Efter 90 kampe: Farvel til målmand Toppel

OB siger nu officielt farvel til målmand Mads Toppel, når kontrakten udløber.[size=2] [/size]

OB og Mads Toppel stopper samarbejdet efter den sidste kamp i Alka Superligaen. Den 33-årige keeper har kontraktudløb efter denne sæson, og han har besluttet ikke at tage imod OB's tilbud om forlængelse.

- Vi kunne ikke blive enige, og det bliver selvfølgelig vemodigt at sige farvel til fansene, for jeg elsker fansene og klubben, og de skal have al mulig held og lykke i fremtiden. Nu er der fokus på sidste kamp, og det er det eneste, der fylder noget i mit hovede. Jeg har mange gode år i mig endnu, og det bliver en spændende tid, jeg går i møde, siger Mads Toppel til ob.dk.

Mads Toppel vendte tilbage til OB i 2011, hvor han i begyndelsen var reserve, men i den seneste tid, har han været førstevalg

OB-målet er hidtil blevet vogtet 90 gange af Mads Toppel.

OB oplyser samtidig, at man har forlænget kontrakten med den 19-årige offensivspiller Anders Thomsen for ét år.

Oversigt

    Oversigt