130 trafikdræbte: Hvor er de farligste veje og kryds på Fyn?

Hvert år sker der flere tusinde ulykker i trafikken. Hjælp TV 2 Fyn ved at fortælle os, hvor de farligste veje og kryds er på Fyn.

Et farligt vejkryds på Østfyn har fået en gruppe borgere i Tårup til at samle underskrifter ind for at råbe politikerne i Nyborg op.

512 underskrifter har gruppen, der kalder sig ’Venstresvingsgruppen’, samlet ind på to år, og den håber nu, at det farlige kryds kan komme øverst på dagsordenen.

Én af gruppens medlemmer Maria Højbjerg var selv ude for en ulykke i krydset, der ligger ved Svendborg Landevej og Langæblevej. Her blev hendes bil påkørt bagfra, og Maria Højbjerg fik et piskesmæld i nakken og en totaskadet bil.

2.737 tilskadekomne i 2021

Det er ikke første gang, at borgere sætter fokus på den fynske trafik.

I 2020 mistede tre personer livet i en færdselsulykke i krydset mellem Odensevej og Assensvej nær Bogense, og det affødte et dialogmøde mellem områdets beboere, Nordfyns Kommune og Fyns Politi.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2021 var 2.737 tilskadekomne i færdselsuheld i Danmark. Samme år blev 130 dræbte i trafikken. 

Kender du til fynske veje eller kryds, hvor trafikken ofte er farlig, hører TV 2 Fyn gerne fra dig. Hjælp os ved at sende dit svar i boksen herunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt