Hvert år udbetaler Danske Regioner penge til praktiserende læger.
Udbetalingen gælder både faste honorarer for hver patient tilknyttet lægepraksissen, men lægerne aflønnes også for forskellige behandlinger.
Regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget
Men kontrollen af de penge, som Danske Regioner udbetaler, er ikke god nok - og har faktisk ikke været det siden 2012. Det konkluderede i hvert fald Rigsrevisionen i en rapport om praksissektoren. I rapporten skriver Rigsrevisionen:
- Regionerne har heller ikke tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse.
Og udtalelsen fra den ni år gamle rapport er stadig gældende. Det bekræftede Danske Regioner i forrige uge, hvor de i en mail skrev til TV 2 Fyn:
- Som det således også tidligere er bemærket af Rigsrevisionen, er der tale om et system, som er baseret på tillid til, at yderne indberetter de ydelser, der er givet, og regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget.
Og det er altså langt fra godt nok, mener flere sundhedsordførere.
Aflønningssystemet fra Danske Regioner til praktiserende læger
Brug for mere kontrol
At aflønningssystemet i høj grad bygger på tillid bliver mere problematisk, når man ser på beløbet, som regionerne årligt sender ud.
Der bliver nemlig sendt regninger for omkring 125 millioner kroner om året, hvoraf de praktiserende læger alene står for omkring 70 millioner kroner.
Det store regningsomfang påvirker derfor også regionernes muligheder for at føre kontrol.
Og det skal altså forbedres ifølge flere af Folketingets sundhedsordførere.
det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget
- Det er enormt krænkende for vores tillid til hele systemet, at læger kan finde på at svindle med skatteborgernes penge på den måde, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten og tilføjer:
- På alle andre velfærdsområder er der en ekstern revision, der laver stikprøver. Og det foreslår vi i Enhedslisten, at man også gør i dette tilfælde. Der er nødt til at være en lidt dybere kontrol.
Også sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen mener, at man gør gå systemet efter i sømmene.
- Selvom man ikke skal lave love på baggrund af enkeltsager, så synes jeg, at det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget, siger Martin Geertsen til TV 2 Fyn. Og det tilslutter også Dansk Folkeparti sig.
- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan løse de problemer. Om det så er et spørgsmål om mere kontrol eller et bedre it-system, der skal gøre oplysningerne mere tilgængelige, siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
De konservative mener dog ikke, at der er behov for mere kontrol
- Det er kriminelt, og kriminalitet skal selvfølgelig straffes. Men jeg mener ikke, at der er behov for mere kontrol på området. Vi ønsker ikke mere bureaukrati end højst nødvendigt, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative Folkeparti.
Fynsk lægepar satte gang i det hele
Søndag kunne TV 2 Fyn fortælle om et fynsk lægepar, der over en længere periode har mistbrugt aflønningssystemet.
Det ældre par har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner ved ifølge TV 2 Fyns oplysninger blandt andet at fakturere telefonkonsultationer som fysiske eller videokonsultationer, da det giver en højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.