I løbet af de kommende måneder krydser gasledningen Baltic Pipe de fire kilometer på tværs af Lillebælt. Gasledningen blive samlet på den jyske side af Lillebælt og bliver så trukket til den fynske side med et kraftigt spil ved Middelfart.

Gasledningen bliver i disse dage svejset sammen ved Gl. Ålebo øst for Kolding. Den bliver så trukket ud i Lillebælt syd om Fænø og på land ved Skrillinge strand på Fyn.

- Gasrørene blive samlet i sektioner på 700 meters længde, som så igen bliver samlet med endnu et stykke på 700 meter på vej ud i Lillebælt, fortæller projektleder Andreas Gjendal fra Energinet i en video udsendt af Energinet.

Ude i Lillebælt er et fartøj med gravemaskine i gang med at lave den rende i de lavere dele af Lillebælt, som gasledningen skal lægges i. Senere kommer et andet fartøj, som skal suge en rede fri på den dybere del af Lillebælt. Lillebælt er omkring 80 meter dybt ud for Gl. Ålebo.

Arbejder forventes afsluttet hen på efteråret.

Med skovl og gravko er arkæologer i fuld gang med udgravninger i Tietgenbyen øst for Odense. Formålet er at gøre Fyn klogere på dets historie.

- Det, vi er i gang med at grave ud nu, er stolpehuller fra huse, som har stået her for omkring 1500 år siden, fortæller museumsinspektør ved Odense Bys Museer Jakob Bonde.

- Dengang byggede man sine huse af store træstolper, som man ligesom havde inde i husene til at bære taget. Det er sporene af de stolper, vi kan se nu som mørke aftegninger i jorden.

Udgravningerne i området skyldes, at 30 hektar skal udlægges til erhvervsarealer. Af dem skal arkæologer udgrave de 15 for fund fra fortiden.

Skal gøre os klogere på sammenhænge

Med udgravningerne håber museumsinspektøren, at vi bliver klogere på sammenhænge ved at passe den nye viden fra udgravningerne ind i et større billede.

- Det er sådan set det, der rykker noget på den måde, man forklarer samfundet på, forklarer Jakob Bonde.

Tidligere har arkæologerne også lavet udgravninger syd for området, hvor de graver i dag. Her var også masser af  bopladser ligesom ved den nuværende udgravning.

- Det tyder på, at man kunne se fra den ene bebyggelse til den anden. Altså, der er sådan et net af små landsbyer, kan man sige, som jo nok har haft en eller anden form for kontakt også. Det er jo så det, vi underbygger og udbygger her ved den gravning, vi har gang i nu her.

Et stort projekt

Arkæologerne startede med at være i området tilbage i 2017. Her blev gravet render for at få en idé om, hvorvidt der var fund i området, før arkæologerne for alvor gik i gang med udgravningerne.

- Vi har på forundersøgelserne fundet spor efter omfattende bopladser og også gravpladser med vebevarede urner. I tid strækker vi os helt tilbage fra bronzealderen og så helt op til vikingetid og middelalderen, fortæller Jakob Bonde.

I går startede så selve udgravningerne i området, og arkæologerne regner med at være der et stykke tid. Selv mener museumsinspektøren for Odense Bys Museer, at der kommer til at være aktivitet langt ind i 2021, men præcis hvornår det sidste spadestik finder sted vides endnu ikke.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at være et projekt, der kommer til at løbe over lang tid, og som kommer til at kaste rigtig mange gode fund af sig.

Arkæologer fra Odense Bys Museer har gennem flere år undersøgt et stort område ved Glisholm Sø, der ligger ved byggepladsen til Nyt OUH.

Udgravningen har besvaret spørgsmål, der i lang tid har rumsteret hos arkæologerne.

Omkring 500-600 år efter vores tidsregning blev bopladserne pludselig forladt. En tendens, arkæologerne har set ved flere fynske udgravninger.

- Det har undret os arkæologer længe, at bebyggelsen i jernalderlandsbyerne forsvinder omkring år 600. Det har været et spørgsmål for os, hvor bebyggelsen forsvinder hen, fortæller arkæolog Line Borre Lundø.

Fundet af en sølvfibel

Udgravningen ved Glisholm Sø i det sydøstlige Odense viser, at fynboerne formentlig begyndte at samle sig i små landsbysamfund i byen langt tidligere, end man hidtil har troet.

Efter at have boet i cirka 1.000 år i landsbyerne forlader fynboerne deres hjem og flytter i stedet sammen i bysamfund.

- Det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line.

Arkæologerne har blandt andet fundet stolpehuller fra langhuse og potteskår, der passer med lerkar fra jernalderen. Det fineste fund er dog en lille sølvfibel (lukkemekanisme til tøj, red.), der har været gravet ned i det største af husene.

I løbet af 500-tallet udviklede en af gårdene ved Glisholm Sø sig til at være en såkaldt storgård med en lokal storbonde bosiddende.

- På den gård har vi fundet en fin sølvfibel, som understreger den lokale storbondes betydning, siger Line.

- Den har nogle rigtig fine dekorationer på. Det er et meget specielt fund. Det er ikke en, der er lavet her. Det er en, der kommer fra Sydeuropa eller Centraleuropa, fortæller Line Borre Lundø.

Flyttede mod byerne

Arkæologerne har de seneste år forsket i, hvad der kan være sket med de forsvundne vandrelandsbyer på Fyn, og der tegner sig et billede af, at folk har bosat sig i små landsbyer omkring 200 år tidligere, end arkæologerne troede.

- Vi ser en tendens til, at når vi graver i de historiske landsbyer som for eksempel Odense, Dalum eller Hjallese, så dukker den her manglende bebyggelse op under landsbyerne, og det tyder på, at man samler sig i de historiske landsbyer, tidligere end vi traditionelt har tolket det, siger Line Borre Lundø.

Selvom det tyder på, at jernalderens fynboer flyttede mod landsbyerne, tidligere end man hidtil har troet, skal historiebøgerne ikke skrives om, mener Line Borre Lundø.

- Nej, det vil nok være for meget sagt. Man skal stadig forestille sig, at der er tale om helt almindelige landsbybebyggelser, som bare har en større stedbundenhed, end vi ellers har set.