Den går ikke: 46 lærlinge på Nyt OUH ansat i Polen

Seks procent af de ansatte på byggeriet af nyt OUH skal ifølge klausulerne være lærlinge. En underentreprenør opfylder kravet ved at medregne 46 lærlinge i Polen. Regionsrådsformand mener, at det er i strid med reglerne.

Byggeriet af Fyns nye supersygehus, Nyt OUH, vokser med rekordfart i øjeblikket.

Men man skal lede med lup for at finde nogle unge, der har en læreplads på byggepladsen.

Det var ellers det, der blevet lovet i skåltalerne, da regionen skrev under på kontrakterne med hovedentreprenørerne, italienske JV CMB Itenera i 2017.

Mindst seks procent af de ansatte på byggepladsen skal være lærlinge, står der i de klausuler, som der blev skrevet under på.

Et krav som hovedentreprenørerne har pålagt underentreprenørerne at løse.

Lærlinge i Polen tælles med

Men i øjeblikket er der blot fem danske lærlinge ud af en arbejdsstyrke på 300 mand på byggepladsen.

Til gengæld har underentreprenør-firmaet Pekabex fra Polen 46 lærlinge gående på element-fabrikken i Poznan, som man ønsker skal tælle med i kravet om seks procent lærlinge.

Men den går ikke, slår regionsrådsformand Stephanie Lose fast.

- Som det ser ud nu kommer de 46 lærlinge ikke til at tælle med i forpligtelsen til, at seks procent af arbejdsstyrken er lærlinge. Det kræver at de beskæftiger sig med selve byggeriet af sygehuset i Odense, eller at de beskæftiger sig med at samle præfabrikerede elementer. I Poznan er der tale om bygningselementer – og så tæller de ikke med, siger Stephanie Lose til TV 2 Fyn.

Hun henviser til, at entreprenørerne ikke overholder lærlingeklausulen.

Så glade var de for aftalen

Aftale godkender lærlinge i udlandet

Også hos 3F Byg i Odense, der er fagforening for de fynske bygningsarbejdere, undrer man sig.

- Ikke fordi har noget mod udlændinge, men Nyt OUH er finansieret af skattekroner. Så burde det vel også komme os til gode, når man tænker på det store fokus, der er på at folk får en uddannelse, siger Torben Knudsen, formand for 3F Byg i Odense.

Han er dog knap så sikker på, at regionen har ret i sin påstand om, at lærlingekravet ikke må løses ved at have polske unge ansat i Polen.

- Som jeg ser aftalen, og der har været jurister inde over, så er aftalen åbenbart sådan skruet sammen, at lærlinge i udlandet tæller med. Det synes jeg måske ikke er så smart, siger Torben Knudsen.

Det siger aftalen om lærlingeklausulen

Ingen krav om arbejdssted

Hos det italienske konsortium undrer man sig da også over regionens synspunkt.

- Der er ikke et krav i kontrakten, at praktikanterne skal være på selve byggepladsen. Det er derimod et krav, at praktikanternes uddannelse er sammenlignelig med et dansk uddannelsesforløb, og i forhold til Pekabex har konsulenten for Det Faglige Udvalg, der udtaler sig på vegne af arbejdsmarkedets parter, godkendt uddannelsesforløbet, siger Christian Lemvigh, der er pressetalsmand fra OHPT, der er en sammenslutning af de to hovedentreprenører.

Ikke en mulighed at opfylde kravet

Heller ikke hos Pekabex mener ledelsen, at regionen har nogen sag.

I et svar til Fagbladet torsdag, siger montagechef Maciej Trocha, der er leder af byggeriet for Pekabex i Odense følgende:

- Vi påpegede lige fra begyndelsen, at vi ikke vil være i stand til at opfylde kravet om seks procent lærlinge på pladsen. Vi har otte medarbejdere i Odense og hundredvis af medarbejdere i Polen på vores fabrik. Vi fik at vide, at alle arbejdstimer, der genereres på projektaktiviteterne i forbindelse med Nyt OUH tæller med. Hvis alle vores lærlinge skulle være ansat i Odense, ville vi have langt flere lærlinge end ansatte på arbejdspladsen i Odense. Så det er simpelthen ikke en mulighed, siger Maciej Trocha.

Stephani Lose erkender, at regionen ikke kan stille krav om, at lærlingene ikke må opholde sig i udlandet.

- Vi må ikke diskriminere andre EU-lande, men det er ikke nok, at et firma bare laver f.eks. vinduer eller betonelementer til sygehuset. Det skal være noget, der foregår på byggepladsen, eller det skal være præfabrikerede elementer. Og det er uanset om firmaet er dansk eller polsk, siger Stephanie Lose.

I Poznan har det vakt stor glæde på den lokale erhvervsskole, at 46 lærlinge nu nyder godt at milliardbyggeriet i Odense.

De 46 lærlinge har en uddannelsesaftale med Pekabex og ifølge det polske medie Glos Wielkopolski har de dygtigste elever fået i udsigt, at de kan komme en måned til Odense for at følge byggeriet.

Hamrende ligeglad

Sagen har allerede givet politiske reaktioner på Christiansborg.

Bent Bøgsted, der er Dank Folkepartis beskæftigelsesordfører, siger bl.a. således:

- Jeg er hamrende ligeglad med de EU-regler, det er bare ikke godt nok. Når vi laver en aftale herhjemme om, at der skal være seks procent lærlinge på et offentligt byggeri – så er det danske lærlinge og ikke nogen nede i Polen.

Andre fakta om Nyt OUH

Oversigt

    Oversigt