I det fynske folks tjeneste

1.000 flere ansatte skal forbedre forhold i ældreplejen

Efter afsløringer af stærkt kritisable forhold i ældreplejen afsættes der flere midler på området i finanslov.

Delaftale mellem regeringen og støttepartier i finansloven sender 425 millioner kroner ekstra til ældreplejen næste år. Det skal sikre 1.000 flere ansatte. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringen er blevet enig med De Radikale, SF og Enhedslisten om at sætte 425 millioner kroner af til at forbedre forhold i ældreplejen næste år.

Læs også Minimumsnormeringer i daginstitutioner rykkes ét år frem

Det skal sikre 1000 flere ansatte, fremgår det af aftale, som præsenteres lørdag.

I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner, hvorefter beløbet i 2024 sættes op til 500 millioner kroner årligt.

Ud over flere hænder i ældreplejen skal pengene også gå til at højne fagligheden hos de ansatte.

Kommunerne skal søge om penge til at ansætte mere personale og samtidig få ufaglærte til at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse.

Forholdene i ældreplejen har været til debat i år, ikke mindst efter at TV2 sendte dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden", der viste markante svigt i ældreplejen.

Siden har der fra politisk side været ekstra meget fokus på at få forbedret forholdene for de ældre.

Fakta

Regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten har lørdag indgået en delaftale i finanslovsforhandlingerne. Her afsætter partierne penge til blandt andet ældre, minimumsnormeringer og ungdomsuddannelser.

 

Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Ældre: Der afsætte 425 millioner kroner næste år til bedre ældrepleje. Beløbet stiger til 500 millioner kroner årligt. Det er ifølge aftalepartierne nok til at sikre 1000 flere ansatte i ældreplejen.

Pengene bliver tildelt kommunerne på betingelse af, at de også sender allerede ansatte ufaglærte i uddannelse, så det sikres, at der kan ske et fagligt løft.

* Minimumsnormeringer: Der afsættes 200 millioner kroner årligt fra næste år til flere voksne i daginstitutionerne. Det betyder samtidig, at den fulde indfasning af minimumsnormeringerne rykkes ét år frem.

Lovkravet om minimumsnormeringer rykkes frem til 2024.

* Ungdomsuddannelser: Der afsættes 220 millioner kroner årligt frem til 2024 til et løft af taxametertilskuddene på de gymnasiale uddannelser.

Det vil både sige de almene gymnasiale uddannelser stx og hf samt de erhvervsgymnasiale uddannelser htx og hhx. Løftet skal være med til at styrke det faglige niveau i hele landet.

Derudover afsættes der blandt andet 80 millioner kroner årligt frem til 2024 til et generelt taxameterløft på tværs af erhvervsuddannelserne. Samt 80 millioner kroner om året til et løft af social- og sundhedsuddannelserne.

 

Kilder: Finansministeriet, aftalepartierne.

Se mere