Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er prisstigninger på en lang række områder for tiden så som på mad, gas og benzin. Her er fem gode råd til at spare de rigtig steder.
Næste gang du handler, kan der stå et større beløb på bonen, elregningen er blevet dyrere og bagerbrødet koster lige lidt mere en vanligt.
Der er nemlig høje prisstigninger på en lang række område, som kun ser ud til at blive værre som følge af krigen i Ukraine.
Dyrere brød og kager:
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde
Fødevareindustrien er hårdt presset af prisstigninger, både grundet energipriser og krigen i Ukraine. Det mærker bageren i Broby, der må sætte priserne op.
Der bliver stadig æltet dej i Byens Bager i Broby, og kunderne udvælger fortsat bagværk til morgenmad og aftenkaffe i de fynske hjem.
Men det er blevet dyrere for alle parter at spise og producere brødet, som osten skal lægges på og kaffen skal drikkes til.
- Det gør mig da ked af det og usikker på fremtiden i sådan et lille bageri, som jeg har. Jeg kan ikke køre i mange år med underskud, siger Signe Duvander, der er bagermester i Byens Bager og tidligere på ugen måtte sætte priserne op på flere af sine varer.
- Vi har ladet alt småwienerbrød stige med en krone, det større bagværk er steget med fire kroner.
Krig på flere fronter
Priserne på brød steg allerede før krigen i Ukraine, men markedsanalytiker ved Agrocom.dk Palle Jakobsen vurderer, at der vil komme endnu højere prisstigninger.
- Vi har set prisstigninger på fødevarer og skal regne med yderligere. Det er de produkter, der går direkte korn i som pasta og brød, der bliver ramt i første omgang, siger han.
“De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik”
Signe Duvander har en kornsilo med plads til 4,5 ton mel stående uden for bageriet, men små dunk på siloen afslører, at hvedemelen er ved at slippe op.
- Jeg skal have hvedemel i næste uge, så det er jo altid spændende, hvad det kommer til at koste, siger hun, for melet kan hun ikke undvære.
- Det er jo den største ingrediens overhovedet.
Selvom bagermesteren snart ikke har mere hvedemel, så skal hverken hun eller bagerens kunder frygte at opleve decideret mangel på mad.
- For os betyder det jo bare, at priserne går i vejret. For folk i udviklingslande, som er dybt afhængige af billig hvede fra sortehavet, er det er kæmpe problem. De kan ikke blive ved med at byde priserne i vejret. Det har de slet ikke penge til, påpeger Palle Jakobsen.
Forstående kunder
Selvom priserne stiger, har Signe Duvander forsøgt at skabe så milde omstændigheder i bagerforretningen som muligt.
- Vi har valgt at brede det ud så meget som muligt, så man ikke lægger så meget mærke til prisstigningerne, siger hun.
Men trods et par kroner hist og her ekstra på brød og kager, har kunderne ikke planer om at stoppe med at handle hos Byens Bager i Broby.
- De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik, siger Birthe Lyngvald, der er pensionist og bor i Trunderup.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Vi skal nok klare det, men alt det, der skulle gå til det sjove, går jo bare til forbrug, siger Bo Rasmussen, der bor i Brenderup.
Alligevel påvirker det bagermesteren, at hun skal udsætte kunderne for dyrere varer.
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde, at de bliver presset, som de jo er i forvejen. Det er jo ikke kun mit brød, det er også deres smør, benzin og gas og det hele, siger Signe Duvander.
For nogen vil det bliver omkring ti procent dyrere at leve, og et husholdningsbudget på 2.000 kroner vil pludselig i stedet være 2.200 kroner om måneden. Det er 2.400 kroner mere om året, bare på indkøb - altså for de samme varer.
Oven i det kommer gas, benzin og andre områder, der også kun stiger stødt.
Cheføkonomi hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, kommer derfor med fem råd til, hvordan man sparer på dagligdagens udgifter, der vil stige inden længe. Selvom det ikke kan isoleres til mad at lave kæmpe besparelser, er der noget at hende på en række områder.
Fem råd til at spare i dagligdagen
Lav en madplan
Det er en fordel at lave en madplan, som giver et overblik over hele ugen. En god idé er at lave den efter, at man kan have råvarer eller rester tilovers fra den ene dag, der kan bruges dagen efter.
En madplan kan lave en besparelse på en femtedel af madbudgettet om året.
Kig tilbudsaviser
Forsøg at være prisbevidst og se, om man kan finde de produkter, man bruger meget, i andre butikker. Brug eventuelt søndagen på at løbe ugens tilbudsaviser igennem.
Lav en sammenhængende indkøbsseddel
Inden indkøbsturen er det en god idé at skrive en liste over de varer, der skal købes. På den måde undgår man de helt store impulskøb.
Medbring selv mad og kaffe
Køb kaffe i butikker og tag en termokande med i stedet for at købe en dyr café latte i en kaffebar. Det kan hurtigt løbe op.
Det samme gælder for mad - medbring en madpakke i stedet for at købe i kantinen på arbejde eller i skolen.
Lav storindkøb
I stedet for at handle sporadisk, er det en god idé at tage på indkøbstur én eller to gange om ugen og lave hele indkøbet. På den måde bliver man ikke fristet på samme måde til at købe ting, man ikke har brug for.
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.
For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.
Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.
Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.
- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.
Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.
Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.
Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.
Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her