tænker helt klart, at det er langt sjovere at være her end at sidde i et klasselokale og læse en eller anden tekst, siger han.
Spørgsmål til Paludan
Dagen igennem har de forberedt de næste dage og talt med lokale på folkemødet. Begge elever har klare ambitioner om, hvem de gerne vil interviewe de kommende dage. De er enige om, hvem der står i toppen af listen over, hvem de gerne vil stille spørgsmål til: Rasmus Paludan.
Det kunne bare være lidt sjovt, fordi han har været så meget fremme i medierne. Jeg gad godt at stille ham nogle lidt provokerende spørgsmål og få ham ud af sin comfort zone, selvom det nok er lidt svært, men jeg vil gerne prøve, siger Natalie Heitmann Nielsen.
De mange udtalelser om udlændinge på blandt andet youtube har gjort ham interessant i Marcus Vejlemarks øjne.
- Han er interessant, fordi han siger nogle ting, der er lidt makabre. Han lægger det, han siger ud på de medier, som vi følger med i, og derfor har vi fulgt mere med i, hvad han siger, fremfor hvad andre politikere siger, fortæller Marcus Vejlemark.
Han er ikke i tvivl om, hvad han vil spørge ham om, hvis han får muligheden:
- Hovedspørgsmålet er, om det er alle, der ikke er danskere, der skal smides ud og hvorfor, siger Marcus Vejlemark.
Mia Hovmand fra Svendborg går på Egmont Højskole. Hun mener også, at det er vigtigt at gå med i klimamarchen for at sætte fokus på klimaet.
- Det er for at skabe opmærksomhed omkring de klimaproblemer, der er. Nu har der været rimelig meget opmærksomhed på klimaet omkring valget, men det er selvfølgelig stadig vigtigt, siger Mia Hovmand.
Klima blev mest omtalte valgtema
Netop unge mennesker har stort fokus på klimaet. Dagens march var arrangeret af Den Grønne Studenterbevægelse, Højskolerne, Efterskolerne, Friskolerne og Dansk Ungdoms Fællesråd.
Organisationerne håber, at de ved at sætte fokus på klimaet kan få politikerne til at tænke klimaet med i alle de beslutninger, som de træffer.
Trods erfarne søfolk: Dårligt vejr forsinker debatskib
De seneste syv år har Ærø sejlet Marstalcoasteren Samka til Folkemøde på Bornholm. Skibet bliver brugt som debatscene. Men uvejr forsinker skibet.
I syv år har Marstalcoasteren Samka været omdrejningspunkt for Ærøs kommunes kamp for at få opmærksomhed om øerne i Danmark.
På dækket af coasteren har politikkerne deltaget i debatter og udvekslet synspunkter i forbindelse med Folkemødet i Allinge på Bornholm.
I alle årene har Samka været fremme i god tid forud for debatterne, men i år er det anderledes. Dårligt vejr har betydet, at den klassiske Marstal Coaster har været nødt til at blive liggende i havnen i Stubbekøbing på Falster, halvvejs til Bornholm.
“Det er ikke, fordi besætningen på Samka er tøsedrenge. Tværtimod. Det er folk, som har sejlet på verdenshavene.”
Ombord på Samka er besætningen på otte personer og Ærø Kommunes Turist- og erhvervschef Chris Hammeken. Han ærgrer sig over, at det dårlige vejr forsinker ankomsten til Bornholm.
- Vi har været på Folkemødet i syv år, og der har vi hvert år sejlet mandag og været fremme i Allinge i god tid. I år sejlede vi også mandag, men vi kunne se undervejs, at vejrudsigterne var dårlige. Men der var huller i det, hvor vi satsede på at snige os udenom, men vejret skiftede usædvanligt hurtigt, fortæller Chris Hammeken.
Lille motor i modvind
Samka er bygget i 1956 i Marstal og har blandt andet sejlet med gipssten mellem Stettin, Swinemünde og Kolberg. På trods af den høje alder, er det ikke det, der har forsinket Marstal Coasteren.
- Det er superdriftsikkert skib, men det er ikke en kæmpemotor, så hvis man sejler i 12-14 meter i sekundet, så kommer man kun meget langsomt frem, selvom det er for fuld kraft, fortæller turist- og erhvervschef Chris Hammeken fra Ærø.
Samka er i samme situation, som andre skibe der skal til folkemødet på Bornholm. På grund af dårligt vejr har flere skibe, ifølge Samkas skipper, måttet søge havn. Ifølge turist- og erhverschefen har der været godt med skumtoppe på Østersøen.
- Det er ikke, fordi besætningen på Samka er tøsedrenge. Tværtimod. Det er folk, som har sejlet på verdenshavene. Skipperen har talt med andre skibe også, som ligger rundt omkring og er blæst inde, fortæller Chris Hammeken.
Samka flytter placering
På grund af forsinkelsen når Samka ikke frem til Allinge førend den indre havn lukker. Det betyder, at Samka ikke kan lægge til, hvor det var planlagt.
En placering som er midt i Folkemødet. I stedet skal Samka ligge i yderhavnen i Allinge. Det ærgrer turist- og erhvervschefen.
- Som det ser ud nu, kan vi nå vores første debat, så vi får afviklet, det vi skal. Men det er den ændrede placering, der er vores udfordring nu. Det kommer måske også til at fremgå af programmet at vi ligger i inderhavnen, selvom vi ligger i yderhavnen siger turist- og erhvervschef Chris Hammeken.
I 2003 overtog en en museumbevaringsforening den gamle coaster. I dag bliver skibet brugt til events og kan chartres af både private og foreninger.
- Det hjælper at være med til at holde emnet på dagsordenen. Det hjælper at vise politikerne, at selvom vi nu har snakket om det i valgkampen, er det stadig vigtigt. Vi i ungdommen og i alle aldre går op i det, og vi vil vise, at det er vigtigt, at vi får snakket om det, siger Kristian Ramskover, der er fra Allesø.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kaldte det netop overståede folketingsvalg for et "klimavalg". Og tal fra RUC's center for journalistik bekræfter, at netop klima og miljø blev det mest diskuterede emne under valgkampen.
Korte videoer
