22. sep. 2020 kl. 20:56
Fyn
Natacha Djervad

Politikerne har kun én chance de næste ni år for at stille krav til teleselskaberne om at få lukket de mobile huller på Fyn.


Søren Viborg Jæpelt glemmer aldrig den morgen, han og konen Dorte Viborg Jæpelt kom ud til et trafikuheld på Rugårdsvej lige udenfor deres hjem i Bredbjerg tæt ved Morud.

De var få sekunder om at tage beslutningen om at ringe 1-1-2, da to biler efter et sammenstød var havnet i grøften. Både naboer og vidner prøvede også at ringe. Men på grund af dårlig mobilforbindelse kunne de ikke komme igennem.

- Det lykkes at komme igennem et par gange, men de kan ikke nå at sige noget, siger Søren Viborg Jæpelt.

Først efter 13 minutter lykkedes det en genbo at komme igennem til alarmcentralen.

- Det er ikke sjovt, at skulle hjælpe folk, og så ikke kunne få fat i 1-1-2, siger Søren Viborg Jæpelt.

Det var Dorte Viborg Jæpelt, der så uheldet ske og som den første ringede 1-1-2. Hun oplevede situationen som "frustrerende".

- Når man tænker, at man kan ringe 1-1-2, og man så ikke kan ringe 1-1-2 alligevel. Jeg ringede, og jeg ringede, og så kom jeg lidt igennem, og så forsvandt signalet igen, siger hun.

Parret oplever ofte, at de kan ringe op, og så bliver forbindelsen pludselig afbrudt midt i et opkald.

Læs også: Har du også dårligt signal? Jørgen håber, forbindelsen virker, den dag han skal ringe 1-1-2
Gå tilbage Del
15. sep. 2020 kl. 10:36

Har du også dårligt signal? Jørgen håber, forbindelsen virker, den dag han skal ringe 1-1-2

Anders Høgh / Redigering: Josefine Lygum Kristensen

Mens de fleste danskere inden længe kan se frem til 5G-net, så er der stadig mange mobile huller, hvor man knap kan føre en almindelig telefonsamtale.


Jørgen Thomsen kigger nedslået på displayet på sin mobiltelefon. Nul streger. Han bevæger sig et andet sted hen i stuen. Nu én streg. Men kun et øjeblik, så er den væk igen.

Han elsker livet i konens barndomshjem og de grønne omgivelser blot få kilometer fra Egeskov Slot. Men der er én ting ved Herringe og Rudme, han ikke kan holde ud. Mobildækningen.

- Når det er værst, kan der godt være 8-10 udfald på en samtale på tre minutter. Jeg synes, det er sløset, at man ikke har forbindelser, der fungerer 100. For det kan det godt, siger Jørgen Thomsen.

HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?

Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00. Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig bl.a. med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber. 

 

Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed. Du kan læse mere og reservere din billet her. 

Området omkring Rudme og Herringe blev sidste år udpeget som et af 212 områder i Danmark, hvor teleselskaberne har forpligtet sig til at forbedre mobilforbindelsen. Det skete ved en såkaldt frekvensauktion, hvor de store teleselskaber bød på frekvenser, som staten udbød.

Auktionen indbragte 2,2 milliarder kroner i statskassen, og samtidig forpligtede selskaberne sig altså til at forbedre signalet i mange af de områder af landet, hvor forbindelsen er dårlig i dag.

Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

På Fyn er der tale om 40 områder, og de kan ses på kortet herunder.

Frygter fatale konsekvenser

Jørgen Thomsen frygter, at den dårlige mobildækning kan få store konsekvenser. Når man ringer efter alarmcentralen, så går et andet selskab ind og dækker, hvis dit eget selskab ikke dækker i det område, du befinder dig i. Men den går ikke i den ene procent af landarealet, hvor der slet ikke er dækning. Eller hvis signalet er dårligt hos det selskab, du trækker signal fra.

- Den dag hvor jeg står med et hjertestop, og jeg giver hjertemassage, vil jeg gerne ringe 1-1-2, nanosekunder før jeg går i gang. Jeg skal forlade vedkommende og gå ud på vejen og komme tilbage igen, og så er der altså gået for lang tid. Rigtig meget for lang tid.

Og det er også en bekymring hos teleanalytiker Torben Rune:

- Når vi nu betragter vores telefoner som kritisk, national infrastruktur, så burde vi kunne få hjælp uanset hvor på landkortet, vi befinder os. Der er steder, hvor man ikke kan få hjælp. Heldigvis er de steder få, og de er på nogle områder, hvor der heldigvis ikke er så mange mennesker. Problemet er bare, at de er der.

Det burde være bedre i 2020

- Alle ved det. Det er sådan lidt en stående joke, at mobiler - det kan vi desværre ikke, siger Pedro Martinez.

Han er forstander på Rudme Friskole cirka 50 meter fra Jørgen Thomsens hjem. Skolen ligger i et mobil-hul. Det betyder, at ingen på skolen kan tale i mobiltelefon, så længe de opholder sig på skolen. Hvis de vil tale i mobil, kan de gå ud til vejen, hvor de kan være heldige at fange et signal, men aldrig mere end to streger.

- I 2020 burde dækningen være bedre. Altså det er Midtfyn, det er ikke engang langt ude på landet. Det her skulle ikke være svært at dække midt på en ø. Så det er frustrerende, ikke bare for mig, men for alle, siger Pedro Martinez.

Ikke nok forretning for selskaberne

I sidste ude begyndte udrulningen af det nye 5G-net, der inden året er omme skal give 9 ud af 10 danskere lynhurtigt mobilt internet og downloade film i HD-kvalitet på få sekunder. Imens er der altså danskere, der knap nok kan gennemføre en telefonsamtale.

Ifølge teleanalytiker Torben Rune, der er indehaver af firmaet Teleanalyse, vil borgerne i op mod fem procent af landet opleve dårligt eller intet signal, hvis de ikke har det rigtige selskab. Men på omkring en procent af landarealet hjælper det slet ikke at skifte selskab.

Dertil kommer, at mange vil opleve, at mobilsignalet svigter - også i områder der ifølge teleselskabernes kort burde være dækket, fordi signalet afhænger af mange ting.

- Hullerne er ikke altid de samme steder. Det kan flytte rundt med vind og vejr, så man kan faktisk ikke rigtigt kortlægge det til fulde, medmindre man måler det, nærmest på fodgængerniveau, siger Torben Rune.

At der stadig er sorte huller skyldes ifølge Torben Rune, at udrulningen af telefoni i Danmark i mange år har været fuldstændig markedsdrevet.

- Telefoni er leveret af private selskaber, og det betyder, at prisudviklingen er gået konstant nedad, fordi der er konkurrence. Men i de områder, hvor der ikke er dækning nu, er der så få til at bruge telefonerne, at teleselskaberne ikke kan tjene nok penge på at sætte master op, og så får man dårlig dækning, siger Torben Rune.

Teleindustrien lover snarlig bedring

Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, teleselskabernes branchesamarbejde, siger til TV 2 Fyn, at der er planer om en massiv udbygning på Fyn i 2021.

- Det vil give markant bedre dækning og lukke en lang række mobile huller i alle kommuner på Fyn, siger han.

Jakob Willer understreger, at teleselskaberne hvert år investerer 8 milliarder kroner i at udbygge den digitale infrastruktur i Danmark.

- Vi er nået ekstremt langt med dækningen. Så sent som i sommer konstaterede en EU-rapport, at vi har den bedste dækning på mobil og bredbånd i hele Europa. Men der er stadig problemer, og det skyldes, at selskaberne først investerer der, hvor der er størst efterspørgsel, så selvfølgelig er der et økonomisk aspekt af det her, siger Jakob Willer.

Han understreger også, at signalet ikke kun er et spørgsmål om antallet af master og placeringen af dem.

- 400.000 telefoner i nettene i dag kan ikke tage 4G, så de investeringer, vi har lavet de seneste 10 år på 4G, kan de ikke få glæde af. I en del tilfælde kan dårlig forbindelse også tilskrives, at man ikke har en telefon, der kan trække det, siger Jakob Willer.

TDC har forpligtet sig til senest i 2022 at forbedre mobildækningen i Herringe og Rudme.

Området i Bredbjerg er blevet udpeget som et af i alt 40 områder på Fyn, hvor teleselskaberne skal gøre mobildækningen bedre senest i april 2022. Og selv når de huller er lukket, vil der stadig være områder, hvor signalet er dårligt.

De 40 områder på Fyn kan ses på kortet herunder.

Bedste chance i ni år

På TV 2 Fyn har vi den seneste uge fået over 100 tips om steder på Fyn med dårlig dækning. Blandt andre fra Søren Viborg Jæpelt.

HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?

Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00. Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig bl.a. med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber. 

 

Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed. Du kan læse mere og reservere din billet her. 

Han håber, at politikerne gør noget ved problemet. Og det får de snart muligheden for. En sjælden mulighed faktisk. For i løbet af efteråret afholder staten en såkaldt frekvensauktion. Det er her, staten sælger de frekvenser, som de store teleselskaber (TDC, 3, Telenor og Telia) bruger til mobiltelefoni.

Auktionen er vigtig, fordi det er her, politikerne kan stille krav om dækning, hvor der i dag ikke bor mange mennesker - og derfor heller ikke er et stort forretningsgrundlag. Auktionen i efteråret bliver heller ikke mindre vigtig af, at det er den eneste auktion de næste ni år.

Flere politikere melder sig klar til at stille høje krav til selskaberne i næste auktion.

Læs også: Sådan: Ihærdige Jes skaffede solid mobildækning
Gå tilbage Del
21. sep. 2020 kl. 11:37
Fyn

Sådan: Ihærdige Jes skaffede solid mobildækning

Jes Jessen/Privat

Jes Jessen har været med til at skaffe solid mobildækning til 150 husstande. Det krævede ihærdighed, kreativitet, en samarbejdsvillig godsejer og en 70 meter høj vindmølle.


- Mange i velfærdssamfundet venter på, at andre gør noget ved problemet.  Men det kan jeg ikke vente på.

Sådan lyder det fra Jes Jessen fra Asnæs. Han har hovedet fuld af opfindsomhed og initiativ, så da han oplevede problemer med dækningen i sit nye hjem på Odsherred, skruede han op for kreativiteten og gik i gang med finde en løsning.

De vigtigste komponenter til løsningen var cirka 150 husstande uden dækning og  et gods med en vindmølle. Resultatet var dækning til alle. Mere om det senere.

HAR DU OGSÅ DÅRLIGT SIGNAL?

Har du så dårlig dækning, at du knap nok kan sende en sms derhjemme? Så tag med til en sjov og anderledes eftermiddag i mobildækningens tegn torsdag den 24. september klokken 17.00-18.00.

 

Signe Ryge og TV 2 Fyn Event hjælper dig blandt andet med at stille spørgsmål til eksperterne og de ansvarlige teleselskaber. Og så er der en musikalsk overraskelse!

 

Vi tager naturligvis alle forholdsregler for at forhindre coronasmitte. Læs mere i bunden af denne artikel. Blandt andet er der kun ganske få billetter til rådighed.

 

Du kan læse mere og reservere din gratis billet her. 

Fra Lissabon over Bruxelles til Rudme

Rygterne om Jes Jessens idé spredte sig hurtigt.

Han har været på konferencer i både Lissabon og Bruxelles for at fortælle om den opfindelse, der sikrede ordentlig mobilforbindelse til Asnæs. Så en tur til Rudme regner han ikke for noget.

Derfor kommer han torsdag den 24. september til Rudme Friskole til TV 2 Fyn Events arrangement om mobildækning. Her vil han fortælle om sin opfindelse og ikke mindst vil han besvare spørgmål fra fynboerne om deres udfordringer med dårlig dækning.

Han har et bredt kendskab til problemer af den natur og vil  komme med bud på, hvordan man kan komme videre og måske finde nye veje til et bedre reultat.

Ole Opfinder

Hvem er han så, denne George Gearløs fra Asnæs, som  opfandt en aldrig før set løsning og skaffede ordentlig dækning til 150 husstande?

“Mange i velfærdssamfundet venter på, at andre gør noget ved problemet.  Men det kan jeg ikke vente på. ”

— Jes Jessen, opfinder, Asnæs

Jes Jessen fra Asnæs Borger- og Kulturforening har en baggrund indenfor IT og teknologi, og det kom ham til gode, da han flyttede fra Nordsjælland til Asnæs og opdagede, hvor dårlig dækning, der var.

Først troede han, at det kun var hos ham, men da han fik problemer med at betale med dankort hos den lokale gårdbutik, gik det op for ham, at problemet var langt mere opfattende.

Efter at have rendt diverse ministre på døren uden held, tog han sagen i egen hånd og kontaktede den lokale aktionsgruppe Udvikling Nordvest.

Og herfra kom der skred i sagerne. Asnæs Borger- og Kulturforening så dagens lys.

Der blev søgt såkaldte LAG-midler til bredbånd, og da en en lokal godsejer på Lerchenborg samtidig skulle have opsat en 70 meter høj vindmølle på sin ejendom, ja, så forenedes kræfterne og den gode vilje. Et sæt antenner blev monteret uden på vindmøllen og kom til at betyde, at mobiltelefoni og internet endelig fik vinger i hele området.

Måske kan Jes Jessen hjælpe netop dig til at få mobildækning? Mød op og find ud af det til eventet, som du kan melde dig gratis til her.

Corona: Sådan foregår eventet

  • Ved indgangen får alle udleveret et mundbind. Dette skal bæres, når man ikke sidder ned. 
  • Stolene er placeret med god afstand.
  • Vært og oplægsholdere sidder foran salen i god afstand og taler i normalt stemmeleje. En højttaler sørger for, at alle kan høre, hvad der bliver sagt.
  • Efter programmet er forbi, byder vi på coronasikker kaffe og indpakkede småkager. 
  • Book din gratis billet via dette link

- Jeg synes, vi skal stille så store krav, så det gør ondt på teleselskaberne. Hvis der er tomt, når man griber mobiltelefonen, så føler man, at det er et overgreb. Det kan være svært at bo eller have en forretning, hvor der ikke er dækning, siger De Radikales Rasmus Helveg Petersen.

- Ved kommende frekvensudbud skal vi lægge pres på, så de også dækker de husstande, der ligger langt ude.

Teleindustrien: Helt rimeligt at stille krav

Hos regeringen, der kommer til at lede forhandlingerne, lover man at stille høje krav til teleselskaberne.

- Vi er meget hårde i forhandlingerne, og vi lægger allerede meget bånd på udbyderne, så vi er klar med hårde og høje krav til udbyderne, siger Socialdemokratiets tele-ordfører Kasper Roug.

- Det er helt rimeligt, at politikerne stiller krav. Men de skal være rimelige. Ved sidste auktion var der en enkelt frekvensbånd, hvor man stillede alt for ambitiøse krav, så der var ikke nogen teleselskaber, der bød ind på auktionen. Så de frekvenser kom aldrig i spil, siger Jakob Willer, direktør for Teleindustrien.

Hos Rasmus Helveg Petersen er der ingen tvivl. Han tager gerne imod færre penge for frekvenserne, hvis det betyder en bredere dækning.

- Jeg synes, staten skal betale for, at der er fuld dækning. Jeg vil hellere have færre penge for licenserne og en bedre dækning end det omvendte, siger han.

For 3 timer siden
Alex Syrik

98-årige Erna Hansen fra Rudkøbing er afhængig af sit nødkalds-armbånd, når hun falder eller får akut behov for hjælp. Men grundet besparelser er hun og andre langelændere nu blevet stillet i udsigt, at hun skal undvære det.


Og det er hun ikke begejstret over. Faktisk mener hun, at det er det værste kommunen nogensinde har gjort, for hun har flere gange haft brug for den røde knap.


- Jeg har slået hovedet et par gange. Jeg har også være faldet, fordi jeg skulle tage en ting ud af vaskemaskinen, og så rutsjede ned af rollatoren, fortæller hun.


Og faktisk kan det endda være ulovligt at fjerne nødkaldet, hvis det ikke erstattes af en lige så god løsning.


Pårørende kan tilkaldes

Fra Langelands Kommunes side er der lagt op til, at borgere udstyres med hjemmeplejens telefonnummer, som de kan ringe til, hvis de får brug for hjælp. Desuden kan pårørende investere i et nødkald, som ringer de pårørende op, hvis der er brug for hjælp.

Den løsning er dog ikke gangbar for alle. Heller ikke Erna Hansen, hvis datter bor tre timers kørsel væk.

- Hvis hun trykker på knappen vil der komme en alarm til mig, men jeg aner jo ikke hvad der er sket. Det vil sige, at det kommunen har sagt til os vi kan gøre er, at ringe 112, fortæller datteren Ellen Margrethe Jacobsen.

Erna Hansen kunne også selv ringe efter hjælp, men det er ikke så ligetil. For hendes fingerspidser er hårdt ramt af gigt, hvilket får det til at knibe med at få trykket telefonens taster ind.

Derfor håber Erna Hansen og hendes datter, at beslutningen omgøres inden den træder i kraft.

Skal genvurderes

Eva Naur, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, forklarer at man skal tilbyde et jævnbyrdigt alternativ, hvis man fjerner et hjælpemiddel som borgeren har krav på.

Er borgeren derimod fuldt i stand til at tage betjene en mobiltelefon, vil det være lovligt at fjerne nødkaldet.

Og det bekræfter Ulrik Kølle (V), formand i Ældre- og Sundhedsudvalget på Langeland.

- Forandringerne vil bero på en individuel vurdering. Jeg mener at fra 1. marts, så begynder man at lave de individuelle vurderinger. Det er ikke endeligt fjernet ved Erna endnu, det er i hvert fald ikke de oplysninger jeg har, fortæller han.

Ken Petersen

Odense Kommune har indgået et samarbejde med to virksomheder, der skal hjælpe med at bekæmpe den giftige larve - egeprocessionsspinderen.

Larven blev fundet i det sydøstlige Odense for et par uger siden, og den har bredt sig i egetræer i området.

Fimrehårene fra larven kan give alvorlige allergiske reaktioner og i særlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.

Derfor skal den væk. Efter vinterferien begynder arbejdet med at udrydde den.

- Vi kommer til at påføre vand på reden, så har vi egentlig udført det arbejde, vi skal med den. Så vil reden formentlig falde ned. Vi samler dem op i plastikposer, fører dem ud i en container og får dem bortskaffet, siger Morten Sparvath, der er anlægsgartner.

For 4 timer siden
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5.121.942

Så mange overnatninger var der på Fyn og Øerne i 2024.

Det er flere end nogensinde, viser tal fra Danmarks statistik og AirDNA.

Og fynboerne er glade for at have turister i lokalområdet. En undersøgelse viser nemlig, at det kun er to procent af odenseanerne, der mener, at antallet af turister er for højt.

Sammenligner man på tværs af alle 10 fynske kommuner, har alle oplevet en vækst i antallet af overnatninger fra 2023 til 2024.

Størst vækst finder man i Odense, der er gået fra 630.000 overnatninger i 2023 til 782.000 overnatninger i 2024.

Destination Fyn oplyser, at turisme på Fyn og Øerne årligt bidrager med en omsætning på cirka 10,5 milliarder kroner.

For 5 timer siden
Rasmus Rask

Tonen var hård, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og udfordrer Lars Christian Lilleholt (V) tørnede sammen til den første debat op til kommunalvalget i november 2025.


I TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys krydsede de to toppolitikere klinger, om flere af de centrale områder i odenseansk politik.


Et af emnerne i debatten var velfærd. Her mener Venstres spidskandidat, Lars Christian Lilleholt, at det halter, og at tilbuddene i Odense ikke er, som de bør være.


- Jeg har en oplevelse, når jeg taler med folk i Odense, at vores daginstitutioner er slidt ned, skolebygningerne er nedslidte, vi har en ældrepleje, hvor mange ældre oplever, at det ikke hænger sammen, og vi har et fritidsområde, hvor der mangler idrætshaller rundt om i Odense. Jeg ser hellere, at vi bruger nogle af de mange hundrede millioner, ja milliarder, som vi bruger på en letbane, på at fremtidssikre vores velfærd, siger Lars Christian Lilleholt (V).


Netop spørgsmålet om velfærd blev også en diskussion om, hvor mange penge, der bliver brugt på letbane fremfor velfærd. Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel bliver den ekstrafinansiering til letbanen på 40-50 millioner kroner brugt retorisk i den politiske debat af Venstre.


- Jeg tror, at det mest bæredygtige i Venstres politik, er de mange gange, som man har genbrugt de her letbanepenge. Virkeligheden er jo sådan set, at vi har ret solide investeringer på velfærdsområdet, men det er investeringer, hvor Venstre ikke er med, siger Peter Rahbæk Juel.


Forlig uden Venstre

Her henviser Odenses borgmester til, at der ved efterårets budgetbehandling blev indgået et bredt budgetforlig, hvor der blandt andet blev sat 100 millioner kroner af til skolerne i Odense og sat flere penge af til ældreområdet.

- Jeg ved godt, at du har din daglige gang på Christiansborg, men hvis du har fulgt lidt med i odenseansk politik, så er vi lige nu i gang med at bruge en halv milliard på at renovere og modernisere vores folkeskoler. Det har vi vedtaget og det er vi forbi. Lige nu er vi i gang med at modernisere vores plejecentre og gøre dem demensklar. Du skal nok læse lokalsiderne lidt mere, i stedet for bare at følge med i Christiansborgpolitikken, siger Peter Rahbæk Juel.

Venstre stod sammen med Liberal Alliance udenfor budgetforliget, selvom der var massive løft til velfærdsområderne. Ifølge Lars Christian Lilleholt skyldtes det, at de så også skulle acceptere etape to af letbanen.

Er det ikke sådan med et budget, at der også kan være tidsler, når man skal stemme for?

- Nu er der ikke tale om en tidsel, men et kæmpemæssigt ukrudtsbed, hvor der bruges uforholdsmæssigt mange af borgernes penge på en letbane. Peter, prøv at komme ud i virkeligheden, ud på en skole, mød de ældre, ud i fritidsklubberne. Her hører jeg folk sige, at når de sammenligner sig med andre byer, så synes de, at Odense er meget langt bagefter.

Du kan se hele debatten mellem Peter Rahbæk Juel og Lars Christian Lilleholt i TV 2 Fyns interviewprogram Spotlys nedenfor. Her er tidspunkterne for emnerne i debatten:

00:00 Borgmesterduellen i Odense

02:48 Politisk retorik og samarbejde

06:01 Velfærd og udfordringer i Odense

17:17 Budgetprioriteringer og velfærd

25:30 Erhvervslivets udfordringer og muligheder

36:36 Erhvervsudvikling i Odense

39:01 Mobilitetsplan og klimahandlingsplan

40:54 Transport og byudvikling

46:34 Fremmkommelighed og vejlukninger

I går kl. 19:14
Fyn
TV 2 Fyn

Den omstridte byggematador Thomas Lund Hansen, der står bag det evakuerede byggeri på havnen i Nyborg, har flere møgsager med sig i sit bagkatalog.


Siden år 2000 er bunken af sager om byggesjusk, ulovligt byggeri og tvister med lejere vokset. Nu er der altså også en situation, hvor myndigheder har måttet evakuere beboere, fordi hans byggeri har været decideret farligt.


Men hvem er manden og fynboen, Thomas Lund Hansen, der tilsyneladende ser stort på bygningsreglementer og lovgivning?


Tidligere samarbejdspartnere kalder ham jovial, idérig og kreativ. Og så er der den anden side. Han springer helst over, hvor gærdet er lavest og er skruppelløs i forhold til at få bygget billigst muligt, også selv om det bringer ham på kant med loven og altså også potentielt bringer beboere i bebyggelser i fare.


Advokat Peter Axel Nielsen fra Odense er den af de tidligere samarbejdspartnere, der endte med at hive Thomas Lund Hansen i retten efter et kuldsejlet samarbejde tilbage i nullerne. Det begyndte ellers med et spændende projekt på havnen i Nyborg.

- Han var kreativ, idérig og foretagsom. Det var særegent og specielt at bygge ud i vandet, og han havde en rigtig dygtig arkitekt med på projektet, husker Peter Axel Nielsen.

Thomas Lund Hansen byggede, og han skulle selv arbejde med salget af lejlighederne. Men i det samarbejde viste der sig hurtigt en anden side af entreprenøren fra Odense. Peter Axel Hansen oplevede, at der var mange tvister mellem Thomas Lund Hansen og håndværkerne, der byggede for ham. Arkitekten forlod projektet midt i det hele. Og Peter Axel Nielsen oplevede selv så store vanskeligheder i samarbejdet, at han afbrød det. Efter det opstod der for alvor knas med Thomas Lund Hansen, da der skulle afregnes for arbejdet.

- Vi endte i skifteretten med en tvist om betalingen. Og Thomas var smilende og venlig i retten, som han plejede at være det, men han ville ikke give sig, fortæller Peter Axel Nielsen.

En lidt underlig oplevelse for advokaten, der dog endte med at få medhold og dermed sin betaling.

Peter Axel Nielsen fra Odense står ikke alene med sin oplevelser af, at Thomas Lund Hansen med sine byggerier arbejder i et grænseland i forhold til reglerne og måske nogle gange på den forkerte side af grænsen.

Thomas Lund og sagerne

Tre af entreprenørens største tvister på Fyn

Fattiggården i Odense, begyndte i 2010
En ombygning, der går meget langsomt. Der er også problemener med håndværkeres arbejdstilladelser og efterfølgende med udlejning af værelser, der sker uden de rette tilladelser.

Kongensgade i Odense, begyndte i 2010
Igen går byggeriet meget langsomt, og der er problemer med tilladelser undervejs. I 2024 bliver beboerne evakueret. Der er revner i bygningskonstruktionerne, der gør det farligt at færdes på svalegangene.

Vesterhavnen i Nyborg, begyndte i 2003
Byggeriet bliver forsinket, og der er flere problemer og tvister mellem Thomas Lund Hansen og hans samarbejdspartnere. Der er også problemer med godkendelse af byggeriet. Blandt andet er altanerne ikke i orden.

TV 2 Fyn har også talt med tidligere samarbejdspartnere, der ligeledes har trukket sig fra et igangværende samarbejde med entreprenøren.

- Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har fornemmelsen af, at han konstant forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest - og måske nogle gange lavere, end det er tilladt. Det er mig faktisk en gåde, hvordan han kan slippe afsted med at gøre det igen og igen, når det går så galt, som vi har set det i Odense og nu også i Nyborg, siger Peter Axel Nielsen.

Det er helt efter bogen at optimere sine byggerier, så udgifterne bliver færre, forklarer advokaten:

- Men hans måde at optimere byggeriet på sker muligvis i så stort et omfang, at der er risiko for, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at det sker på bekostning af sikkerhed. På den måde rummer det alle de elementer, der skal til for, at det kan gå så galt, som vi ser det i sagen her, siger Peter Axel Nielsen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

I går kl. 17:56
Marlene Sørensen

Odense Kommune har sammen med Nyborg Kommune henvendt sig til ministeren angående udlejer Thomas Lund Hansen.


- Vi ser en bygherre, som går til grænsen og måske endda også går over i forhold til rigtig mange eksempler. Vi har en ejendom i Odense, som vi har været nødt til at rømme, fordi det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at være der, siger rådmand Søren Windell (C).


- Vi skal tale om fængselsstraf

Det er Thomas Lund Hansen, som udlejer flere af lejlighederne ved Vesterhavnen i Nyborg, hvor beboerne i går aftes blev evakueret, fordi bærende bjælker i bygningerne ikke var sikret mod brand. Og med dette eksempel mener rådmanden, at der er brug for at gøre endnu mere.

- Når det er så grelt, at man måske med fortsæt for profits skyld sætter menneskers liv på spil, mener jeg ikke, det er nok med en bødestraf, så mener jeg også, at vi skal begynde at tale om fængselsstraf inden for det her, tilføjer han.

Rådmanden påpeger, at de i denne sag har gjort alt, hvad de kan. Derfor mener han, at de mangler løsninger i ’værktøjskassen’, for eksempel et slags register, så de selv kan stoppe en udlejer i at eje eller udleje ejendomme.

- Vi er nødt til at sikre, at vi ikke har de her udlejere, som i den grad er ligeglade med reglerne, og som overhovedet ikke lever op til de forpligtigelser, de har – og også lejer noget ud, der er farligt at være i. Det kan vi som samfund ikke acceptere, siger han.

I går kl. 17:07
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nye oplysninger i sagaen om de boligblokke i Nyborg, som torsdag blev evakueret, viser at kommunen har kendt til problemer med brandsikkerheden siden 2023.


En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået viser, at kommunen påtalte den manglende brandsikring overfor ejeren allerede den 19. maj 2023, men tog til takke med billeder som dokumentation for, at forholdet var udbedret.


Det fik kommunen til at udstede en godkendelse af brandsikkerheden, uden selv at besigtige udbedringerne.


Torsdagens evakuering skyldes de samme problemer, som blev påtalt i 2023.


Nye undersøgelser

Siden sommer har kommunen været i gang med at undersøge konstruktion og brandforhold i Vesterhavnen 13.

Arbejdet blev sat i gang efter adskillige episoder med indtrængende vand og påstande om, at brandsikkerheden ikke var i orden.

Man har derfor undersøgt parkeringskælderen.

Stabiliteten i bygningen pr. etage sker via vægtfordeling på stålbjælker, -søjler og elementvægge.

Risiko for kollaps

De hviler på SWT-Bjælker, og hvis de giver efter under en brand, vil der være risiko for, at hele eller dele af bygningen kollapser.

Men ny dokumentation til kommunen afslører, at bjælkerne ikke i sig selv er brandsikrede, og at der derfor skal være brandsikring mellem bjælkerne og parkeringskælderen.

- Den brandsikring var ikke udført i Vesterhavnen 13 og tilsyneladende heller ikke i ejendommen, nr. 15, nr. 17 og nr. 19, der er opført på samme måde som nr. 13, hedder det i en redegørelse fra Nyborg Kommune.

Lovliggjorde to kældre

Allerede i foråret 2023 opdagede Beredskab Fyn og Nyborg Kommunes sagsbehandlere flere kritisable forhold i blok nummer 15, som Thomas Lund Hansen skulle udbedre.

Et af forholdene drejede sig om stålbjælker, der var blotlagt.

Thomas Lund Hansen fik herefter hjælp fra det rådgivende ingeniørfirma L. P. Madsen, der fremsendte dokumentation til Beredskab Fyn.

Nyborg Kommune lovliggjorde brandforholdene 19. maj 2023 og i samme dokument henviste kommunen til Beredskab Fyns vurdering af, at bæreevnen kunne bibeholdes i en 90-minutters brandsituation.

Etageadskillelsen ville kunne holde 60 minutter bekræftede Thomas Lund Hansen. Han oplyste, at betondækket er på cirka 280 millimeter beton og lever op til minimum BS60 konstruktion.

Godkendte uden nyt tilsyn

- På baggrund af fremsendte redegørelse og foto-dokumentation, vurderer vi hermed, at de anmeldte forhold er lovliggjort og nu lever op til den byggetilladelse og bygningsreglementet 1995, som var gældende på opførelsestidspunkt. På baggrund af de redegørelser og fotodokumentation, som der er fremsendt, har vi ikke gået tilsyn i forbindelse med afslutning af sagen, skrev kommunens byggesagsbehandler.

I oktober 2023 lovliggjorde Nyborg Kommune de brandmæssige forhold i kælderetagen og trappeopgangen Vesterhavnen 19 med samme formulering.

Her kunne kommunen dog konstatere, at de forholdene i sin helhed var tilfredsstillende, men at der var en række forhold, der skulle udbedres, da de ikke levede op til byggetilladelsen og bygningsreglementet på opførelsestidspunktet.

Også i den forbindelse stolede man på fotodokumentation og redegørelsen fra Thomas Lund Hansen, der ikke blev fulgt op af et tilsyn.

Ejerens ansvar at tale sandt

TV 2 Fyn har fået oplyst, at beboerne i nummer 17, der alle er privatejede ejerlejligheder i maj 2023 fik OBH Gruppen til at undersøge brandforholdene.

Det skete efter, at beboerne blev opmærksomme på, at der måske kunne være være problemer.

Nyborg Kommune siger i en udtalelse.

- Nyborg Kommune har i dag ikke har haft mulighed for at svare på spørgsmål om brandgodkendelserne fra 2023. Brandgodkendelser baserer sig altid på den dokumentation, ejerne indsender, og at det er ejerne, der er ansvarlige for, at dokumentationen er sandfærdig.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Thomas Lund Hansen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge en trafikprognose fra Vejdirektoratet topper mængden af trafik i disse timer.

Så skal du afsted på vinterferie i bil, er det vigtigt at holde øje med vejret og huske at tage pauser undervejs. Det mindsker risikoen for uheld, fortæller Rådet for Sikker Trafik.

- Hold en pause cirka hver anden time, hvor chauffør og passagerer lige strækker benene og giver hovedet en pause, inden I kører videre, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik.

Vejdirektoratet

Rådet for Sikker Trafik kommer med flere god råd til dig, der skal afsted i bil.

I går kl. 15:12
Marlene Sørensen

Fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg blev torsdag aften evakueret. Over 100 mennesker er direkte berørte og kan foreløbigt ikke være hjemme.


Evakueringen er sket på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.


TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet frem i løbet af det seneste døgn, og hvilke spørgsmål vi stadig mangler på.


Det ved vi

Hvor mange beboere er blevet evakueret?

79 voksne og 23 børn er blevet evakueret fra fire boligblokke på Vesterhavnen i Nyborg. 

Hvorfor er beboerne blevet evakueret?

En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede. Der er med andre ord ifølge Nyborg Kommune fare for, at bygninger kan styrte sammen i tilfælde af brand.

Hvornår fik beboerne det at vide?

Beboerne fik besked i e-boks torsdag aften. Der blev også sendt sms’er, foretaget opkald og banket på døre.

Hvor har beboerne sovet i nat?

Beboerne er midlertidigt flyttet hen til venner og familie eller på hotel. De har selv haft ansvaret for at finde logi.  

Risikerer bygningerne at styrte sammen?

Ja. 

Hele eller dele af bygningerne vil i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage.

Hvornår kan beboerne flytte hjem igen?

Fredag eftermiddag fik beboerne besked på, at de kan flytte ind i deres boliger igen. Der må dog ikke stå biler i kælderen, ligesom der skal være to brandvagter til stede. Strømmen i kælderen er også afbrudt.

Læs også: Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk
Gå tilbage Del
I går kl. 10:56

Elsebeth er vred efter vild evakuering: - Det var et mareridt og kaotisk

Marlene Sørensen

Elsebeth Vinum var en af de mange beboere, der torsdag aften lige pludselig blev evakueret fra sin lejlighed på Vesterhavnen i Nyborg.


- Det var et frygteligt påstyr, siger Elsebeth Vinum, der er formand for ejerforeningen i nummer 17.


- Det var kaotisk. Det var et mareridt. Som en dårlig drøm. Det var mørkt, og folk pakkede kufferter. Der var krigsstemning over det, fortæller hun.


I alt 79 voksne og 23 børn blev evakueret fra deres boliger i Vesterhavnen i Nyborg. Der er tale om fire boligblokke.


Derfor kan lejlighederne styrte sammen

Det sker på grund af fare for sammenstyrtning i tilfælde af brand.

En gennemgang af bygningerne for fejl og mangler har vist, at de bærende bjælker i parkeringskældrene ikke er brandsikrede.

Hele eller dele af bygningerne vil derfor i yderste konsekvens kunne styrte sammen, hvis der opstår brand i den nederste etage, oplyste Nyborg Kommune torsdag.

Hvornår kan vi flytte hjem?

Kommunen har siden 2016 undersøgt problemer med byggeriets kvalitet, og beboere har i mange år gjort opmærksom på problemerne. Nu er de lige pludselig uden hjem.

- Vi vil gerne have at vide, hvad tidshorisonten er, og under hvilke betingelser vi kan komme hjem igen. Det, der er fylder mest for mig, er, at vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre for, at vi kan bruge vores parkeringsskælder igen, siger Elsebeth Vinum.

- Jeg blev både vred og ked af det. Vi følte alle sammen her i opgangen, at en bedre løsning havde været at bede os om at rømme kælderen og sat en brandvagt på. Så havde det ikke behøvet at være så dramatisk og utrygt, fortæller hun.  

Det mangler vi stadig svar på

Hvorfor blev beboerne evakueret så akut?

Nyborg Kommune har siden 2016 kendt til problemer med bygningerne, som har stået på Vesterhavnen siden 2007. Man har dog ikke kendt til problemerne med den bærende konstruktion før torsdag. Kommunen har indtil torsdag været i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, den har fået om den bærende konstruktion, har været korrekte.

Det er uklart, præcis hvilke oplysninger der fik kommunen og beredskabet til at reagere så drastisk. Vi ved, at kommunens eksterne rådgiver gennemgik ejendommen og torsdag eftermiddag fik dokumentation for, at der er en konstruktionsfejl i bygningen, og at denne afrapportering førte til evakueringen.

Nyborg Kommune er klar over, at det er indgribende at bede folk om at forlade deres hjem sent på aftenen. Alligevel er det blevet beslutningen fra Nyborg Kommune og Beredskab Fyn, efter de fik oplysninger om den manglende brandsikring, oplyste kommunaldirektør Tim Jeppesen torsdag aften.

Hvordan er brandforholdene blevet godkendt i bygningerne?

Brandforholdene i bygninger har været godkendt af kommunen og beredskabet, og der har boet mennesker i bygningerne i årtier. Det er uvist, hvordan det har kunnet lade sig gøre.

Hvorfor blev der ikke indsat brandvagter i stedet for en evakuering?

Det er stadig uvist.

Ifølge Beredskab Fyn var der dog ikke andre muligheder end at evakuere beboerne. Det var altså ikke en mulighed at indsætte brandvagter.

Hvornår bliver byggefejlen rettet?

Bygningsejer Thomas Lund Hansen har fået et påbud af Nyborg Kommune om, at de bærende bjælker skal brandsikres. Det er ifølge kommunen en konstruktionsfejl, at de ikke er brandsikrede fra start. Ejeren er forpligtet til at udbedre konstruktionsfejl med det samme.

Hvornår det præcist sker, er stadig uvist. 

TV 2 Fyn har forsøgt og venter stadig på at få svar fra de relevante myndigheder på de uopklarede spørgsmål.

DGI Fyn

Foråret kommer til at byde på store forandringer for den fynske afdeling af DGI, hvor formanden gennem 24 år har meldt, at hun vil træde tilbage. Gitte Madsen valgt at give plads til nye kræfter i organisationens ledelse, hvilket ifølge forbundet foregår helt udramatisk.

- Jeg har været utroligt glad for at være formand gennem alle årene. Det har været en rejse fyldt med spændende udfordringer, gode oplevelser og et stærkt samarbejde med det fynske foreningsliv. Timingen er god, og det er naturligt nu at give stafetten videre, siger hun.

Organisationens nuværende næstformand, Charlotte Kjær, har meddelt, at hun stiller op til formandsposten.

Den nye formand skal findes 27. marts.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her