Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Direktør i Jysk Fynske Medier frygter, at aviserne er nødt til at sende medarbejdere hjem, selv om der er hårdt brug for deres arbejdskraft til at producere nyheder under coronakrisen.
De danske medier er pressede, og det gælder også Jysk Fynske Medier, der kan mærke, at coronakrisen går hårdt ud over de fynske avisers annonceindtægter.
Thulesen Dahl: Aviser har brug for hjælpepakke nu
De danske aviser er hårdt presset. Annoncemarkedet er nærmest ikke eksisterende, og indtægterne er i frit fald. Derfor vil Dansk Folkeparti nu hjælpe lokale medier.
Dansk Folkeparti mener, at danske aviser i lighed med andre erhverv har brug for en hjælpepakke oven på voldsomme indtægtstab, som følge af corona-krisen.
- Det er en livsnerve i et demokrati som vores, at vi har en presse, der kan være kritisk, og som kan give os information om, hvad der rører sig, siger Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.
Partiet vil derfor nu drøfte sagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
Blandt andet foreslår DF-formanden, at grænsen for, hvornår en privat virksomhed kan få dækket tab i omsætning i den eksisterende hjælpepakke skal sænkes fra 40 til 20 procents omsætningstab, når det gælder de private medier.
- Kompensationen i de allerede eksisterende hjælpepakker til erhvervslivet kræver indtægtstab på 40 procent. Vi frygter, at mange private medier når at gå fallit før de når de 40 procent i indtægtstab. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der træder i kraft, når et medie når et indtægtstab på annoncesiden på 20 procent, siger Kristian Thulesen Dahl til TV2/FYN og TVSyd.
- Hvis vi ikke har en levende og mangfoldig presse, der er til stede over hele landet, så mister vi noget af det, der gør Danmark unikt, sige formanden for Dansk Folkeparti.
- Derfor synes jeg, at det er så vigtigt at holde fast i de her virksomheder, også i en tid, hvor annoncemarkedet er nærmest ikke eksisterende, og hvor indtægterne er i frit fald lige nu, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti foreslår en model, hvor staten kompenserer for noget af tabet i forhold til samme periode sidste år.
- Samtidig vil vi også opfordre kommuner og regioner til at indrykke annoncer i danske medier, i stedet for at bruge Facebook, hvor pengene går til amerikanere, siger Kristian Thulesen Dahl.
Kænmpe annoncetab
Meldingen kommer efter, at landets næststørste private mediekoncern Jysk Fynske Medier, der blandt andet driver dagbladene Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Jydske Vestkysten har meldt ud, at koncernen kigger ind i et tab på over 100 millioner kroner som følge af tabte annonceindtægter på grund af corona-krisen. En krise, der har fået virksomhedens medarbejdere til at gå 10 procent ned i løn i foreløbigt tre måneder. Jysk Fynske Medier har gennem flere år kæmpet med økonomien og har indenfor de seneste tre år nedlagt 120 redaktionelle stillinger.
Søndag sendte 36 fynske og jyske borgmestre desuden en fælles appel til virksomheder og borgere om at støtte lokale og regionale medier.
- Vi har oplevet, at de lokale medier ret hurtigt her i coronakrisen har meldt ud, at de er rigtig pressede, siger borgmesteren og fortsætter:
- Da jeg finder ud, at der nogle steder har været et fuldstændig drastisk tab af annoncesalg inden for bare den seneste uges tid, blev jeg helt ærligt bekymret for, om det her kommer til at betyde, at nogle af de lokale og regionale medier knækker nakken, sagde han søndag til Ritzau.
Peter Rahbæk Juel har derfor søgt opbakning hos borgmesterkolleger i Jylland og på Fyn sammen med Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).
Indtil videre har 36 meldt tilbage, at de støtter op om opfordringen.
Ifølge Peter Rahbæk Juel handler det om al støtte fra, at en borger køber en avis eller et abonnement, til at virksomheder indrykker annoncer.
- Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at vi har de lokale og regionale medier. For jeg synes, det vil være paradoksalt, hvis nogen må lukke.
- Medierne er afgørende, vigtige elementer i ethvert lokaldemokratisk økosystem, siger Peter Rahbæk Juel.
Jysk Fynske Medier er hårdt pressede
Jysk Fynske Medier er en af de koncerner, som ikke lægger skjul på, at de er hårdt pressede af coronakrisen.
Koncernen står bag 13 lokale og regionale dagblade, avisen Danmark, en lang række ugeaviser, netaviser og radiostationer. Den har stort set alle sine aktiviteter i provinsen.
I sidste uge oplyste koncernchef Jesper Rosener, at virksomheden står til at tabe 125 millioner kroner på især tabt annoncesalg.
Han siger, at han er glad for støtten fra borgmestrene.
- Hvor er vi glade for opbakningen. Vi har behov for den, og vi støtter den selv med en annoncekampagne i alle vores aviser, siger Jesper Rosener til avisen Danmark.
Ansatte går ned i løn
Alle medarbejdere i Jysk Fynske Medier blev i sidste uge spurgt, om de vil gå 10 procent ned i løn i april, maj og juni.
Forslaget kommer fra tillidsrepræsentanterne for de redaktionelle medarbejdere.
Og det har 1.119 ud af de i alt cirka 1.500 ansatte i mediehuset sagt ja til. Ti procent har svaret nej, mens omkring 100 ikke har svaret. Det fortæller tillidsmand Per Schultz-Knudsen til fagbladet Journalisten.
- Jeg synes, det er flot, at der er så mange, som bakker op om vores initiativ. 90 procent af dem, der har svaret, har sagt ja. Jeg troede ikke på, at vi nåede op på det resultat, siger han til Journalisten.
Hjælpepakkerne fra regeringen hjælper i praksis ikke de danske mediehuse, for aviserne og digitale medier oplever stigende interesse fra danskerne i forbindelse med spredningen af coronavirus, så de har brug for alle medarbejdere til at producere nyheder under krisen.
- Med den første hjælpepakke, der kom, var der en mulighed for at sende medarbejdere hjem. Det ser vi ikke som en reel mulighed, for det er lige nu, vi har brug for alle vores medarbejdere, siger Jesper Rosener, der er direktør i Jysk Fynske Medier, som blandt andet udgiver Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Derfor er alle redaktionelle medarbejdere på arbejde og skal arbejde mest muligt.
“Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter”
Forslag fra danske aviser: Hjælp os nu
Jesper Rosener håber, at regeringen også er klar til at hjælpe de hårdt pressede danske medier.
- Fra Danske Medier (brancheorganisation, red.) har vi stillet forslag om, at der laves en særlig pakke, som kigger på medierne lige nu med en anerkendelse af, at vi skal dække en del af underskuddet selv, ligesom alle andre, siger Jesper Rosener.
- Pakken skal vurdere på annonceomsætningen og vores totale forretning, forklarer han.
Hvis der ikke kommer en hjælpende hånd fra staten, kan det betyde lukninger af nogle af mediehusenes produkter.
- Hvis der ikke sker noget meget snart, så vil man opleve, at en i forvejen ret trængt mediebranche bliver endnu mere trængt med det, der sker lige nu. Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter, siger Jesper Rosener.
Dækker tabte annonceindtægter
I forslaget fra Danske Medier lyder det, at hvis virksomhederne taber mere end 20 procent af deres annonceomsætning, vil de kunne få dækket 80 procent af det, de har tabt.
Sker det, vurderer Jysk Fynske Medier-direktøren, at mediehuset kan holde aviserne i live under coronakrisen.
Hos Fyns Amts Avis, der er en del af Jysk Fynske Medier, mærker man presset.
Medarbejderne er gået ti procent ned i løn over de næste tre måneder for at hjælpe avisen igennem kriseperioden bedst muligt.
Fyns Amts Avis: Der er brug for os
Hans-Henrik Dyssel, der er nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis, melder om en kraftigt stigende interesse fra de sydfynske læsere, især i forbindelse med spredningen af coronavirus, men det er ikke noget, avisen tjener penge på. Tværtimod.
- Vi taber penge på det, og det er en konsekvens af, at samfundet mere eller mindre er lukket ned, siger Hans-Henrik Dyssel.
- Hvordan vi klarer det, er jeg glad for, at der er klogere mennesker, der sidder og kigger på, fortæller han.
Jysk Fynske Medier er presset på økonomien og har været det i lang tid. Er der behov for en avis på Sydfyn?
- Det synes jeg, læsertallene og interessen for vores historier viser, at der er. Måske hvis vi ikke blev læst, men det gør vi i den grad. Der er behov for et medie på Sydfyn, fastslår Hans-Henrik Dyssel.
DF: Pressen er folkestyrets livsnerve
Tirsdag kom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, med et forslag om en hjælpepakke til danske aviser.
- Det er en livsnerve i et demokrati som vores, at vi har en presse, der kan være kritisk, og som kan give os information om, hvad der rører sig, siger Kristian Thulesen Dahl.
Partiet vil derfor nu drøfte sagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
TV 2/Fyn er i besiddelse af Kristian Thulesen Dahls brev til ministeren:
Brev til ministeren
Forslag om en hjælpepakke til kriseramte medier
Kære finansminister Nicolai Wammen
En lang række danske medier er på linje med en række andre virksomheder hårdt ramt af coronakrisen. Annoncemarkedet er i frit fald, hvilket naturligvis har en voldsom negativ indvirkning på mediernes økonomi. Især mange lokale og regionale medier er hårdt ramt. Jeg frygter, at eksempelvis mange aviser må lukke, hvis de ikke hurtigt får en økonomisk håndsrækning. Det vil være rigtig skidt.
En levende og mangfoldig presse er nemlig en afgørende forudsætning for et velfungerende demokrati. Ikke mindst i en krisetid som denne, hvor regering og folketing gennemfører vidtrækkende tiltag, der for få uger siden havde været helt utænkelige, er der brug for en årvågen og kritisk presse. Men også den lokale dækning af begivenheder i lokalområdet eller lokalpolitikernes handlinger er af afgørende betydning i vort land.
I sidste uge blev alle partierne enige om en række gode initiativer, der skal holde hånden under de danske virksomheder m.v. Vi blev også enige om, at der givet ville blive behov for yderligere tiltag. Et sådant overfor kriseramte mediehuse vil kunne forebygge, at medier vil være nødsaget til at dreje nøglen om, inden de kan få gavn af de allerede vedtagne hjælpepakker.
Derfor vil jeg gerne opfordre dig til hurtigst muligt at indkalde partierne til forhandlinger om en målrettet hjælpepakke i forhold til medierne.
Et konkret forslag kan være, at hjælpen træder i kraft, når et medie har et givent indtægtstab på annoncesiden set i forhold til sidste år på eks. 20 procent.
Et fælles initiativ vil også kunne indeholde en opfordring til regioner og kommuner om i videst muligt omfang at indrykke annoncer i danske medier.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl, fmd, Dansk Folkeparti
Korte videoer
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
To udenlandske statsborgere er anholdt og sigtet for at begå røveri mod en guldsmed omkring Nørregade i Odense.
Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring røveriet, da der endnu ikke har været afholdt grundlovsforhør. Det sker klokken 11 i Retten i Odense.
Vagtchefen kan dog oplyse, at de fik anmeldelsen klokken 15.45, og at de to personer, hvis nationalitet vagtchefen heller ikke ønsker at oplyse på nuværende tispunkt, blev anholdt et andet sted.
Han kan dog fortælle, at der har været vidner til røveriet, og at politiet har talt med vidnerne.
Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.
Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.
Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.
- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.
Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.
Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.
Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.
Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.
Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.
- Perfect storm
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.
- Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.
- Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en "perfect storm", der giver høje elpriser, lyder det.
Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.
Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU's minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her