Arkæologer fra Odense Bys Museer er ved at lægge sidste hånd på en af de længste forundersøgelser i museets historie.
Arkæolog Mikael Bjerregaard fra Odense Bys Museer står midt i en udgravningsfælle i den lille landsby Viby, på Vestfyn. Bag ham ses træerne, hvis rodnet gemmer på en kirkegård fra Middelalderen.
Selvom kirkegården blev revet ned for 500 år siden, gøres der stadig nye fund i området. Ét af dem blev fundet i dag.
- På den anden side af vejen har vi netop fundet huse fra samme periode. Det betyder, at Viby landsby har ligget lige ovre på den anden side af vejen, siger arkæologen Mikael Bjerregaard.
Siden februar har tre hold arkæologer og tre gravemaskiner trukket søgegrøfter i det, der bliver arbejdsbæltet for anlæggelsen af gasledningen Baltic Pipe. Et projekt Energinet er bygherre for.
14 udvalgte lokaliteter
Forundersøgelserne, der blev lavet inden gavarbejdet har resulteret i, at 14 lokaliteter nu skal undersøges nærmere ved hjælp af arkæologiske udgravninger. De 14 steder spænder vidt. Fra Fyns måske ældste jernudvindingsplads syd for Odense til mulige vikingetidsgårde og begravelser i udkanten af landsbyen Viby, lige overfor en forsvunden middelalderkirke.
- Det er dejligt at få lov til at undersøge og arbejde nye steder som her i åbne landområder og vådområder, siger Mikael Bjerregaard.
Forundersøgelserne strækker sig på tværs af museets ansvarsområde fra Middelfart i vest til Davinde i øst – i alt 61 kilomenter langt og cirka 25 meter bredt.
Et sjældent fund
På Fyn er det ældste spor af jernudvinding fundet. Arkæologerne er netop blevet færdige med at udgrave den store jernudvindingsplads, hvor jernalderbønderne har udvundet jern af den lokale myremalm og siden forarbejdet den til knive og andre redskaber.
- Vi har fundet affald fra jernproduktion, og det er et sjældent fund, fortæller Mikael Bjerregaard.
Af keramikken fundet på pladsen kan museet se, at der kan være tale om aktiviteter, der er foregået cirka 250 år før Kristi fødsel, hvilket gør det til de hidtil ældste spor af jernudvinding i større omfang, i museets ansvarsområde.
Jernalderboplads med langhuse
En lille kilometer øst for jernudvindingspladsen, er der fundet en jernalderboplads fra cirka et til fire århundrede år efter Kristi fødsel, som lige nu undersøges.
På et plateau i landskabet, mellem fem middelalderlandsbyer, ligger adskillige huse. Her har flere generationer af jernalderbønder boet og sporene af deres langhuse og jordovne ses tydeligt i den gule undergrund. Særligt et hus påkalder sig opmærksomhed, da der er tale om en type med dobbeltvæg. Disse vægge har været kraftige og formentlig isoleret huset godt. Huset har været omtrent 17 meter langt og 6 meter bredt og kunne rumme en stor familie og deres husdyr.
Nu er en grundig udredning igangsat for at klarlægge bopladsens historie og finde ud af, hvordan denne lille brik passer ind i det store puslespil, ”Fyns fortid”.
- Vi håber, det kan give et billede af landsbyens udvikling. For det kunne tyde på, at den har flyttet sig en lille smule. Og så håber vi, at vi kan finde spor fra vikingetiden. Vi tror faktisk, vi har fundet en grav fra vikingetiden. Hvilket også indikerer at befolkningen har boet her før kirken blev etableret, afslutter Mikael Bjerregaard.
