Borgerforslag om gratis Storebæltsbro runder 50.000 underskrifter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det skal fra 1. juli i år være gratis at krydse Storebæltsbroen, hvis det står til et borgerforslag.
Det koster i dag 250 kroner at krydse Storebæltsbroen med en personbil uden rabat. Eller 610 kroner med en lastbil.
Men det skal ifølge et borgerforslag være gratis fra at krydse broen fra 1. juli. Borgerforslaget har fået over 50.000 underskrifter, og dermed kan det fremsættes som et forslag i Folketingssalen, hvor det skal diskuteres.
Forslagsstilleren Bent Thodsen er glad for opbakningen.
Kommune undlod at gribe ind: Intetanende lejere sover klos op ad højspændingskabel
To huse i Stige nord for Odense har et potentielt farligt højspændingskabel liggende i deres haver klos op ad deres huse. Odense Kommune afviste en anbefaling om at flytte kablet eller rive husene ned. Beboerne er aldrig blevet informeret om, at kablet ligger få meter fra deres soveværelser.
Et kraftigt højspændingskabel, der af sundhedsmyndighederne bliver kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, ligger i jorden mellem en og to meter fra to udlejningshuse i Stige.
Odense Kommune blev oplyst om en mulig sundhedsrisiko ved kablets placering, men undlod at gøre noget ved sagen.
- Vi har jo hørt rigtigt meget om højspænding og risikoen for at få forskellige sygdomme. Og hvis der bare er en lille risiko, ja, så synes jeg, at det er forkasteligt, at kommunen ikke har gjort noget ved det, siger Helle Trelle, der bor sammen med sin mand på Hedelundhegnet i Stige og har soveværelse få meter fra højspændingskablet.
Beboerne er ikke tidligere blev informeret om, at de nærmest bor oven på et højspændingskabel, der kan transportere 150.000 volt eller 150 kV tværs over Fyn. Den kapacitet gør kablet til et af de største kabler, vi har i Danmark.
TV2 Fyn har fået aktindsigt i sagen fra både Energinet og Odense Kommune.
“Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen”
- Jeg er forundret over, at jeg skal have informationen fra en journalist på TV2. At vi ikke på noget tidspunkt er blevet gjort opmærksom på, at der er sådan et højspændingskabel så tæt på boligen, lyder det fra Michael Trelle.
Byggeri oven på kabel
Da Energinet i 2003 og 2016 lagde et højspændingskabel tværs over Fyn fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn, blev kablet omhyggeligt lagt uden om eksisterende boliger og institutioner på den 26 kilometer lange strækning.
I Stige ved Odense blev kablet i 2003 blandt andet trukket gennem det, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 blev der bygget udlejningshuse på jordstykket.
Opdatering
Efter TV2 Fyns omtale af Energinets højspændingskabel fra Fynsværket i Odense til Graderup på Vestfyn har Energinet korrigeret de oplysninger, som virksomheden via en pressemeddelelse, udsendte i 2014. Energinet oplyser nu, at den del af højspændingskablet, der går mellem Fynsværket og Anderup i Odense blev lagt i 2003, og kun strækningen fra Anderup til Graderup blev lagt i 2016. Årstallene er korrigeret i artiklen, men TV2 Fyn vurderer ikke, at oplysningerne i øvrigt har betydning for dækningen af sagen.
Beboerne flyttede ind i det nye kvarter på Hedelundhegnet i foråret 2017. I to tilfælde løber kablet mellem en og to meter fra husene, hvor der bor mennesker, selvom Energinet anbefalede en sikkerhedsafstand på seks meter til kablet.
- Jamen, så rækker strålingen jo både ind i vores soveværelse, toilet og helt ud i gangen, siger Michael Trelle, der bor med sin kone i en af de to boliger på Hedelundhegnet.
Grethe Larsen og Frank Sørensen har i fire et halvt år boet i huset på Hedelundhegnet 3, hvor højspændingskablet smyger sig langs huset og rundt om terrassen.
- Vi sover op til væggen, og nu siger I, at der ligger sådan et kabel lige på den anden side af muren, som vi aldrig har hørt om. Det lyder da lidt rystende, siger Grethe Larsen.
Hverken Odense Kommune eller bygherre havde tilsyneladende været opmærksom på, at det nedgravede kabel var omfattet af et anbefalet forsigtighedsprincip.
Risiko for leukæmi
Den verdensomspændende sundhedsorganisation WHO har klassificeret magnetfelter fra højspændingskabler som ”muligvis kræftfremkaldende”. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i Danmark, at der bliver brugt et forsigtighedsprincip i nærheden af højspændingskabler. Det betyder, at boliger og højspændingskabler ikke bør ligge tæt på hinanden.
- Vi har stor forståelse for, at rigtig mange mennesker kan blive bekymret, hvis man bor i nærheden af højspænding, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.
Forskningen de senere år har især fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn.
- Man kan ikke sige, at der en sammenhæng, men man kan heller ikke afvise det, og det er derfor, at sundhedsmyndighederne anbefaler det her forsigtighedsprincip, siger Marian Kaagh.
Klik og zoom ind og ud for at se linjeføringen af kablet fra Fynsværket til Graderup. Nogle steder er linjeføringen omtrentlig.
Grim pæl
I baghaven hos Helle og Michael Trelle står der en pæl med teksten "højspænding" omkring ti meter fra huset.
- Udlejer sagde bare, at han ikke vidste, hvad det var, andet end at det var noget el. Jeg har været ved at trække den op, fordi jeg synes den er grim, siger Helle Trelle.
I tænkte ikke, at det var noget, der kunne være sundhedsfarligt for jer?
- Nej, nej overhovedet ikke, svarer Helle Trelle.
Sundhedsrisiko ved højspænding
Højspændingskabler har tidligere været mistænkt for at kunne fremkalde en lang række alvorlige sygdomme for mennesker, som bor tæt på kablerne i længere tid. Forskning tydede for 20 år siden på at mennesker efter langtidspåvirkning havde forøget risikoen for både depression, søvnløshed, selvmord, abort, hovedpine, migræne og leukæmi.
Nyere forskning har ikke påvist en sammenhæng mellem disse alvorlige sygdomme, og det at bo nær højspænding. Forskningen har dog ikke kunne udelukke, at børn, der bor i nærheden af højspænding, har en forøget risiko for at udvikle leukæmi ved langtidspåvirkning.
Sundhedsorganisationen WHO klassificerer højspænding som "muligvis kræftfremkaldende".
Opdaget ved tilfældighed
På Hedelundhegnet er hverken anbefalinger, forsigtighedsprincip eller afstandskrav overholdt i forhold til de to huse tættest på kablet.
- Det, der bekymrer os allermest, det er, at vores børnebørn sover herinde, og dem har vi jævnligt, hvor de ligger op ad væggen med kablet lige på den anden side, siger Helle Trelle.
Da byggeriet af udlejningshusene på Hedelundhegnet i Stige stod færdige i slutningen af 2016, opdagede Energinet ved et tilsynsbesøg, at der blev bygget i nærheden af højspændingskablet.
Husene var tilsyneladende blev opført, uden at Energinet var blevet hørt.
Energinet tog derfor kontakt til Odense Kommune i slutningen af 2016 og gjorde opmærksom på det anbefalede forsigtighedsprincip i forhold til højspændingskabler.
Uoverensstemmelser og fejl
Af det omfattende materiale TV2 Fyn har fået udleveret via aktindsigten fremgår det, at der var en lang korrespondance om kablet, om sundhedsrisikoen og om mulige løsninger mellem Odense Kommune, Energinet, entreprenører og advokater.
I den overordnede kommuneplan for hele Odense Kommune står der blandt andet, at der skal være ti meter til 132-150 kV jordkabler, men dette afstandskrav og forsigtighedsprincippet var ikke nævnt i lokalplanen for området.
”Der er derfor en uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen”, konstaterede forvaltningen i en intern korrespondance i december 2016.
Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:
”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”
Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet.
Den nuværende direktør i By- og Kulturforvaltningen erkender, at der er begået fejl.
- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.
Flere bud på løsning
Energinet anbefalede, at Odense Kommune flyttede kablet seks meter væk fra de to huse.
- Vi oplyste på daværende tidspunkt, at hvis man ønskede at flytte kablet ville det have en omkostning på to en halv million kroner. Og det valgte kommunen at sige, at det ønskede man ikke, siger Energinets vicedirektør.
Ifølge direktøren i By- og Kulturforvaltningen er begrundelsen for, at Odense Kommune undlod at gøre noget, at kommunalfuldmagten sætter stramme regler for, hvad en kommune må bruge penge på.
- En kommune må kun bruge penge på det, den lovligt kan bruge penge på, og at flytte anden mands kabel på anden mands jord, det kan man ikke lovligt bruge midler på, siger Morten Møller Iversen.
Men når nu kommunen har erkendt, at der begået en fejl i jeres planprocedure, ville det så ikke være rimeligt, at kommunen betalte for at rette op skaden – altså at flytte kablet?
- Det kan jeg sagtens forstå, at man kan have den holdning. Men vi er nødt til at handle lovligt, og det kan man altså ikke gøre i denne her sammenhæng, siger han.
Foretager sig intet
Entreprenør Per Pedersen Haarby A/S ejede grunden på Hedelundhegnet, og den 10. februar 2017 orienterede Odense Kommune via et brev entreprenøren om, at to boliger lå for tæt på kablet, og at det anbefalede sikkerhedskrav ikke var opfyldt.
I brevet konkluderede kommunen:
"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf.""
Brevet blev sluttet af med denne sætning:
”Vi går ud fra, at du selv orienterer nye ejere eller lejere af de berørte boliger om ovenstående.”
Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S, kan godt huske brevet.
- Vi vidste godt, at der lå et kabel, da vi byggede, og derfor overholdt vi en respektafstand til kablet. Vores byggetilladelse var godkendt, men kommunen havde aldrig fortalt os om et afstandskrav på seks meter og et forsigtighedsprincip, før jeg fik brevet i februar 2017 fra dem, siger Kenneth Pedersen, der er medejer af entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S.
Kenneth Pedersen foretog sig dog ikke mere, da kommunen heller ikke ville gøre mere ved sagen.
- Vil de ikke beskytte os?
Forsigtighedsprincipper bliver ellers jævnligt anvendt i Odense Kommune og brugt som begrundelse, når Odense Kommune indfører regler eller restriktioner.
Det gælder aktuelt i forhold til både coronasmitte og forurening med stoffet PFOS.
“Når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os”
Men forsigtighedsprincippet blev ikke taget i anvendelse på Hedelundhegnet 3 og 7.
- Desværre kommer sagen for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet, forklarer Morten Møller Iversen.
Den begrundelse forstår de nuværende beboere på Hedelundhegnet 3 og 7 ikke.
- Det er til at blive rigtig vred over, når vi tænker på, hvor mange penge de bruger på letbane og andre ting, så kan de ikke bruge de penge på borgernes sundhed. En udgift på et par millioner må være en lille post i et stort kommunalt budget, og når en kommune i alle andre sammenhænge tager forholdsregler for at beskytte borgerne mod sundhedsfarer, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har ville beskytte os, siger Helle Trelle.
Afviser hensyn til økonomi
Ifølge kommunen har sagen dog intet med økonomi at gøre.
Det kunne se ud som om, at Odense Kommune har tilsidesat omsorg for borgernes sundhed for at slippe for en udgift på få millioner kroner. Var det tilfældet?
- Det er helt forkert, det er udelukkende, fordi vi ikke har lovlig hjemmel til at afholde den udgift, og det betyder, at vi ikke har kunne flytte det kabel på kommunens regning. Men vi har heldigvis gjort grundejer og Energinet tydeligt opmærksom på, at der var en udfordring, siger Morten Møller Iversen.
Samtidig med, at kommunen afviste at følge anbefalingerne fra Energinet om at flytte kablet, så undlod kommunen også at orientere beboerne i de to berørte lejemål.
Ifølge Magnetfeltudvalgets Vejledning til håndtering af forsigtighedsprincippet, der henvender sig til blandt andet kommuner, står der ellers:
”Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen.”
Hvorfor følger I ikke vejledningens anbefaling om at orientere beboerne om, at de bor meget tæt på et magnetisk højspændingskabel?
- Det er vigtigt at holde fast i, at det kun er en vejledning, så vi kan ikke kræve ret meget. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget. Vi har gjort det, at vi har kommunikeret meget tydeligt til både ejere og ledningsejere, at her er en udfordring.
Og hvad tænker du om, at grundejerne ikke har orienteret ejerne?
- Det ville ærgre mig meget, hvis det er tilfældet, da vi meget tydeligt i februar 2017 gjorde opmærksom på, at det havde vi en forventning om, siger Morten Møller Iversen.
Kommunen overvejede selv at orientere
Af aktindsigten i sagsbehandlingen fremgår det ellers, at Odense Kommune overvejede selv at orientere beboerne og finde erstatningsboliger.
Hvorfor har i en intern dialog om at orientere beboerne, men ender med ikke at orientere dem?
- Det er, fordi den rigtige informationskanal er til grundejerne. De har informationskanalerne ud til de pågældende lejere, siger forvaltningsdirektøren.
Kenneth Pedersen fra Per Pedersen Haarby A/S erindrer ikke, om ejerne blev orienteret, og henviser til, at det ikke var hans ansvarsområde.
Men selvom både kommune og bygherre var orienteret om kablet, så fik lejerne tæt på kablet altså først oplysningen for få dage siden.
- Jeg synes, for at sige det lige ud, at det er noget forbandet svineri. Det kunne lige så godt have været en familie med ganske små børn, der var flyttet ind her, siger Helle Trelle.
TIDSLINJE OVER FORLØBET
TIDSLINJE OVER FORLØBET
- Jeg synes, det er fantastisk, at så mange har bakket op om forslaget. 50.000 er rigtigt mange på kort tid, men det er kun begyndelsen, siger han til TV Midtvest.
Opnår et borgerforslag i løbet af 180 dage støtte fra 50.000 borgere med stemmeret, skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.
Ifølge Grundloven er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.
Kørte sidst over broen for fem år siden
Borgerforslaget om Storebæltsbroen kom på i slutningen af januar, så det er gået hurtigt med underskrifterne.
Bent Thodsen ejer ifølge TV Midtvest Hanstholm Camping, og han er ikke ligefrem storforbruger af Storebæltsbroen selv. Han kørte senest over broen for fire-fem år siden. Bent Thodsen er dog bare imod, at det skal koste penge at køre fra Fyn til Sjælland og omvendt.
- Jeg tror på, at halvdelen af de stemmeberettigede danskere vil have, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han.
Efterlyst 13-årig pige og 18-årig mand: De befinder sig formentlig i Sverige, oplyser Fyns Politi
De to unge mennesker er sidst set torsdag den. 17. februar. De formodes at være taget sammen til Sverige, oplyser Fyns Politi.
13-årige Annabell Liva Graff fra Ørbæk og 18-årige Anders Henrik Lynge har siden fredag været efterlyst af Fyns Politi i samarbejde med bekymrede forældre.
De to unge mennesker er sidst set torsdag eftermiddag den. 17. februar.
Til TV 2 Fyn fortæller Fyns Politi, at man har en teori om, at de to unge formodes at være taget udenlands nærmere Sverige.
- Vi har fået en henvendelse om, at de kan befinde sig i Sverige. Det er en teori og mulighed, som vi arbejder videre med, siger Fyns Politis vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
Han kan dog ikke oplyse, hvor de skulle befinde sig nærmere præcist i Sverige.
Ifølge Fyens Stiftstidende befandt de to unge sig i København fredag aften. Her fortæller Fyns Politi til avisen, at den 13-årige og 18-årige efterfølgende skulle have taget et fly til Sverige fra Københavns Lufthavn lørdag.
Ingen tegn på forbrydelse
Fyns Politi skriver på Twitter i forbindelse med efterlysningen, at der ikke vises tegn på en forbrydelse.
Vagtchefen oplyser dog, at man ikke med sikkerhed ved, hvorfor de har forladt deres hjem.
- Vi vil bare gerne sikre os, at de har det godt. Det gælder specielt den 13-årige pige, fordi 18-årige mand jo er myndig, siger Fyns Politis vagtchef Peter Vestergaard.
13-årige Annabell Liva Graff beskrives som spinkel af bygning. Hun er 165 cm høj, og så er hendes hår afbleget i den ene side. Hun er formentligt iført sort tøj inspireret af Goth tøj, der udspringer fra punkstilen.
Den 18-årige Anders Henrik Lynge bliver ligeledes beskrevet som spinkel og er 178 cm høj. Han har brunt hår ligesom på det offentliggjorte billede, som politiet har brugt til efterlysningen.
Har du set eller har oplysninger om de to personer, så kontakt Fyns Politi på 114.
I borgerforslaget står der blandt andet:
- Broens indtægter har allerede betalt anlægsomkostningerne stort set. Brugerbetaling for at passere broen i dag går stort set i statskassen. I forvejen betaler alle bilister "vægtafgift" eller grøn ejerafgift, som dækker for vedligehold og reparation af vejnet og broer.
- Derfor skal det fra 1/7-2022 være gratis at køre over broen, både for personbiler, lastbiler og for udenlandske turister og vognmænd.
- Anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 milliarder kroner, indtil dato har bilisterne betalt mere end 43 milliarder i broafgift.
GOG profil ramt af blodprop i hjernen
kopieret!
GOG må undvære fløjspilleren Alexandre Blonz.
I december blev den norske landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, men i en pressemeddelelse fortæller Blonz nu, at han også blev ramt af en blodprop. Det skriver TV 2 Sport.
- Jeg blev utilpas derhjemme, og da jeg kom ud på hospitalet, viste det sig, at jeg havde fået en blodprop i hjernen, som krævede akut medicinsk behandling. Det endte faktisk med, at jeg var indlagt i ti dage på OUH i Odense, mens der kom styr på alting, men jeg fik en rigtig god behandling, og jeg har kun ros til personalet, fortæller Alexandre Blonz.
Den 23-årige fløjspiller fortæller selv, at det er "relativt ukompliceret og kræver blot et mindre indgreb".
Hele retten var klar - bygge-bagmand tiltalt for millionsnyd fik akut ondt i ryggen
kopieret!
Der var indkaldt både tolk og et vidne fra skattemyndighederne, da den tyske bygge-bagmand mandag stod tiltalt for massivt skattesnyd for et samlet beløb på over 3,5 millioner kroner.
I løbet af weekenden var 59-årige Osman Celik dog blevet så syg, at han ikke kunne tage turen fra sit hjem i Hamborg til Odense.
Lørdag meddelte bygge-bagmandens advokat, Niclas Turan Kandemir, at han regnede med, at hans klient ville møde op i retten og erklære sig uskyldig i de seks overtrædelser af straffeloven, som han er tiltalt for.
Men mandag lå der altså pludselig en lægeerklæring fra Tyskland, som den indkaldte tolk oversatte og forklarede, at der ifølge lægen var tale om rygsmerter, at han var uarbejdsdygtig, og at en rejse til Danmark i perioden mellem den 10. og 17. januar kunne forværre smerterne.
Lægeerklæringen blev samtidig fulgt af en forklaring fra Osman Celik selv, der undskyldte for situationen.
- Rygsmerterne har indflydelse på min mulighed for at foretage længere rejser og sidde ned i for længere tid ad gangen. Sådan en belastning vil udsætte min bedring og måske endda gøre det værre. Min læge har derfor udtrykkeligt rådet mig til ikke at rejse til Danmark. Jeg tager sagen meget alvorligt og vil under andre omstændigheder naturligvis gerne være til stede i retten og undskylder for, at jeg ikke kan komme, lød det – ifølge tolken – i skrivelsen fra Osman Celik.
Det er langtfra et enestående tilfælde. Tilbage i oktober kunne TV 2 Fyn fortælle, at op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Pjæk fra retten giver ekstraregninger - derfor kan det lade sig gøre
Op mod hver tiende retssag på Fyn udskydes, fordi tiltalte melder sig syg - og ofte vises aldrig en gyldig lægeerklæring.
Sygdom er sjældent belejligt. Når tiltalte i retssager bliver syge, er det ubelejligt for mange.
Torsdag meldte en mand sig syg og dukkede aldrig op til det retsmøde, hvor han og fire andre stod tiltalt for et knivoverfald på en 19-årig mand tilbage i 2022.
Det skriver fyens.dk.
- Der kan potentielt være rigtig mange, der bliver påvirket. Det er en dommer, to domsmænd, en anklager, alle vidner - og det kan være fra nul til rigtig mange, fortæller præsident og pressekontaktdommer ved Retten i Odense, Rasmus Damm.
Dertil kommer eventuelle erstatningssøgere, mindreåriges værger og repræsentanter fra kommunen.
- De direkte omkostninger er måske 10.000 kroner. Dertil kommer de resterende skjulte systemomkostninger, man ikke kan opgøre. Man mister en dommerressource en hel dag, og det går selvfølgelig ud over produktiviteten, siger Rasmus Damm.
Ved Retten i Odense er det op mod hver tiende sag, hvor tiltalte sygemelder sig på retsdagen, mens det gælder for fem procent af sagerne ved Retten i Svendborg.
Lægeerklæring udebliver
Tidligere på ugen beskrev Ekstra Bladet, hvordan lederen af den somaliske gadebande 9hunna, Osman Ali Osman, kunne gå frit rundt i Odense, mens hans retssag er udskudt, efter han meldte sig syg ved fire retsdage.
Sygemelder en tiltalt sig, skal der ved retsmødets start være skaffet en lægeerklæring, og det er ofte, at den udebliver ligesom tiltalte.
- Det er værd at hæfte sig ved, at mange sygemeldinger ikke bliver fulgt op af dokumentation, og kommer vi over fængsel i et år, skal den tiltalte på banen. Det er her, det skaber virkelig stor besvær, fortæller pressekontaktdommer ved Retten i Svendborg, Jacob Thaarup.
Samtidig understreger dommeren, at det betragtes som ulovlig sygemelding med mindre, man er så syg, at man reelt ikke har mulighed for at møde i retten.
- Hvis man som tiltalt vitterligt frygter udfaldet, kan man jo godt sætte sig ind i tankegangen om, at hvis jeg udsætter, har jeg i hvert fald noget tid endnu. Det skal man holde for øje, når man tager stilling til, om det er reel forfald eller pjæk for retten, siger Jacob Thaarup.
Det forventes, at sagen, der skulle være kørt torsdag i Retten i Odense, udsættes til starten af 2025. Der er uvist, hvornår Osman Ali Osman kommer for retten.
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke forsøgte at få dommeren til at afvise lægeerklæringen, så sagen kunne fortsætte uden Osman Celiks deltagelse i hovedforhandlingen.
- Som jeg ser det, opfylder lægeerklæringen ikke de krav, der normalt bliver stillet. Jeg kan ikke se, at der er sat kryds i de rigtige felter, lød det blandt andet fra Maria Fanø-Fredeløkke, mens Niclas Turan Kandemir pegede på, at sagen skulle udsættes.
Godtgjort at han er syg
- Min klient har givet udtryk for, at han gerne vil være til stede under hovedforhandlingen, og den mulighed skal han naturligvis have, sagde forsvarsadvokaten, der samtidigt pegede på, at anklageren havde indikeret, at man gik efter en dom på mere end et års fængsel og at man også af den grund ikke kunne afgøre sagen, uden Osman Celiks tilstedeværelse.
Efter længere tids votering valgte dommeren Rasmus Aggersbjerg Kristensen og to domsmænd at give Niclas Turan Kandemir ret i den vurdering.
- Jeg finder det godtgjort, at han har dokumenteret, at han er syg og at sagen derfor må udsættes. Det er godt nok ærgerligt, når vi nu var klar til det, sagde Rasmus Aggersbjerg Kristensen.
Utilfreds anklager
Specialanklager Maria Fanø-Fredeløkke overvejer i øjeblikket, om hun skal anke den afgørelse til landsretten.
En ændring har retsplejeloven har nemlig skærpet dokumentationskravene til sygemeldinger.
-Selv om man er uarbejdsdygtig, kan man godt møde i retten og måske være til stede i en kortere periode. Kan man sidde på en stol derhjemme, kan man også gøre det i retten, siger Maria Fanø-Fredeløkke.
Hun henviser til en landsretsdom, hvor en tiltalt to gange meldte sig syg, hvorefter han kørte galt under en ferie i Thailand.
Han blev derefter afhentet i kørestol af politiet til retsmødet.
Konkursrytter og dømt svindler
Der vil nu formentlig gå flere måneder, før sagen igen vil blive sat i kalenderen hos Retten i Odense, og Osman Celik skal forsøge at forklare, hvorfor han i årene omkring 2019 og 2020 ikke indberettede en række indtægter til skattemyndigheder i forbindelse med firmaet Optima Plan og dermed – ifølge anklagemyndigheden - snød i skat og moms for samlet set 3,5 millioner kroner.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere fortalt, hvordan Osman Celik i 2018 startede sit første af tre gulvstøbningsfirmaer i Danmark, efter at han i Tyskland var blevet dømt for svindel flere gange.
Firmaet Optima Plan gik konkurs i efteråret 2021 og det var i forbindelse med kuratorens undersøgelser, at det pludseligt viste sig, at Osman Celik havde indberettet alt for lave indtægter.
I regnskabet for Optima Plan var der opgjort et overskud på blot 84.000 kroner, men ifølge Skattestyrelsen burde overskuddet have været på 4,6 millioner kroner.
Efter sin anden konkurs i Danmark startede Osman Celik firmaet Hamborg Plan, som arbejdede på en række byggerier i Odense, men også endte med at gå konkurs i slutningen af 2022.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
kopieret!
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.
I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.
De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.
I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.
Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.
Ingen problemer med løvfald
Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.
- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.
- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.
Forskel på sporvogn og letbane
Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.
I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.
Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger.
Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.
Rensede også skinner dengang
Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.
De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.
Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.
Snestorme lammede sporvognstrafik
Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.
25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.
Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.
Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne
Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.
- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.
- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.
Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.
- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.
I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Gamle Aldi-butikker står stadig tomme - Rema kender ikke planen endnu
kopieret!
Aldi er lukket og slukket i Danmark og på Fyn. Rema 1000 overtog sidste år størstedelen af den tyske kædes butikker. Der står dog stadig tre tomme butikker på Fyn - kun den ene er der en plan med. Det skriver DetailWatch.
Det er den, der ligger i Kerteminde.
Derudover er der både en gammel Aldi-butik i Nyborg i Vestergade og én i Faaborg på Assensvej, hvor planerne endnu er ukendt, skriver mediet.
Til DetailWatch siger kommunikationschef Jonas Schrøder, at de i alt 24 resterende tomme butikkers fremtid endnu er uvist.
- Alt kan komme på tale - og vi kommer sandsynligvis også til at udvikle flere af dem til nye Rema-1000 butikker, siger han.
Se videoen - her bliver væltet saltspreder rejst
kopieret!
Det er ikke kun bilister, der skal være opmærksomme, når der er glatte veje. Det skal dem, der salter vejene også.
Mandag væltede en saltspreder og blokerede Industrivej i Aarup.
Hvorfor den lå der er for TV 2 Fyn uvist. Vi har været i kontakt med Fyns Politi, men de har ingen meldinger om en væltet saltspreder, og de har af samme årsag ikke været ude og undersøge uheldet.
Det er langt fra første gang, at en saltspreder vælter. Sidste år måtte en fører af en saltvogn på sygehuset, efter han var væltet efter krydset ved Landsbrugsvej.
Og tidligere i år var det ved Rosengårdcentret, at en saltvogn var væltet i en rundkørsel.
Langeskov er ikke den eneste - denne station glemmer DSB også at standse ved
kopieret!
Langeskov Station er ikke den eneste mindre station i landet, der har været påvirket af manglende standsning.
DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det
Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.
Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?
Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.
- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.
Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.
11 gange blev Langeskov glemt
I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.
- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.
Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.
I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.
Hvad gør passagererne?
Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.
DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.
Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.
Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.
- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.
Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?
- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.
Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen
I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.
TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.
- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.
- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.
Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen.
Tal fra DSB viser, at dets tog eksempelvis glemte at stoppe ved Middelfart Station fem gange sidste år.
- Det forekommer også andre steder i landet, at en lokofører glemmer at standse ved en station, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.
Hos DSB arbejder man ifølge informationschefen målrettet med at få nedbragt antallet af standsningsfejl.
- Hver enkelt lokofører kommer ind til en samtale, når der har været et tilfælde, hvor vedkommende har glemt at standse på en station, for at vi kan blive klogere på, hvordan kan vi i fremtiden undgå det her.
Formand forlader magtfuld post
kopieret!
Torben Povlsen stopper som formand for L&F Centrovice på den kommende generalforsamling. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse mandag.
Ifølge ham selv er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre efter otte år på posten og 14 år i bestyrelsen.
Torben Povlsen nævner selv Odense Fjord Samarbejdet, der er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, grønne organisationer, virksomheder og landbrug, som et væsentligt resultat under hans ledelse.
I september meldte Torben Povlsen sit kandidatur til posten som viceformand i hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den post fik han dog ikke.
Torben Povlsen fortæller til TV 2 Fyn, at han ikke er afklaret med, hvad han skal nu.
Nu kan du købe et mix af hakket oksekød og kyllingekød
kopieret!
Danskerne kan snart købe et kødprodukt med et lavere CO₂-aftryk i kølediske i Netto, Bilka og Føtex.
Produktet består af 50 procent hakket oksekød og 50 procent hakket kyllingekød, og prisen for 400 gram vil starte på 30 kroner i butikkerne.
Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.
- Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet, siger Nicolai Lykke, som er kategorichef for i Salling Group.
Ifølge virksomheden har produktet en CO₂-reduktion på mindst 40 procent i forhold til hakket oksekød.
Ung mand amok - smadrede værtshus og brugte billardkø som våben
kopieret!
Natten til mandag gik en 19-årig amok på en beværtning i Otterup.
Klokken kvart over fire fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget halsgreb på en person, ligesom han havde stukket en anden med en billardkø.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Ifølge døgnrapporten blev den 19-årige sur på en anden, og da en medarbejder på beværtningen forsøgte at lægge sig imellem og stoppe tumulten, knækkede den 19-årige en billardkø og stak medarbejderen med den knækkede ende.
Medarbejderen blev ramt på halsen og kravebenet, men heldigvis skete der ikke “større personskader”, skriver politiet.
Herefter gik den 19-årige amok på en række inventar, der stod rundt om i beværtningen, og det gik ud over to billardborde og to spilleautomater, som blev ødelagt.
Efter politiets ankomst blev den 19-årige mand, der er fra Nordfyns Kommune, sigtet for både vold og hærværk.
Elpriserne styrtdykker mandag
kopieret!
Elpriserne styrtdykker i løbet af mandagen.
Fra morgenstunden koster en kilowatttime 2,08 kroner i Østdanmark. Vest for Storebælt falder elpriserne til 0,17 kroner pr. kilowatttime klokken 23.
Du kan løbende følge elpriserne her.
Her er de ti, der kan vinde Årets sportsnavn 2024
kopieret!
Fynske atleter vandt i 2024 både nationalt og internationalt guld og markerede sig på den internationale sportsscene - og de store resultater bliver traditionen tro hyldet ved Sportslørdag. Det sker lørdag den 18. januar.
Nu har en komité udpeget de ti nominerede. Listen tæller blandt andet sidste års vinder, håndboldspilleren Simon Pytlick, som med herrelandsholdet i håndbold vandt guld til OL i Paris.
De nominerede til Årets Sportsnavn 2024
Althea Reinhardt, Mie Højlund, Helena Elver, Andrea Aagot Hansen, Elma Halilcevic
Håndbold: De fem Odense-spillere har alle vundet EM-sølv. Althea Reinhardt, Mie Højlund og Helena Elver var også med til at vinde OL-bronze.
Abdallah Abou Arab
Boksning: Fighteren fra Vollsmose Abdallah Abou Arab vandt guld ved DM og NM i weltervægt.
Tue Ernst Nielsen
Vandski: Den fynske vandskiløber Tue Ernst Nielsen vandt guld ved DM og NM.
Simon Andreasen
Mountainbike: Den danske mountainbike-rytter vandt VM-guld i marathon. Vandt også vandt guld ved EM i shorttrack og EM-sølv i XCO i 2024.
Tobias Aagaard Hansen
Banecykling: Tobias Aagaard Hansen vandt to gange VM-guld og VM-sølv samt EM-guld og EM-sølv.
Hjalte Froholdt
Amerikansk fodbold: Hjalte Froholdt er eneste dansker i ligaen og er blevet en vigtig spiller for Arizona Cardinals. I sommer forlængede klubbens hans kontrakt med to år.
Rasmus Lund Pedersen
Banecykling: Cykelrytteren Rasmus Lund Pedersen vandt VM-guld og EM-sølv for hold.
Dagmar D. Nielsen, Simon Klinge, Anton Rydahl, Johan Juul Rasmussen
Team Gym: EM-guld for herrer og EM-guld mixhold.
Christopher Vejlager
Snooker: Christopher Vejlager tog for første gang DM-guld samt NM-guld.
Simon Pytlick, Niclas Kirkeløkke, Emil Jakobsen.
Håndbold: De fynske håndboldspillere Simon Pytlick, Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke vandt OL-guld for Danmark ved legene i Paris samt EM-sølv.
Prisen er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første.
Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.
De sidste ti års vindere
2023: Lukas Jørgensen og Simon Pytlick
2022: Rikke Iversen, Althea Reinhardt og Mie Højlund
2021: Viktor Axelsen
2020: Søren Kragh Andersen
2019: Lasse Norman Hansen
2018: Stinna Tange Kaastrup
2017: Viktor Axelsen
2016: Viktor Axelsen
2015: Emma Klingenberg
2014: Rikke Møller Pedersen
For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange.
Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og Viktor Axelsen blevet kåret tre gange.
Liam vandt Jonas Vingegaards hjerte - nu har han fået "julegaven over alle julegaver"
kopieret!
For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.
- Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.
Og jo, det er det.
Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.
Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.
- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup.
Nu kan familien dele en nyhed over dem alle.
Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom.
Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.
Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.
Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget.
To år efter er Liams kamp forbi.
- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget.
Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år.
- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor.
- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup.
- Det er julegaven over alle julegaver.
Trøjen gav superkræfter
Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet.
- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer.
- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn.
Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
- Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.
Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.
- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.
- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.
Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.
- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.
Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.
- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.
Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu
Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri.
Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin.
Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup:
- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.
Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.
Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre.
Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.
Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten.
Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om.
- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup.
Glæden erstattes af chok og sorg
For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie.
Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker.
- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:
- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?
Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu.
Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed.
- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup.
Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes.
Hvad er leukæmi?
Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.
Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.
Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
Hospitalet bliver hverdag
Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske.
I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have.
Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge.
Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur.
Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange.
- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:
- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.
Lov til at være barn
Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:
- Lege med Ann Berit!
Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn.
I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit.
- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam.
Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over.
- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:
- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen.
Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der.
- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun.
- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit.
Den skæbnesvangre dato
Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet.
Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode.
- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense.
- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:
- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun.
Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:
- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han.
Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.
- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han.
- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May.
Pas på rimglatte veje
kopieret!
Danskerne og fynboerne er stået op til en iskold morgen med frostgrader i stort set hele landet. Mange steder ligger temperaturen på mellem 1 og 6 graders frost.
På Fyns har det været allerkoldest mod syd, hvor temperaturen her til morgen har været nede på 6 minusgrader.
Morgenens kolde vejr giver risiko for rimglatte veje alle steder, og derfor skal man være ekstra opmærksom, når man kører hjemmefra.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her